Måned: juni 2026

Udstilling om kvinders og mænds sysler i montren på Smørum bibliotek – juli 2026

Af Georg Strong

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået nyt indhold fra 1-7-2026.
Denne gang handler det om “Kvinders og mænds sysler”, det vil sige arbejde- og fritidsting. Her vises nogle ting, som har holdt kvinder og mænd i gang på arbejdet og i privaten. Det er kun et lille udsnit af mulige ting. Dels fordi montren ikke kan rumme så meget, men også fordi der er utroligt mange ting, som kvinder og mænd har anvendt igennem tiden i deres arbejde og i deres fritid.

I løbet af efteråret vil der også komme en udstilling på museet i Smørumovre, Bygaden 35 om samme emne. De udstillede genstande har alle fået tildelt et nummer. Dette nummer henviser til en lille forklaring om genstanden, der læses ved at bruge en QR-kode på forsiden af montren – øverst. Hvis du gerne vil læse disse små forklaringer nu, kan du se dem sidst i dette indlæg.

Billeder af udstillingen:

Opdateret 30-06-2026

Tekster til genstande (som QR-koden viser):

Hvad handler udstillingen om?

Denne udstillinger prøver at vise lidt om, hvad kvinder og mænd har beskæftiget sig med i deres daglige arbejde og i fritiden igennem tiderne. Den er på ingen måde udtømmende, men vi prøver, med de genstande vi råder over at give et lille indblik i kvinders og mænds aktiviteter.

Udstillingen vil blive fulgt op af en udstilling på museet i Smørumovre, Smørum Bygade 35 i løbet af efteråret 2026 med samme tema.

Strikning i hjemmet var tidligere ikke kun fornøjelse eller fritidsbeskæftigelse, men et bidrag til familiens beklædning. Stort og småt, bluser, undertøj, strømper og sutsko/hjemmesko.

Husmandssteder eller en lille bolig i landdistrikter havde måske et par får eller langhårede geder, så man havde gavn af ulden. Det var kvinden eller en stor pige, der forarbejdede ulden, man kartede og spandt.

Nogle gav sig af med at væve stof til både tøj og linned, og måske mindre tæpper.

Og blev tingene slidt i brugen, blev det lappet eller stoppet.

Man kunne også hygge sig over en god kop kaffe. Måske tog nogen et instrument frem og spillede lidt.

Der kunne også fremstilles forskellige ting ved egen kraft.  F.eks. hjemmesko, skøjter og arbejdsredskaber. Ofte blev ting også repareret ved egen kraft. Der var masser af ting, der var nødvendige i det daglige arbejde. F.eks. udstyr til heste og køer, skovle, river, roejern, osv. Den slags ting kunne gå i stykker og måtte repareres. Der var ikke altid råd til at købe noget nyt.

Ved jagt kunne der skaffes billigt kød til familien.

Hvad kan ses i montren?

