Måned: december 2025

Juletræet og grandækning

Af Georg Strong

Julen 2025 er nu tæt på, så her kommer noget om juletræet og grandækning.

Grantræer og juletræer på Skjoldenæsholm 2021.
Foto: Wikimedia Commons.

Når jeg ser et juletræ i Danmark, så er det altid grantræer. Men hvorfor lige gran? Det kunne vel også være et andet træ, der kunne pyntes til jul.
Men der knytter sig noget symbolik til grantræer, der gør, at de er et naturligt valg til juletræ.
Fra gammel tid har grantræer være knyttet til frugtbarhed og beskyttelse. Grantræer er hårdføre og kan klare en lang hård vinter og giver ly i naturen. Det beholder sine nåle igennem vinteren og kan blive meget gammelt. Så det er et symbol på udholdenhed, fleksibilitet og styrke. Grantræer bliver høje og strækker sig op mod lyset – solen i virkelighed. Lys i mørket om man vil. Gran udsender også en duft, som kan forbindes med håb og fornyelse.
Endelig har grantræer en god form, hvis man vil hænge noget på træet.

Illustration af en jól fest.
Billede fra Wikimedia

Så på en måde går grantræets symbolik langt tilbage i tiden. Ordet jul kommer fra det oldnordiske ord “jól”. Ordet dækker over en periode, hvor der festedes, blev holdt gilder og man fejrede solens genkomst (dagene bliver længere) og frugtbarhed (solens genkomst får naturen til at vågne og får sin frugtbarhed tilbage).

Grøn messehagel i
Mariendal kirke.
Foto: Wikimedia Commons

I den kristne tro forbindes det grønne med det evige liv med Gud.  Så det grønne grantræ passer perfekt ind. Når så Jesus fødsel kobles på, er der endnu en dimension – frugtbarhed (et nyt barn) og lysets komme, styrke og sammenhold i den kristne tro.

Skikken med at tage et grantræ indendørs og pynte det går helt tilbage til 1400-1500-tallet, hvor håndværkerlaug i Sydtyskland og i Alsace begyndte at tage et grantræ ind i deres laugssal. Træet stod så til Hellige Tre Konger, hvorefter børn fik lov til at tage de små gaver, der var hængt på træet. Denne skik må have bredt sig til en lidt bredere kreds, da der findes love fra perioden, der forbyder folk bare at tage i skoven og fælde et grantræ til jul.
I løbet af 1600-tallet kommer der mere pynt til, hvor der f.eks. i Strasbourg kendes historier om, at private satte dukker, glimmer, papirroer og sukkersager på juletræet.

Billede af Knud Larsen 1897.
Der pyntes juletræ. Foto:
Wikimedia Commons

I Danmark menes, at det første juletræ kom i brug på godset Holsteinborg på Sydsjælland ikke så langt fra Bisserup i 1808.
I 1811 kom juletræet til København, da doktor Martin Lehmann fik bragt et grantræ ind i sin lejlighed på Ny Kongensgade 221, hvor han boede med sin kone Frederikke og deres lille søn Orla. Københavnerne lagde mærke til træet med lys på igennem vinduerne og det var en sensation.  De stillede stiger op ad væggen, for at kunne kigge ind på juletræet.
Det skal med, at der måske allerede har været et juletræ hos en herre Wolfhagen i København 1804, men kilderne til denne historie er ikke helt sikre.

Juletræ som det kunne se ud start
1900-tallet. Udstillet
Nationalmuseet 2010.
Foto: Wikimedia Commons

Skikken med juletræ bredte sig ret hurtigt over det ganske land, men hos de bedre stillede borgere, f.eks. lærere og præster. Det var stadig en lidt for dyr ting til den brede befolkning.  Efter 1. verdenskrig blev skikken med juletræ mere almindelig i den brede befolkning, men alle havde stadig ikke råd til træ og pynt. Men så kunne kreativitet jo erstatte grantræet med hjemmelavede juletræer, kosteskafter, osv.

