I forbindelse med foreningens 40 års jubilæum i 2012 indrettedes et drengeværelse, som det kunne se ud i 1972.
Rummet er derfor holdt i brune og orange farver. I værelset ses en skibsbriks, et teaktræs skrivebord, malede træølkasser, arkitektlampe over skrivebordet, en brun kuglemagnetlampe på væggen ved ”instruktørstolen,” en orange over sengen samt en lang række ”drenge-ting”, såsom sportspokaler, tegneseriehæfter, drengebøger, fri-mærkealbum mm.
Værelset rummer også en samling lp-plader, en kassette-båndoptager med bånd, en skoletaske i læder og en sweater. På væggene hænger plakater og et skoleklasse-foto.

Opdateret 08-04-2022