Salen på museet i Smørum gamle Skole er blevet pyntet op, da det jo snart er Jul. Gæster på museet 1.12. vil kunne se pyntet, men der er jo ikke andre arrangementer for medlemmerne i resten af december. Receptionen for Årsskriftet 6.12 bliver holdt i Smørum Kulturhus, da fremmøde til dette arrangement er større end salen i Smørum gamle Skole kan rumme. Det er jo et luksusproblem, men betyder også, at mange ikke får lejlighed til at se julepynten i salen på Museet. Derfor kommer her nogle få billeder fra salen af julepynten:
Vores dygtige frivillige har sørget for nyt indhold i 4 af montrerne i salen på museet. Museets montre 2 i salen ved uret har fået nyt indhold oktober 2024. Der er kommet en fin udstilling af glasting og porcelæn.
Montrer 1-3 i salen
I de 4 montrer ud mod vejen – det er montrer 5-8, er der kommet en flot udstilling med kjoler og tilbehør.
Montrer 5-8 i salen
Så husk og besøg disse montrer, hvis du kommer på museet.
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 21. november 2024. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling. Temaet er selvfølgelig Jul.
Du bør se montren fra alle sider, også udefra, da du derved får det hele med.
F.eks. bør du læse ønskesedlen på højre side af montren. Den er fra gamle dage – 1936 og lidt interessant at læse. For hvad ønskede man sig før forbrugersamfundet tog fart.
Der er masser af ting og julepynt at se på og med hilsen fra “gamle dage”.
Herunder lidt billeder fra montren. Men tag selv forbi og se. Det er meget bedre. God fornøjelse.
Ved klik på et billede, vises det i stor størrelse.
Her en tidslinje over julepynten: 1811: Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.
1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.
1873: Det første flettede julehjerte.
1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.
1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.
1927: Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.
1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.
1974: Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
De fire montrer viser eksempler på kvindedragter til festlige lejligheder i 1900-tallet.
Montre 5 udstiller en bordeaux taftkjole, brugt af et medlems mor i 1940’erne. Bærestykket er med smocksyning. De halvlange ærmer har også smocksyning nederst, og er rynket til. På overstykkets rygside er en lukning med 17 stofbetrukne knapper. Modellen er smal.
Under kjolen ses et par sorte damesnøresko af læder med syntetisk sål, officershæl og runde snude. Mærke Lentia, str. 38.
Salen montre 5
Montre 6 viser en petroleumsfarvet, oprindelig hvid brudekjole. Underkjolen er af taft med brystparti syet i to dele og med tynde stropper og 8 tryklåse i siden. Nederdelen er fodlang, rundskåren i 4 stykker.
Overkjolen er af blondetyl. Halsudskæringen er firkantet. Kjolen er i slankt snit med skulderpuder og korte ærmer. Lukket i ryggen med 26 overtrukne knapper. Stoffet ender forneden i siderne i bordüreeffekt (= udsmykket bort).
Brudekjolen blev syet til et bryllup for et par i Hove i 1944. Syersken havde først syet modellen til en anden brud, men regnede ikke med, at de to damer kunne møde hinanden. Men det gjorde de – og med samme kjole på.
Kjolen var oprindelig hvid, men blev farvet, så den kunne bruges til andre fester.
Over kjolen hænger et sjal, cremefarvet tyl med indvævede blomster omkranset af guldtråde. Påsyet forgyldte pailetter.
I bunden af montren ses et par højhælede damesko af lyst silkestof og lædersåle.
Salen montre 6
Montre 7 udstiller en guldbryllupskjole, båret i 1977. Kjolen er lang i sjalsmønster i røde og sorte nuancer. Overskåret i taljen, v-udskæring med sjalskrave og lange posede ærmer med manchetter. Lynlås i ryggen Bælte af stoffet med overtrukket spænde. Model: Camilla Made in Denmark. Herunder et par lilla spidse sko med stilethæle. Bageste del syet med ruskindslæder, forreste del af glat læder. Indvendigt i skoene er der trykt med guldbogstaver. Str. 36,5.
Salen montre 7
Montre 8 med diverse tilbehør.
Hylde 1 (nederst) et par sorte skindsko med rem, lukket med knap, timeglasformet 6 cm høj hæl. Stikninger og hulmønstre. Indvendigt foret med lyst skind. Str. 35.
Måske dansesko fra 1920’erne. Har været forsålet og fået skiftet hæle.
Hylde 2 Seks pyntekraver og diverse smykker.
Hylde 3 En guldnakke. Guldnakker var en del af hedebodragten, som blev båret på det frugtbare, skovløse land ”Heden”, mellem Roskilde og Køge, med gode afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter tæt på København. ”Nakkerne” blev broderet med guld og sølv i årene fra ca. 1850 til omkring 1890, blev kaldt ”klare nakker” og var et tydeligt tegn på velstand. Læs evt. meget mere herom i artiklen Guldnakker af Lis Petersen i Årsskrift 1999 (findes på lshist.dk).
En taske omsyet af en guldnakke. På guldnakkesiden er sat en stor plastikknap. Taksen er foret med gråt satin.
Hylde 4 En sort selskabstaske med messingbøjle. Fra omkring 1950.
Et par nethandsker.
Hylde 5 En posetaske syet af en guldnakke på den ene side og lyst uldstof på den anden side. Løbegang med snor syet af en del af stoffet. Indvendigt foret med satinstof.
Et trekantet sort tørklæde med indlagt pap til afstivning.