Forskellig julepynt til juletræ.
Foto: Georg Strong

Julepynten blev op igennem 1800-tallet forfinet. H. C. Andersen er kendt for at have klippet et julehjerte (flettet) omkring 1860. Julepynt i papir var også mere økonomisk overkommeligt, så flere fik råd til det. Det blev også produceret i større mængde og kunne derved gøres billigere. Desuden var muligheden for de fingernemme selv at lave julepynten. Små papirs flag blev også populært og specielt under 2. verdenskrig. Dannebrog på juletræet var med til at markere danskheden. Kræmmerhuse kunne bruges til at lægge godter i og hænges på juletræet. Engle og stjerner kom også til og de kunne f.eks. være i metal. Desuden kom julekugler i glas (Tyskland 1840), der sidst i 1800-tallet og frem blev masseproduceret.
Hvis man ikke havde råd til den slags julepynt, kunne man hænge æbler, nødder og den slags på juletræet. De ting var ofte tilgængelige i folks haver, specielt på landet.
Op igennem 1900-talet har julepynten udviklet sig meget. Specielt da den kan laves i plastik og gøres billig. Det har også bevirket, at juletræer også kan fås i plastik og dermed genbruges år for år. Men noget af magien ved juletræet går jo så nok fløjten.

Eksempel på grandækket grav
på Smørum kirkegård november 2021.
Foto: Georg Strong

Nu nævner overskriften også grandækning. Så det skal også have et par ord med på vejen.
I Danmark er det en stærk tradition, at der lægges gran på gravene på kirkegårdene. Denne tradition begyndte sidst i 1800-tallet og starten af 1900-tallet i Danmark. Grandækning af gravene sker som regel lidt før Allehelgen. Skikken med gran på gravene er også kendt i Norge. I Sverige, Finland og Island bruger man vinter grønt. Det ses også visse steder i Tyskland og Østrig. At sætte lys på gravene i vintertiden er også en tradition i lighed med at dække graven med gran eller vinter grønt.

Lidt mere kunstfærdig
grandækning – Gladsaxe
kirkegård 2021.
Foto: Georg Strong

Gran bruges på graven af flere grunde. Dels er der en praktisk funktion. Gran beskytter jorden mod frosten. Men den dækker også den bare jord.
Gran har en symbolik om liv i mørket i vintertiden og minder om håb og evighed. Så gran bruges også som et minde om den afdøde. Den grønne farve, som gran har, knyttes til det evige liv med Gud i den kristne tro. Altså evigheden.

Når du går rundt om juletræet, så rækker dets symbolik langt tilbage i tiden. Højt for træets grønne top – op mod lyset.

Opdateret 15-12-2025

Kilder:
Historie-online.dk
https://www.dengamleby.dk
https://da.wikipedia.org/wiki/Juletraditioner
Lex.dk
CoPilot

Julehilsen 2025 og året der gik

Af Georg Strong (og Line Ludvigsen)

Historisk Forenings bestyrelse vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.
Ligeledes ønskes læsere af hjemmesiden, samarbejdspartnere og sponsorer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.

Året har budt på mange ting i 2025. F.eks. en ny kasserer, da Niels Henrik Rank stoppede efter 13 år og overlod jobbet til Michael Mortensen. Et kassererskifte sker i praksis ikke fra dag til dag. Det tog flere måneder, før det formelt var på plads. Banken, CVR og andre kræver en masse bureaukrati, inden det faldt på plads.

I januar holdt bestyrelsen nytårskur for de frivillige i foreningen og takkede dem for deres indsats i 2024.

Februar bød på en udflugt til Hamad Bin Khalifa Civilisation Center på Vingelodden i København. Centeret rummer også en moske (Sunni). Der var rundvisning med forklaring om moskeens arkitektur, historie og udsmykning.

I februar var der desuden et besøg fra Stenløse Historiske Forening af 25 personer. De fik en rundvisning i Ledøje kirke og bagefter var der et lille foredrag i Smørum gamle Skole med Inga Nielsen om områdets historie med de mange flotte og spændende fund fra stenalder og bronzealder. Line fik også fortalt om vores forening.

Den 1. marts blev den årlige generalforsamling afholdt i Smørum kulturhus. Der var et fint fremmøde til generalforsamlingen. Som noget nyt kunne medlemmerne melde deres deltagelse i generalforsamlingen via hjemmesiden. Det var der en del, der gjorde.
Du kan genopleve generalforsamlingen her – generalforsamling 2025.

Den 12 marts havde foreningen besøg fra Ølstykke Lungeforening med 25 personer, som fik set Ledøje kirke og bagefter var de på Smørum gamle Skole og fik foredrag af Inga Nielsen om områdets historie. Igen et vellykket besøg fra “den store verden”, der gerne ville høre om vores lokale historie og set museet.

Den 14. marts var der foredrag om Den Danske Vinhistorie. Det foregik igen i Smørum Kulturhus. Dette arrangement var også åbent for ikke-medlemmer. Her fortalte Annette Hoff levende og med megen humor om Den Danske Vinhistorie.