  1. Strikkepinde og garn er fra ca. 1950.
  2. Karteting til at bearbejde uld. Der er en a) håndten (hjemmelavet). Den bruges til at spinde en tråd, der kan væves eller syes med. Teknikken med en ten går meget langt tilbage i historien. Den har også en symbolik. F.eks. at spinde livets tråd, eller Norner (nordisk mytologi -vikingetid, Norner bestemmer livets skæbne). En b) karte eller kaldes også en karde bruges til at rette fiber i ulden til parallelelle ens fiber, så de kan spindes til en tråd (f.eks. med en ten eller rok). Tingene har forbindelse til den tidligere Smørum Friskole.
  3. Broderet billedramme. Den er formentlig lidt over 100 år gammel.
  4. Væveskyttel. Den bruges ved vævning af stof og lignende. Væveskyttel bruges på en væv til at skubbe en tråd imellem de andre tråde, så de væves sammen. Vævning er en meget gammel teknik, der går helt tilbage til stenalderen (omkring 9.000 år tilbage).
  5. Stoppeklods eller stoppeæg. Bruges til at stoppe (reparerer) sokker (strømper). Sokken trækkes ud over stoppeklodsen og så er det meget nemmere at sy et hul sammen på sokken. Genstanden er fra 1950erne.
  6. Garn der er beregnet til at stoppe (reparerer) sokker med.
  7. Nålepude på stativ. Dette er en særlig fin udgave af en nålepude, da der også kan sætte spoler med tråd på stativet, så tråden er lige ved hånden. Et fikst stativ til nål og tråd hos den flittige kvinde.
  8. Jernet er i støbejern og spidst i begge ender, hvilket gør det lidt specielt. Det blev opvarmet over ild. Dette strygejern er fra 1800-tallet.
  9. En bollesprøjte. Den anvendes til at forme melboller og vaniljekranse, men kan også bruges til andre ting i køkkenet, hvor dej eller andet tyktflydende kan presses ud i et mønster. Man lavede selv melboller til suppen. Bollesprøjten kunne anvendes ved julens småkagebagning. Bollesprøjten er gået af mode nu, men var tidligere ret populær. Denne bollesprøjte er fra ca. 1920.
  10. De er beregnet til at lave mokka kaffe til eller stærk kaffe. De er ikke så store, da det er kvaliteten af kaffen eller den stærke kaffe, der er pointen. Der har været et helt lille ritual omkring brygningen af kaffe til mokkakopperne. Og julens kaffe kunne nydes i små mokkakopper. Disse kopper er fra 1960erne.
  11. Kaffekande i alpakka. Den er lavet af en forniklet eller forsølvet legering. Denne type kaffekande dukkede op på de finere Parisiske restauranter i begyndelsen af 1900-tallet. De kan have indvendig filter og er typisk meget dekorative. Denne udgave er fra 1920erne.
  12. Klejnesporen til klejnernes kant og snit til vridningen. Den bruges til at skære klejnen ud af dejen, så den får det rette udseende. Derefter koges klejnen i palmin og er derefter klar til at blive spist. Der findes forskellige udgaver af klejnespore. Denne klejnespore er fra starten af 1900-tallet.
  13. Bruges til at piske flødeskum og andre ting, der skal piskes. Er lidt nemmere og hurtigere end et almindeligt piskeris. Nu om stunder bruges der elektriske piskere til at gøre arbejdet. Denne hjulpisker er formentlig fra omkring 1960.
  14. Mærkekridt. a) Det bruges til at opmærke stof, så det kan klippes ud i den ønskede form.
    Der kan også bruges et b) mønsterhjul (sporehjul) og kopipapir, der sætter mønster i tekstilet.
  15. Glas til syltning og henkogning. Der var syltning, både af grøntsager og bær.
  16. Sodaskål. Her kunne opbevares vaskemidlet soda. Soda er et stærkt virkende rengøringsmiddel, der f.eks. blev brugt til at gøre gryder, potter og pander rene med. Soda kan virke ætsende og er lavet på natriumbikarbonat, der er godt til at rense meget snavset og fedtede ting. Rengøring klaredes med skrubning med soda.
  17. Det er en specialsaks, der bruges i forbindelse med broderier og syning. Den spidse saks er særlig god til at klippe tråd over helt præcist. Så det er et værktøj til præcisionsarbejde. Denne saks er fra omkring sidst i 1800-tallet. Lille fin broderi saks.
