Måned: juni 2026

Af Georg Strong

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået nyt indhold fra 1-7-2026.
Denne gang handler det om “Kvinders og mænds sysler”, det vil sige arbejde- og fritidsting. Her vises nogle ting, som har holdt kvinder og mænd i gang på arbejdet og i privaten. Det er kun et lille udsnit af mulige ting. Dels fordi montren ikke kan rumme så meget, men også fordi der er utroligt mange ting, som kvinder og mænd har anvendt igennem tiden i deres arbejde og i deres fritid.

I løbet af efteråret vil der også komme en udstilling på museet i Smørumovre, Bygaden 35 om samme emne. De udstillede genstande har alle fået tildelt et nummer. Dette nummer henviser til en lille forklaring om genstanden, der læses ved at bruge en QR-kode på forsiden af montren – øverst. Hvis du gerne vil læse disse små forklaringer nu, kan du se dem sidst i dette indlæg.

Billeder af udstillingen:

Opdateret 30-06-2026

Tekster til genstande (som QR-koden viser):

Hvad handler udstillingen om?

Denne udstillinger prøver at vise lidt om, hvad kvinder og mænd har beskæftiget sig med i deres daglige arbejde og i fritiden igennem tiderne. Den er på ingen måde udtømmende, men vi prøver, med de genstande vi råder over at give et lille indblik i kvinders og mænds aktiviteter.

Udstillingen vil blive fulgt op af en udstilling på museet i Smørumovre, Smørum Bygade 35 i løbet af efteråret 2026 med samme tema.

Strikning i hjemmet var tidligere ikke kun fornøjelse eller fritidsbeskæftigelse, men et bidrag til familiens beklædning. Stort og småt, bluser, undertøj, strømper og sutsko/hjemmesko.

Husmandssteder eller en lille bolig i landdistrikter havde måske et par får eller langhårede geder, så man havde gavn af ulden. Det var kvinden eller en stor pige, der forarbejdede ulden, man kartede og spandt.

Nogle gav sig af med at væve stof til både tøj og linned, og måske mindre tæpper.

Og blev tingene slidt i brugen, blev det lappet eller stoppet.

Man kunne også hygge sig over en god kop kaffe. Måske tog nogen et instrument frem og spillede lidt.

Der kunne også fremstilles forskellige ting ved egen kraft.  F.eks. hjemmesko, skøjter og arbejdsredskaber. Ofte blev ting også repareret ved egen kraft. Der var masser af ting, der var nødvendige i det daglige arbejde. F.eks. udstyr til heste og køer, skovle, river, roejern, osv. Den slags ting kunne gå i stykker og måtte repareres. Der var ikke altid råd til at købe noget nyt.

Ved jagt kunne der skaffes billigt kød til familien.

Hvad kan ses i montren?