Marts var fyldt med arrangementer, så allerede 17. marts var der igen foredrag. Det skete på Smørum gamle Skole, hvor Helge Baun Sørensen (Lokalhistorisk Selskab i Brønshøj) fortalte om Rigmor Larsen, den første kvindelige cand.theol. Han fortalte også om svenskernes belejring af København i 1659-1660 og den store soldaterlejre “Carlstad”, der lå ved Brønshøj.
Rigmor Larsen er for øvrigt omtalt i Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 2023, hvor Helge har skrevet om hende.

Skitse over hvor Carlstad lå i Brønshøj. Billede fra Københavns Biblioteker.

Som de fleste ved, var det 80 års dagen for Danmarks befrielse i 2025. Historisk Forening valgte at markere dette med en nyskabelse – det interaktive dramatiserede foredrag. 9. april 2025 blev holdt dette foredrag i Smørum gamle Skole, der var omdannet til en hyggelige stue med tæpper på gulvene, gamle lamper, en gammel radio, lys på bordene. Der kom også mørklægning til undervejs. Der blev drukket Richs kaffe og spist øl-kage ved bordene. Der blev fortalt om Danskernes almindelige hverdag under besættelsen via en dialoggruppe, der snakkede og fortalte om hverdagens oplevelser og udfordringer under besættelsen. Oplevelser fra lokalområdet og de overordnede hændelser under besættelsen. Dertil lydoptagelser fra krigsårene. ROMU havde en journalist til stede, som har skrevet om denne aften. Foredraget blev i øvrigt gentaget 5. november, så flere kunne opleve det.

24. april endnu et foredrag. Denne gang i samarbejde med de 2 andre historiske foreninger i Egedal samt Egedal kommune. Det handlede om krigens rædsler gennem tiderne. Historiker Kåre Johannessen fortalte meget levende og med hans holdning til krig, om alle de mange uhyrligheder, krig har betyder for millioner af mennesker igennem tiden. Foredraget blev holdt på Egedal Rådhus.

18. maj var det store rengøringsdag på museet i Smørum gamle Skole. Der blev gjort rent både i stuen og på 1. sal. Stolene blev renset. En række frivillige stillede op til dette arbejdet, hvilket bestyrelsen takker for.

I maj blev det tid til årets Svenskeslag den 25. Desværre var vejrguderne ikke med os denne gang. Det hele druknede mere eller mindre i regn. På trods af regnen var der alligevel et nogen lunde besøg. Folk søgte læ i teltene, blandt andet Historisk Forenings telt, hvor der f.eks. var møntslagning og fremstilling af prangerpunge.

Årets sommertur fandt sted 15. juni og gik til Odsherred, hvor vi så Audebo Pumpeværk, fik frokost på Hørby færgekro og så besøgte vu Holbæk Museum. Du kan læse meget mere om turen til Odsherred her.

21. og 22. juni kom et stort internationalt cykelløb forbi museet på Smørum gamle Skole. I den anledning blev museet åbnet og der var storskærm til de cykelinteresserede samt udstilling på parkeringspladsen. Vi havde fundet lurerne frem og heppede på cykelrytterne. Læs mere om denne anderledes weekend med åbent museum og cykler.

Så kom sommerperioden, hvor museet er lukket i juli, men så alligevel ikke, fordi ROMU kom forbi og lavede arkæologisk værksted for børn den 3. juli. Så museet var faktisk åbent den dag.

Men 19. august startede aktiviteterne igen med et besøg i Måløv kirke, hvor vi fik en meget fin gennemgang af Måløv kirke og særligt de spændende kalkmalerier. Guiden var Elisabeth Jørgensen, der er ansat ved Måløv kirke.

I dagen 1/9 – 5/9 var 34 medlemmer på årets rejse, der gik til Sydfyn. Her fik vi set en masse steder. F.eks. Nyborg (rundtur i byen med guide), Ærø (bl.a. søfartsmuseet i Marstal og Ærøskøbing), Langeland (Langelandsfortet og Skovsgaard Gods), Svendborg (Forsorgsmuseet og J. Ring-Andersens værft) samt rundtur på Thurø. Du kan læse meget mere om turen til Fyn her.

Så var det tid til et foredrag på Smørum gamle Skole 24. september, hvor tidligere efterretningsofficer Niels Jensen fortalte om Danmarks position midt mellem øst og vest, som kan være en udsat position.

Den 21. oktober var der udflugt til Folketinget, hvor vi fik en glimrende rundvisning. Der kom vi f.eks. gennem nogle af gangene og så billeder (f.eks. det nye med kvindelige politikerne malet af Mie Mørkeberg i samtaleværelset), grundloven, landstingssalen og til sidst folketingssalen, hvor der var debat blandt politikerne.