  18. Rullepølsepresser. Den presser af er af træ, som var mest almindeligt i ”gamle dage”. Ingredienserne til rullepølsen lægges ned i kassen og låget lægges på og der laves tryk på indholdet ved hjælp af vingemøtrikkerne. Trykket skal øges langsomt, for at få det bedste resultat. Trykket gør, at rullepølsen får den rette form og krydderier m.m. presses godt ind i rullepølsen. Køkkenarbejdet omfattede nogle steder også slagtning. Det foregik oftest i november. Man kunne have en gris til opfedning til jul, så der blev hakket kød og stoppet pølser. Rullepølsen blev lagt i pres efter kogningen.
  19. Disse hjemmesko er hjemmegjort og lavet 2 lag cykeldæk, foret af reps (stift, ribbet stof/bånd), inder sål af olmerdug (særligt vævet stof, tidligere blev brugt til dyner og møbler), overdel af opskåret mekka (plyslignende møbelstof). Hjemmeskoene er fra 1940erne.
  20. Krudthornet er til at opbevare krudt til et gevær. I gamle dage var krudtet opbevaret særskilt og ikke indarbejdet i en patron. For at krudtet ikke skulle gå af ved en fejl, blev det opbevaret i kohorn og med en prop, der ikke kunne lave gnister. I dette tilfælde en træprop. Krudthornet har været anvendt på Thorsøgård i Hove omkring 1900. Jagt med gevær har været en værdsat aktivitet blandt mænd og så gav den også ekstra mad.
  21. Skydepræmier. Præmierne er små metalskilte, der kan sættes på et geværs trækolbe. De er vundet i 1950erne ved skydekonkurrencer. En god skytte gav lidt prestige.
  22. Æresmedalje. Medaljen er erhvervet i en skydekonkurrence hos Gl. Roskilde Amts Skytte- og Idrætsforening. Ledøje-Smørum havde tidligt en skytteforening. LSI (den lokale idrætsforening, der tidligere hed LSSI – det ekstra S er for skytteforening) er faktisk dannet i forlængelse af skytteforeningen. Medaljen er vundet i perioden 1900-1950.
  23. Planhøvl. En planhøvl bruges til at gøre en træflade helt jævn og fjerne små ujævnheder. En meget almindelig type høvl der har været i langt de fleste hjem.
  24. Specialhøvl. Der findes en lang række typer af høvle, der bruges helt specielle ting, når træet skal formes (dekoration, funktionsformer, osv.). Høvlen kendes helt tilbage til Romerriget.
  25. En fil. Denne fil bruges til at rette kanter af med på metalemner. F.eks. på en hestesko. Der findes file, der er beregnet til træ og de kaldes ofte for en rasp. Filen her er formentlig hjemmelavet og i hvert faldt håndtaget af træ. Der findes mange forskellige slags file. Der kendes til former for file helt tilbage til bronzealderen.
  26. Tække nål. Denne tække nål benævnes også en krumnål, da den er bøjet rund. Der findes forskellige slags tække nåle, der bruges i arbejdet med at lægge et stråtræ og hæfte det fast til lægterne.
  27. Der findes mange forskellige slags mundharmonikaer, men fælles for de fleste er, at de ikke er så store. Så den var til at have i lommen. Så kunne den tages frem i en pause og spilles lidt på. Denne her mundharmonika er lavet i Tyskland og er fra perioden 1920-1940.
  28. Hårklipper. Denne hårklipper bruges til dyr (i landbruget) og er fra ca. 1950.
  29. Fåresaks. Denne saks bruges til at klippe fårenes uld af, så det kan anvendes til tøjproduktion og lignende. Der har været holdt får i lokalområdet. Schæfergården hentyder til det, da schæfer er tysk og betyder hyrde (fårehyrde).
  30. Fyrstål. Ved at slå jernet imod en sten (flintesten f.eks.) kunne der springe gnister fra den, der kunne antænde brandbart materiale. Derved kunne skaffes ild.
  31. Flintesten. Den kan bruges sammen med fyrstålet, men den er sikkert et ufærdigt arbejde for at få noget ud af flintestenen. Måske en pilespids.
  32. Skøjter. Her et herligt eksempel på, hvad opfindsomhed kan føre til. Disse skøjter er hjemmelavede – det er vist ret tydeligt. Hvor gode de er, kan vel også diskuteres, men ønsket om at komme til at stå på skøjter fejer al tvivl til side. De er formentlig fra krigens tid (1940-45) brug af en mand, der selv har fremstillet dem. Han kone har indleveret dem.
  33. Knapper til forskellig beklædning. Lynlåsen kom på markedet i 1930erne, men først almindelig i brug i de efterfølgende årtierne. Den var nok dyr at anskaffe!

