Juletræet og grandækning

Af Georg Strong

Julen 2025 er nu tæt på, så her kommer noget om juletræet og grandækning.

Når jeg ser et juletræ i Danmark, så er det altid grantræer. Men hvorfor lige gran? Det kunne vel også være et andet træ, der kunne pyntes til jul.
Men der knytter sig noget symbolik til grantræer, der gør, at de er et naturligt valg til juletræ.
Fra gammel tid har grantræer være knyttet til frugtbarhed og beskyttelse. Grantræer er hårdføre og kan klare en lang hård vinter og giver ly i naturen. Det beholder sine nåle igennem vinteren og kan blive meget gammelt. Så det er et symbol på udholdenhed, fleksibilitet og styrke. Grantræer bliver høje og strækker sig op mod lyset – solen i virkelighed. Lys i mørket om man vil. Gran udsender også en duft, som kan forbindes med håb og fornyelse.
Endelig har grantræer en god form, hvis man vil hænge noget på træet.

Så på en måde går grantræets symbolik langt tilbage i tiden. Ordet jul kommer fra det oldnordiske ord “jól”. Ordet dækker over en periode, hvor der festedes, blev holdt gilder og man fejrede solens genkomst (dagene bliver længere) og frugtbarhed (solens genkomst får naturen til at vågne og får sin frugtbarhed tilbage).

I den kristne tro forbindes det grønne med det evige liv med Gud.  Så det grønne grantræ passer perfekt ind. Når så Jesus fødsel kobles på, er der endnu en dimension – frugtbarhed (et nyt barn) og lysets komme, styrke og sammenhold i den kristne tro.

Skikken med at tage et grantræ indendørs og pynte det går helt tilbage til 1400-1500-tallet, hvor håndværkerlaug i Sydtyskland og i Alsace begyndte at tage et grantræ ind i deres laugssal. Træet stod så til Hellige Tre Konger, hvorefter børn fik lov til at tage de små gaver, der var hængt på træet. Denne skik må have bredt sig til en lidt bredere kreds, da der findes love fra perioden, der forbyder folk bare at tage i skoven og fælde et grantræ til jul.
I løbet af 1600-tallet kommer der mere pynt til, hvor der f.eks. i Strasbourg kendes historier om, at private satte dukker, glimmer, papirroer og sukkersager på juletræet.

I Danmark menes, at det første juletræ kom i brug på godset Holsteinborg på Sydsjælland ikke så langt fra Bisserup i 1808.
I 1811 kom juletræet til København, da doktor Martin Lehmann fik bragt et grantræ ind i sin lejlighed på Ny Kongensgade 221, hvor han boede med sin kone Frederikke og deres lille søn Orla. Københavnerne lagde mærke til træet med lys på igennem vinduerne og det var en sensation.  De stillede stiger op ad væggen, for at kunne kigge ind på juletræet.
Det skal med, at der måske allerede har været et juletræ hos en herre Wolfhagen i København 1804, men kilderne til denne historie er ikke helt sikre.

Skikken med juletræ bredte sig ret hurtigt over det ganske land, men hos de bedre stillede borgere, f.eks. lærere og præster. Det var stadig en lidt for dyr ting til den brede befolkning.  Efter 1. verdenskrig blev skikken med juletræ mere almindelig i den brede befolkning, men alle havde stadig ikke råd til træ og pynt. Men så kunne kreativitet jo erstatte grantræet med hjemmelavede juletræer, kosteskafter, osv.

Julepynten blev op igennem 1800-tallet forfinet. H. C. Andersen er kendt for at have klippet et julehjerte (flettet) omkring 1860. Julepynt i papir var også mere økonomisk overkommeligt, så flere fik råd til det. Det blev også produceret i større mængde og kunne derved gøres billigere. Desuden var muligheden for de fingernemme selv at lave julepynten. Små papirs flag blev også populært og specielt under 2. verdenskrig. Dannebrog på juletræet var med til at markere danskheden. Kræmmerhuse kunne bruges til at lægge godter i og hænges på juletræet. Engle og stjerner kom også til og de kunne f.eks. være i metal. Desuden kom julekugler i glas (Tyskland 1840), der sidst i 1800-tallet og frem blev masseproduceret.
Hvis man ikke havde råd til den slags julepynt, kunne man hænge æbler, nødder og den slags på juletræet. De ting var ofte tilgængelige i folks haver, specielt på landet.
Op igennem 1900-talet har julepynten udviklet sig meget. Specielt da den kan laves i plastik og gøres billig. Det har også bevirket, at juletræer også kan fås i plastik og dermed genbruges år for år. Men noget af magien ved juletræet går jo så nok fløjten.

Nu nævner overskriften også grandækning. Så det skal også have et par ord med på vejen.
I Danmark er det en stærk tradition, at der lægges gran på gravene på kirkegårdene. Denne tradition begyndte sidst i 1800-tallet og starten af 1900-tallet i Danmark. Grandækning af gravene sker som regel lidt før Allehelgen. Skikken med gran på gravene er også kendt i Norge. I Sverige, Finland og Island bruger man vinter grønt. Det ses også visse steder i Tyskland og Østrig. At sætte lys på gravene i vintertiden er også en tradition i lighed med at dække graven med gran eller vinter grønt.

Gran bruges på graven af flere grunde. Dels er der en praktisk funktion. Gran beskytter jorden mod frosten. Men den dækker også den bare jord.
Gran har en symbolik om liv i mørket i vintertiden og minder om håb og evighed. Så gran bruges også som et minde om den afdøde. Den grønne farve, som gran har, knyttes til det evige liv med Gud i den kristne tro. Altså evigheden.

Når du går rundt om juletræet, så rækker dets symbolik langt tilbage i tiden. Højt for træets grønne top – op mod lyset.

Opdateret 15-12-2025

Kilder:
Historie-online.dk
https://www.dengamleby.dk
https://da.wikipedia.org/wiki/Juletraditioner
Lex.dk
CoPilot