I samarbejde med de andre 2 historiske foreninger i Egedal og Egedal kommune var der foredrag på Egedal Rådhus 3. november, hvor Christian Friis fortalte om ”Berlin – brændpunkt i den kolde krig”. Et meget spændende og oplysende foredrag om Berlins ret så specielle historie i denne periode.

Deltagerne på rejsen til Sydfyn var til billedaften den 13. november, hvor der var fællesspisning, fremvisning af billeder fra turen og hyggesnak.

Den 5. december oprandt så en af foreningens store arrangementer – nemlig receptionen for udgivelsen af Årsskrift 2025. Den blev holdt i Smørum Kulturhus med et meget flot fremmøde af 110 personer, så salen var helt fyldt op. Inga holdt igen en flot tale om Årsskriftet, som medlemmerne så fik udleveret. Hvis du vil høre/læse/se mere om receptionen, så klik på Reception Årsskrift 2025.

De mange aktiviteter sluttede med en juleafslutning for alle de frivillige 13. december, hvor vi spise sammen og hyggede, inden alle kunne gå på en velfortjent juleferie.

I et forsøg på at skabe mere opmærksomhed på museet ved søndags åbent, er vi begyndt at lægge røde fodspor foran museet og ud til vejen. Det skaber lidt blikfang på museet.

Skoletjenesten på Smørum gamle Skole i 2025 har også været meget aktiv.
Den drives af fem frivillige ”lærere”, alle medlemmer af Ledøje-Smørum Historisk Forening. Det har de snart gjort i en del år, men i 2025 fik det ekstra fart på efter, man var kommet på Egedal Kommunes side: skoletjenesten.dk.

Her kan lærere fra områdets skoler gå ind og læse om de forskellige
projekter, og melde sig til det ønskede. Historisk Forening har i år haft
udbudt ”En skoledag i 1950’erne”. På nettet skabes en kontakt mellem
læreren og foreningens ”lærere”. Der aftales derpå en dag og en
tidsramme.

Programmet løber typisk fra 9 – 13. Eleverne starter med at stå på rækker i
skolegården (p-pladsen), og kommer ind i den store sal, hvor drengene
skal sidde i vinduesrækken og pigerne i dørrækken. Her får de nu
udleveret navneskilte med navne fra 50’erne, hvilket de som regel synes er
meget morsomt. Herpå følger en ”time” med skolens historie, startende
med de gamle rytterskoler, og skolerne i vores område. Der bliver vist
skolebilleder, anskuelsestavler, udstoppede dyr, håndarbejdsposer ol.

Efter en lille pause deles børnene i fire grupper hver med én voksen fordelt
rundt i huset: skrivning med pen og blæk, gamle lege, rundvisning i husets
udstillinger, og sammenligning af et diorama (model) med køkken fra
1940/50’erne og husets køkken fra 1920’erne.

Der afsluttes med frokost og evaluering af dagen.

I 2025 har vi haft to 3. klasser fra Veksø Skole på besøg i februar, én 3.
klasse fra Balsmoseskolen i april, én 4. klasse også fra Balsmosen i maj, én klasse fra Boesagerskolen i maj og én 2. klasse ligeledes fra Boesager i
oktober. Og så har vi aftaler med yderligere fire klasser i januar, februar og
marts. Så der er travlt på den lille skole. Vi søger derfor også nye friske
lærerkræfter blandt vores medlemmer. Det er nogle sjove og dejlige dage
med glade og ivrige børn.

Udstillinger har der også været en del af. Fra februar er der kommet en udstilling om rejseting i museets bagindgang.
Vores montre på Smørum Bibliotek har haft udstillinger med emnerne: dukker, fra fjer til pen, 1930erne.
Nyhedsmontren på museet i gangen har i 3 omgange vist genstande, der er modtaget i løbet af 2025.
Ved søndags åbent har der været særudstillinger med emnerne: Gaver/reklamer fra Ledøje-Smørum kommune, ting fra besættelsen, cykel ting, gamle bøger, boligkataloger.

Museet modtager til stadighed genstande fra mange forskellige personer. I 2025 er det blevet til mere end 26 donationer og mange af dem indeholdt adskillige genstande. Faktisk fik vi en stor papkasse med rigtig mange ting i på et tidspunkt. Her var blandet andet også en masse foto, som vi har overgivet til lokalarkivet, da de mere naturligt hører hjemme der.