Endvidere er der et billede af en væv:

Væv. Foto fra Wikimedia Commons.

 

 

 

 

Hvad indeholder montren – Smørum bibliotek

Udstillingen “Kvinders og mænds sysler”

Denne udstilling er klar 1. juli 2026 på Smørum bibliotek i Ledøje-Smørum Historisk Forenings montre lige ved indgangen.

Hvad handler udstillingen om?

Denne udstillinger prøver at vise lidt om, hvad kvinder og mænd har beskæftiget sig med i deres daglige arbejde og i fritiden igennem tiderne. Den er på ingen måde udtømmende, men vi prøver, med de genstande vi råder over at give et lille indblik i kvinders og mænds aktiviteter.

Udstillingen vil blive fulgt op af en udstilling på museet i Smørumovre, Smørum Bygade 35 i løbet af efteråret 2026 med samme tema.

Strikning i hjemmet var tidligere ikke kun fornøjelse eller fritidsbeskæftigelse, men et bidrag til familiens beklædning. Stort og småt, bluser, undertøj, strømper og sutsko/hjemmesko.

Husmandssteder eller en lille bolig i landdistrikter havde måske et par får eller langhårede geder, så man havde gavn af ulden. Det var kvinden eller en stor pige, der forarbejdede ulden, man kartede og spandt.

Nogle gav sig af med at væve stof til både tøj og linned, og måske mindre tæpper.

Og blev tingene slidt i brugen, blev det lappet eller stoppet.

Man kunne også hygge sig over en god kop kaffe. Måske tog nogen et instrument frem og spillede lidt.

Der kunne også fremstilles forskellige ting ved egen kraft.  F.eks. hjemmesko, skøjter og arbejdsredskaber. Ofte blev ting også repareret ved egen kraft. Der var masser af ting, der var nødvendige i det daglige arbejde. F.eks. udstyr til heste og køer, skovle, river, roejern, osv. Den slags ting kunne gå i stykker og måtte repareres. Der var ikke altid råd til at købe noget nyt.

Ved jagt kunne der skaffes billigt kød til familien.

Hvad kan ses i montren?

