Af Georg Strong
I første del, der kom på hjemmesiden 31. maj 2025, var der lidt om 9. april 1940 og en række beretninger af folk, der oplevede besættelsen. Men der er flere spændende beretninger fra besættelsen. Så i dette indlæg vil jeg finde lidt flere frem.
Konsekvensen af besættelsen var blandt andet, at import af kul og koks samt andet brændsel blev voldsomt begrænset. Da kul og koks udgjorde en pæn del af energien til opvarmning af boliger, blev det hurtigt vigtigt at finde alternativer. Når der samtidig opstod isvintre i Danmark i årene 1939/40, 1940/41 og 1941/42, med lange periode hvor frosten tog hårdt fat i Danmark, var brændselssituationen meget alvorlig. I vinteren 1940/41 faldt temperaturen til minus 30,3 grader og i vinteren 1941/42 nåede den helt ned på minus 31,0 grader.
Alternativet blev tørv. Tørv stammer fra døde planter, der ved særlige forhold omdannes til tørv. Det sker typisk i vådområder, f.eks. moser og sump. Tørv indeholder en del kulstof, der gør det muligt, at anvende det som brændsel. Tørv har en brunlig eller sort farve.
Et stykke tørv. Foto: Wikimedia Commons
Det graves op med særlige spader og redskaber .
Redskaber til tørvegravning. Foto: Georg Strong (ting fra museet).
Tørven kan ikke bruges direkte som brændsel, da den er meget fugtig. Derfor skal den tørres først.
Opgravet tørv stillet til tørring. Foto: Wikimedia Commons
Købmand Andersen i Måløv (det der nu hedder JA) handlede med tørv og modtog store mængder fra Sjælland. Der var jo også gode muligheder for at få transporteret tørvene videre til København med toget fra Måløv station (der blev også transportere tørv fra nogle af de andre stationer på Frederikssundbanen). Der findes en lille film fra 1941 om købmand Andersens tørvelager i Måløv. Du kan se den her: købmand Andersens tørvelager.
Muligheden for at grave tørv i lokalområdet Ledøje-Smørum var gode og blev selvfølgelige udnyttet, særligt under besættelsen. Historisk Forenings Årsskrift 1994 side 17-19 fortæller om dette. Artiklen hedder ”Min skole- og læretid”.
Men der findes også en ret lang artikel i Årsskrift 2001 – ”Tørvemoser – brændsel, levebrød og landskab” om tørv og gravning af det. Den starter på side 4, men fra side 11-21 handler det om tørvegravning under 2. verdenskrig, hvis du ikke orker at læse det hele. Her omtales også en pudsig historie. Vejen mellem Smørum og Ledøje sank i Ammetofte mosen, da tørvegravningen ændrede på jordens bæreevne under vejen. Vejen hedder i dag Råbrovej. Den historie må du ikke gå glip af.
Hvordan livet formede sig for et barn under besættelsen, kan du læse om i Årsskrift 2015, side 32 i artiklen ” Mine barndomsminder i Ledøje under besættelsen”.
Her fortælles blandt andet om en episode i Ledøje kirke, hvor tyskerne pludselig kom anstigende under en gudstjeneste med dåb for at anholde 2 politibetjente, der var ”gået under jorden”. Den oplevelse satte sig fast i børn og voksne, som var til stede i kirken.
For at understøtte den danske modstandsbevægelse nedkastede engelske og amerikanske flyvemaskiner en del materiel til modstandsfolkene. Der var udpeget ca. 400 nedkastningssteder, men der nåede kun at blive anvendt ca. 300 steder. Der blev udført 415 operationer med 677 enkeltflyvninger. Desværre gik 18 fly tabt og 69 besætningsmedlemmer blev dræbt under disse flyvninger. RAF (det engelske flyvevåben) udførte 284 vellykke denedkastninger og USAAF (det amerikanske flyvevåben) fik gennemført 168 vellykkede nedkastninger. De fleste nedkastninger skete i Jylland. Der blev nedkastet flere hundrede tons materiel, f.eks., våben, ammunition og sprængstoffer. Udover disse flyvninger med nedkastninger, overfløj RAF og USAAF Danmark på vej til Tyskland på bombetogter og andet. Det blev til ca. 40.000 overflyvninger. Der blev også i mindre omfang foretaget bombetogter i selve Danmark. Angrebet på Shell huset i København er det mest kendte, men der var angreb flere stedet i Danmark (f.eks. Aarhus, Aalborg, Nyborg).
Lokalområdet Ledøje-Smørum var også på nedkastningskortet. Der var 2 nedkastningssteder – Hove Overdrev (1 nedkastning) og ved Hove Mølle (3 nedkastninger):
Der er også beskrivelser af indholdet i containerne og andet. Her fra Hove Overdrev:
Og for Hove Mølle:
I 1985 udgav Ledøje-Smørum Historisk Forening et særnummer 5. maj 1985 om besættelsen i anledning af 40 års dagen for Danmarks befrielse. Du kan læse det ved klik på -> særnummeret 5. maj 1985.
Her kan du læse flere spændende beretninger fra besættelsestiden.
Læs om tyskernes angreb på Værløse flyveplads 9. april 1940, med øjenvidne beretning om hvad der skete.
Der er også en fin beretning om modtagelsen af våben fra luften. Her fortælles der om, hvordan det foregik på jorden, når fly nedkastede våben m.m. til den danske modstandsbevægelse.
Du kan også læse om en episode, hvor et tysk fly styrtede ned i nærhed af Nybølle. Det blev selvfølgelig observeret af de lokale.
Da tyskerne angreb det danske politi 19. september 1944 og arresterede alle de politifolk, de kunne få fat i, hjalp lokalbefolkningen politifolk i skjul. Det kan du også læse lidt om i særnummeret.
Så selvom Ledøje-Smørum var langt ude på landet i 1940-1945, så skete der alligevel ting og sager under besættelsen.
Da Danmark blev befriet 5. maj 1945 fra den tyske besættelse, var glæden selvfølgelig meget stor. Derfor blev der i Pinsen 1945 (20-22/5) holdt en fredsfest på Smørum Kro, for at fejre at Danmark atter var frit.
Der blev i øvrigt holdt fredsfester over hele landet og nogle steder deltog frihedskæmpere også i arrangementerne (f.eks. i Vejle).
Kilder:
Årsskrift 1994 fra Ledøje-Smørum Historisk Forening
Årsskrift 2005 fra Ledøje-Smørum Historisk Forening
Særnummer 1985 af Ledøje-Smørum Historisk Forenings blad
https://danmarkbesat.blogspot.com (Frihedsmuseet)
https://historiskatlas.dk
https://www.airmen.dk/gram.htm
https://www.danmarkpaafilm.dk
Lokalarkivet for Ledøje-Smørum
Opdateret 10-08-2025