Lidt smagsprøver på nogle af de genstande, der kom til museet i 2025 (klik på billeder for at se i stort format):

Så vi har nok at lave med at få registreret alle de genstande vi modtager og at få ajourført registreringen for ældre genstande.

På hjemmesiden har været bragt 22 indlæg om mange forskellige ting. F.eks. Smørum gamle Skole, besættelsen, sommerturen, rejsen 2025, nye ting på museet, osv. Vi har stadig et pænt besøg på hjemmesiden – både fra lokalområdet, men også fra resten af Danmark – ja sågar fra udlandet.

En stor tak til alle som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller hjælper til som frivillig samt vores sponsorer.

God Jul og Godt Nytår til alle – håber vi ses i det nye år

Opdateret 12-12-2025

Årsskrift 2025 – sådan gik receptionen 5. december 2026

Af Georg Strong

Ledøje-Smørum Historisk forening har siden 1989 udgivet et Årsskrift om den lokale historie i Ledøje-Smørum området. Igen i 2025 blev udgivet et Årsskrift. Det er blevet en tradition, at Historisk Forening afholder en reception i den anledning, hvor det nye Årsskrift bliver præsenteret for medlemmerne af foreningen. Receptionen blev holdt i Smørum Kulturhus, da Smørum gamle Skole slet ikke længere kan rumme antallet af fremmødte. I år nåede deltagerantallet 110. Meget flot og med til at gøre receptionen til en meget festlig begivenhed fredag den 5. december 2025. Husk at ældre udgaver (mere en 4-5 år) af Årsskriftet kan læses digitalt på denne hjemmeside under Udgivelser / Indeks Medlemsblade og Årsskrifter i menuen. De nyeste udgaver kan købes i papirudgaven – se på denne hjemmeside under Udgivelser / Bøger fra Historisk Forening i menuen.

Formanden for Historisk Forening Carsten Skovbro bød velkommen til de 110 fremmødte til receptionen. Han fortalte også foreningen, hvor der er brug for flere hænder til arbejdet og der er lavet 3 “stillingsopslag” på opgaver, der kommer til at mangle folk til. Han opfordrede til, at der blandt medlemmerne melder sig nogen til at hjælp til i foreningen. Han kom også ind på, at der i stigende grad bliver og vil blive brugt digitale informationsveje, f.eks. hjemmesiden og nyhedsmails. F. eks. er tilmeldinger til arrangementer sket via hjemmesiden. Det sparer for en hel del arbejde. Det er derfor glædeligt, at medlemmerne har været så flittige, til at anvende denne mulighed, f.eks. til dette arrangement. 

Han opfordrede også til, at medlemmerne betaler kontingentet til tiden – men først efter den 1. januar – da der ellers skal bruges mange kræfter på at følge op på det fra bestyrelsens side. 

Du kan høre formandens velkomst og indledning ved klik på 3-kanten herunder:

Hør formand Carsten Skovbro byder velkommen og indleder

Carsten gav derefter ordet til Inga Nielsen, som præsenterede det nye Årsskrift 2025.

Du kan høre hendes præsentation ved klik på 3-kanten herunder:

Hør Inga Nielsen fortælle om Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 2025

Carsten Skovbro tak Inga for hendes store arbejde med at lave Årsskrift 2025 og hun fik overrakt nogle flasker som tak.
Derefter gennemgik Carsten Skovbro foreningens kommende arrangementer for 1. halvår 2026. Der er mange spændende arrangementer (se hjemmesidens forside)

Så kom receptionens højdepunkt, da det nye Årsskrift 2025 blev udleveret til de fremmødte medlemmer.

Da Årsskriftet 2025 var blevet udleveret, blev der lavet en lodtrækning blandt de medlemmer, som havde tilmeldt sig receptionen på hjemmesiden. Præmien var en flaske rødvin.

Der var så mulighed for at sidde og snakke ved bordene, hvilket mange valgte at gøre.

Formanden Carsten Skovbro takkede så de fremmødte og sagde tak for i dag.

En stor tak til bestyrelsen for at holde fast i denne dejlige tradition med at holde en reception og arbejdet med det, når det nye Årsskrift skal udgives.
Også en særlig tak til Finn Sølvbjerg for at sørge for det kulinariske og drikkevare gang på gang, når foreningen holder arrangementer, hvor det indgår.
Tak til alle de medlemmer, som hjalp med oprydningen.
Endelig en tak for det store fremmøde fra medlemmernes side. Det gør arrangementet rigtig festligt.

Billeder fra receptionen:

Opdateret 06-12-2025

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén