Af Georg Strong
Ledøje-Smørum Historisk forening har siden 1989 udgivet et Årsskrift om den lokale historie i Ledøje-Smørum området. Igen i 2025 blev udgivet et Årsskrift. Det er blevet en tradition, at Historisk Forening afholder en reception i den anledning, hvor det nye Årsskrift bliver præsenteret for medlemmerne af foreningen. Receptionen blev holdt i Smørum Kulturhus, da Smørum gamle Skole slet ikke længere kan rumme antallet af fremmødte. I år nåede deltagerantallet 110. Meget flot og med til at gøre receptionen til en meget festlig begivenhed fredag den 5. december 2025. Husk at ældre udgaver (mere en 4-5 år) af Årsskriftet kan læses digitalt på denne hjemmeside under Udgivelser / Indeks Medlemsblade og Årsskrifter i menuen. De nyeste udgaver kan købes i papirudgaven – se på denne hjemmeside under Udgivelser / Bøger fra Historisk Forening i menuen.
Formanden for Historisk Forening Carsten Skovbro bød velkommen til de 110 fremmødte til receptionen. Han fortalte også foreningen, hvor der er brug for flere hænder til arbejdet og der er lavet 3 “stillingsopslag” på opgaver, der kommer til at mangle folk til. Han opfordrede til, at der blandt medlemmerne melder sig nogen til at hjælp til i foreningen. Han kom også ind på, at der i stigende grad bliver og vil blive brugt digitale informationsveje, f.eks. hjemmesiden og nyhedsmails. F. eks. er tilmeldinger til arrangementer sket via hjemmesiden. Det sparer for en hel del arbejde. Det er derfor glædeligt, at medlemmerne har været så flittige, til at anvende denne mulighed, f.eks. til dette arrangement.
Han opfordrede også til, at medlemmerne betaler kontingentet til tiden – men først efter den 1. januar – da der ellers skal bruges mange kræfter på at følge op på det fra bestyrelsens side.

Du kan høre formandens velkomst og indledning ved klik på 3-kanten herunder:
Carsten gav derefter ordet til Inga Nielsen, som præsenterede det nye Årsskrift 2025.

Du kan høre hendes præsentation ved klik på 3-kanten herunder:
Carsten Skovbro tak Inga for hendes store arbejde med at lave Årsskrift 2025 og hun fik overrakt nogle flasker som tak.
Derefter gennemgik Carsten Skovbro foreningens kommende arrangementer for 1. halvår 2026. Der er mange spændende arrangementer (se hjemmesidens forside)
Så kom receptionens højdepunkt, da det nye Årsskrift 2025 blev udleveret til de fremmødte medlemmer.

Da Årsskriftet 2025 var blevet udleveret, blev der lavet en lodtrækning blandt de medlemmer, som havde tilmeldt sig receptionen på hjemmesiden. Præmien var en flaske rødvin.
Der var så mulighed for at sidde og snakke ved bordene, hvilket mange valgte at gøre.
Formanden Carsten Skovbro takkede så de fremmødte og sagde tak for i dag.
En stor tak til bestyrelsen for at holde fast i denne dejlige tradition med at holde en reception og arbejdet med det, når det nye Årsskrift skal udgives.
Også en særlig tak til Finn Sølvbjerg for at sørge for det kulinariske og drikkevare gang på gang, når foreningen holder arrangementer, hvor det indgår.
Tak til alle de medlemmer, som hjalp med oprydningen.
Endelig en tak for det store fremmøde fra medlemmernes side. Det gør arrangementet rigtig festligt.
Billeder fra receptionen:













Opdateret 06-12-2025