1. Strikkepinde og garn er fra ca. 1950.
2. Karteting til at bearbejde uld. Der er en a) håndten (hjemmelavet). Den bruges til at spinde en tråd, der kan væves eller syes med. Teknikken med en ten går meget langt tilbage i historien. Den har også en symbolik. F.eks. at spinde livets tråd, eller Norner (nordisk mytologi -vikingetid, Norner bestemmer livets skæbne). En b) karte eller kaldes også en karde bruges til at rette fiber i ulden til parallelelle ens fiber, så de kan spindes til en tråd (f.eks. med en ten eller rok). Tingene har forbindelse til den tidligere Smørum Friskole.
3. Broderet billedramme. Den er formentlig lidt over 100 år gammel.
4. Væveskyttel. Den bruges ved vævning af stof og lignende. Væveskyttel bruges på en væv til at skubbe en tråd imellem de andre tråde, så de væves sammen. Vævning er en meget gammel teknik, der går helt tilbage til stenalderen (omkring 9.000 år tilbage).
5. Stoppeklods eller stoppeæg. Bruges til at stoppe (reparerer) sokker (strømper). Sokken trækkes ud over stoppeklodsen og så er det meget nemmere at sy et hul sammen på sokken. Genstanden er fra 1950erne.
6. Garn der er beregnet til at stoppe (reparerer) sokker med.
7. Nålepude på stativ. Dette er en særlig fin udgave af en nålepude, da der også kan sætte spoler med tråd på stativet, så tråden er lige ved hånden. Et fikst stativ til nål og tråd hos den flittige kvinde.
8. Jernet er i støbejern og spidst i begge ender, hvilket gør det lidt specielt. Det blev opvarmet over ild. Dette strygejern er fra 1800-tallet.
9. En bollesprøjte. Den anvendes til at forme melboller og vaniljekranse, men kan også bruges til andre ting i køkkenet, hvor dej eller andet tyktflydende kan presses ud i et mønster. Man lavede selv melboller til suppen. Bollesprøjten kunne anvendes ved julens småkagebagning. Bollesprøjten er gået af mode nu, men var tidligere ret populær. Denne bollesprøjte er fra ca. 1920.
10. De er beregnet til at lave mokka kaffe til eller stærk kaffe. De er ikke så store, da det er kvaliteten af kaffen eller den stærke kaffe, der er pointen. Der har været et helt lille ritual omkring brygningen af kaffe til mokkakopperne. Og julens kaffe kunne nydes i små mokkakopper. Disse kopper er fra 1960erne.
11. Kaffekande i alpakka. Den er lavet af en forniklet eller forsølvet legering. Denne type kaffekande dukkede op på de finere Parisiske restauranter i begyndelsen af 1900-tallet. De kan have indvendig filter og er typisk meget dekorative. Denne udgave er fra 1920erne.
12. Klejnesporen til klejnernes kant og snit til vridningen. Den bruges til at skære klejnen ud af dejen, så den får det rette udseende. Derefter koges klejnen i palmin og er derefter klar til at blive spist. Der findes forskellige udgaver af klejnespore. Denne klejnespore er fra starten af 1900-tallet.
13. Bruges til at piske flødeskum og andre ting, der skal piskes. Er lidt nemmere og hurtigere end et almindeligt piskeris. Nu om stunder bruges der elektriske piskere til at gøre arbejdet. Denne hjulpisker er formentlig fra omkring 1960.
14. Mærkekridt. a) Det bruges til at opmærke stof, så det kan klippes ud i den ønskede form.
    Der kan også bruges et b) mønsterhjul (sporehjul) og kopipapir, der sætter mønster i tekstilet.
15. Glas til syltning og henkogning. Der var syltning, både af grøntsager og bær.
16. Sodaskål. Her kunne opbevares vaskemidlet soda. Soda er et stærkt virkende rengøringsmiddel, der f.eks. blev brugt til at gøre gryder, potter og pander rene med. Soda kan virke ætsende og er lavet på natriumbikarbonat, der er godt til at rense meget snavset og fedtede ting. Rengøring klaredes med skrubning med soda.
17. Det er en specialsaks, der bruges i forbindelse med broderier og syning. Den spidse saks er særlig god til at klippe tråd over helt præcist. Så det er et værktøj til præcisionsarbejde. Denne saks er fra omkring sidst i 1800-tallet. Lille fin broderi saks.
18. Rullepølsepresser. Den presser af er af træ, som var mest almindeligt i ”gamle dage”. Ingredienserne til rullepølsen lægges ned i kassen og låget lægges på og der laves tryk på indholdet ved hjælp af vingemøtrikkerne. Trykket skal øges langsomt, for at få det bedste resultat. Trykket gør, at rullepølsen får den rette form og krydderier m.m. presses godt ind i rullepølsen. Køkkenarbejdet omfattede nogle steder også slagtning. Det foregik oftest i november. Man kunne have en gris til opfedning til jul, så der blev hakket kød og stoppet pølser. Rullepølsen blev lagt i pres efter kogningen.
19. Disse hjemmesko er hjemmegjort og lavet 2 lag cykeldæk, foret af reps (stift, ribbet stof/bånd), inder sål af olmerdug (særligt vævet stof, tidligere blev brugt til dyner og møbler), overdel af opskåret mekka (plyslignende møbelstof). Hjemmeskoene er fra 1940erne.
20. Krudthornet er til at opbevare krudt til et gevær. I gamle dage var krudtet opbevaret særskilt og ikke indarbejdet i en patron. For at krudtet ikke skulle gå af ved en fejl, blev det opbevaret i kohorn og med en prop, der ikke kunne lave gnister. I dette tilfælde en træprop. Krudthornet har været anvendt på Thorsøgård i Hove omkring 1900. Jagt med gevær har været en værdsat aktivitet blandt mænd og så gav den også ekstra mad.
21. Skydepræmier. Præmierne er små metalskilte, der kan sættes på et geværs trækolbe. De er vundet i 1950erne ved skydekonkurrencer. En god skytte gav lidt prestige.
22. Æresmedalje. Medaljen er erhvervet i en skydekonkurrence hos Gl. Roskilde Amts Skytte- og Idrætsforening. Ledøje-Smørum havde tidligt en skytteforening. LSI (den lokale idrætsforening, der tidligere hed LSSI – det ekstra S er for skytteforening) er faktisk dannet i forlængelse af skytteforeningen. Medaljen er vundet i perioden 1900-1950.
23. Planhøvl. En planhøvl bruges til at gøre en træflade helt jævn og fjerne små ujævnheder. En meget almindelig type høvl der har været i langt de fleste hjem.
24. Specialhøvl. Der findes en lang række typer af høvle, der bruges helt specielle ting, når træet skal formes (dekoration, funktionsformer, osv.). Høvlen kendes helt tilbage til Romerriget.
25. En fil. Denne fil bruges til at rette kanter af med på metalemner. F.eks. på en hestesko. Der findes file, der er beregnet til træ og de kaldes ofte for en rasp. Filen her er formentlig hjemmelavet og i hvert faldt håndtaget af træ. Der findes mange forskellige slags file. Der kendes til former for file helt tilbage til bronzealderen.
26. Tække nål. Denne tække nål benævnes også en krumnål, da den er bøjet rund. Der findes forskellige slags tække nåle, der bruges i arbejdet med at lægge et stråtræ og hæfte det fast til lægterne.
27. Der findes mange forskellige slags mundharmonikaer, men fælles for de fleste er, at de ikke er så store. Så den var til at have i lommen. Så kunne den tages frem i en pause og spilles lidt på. Denne her mundharmonika er lavet i Tyskland og er fra perioden 1920-1940.
28. Hårklipper. Denne hårklipper bruges til dyr (i landbruget) og er fra ca. 1950.
29. Fåresaks. Denne saks bruges til at klippe fårenes uld af, så det kan anvendes til tøjproduktion og lignende. Der har været holdt får i lokalområdet. Schæfergården hentyder til det, da schæfer er tysk og betyder hyrde (fårehyrde).
30. Fyrstål. Ved at slå jernet imod en sten (flintesten f.eks.) kunne der springe gnister fra den, der kunne antænde brandbart materiale. Derved kunne skaffes ild.
31. Flintesten. Den kan bruges sammen med fyrstålet, men den er sikkert et ufærdigt arbejde for at få noget ud af flintestenen. Måske en pilespids.
32. Skøjter. Her et herligt eksempel på, hvad opfindsomhed kan føre til. Disse skøjter er hjemmelavede – det er vist ret tydeligt. Hvor gode de er, kan vel også diskuteres, men ønsket om at komme til at stå på skøjter fejer al tvivl til side. De er formentlig fra krigens tid (1940-45) brug af en mand, der selv har fremstillet dem. Han kone har indleveret dem.
33. Knapper til forskellig beklædning. Lynlåsen kom på markedet i 1930erne, men først almindelig i brug i de efterfølgende årtierne. Den var nok dyr at anskaffe!

Endvidere er der et billede af en væv:

Væv. Foto fra Wikimedia Commons.