  1. Strikkepinde og garn er fra ca. 1950.
  2. Karteting til at bearbejde uld. Der er en a) håndten (hjemmelavet). Den bruges til at spinde en tråd, der kan væves eller syes med. Teknikken med en ten går meget langt tilbage i historien. Den har også en symbolik. F.eks. at spinde livets tråd, eller Norner (nordisk mytologi -vikingetid, Norner bestemmer livets skæbne). En b) karte eller kaldes også en karde bruges til at rette fiber i ulden til parallelelle ens fiber, så de kan spindes til en tråd (f.eks. med en ten eller rok). Tingene har forbindelse til den tidligere Smørum Friskole.
  3. Broderet billedramme. Den er formentlig lidt over 100 år gammel.
  4. Væveskyttel. Den bruges ved vævning af stof og lignende. Væveskyttel bruges på en væv til at skubbe en tråd imellem de andre tråde, så de væves sammen. Vævning er en meget gammel teknik, der går helt tilbage til stenalderen (omkring 9.000 år tilbage).
  5. Stoppeklods eller stoppeæg. Bruges til at stoppe (reparerer) sokker (strømper). Sokken trækkes ud over stoppeklodsen og så er det meget nemmere at sy et hul sammen på sokken. Genstanden er fra 1950erne.
  6. Garn der er beregnet til at stoppe (reparerer) sokker med.
  7. Nålepude på stativ. Dette er en særlig fin udgave af en nålepude, da der også kan sætte spoler med tråd på stativet, så tråden er lige ved hånden. Et fikst stativ til nål og tråd hos den flittige kvinde.
  8. Jernet er i støbejern og spidst i begge ender, hvilket gør det lidt specielt. Det blev opvarmet over ild. Dette strygejern er fra 1800-tallet.
  9. En bollesprøjte. Den anvendes til at forme melboller og vaniljekranse, men kan også bruges til andre ting i køkkenet, hvor dej eller andet tyktflydende kan presses ud i et mønster. Man lavede selv melboller til suppen. Bollesprøjten kunne anvendes ved julens småkagebagning. Bollesprøjten er gået af mode nu, men var tidligere ret populær. Denne bollesprøjte er fra ca. 1920.
  10. De er beregnet til at lave mokka kaffe til eller stærk kaffe. De er ikke så store, da det er kvaliteten af kaffen eller den stærke kaffe, der er pointen. Der har været et helt lille ritual omkring brygningen af kaffe til mokkakopperne. Og julens kaffe kunne nydes i små mokkakopper. Disse kopper er fra 1960erne.
  11. Kaffekande i alpakka. Den er lavet af en forniklet eller forsølvet legering. Denne type kaffekande dukkede op på de finere Parisiske restauranter i begyndelsen af 1900-tallet. De kan have indvendig filter og er typisk meget dekorative. Denne udgave er fra 1920erne.
  12. Klejnesporen til klejnernes kant og snit til vridningen. Den bruges til at skære klejnen ud af dejen, så den får det rette udseende. Derefter koges klejnen i palmin og er derefter klar til at blive spist. Der findes forskellige udgaver af klejnespore. Denne klejnespore er fra starten af 1900-tallet.
  13. Bruges til at piske flødeskum og andre ting, der skal piskes. Er lidt nemmere og hurtigere end et almindeligt piskeris. Nu om stunder bruges der elektriske piskere til at gøre arbejdet. Denne hjulpisker er formentlig fra omkring 1960.
  14. Mærkekridt. a) Det bruges til at opmærke stof, så det kan klippes ud i den ønskede form.
    Der kan også bruges et b) mønsterhjul (sporehjul) og kopipapir, der sætter mønster i tekstilet.
  15. Glas til syltning og henkogning. Der var syltning, både af grøntsager og bær.
  16. Sodaskål. Her kunne opbevares vaskemidlet soda. Soda er et stærkt virkende rengøringsmiddel, der f.eks. blev brugt til at gøre gryder, potter og pander rene med. Soda kan virke ætsende og er lavet på natriumbikarbonat, der er godt til at rense meget snavset og fedtede ting. Rengøring klaredes med skrubning med soda.
  17. Det er en specialsaks, der bruges i forbindelse med broderier og syning. Den spidse saks er særlig god til at klippe tråd over helt præcist. Så det er et værktøj til præcisionsarbejde. Denne saks er fra omkring sidst i 1800-tallet. Lille fin broderi saks.
  18. Rullepølsepresser. Den presser af er af træ, som var mest almindeligt i ”gamle dage”. Ingredienserne til rullepølsen lægges ned i kassen og låget lægges på og der laves tryk på indholdet ved hjælp af vingemøtrikkerne. Trykket skal øges langsomt, for at få det bedste resultat. Trykket gør, at rullepølsen får den rette form og krydderier m.m. presses godt ind i rullepølsen. Køkkenarbejdet omfattede nogle steder også slagtning. Det foregik oftest i november. Man kunne have en gris til opfedning til jul, så der blev hakket kød og stoppet pølser. Rullepølsen blev lagt i pres efter kogningen.
  19. Disse hjemmesko er hjemmegjort og lavet 2 lag cykeldæk, foret af reps (stift, ribbet stof/bånd), inder sål af olmerdug (særligt vævet stof, tidligere blev brugt til dyner og møbler), overdel af opskåret mekka (plyslignende møbelstof). Hjemmeskoene er fra 1940erne.
  20. Krudthornet er til at opbevare krudt til et gevær. I gamle dage var krudtet opbevaret særskilt og ikke indarbejdet i en patron. For at krudtet ikke skulle gå af ved en fejl, blev det opbevaret i kohorn og med en prop, der ikke kunne lave gnister. I dette tilfælde en træprop. Krudthornet har været anvendt på Thorsøgård i Hove omkring 1900. Jagt med gevær har været en værdsat aktivitet blandt mænd og så gav den også ekstra mad.
  21. Skydepræmier. Præmierne er små metalskilte, der kan sættes på et geværs trækolbe. De er vundet i 1950erne ved skydekonkurrencer. En god skytte gav lidt prestige.
  22. Æresmedalje. Medaljen er erhvervet i en skydekonkurrence hos Gl. Roskilde Amts Skytte- og Idrætsforening. Ledøje-Smørum havde tidligt en skytteforening. LSI (den lokale idrætsforening, der tidligere hed LSSI – det ekstra S er for skytteforening) er faktisk dannet i forlængelse af skytteforeningen. Medaljen er vundet i perioden 1900-1950.
  23. Planhøvl. En planhøvl bruges til at gøre en træflade helt jævn og fjerne små ujævnheder. En meget almindelig type høvl der har været i langt de fleste hjem.
  24. Specialhøvl. Der findes en lang række typer af høvle, der bruges helt specielle ting, når træet skal formes (dekoration, funktionsformer, osv.). Høvlen kendes helt tilbage til Romerriget.
  25. En fil. Denne fil bruges til at rette kanter af med på metalemner. F.eks. på en hestesko. Der findes file, der er beregnet til træ og de kaldes ofte for en rasp. Filen her er formentlig hjemmelavet og i hvert faldt håndtaget af træ. Der findes mange forskellige slags file. Der kendes til former for file helt tilbage til bronzealderen.
  26. Tække nål. Denne tække nål benævnes også en krumnål, da den er bøjet rund. Der findes forskellige slags tække nåle, der bruges i arbejdet med at lægge et stråtræ og hæfte det fast til lægterne.
  27. Der findes mange forskellige slags mundharmonikaer, men fælles for de fleste er, at de ikke er så store. Så den var til at have i lommen. Så kunne den tages frem i en pause og spilles lidt på. Denne her mundharmonika er lavet i Tyskland og er fra perioden 1920-1940.
  28. Hårklipper. Denne hårklipper bruges til dyr (i landbruget) og er fra ca. 1950.
  29. Fåresaks. Denne saks bruges til at klippe fårenes uld af, så det kan anvendes til tøjproduktion og lignende. Der har været holdt får i lokalområdet. Schæfergården hentyder til det, da schæfer er tysk og betyder hyrde (fårehyrde).
  30. Fyrstål. Ved at slå jernet imod en sten (flintesten f.eks.) kunne der springe gnister fra den, der kunne antænde brandbart materiale. Derved kunne skaffes ild.
  31. Flintesten. Den kan bruges sammen med fyrstålet, men den er sikkert et ufærdigt arbejde for at få noget ud af flintestenen. Måske en pilespids.
  32. Skøjter. Her et herligt eksempel på, hvad opfindsomhed kan føre til. Disse skøjter er hjemmelavede – det er vist ret tydeligt. Hvor gode de er, kan vel også diskuteres, men ønsket om at komme til at stå på skøjter fejer al tvivl til side. De er formentlig fra krigens tid (1940-45) brug af en mand, der selv har fremstillet dem. Han kone har indleveret dem.
  33. Knapper til forskellig beklædning. Lynlåsen kom på markedet i 1930erne, men først almindelig i brug i de efterfølgende årtierne. Den var nok dyr at anskaffe!

Endvidere er der et billede af en væv:

Væv. Foto fra Wikimedia Commons.

 

 

Opdateret 30-06-2026

 

 

 

 

 

Sommertur 2026 til Kjøge Mini-by og Ringsted Radiomuseum

Af Georg Strong

Søndag den 14. juni 2026 tog 37 medlemmer af Historisk Forening på den årlige sommertur.
Der var afgang fra Smørum Idrætscenter kl. 8:45 med bus fra Ballerup Turistfart. Turen gik først mod Kjøge Mini-by i Køge. Vel fremme blev vi bænket udendørs ved mini-byen. Her fik vi medbragt kaffe/te og frøsnappere bagt af Birgit Larsen fra vores forening. Frøsnapperne smagte dejligt og mættede godt.


Vi blev opdelt i 3 grupper med hver sin guide og så gik turen ud på pladsen med de mange mini-huse. Der er ca. 750 huse, der er lavet som kopier af rigtige huse, som Køge så ud i 1865. Husene er i størrelsesforholdet 1:10. Grunden til det er huse fra byen, som den så ud i 1865 er, at der findes tegninger/kort over Køge fra det år. Husene er meget nøjagtige i gengivelsen af de originale huse og der er mange flotte detaljer på husene (vinduer, nedløbsrør, udskæringer, osv.).

Husene bliver lavet på et værksted, der ligger i udkanten af pladsen. Alt bliver lavet fra bunden af: mursten, teglsten, træværk osv. Når et hus er færdigt, bliver det kørte ud på plads og placeret på det der passer med byplanen. Så hele pladsen har veje og pladser, som Køge så ud i 1865. Den store kirke vejer 7 tons og er derfor bygget på stedet. Det tog 8 år at bygge den og der blev brugt 350.000 minimursten og 40.000 minitegl. Kirkens tårn er lidt over 4 meter højt.

Kjøge Mini-by

En specialiltet er en kopi af Danmarks ældstdaterede bindingsværkhus i en by fra 1527. Der er også lavet en havn med skibe, der også er lavet på værkstedet ved pladsen.
På det store torv er en enkelt gadelampe på et hus. Mere var det ikke blevet til i 1865.
Husene står ude hele året, så de er lavet solidt.

Huset i midten (hvidt) er fra 1527 og det ældst kendte by-hus med bindingsværk.

Omkring 100 frivillige sørger for fremstilling af husene, vedligeholdelse af dem, pasning af de grønne områder, guider, osv. Alle vi mødte, var meget engageret og imødekommende.
Foreningen der startede det hele er Kjøge Mini-by Laug og blev dannet i 1987. I 1991 tilskødede Køge kommune første del af pladsen til foreningen. Nu kunne husene komme frem. I 2005 blev pladsen udvidet til nuværende størrelse.

Således beriget af en stor oplevelse ved besøget i Kjøge Mini-by, gik en gruppe over til restaurant Jenners Dockside i Køge havn (en god km) og resten blev kørt i bussen. Der var Køge jernmand 2026 i byen, så det vrimlede med mennesker. Men det lykkedes at nå frem til restaurant Jenners Dockside, hvor vi fik en dejlig frokost. Den bestod af en ret stor fiskefilet og en lige så stor æggemad på rugbrød. Vi var godt mætte efter frokosten. Så da bussen kørte videre med os mod Ringsted, blev der slået mave og hvilet i bussen, til vi nåede frem til Ringsted Radiomuseum.

Bussen satte os af i Sct. Hansgade i Ringsted, hvor Radiomuseet ligger. Vi blev delt i 2 grupper. Den ene startede i stuen og blev vist rundt af flere guider. Den anden gik på 1. salen og fik en introduktion af Bjarne Dahlin om museet og foreningen (Radiohistorisk Forening), der står bag. En virkelig dedikeret mand til det arbejde, der laves på Radiomuseet. Der har ligget en uddannelsesinstitution tæt ved Radiomuseet, der i mange år uddannede unge til teknikker på radio/TV-området samt sælgere. Men der er næsten ikke noget tilbage. Nogle af lærerne på denne uddannelse er nu dedikerede frivillige på Radiomuseet og træner andre frivillige i kunsten at reparere gammelt radio/TV udstyr.
Radiomuseet har omkring 5.000 apparater, hvor af omkring 1.000 er på selve museet og omkring 4.000 er på et magasin få kilometer uden for Ringsted. Apparaterne er samlet af Radiohistorisk Forening igennem de sidste 60 år. Radiomuseet har udlånt udstyr til en række film og TV-produktioner. F.eks. Matador, Badehotellet, Flammen&Citronen, De Forbandede År, bare for at nævne nogle få.

Radio Mercurs studie

Tiden gik hurtigt på Radiomuseet, og pludselig var vi nødt til at gå, da bussen allerede holdt og ventede på os. Der var bare så meget spændende at se på. F.eks. var der en masse apparater fra B&O. Et mærke de fleste danskere kender og mange har ejet på et tidspunkt. Studiet fra Radio Mercur var der også. En masse gamle radioer fra 1920 og frem kunne ses og fjernsyn, der trådte ind på scenen lidt senere.
En stor oplevelse at se museet og opleve de meget engagerede frivillige.

På vejen hjem til Smørum blev gjort et pitstop på en rasteplads langs motorvejen. Her fik alle, der havde lyst en øl eller vand og nogle nåede også at besøge toilettet. Smørum Idrætscenter blev nåede kl. 17:20 og en dejlig tur var slut. Ja selv vejrguderne var med os og holdt regnen tilbage, når vi var udendørs.
Tak til arrangementsudvalget for denne interessante tur.

Du kan se flere billeder fra turen herunder:

Billeder fra Kjøge Mini-by:

Billeder fra Køge:

Billeder fra Ringsted Radiomuseum:

Opdateret 15-06-2026

Nyt Smånyt udkommet

Smånyt nr. 2 – juni  2026 er udkommet og er på vej ud til medlemmerne.
Det kan også læses her på hjemmesiden. Der har desværre indsneget sig nogle fejl i den trykte udgave. Foredraget om Den Danske Chokoladehistorie er mandag den 9. november 2026 og ikke som angivet i den trykte udgave af Smånyt 2 – 2026 fredag den 9. november.
Dette samt nogle andre ubetydelig fejl er rettet i den digitale udgave, som du kan læse her
Smånyt nr. 2 juni 2026 – rettet udgave

Opdateret 12-06-2026

Svenskeslaget 7. juni 2026 blev igen godt besøgt

Af Georg Strong

Det årligt tilbagevendende Svenskeslag blev afholdt søndag den 7. juni 2026.
Dagen startede vejrligt lidt trist med småregn. Men heldigvis stoppede regnen, og vi fik endda solen at se.
Så rammerne for de udendørs arrangement var gode.
Så de besøgende strømmede til – både voksne og børn.
Der var masser af muligheder. Madbod, drikkelse, teater, sang og musik, lær fægtekunsten, opleve kampscener, rollespil,  opleve en smed arbejde,  mange forskellige udstillinger i de opstillede telte, opleve kanoner blive affyret (høje brag). De Skånske Carolinere deltog også, ligesom de 3 historiske foreninger i Egedal (Ledøje-Smørum Historisk Forening, Stenløse Historiske Forening og Ølstykke Historiske Forening), Egedal Arkiver og Museum, så der var nok af oplevelser.

Ledøje-Smørum Historisk Forening havde sit eget telt.

Der var virkelig et godt besøg i vores telt. Specielt var tilbuddet om at lave en prangerpung populært. Vi var faktisk nødt til at hente mere materiale til prangerpunge på vores museum. Der blev lavet mere end 70 prangerpunge. Alle var med – børn som voksne. Der var en konstant banken med hammer på dorne, der lavede huller i skindet til en rem, så pungen kunne lukkes. En pung skal jo helst have en mønt, så mange søgte hen til vores møntslagning. Her kunne slås en mønt i “kobber” og/eller “sølv”. Så der var mange hammere i gang, og det kunne høres.
Udenfor kunne der bruges kræfter med en stor skovsav. Det måtte flere også prøve.
Inde i teltet var også plakater med vores kommende arrangementer. Store rammer med billeder af fantastiske fund fra lokalområdet og andet historisk. Desuden var et stort bord med bøger og andre udgivelser fra Historisk Forening, der kunne anskaffes. Endelig var der en model af svenskestenen. En central del af historien om Svenskeslaget.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden de mange frivillige fra Historisk Forening, der havde meldt sig til at lave alt det arbejde, der følger med et sådant arrangement. En stor tak for deres indsats.

Dagen sluttede med, at der blev skudt med kanon. Først den svenske og så den danske. Det gav nogle gevaldige brag og en masse røg. En dejlig dag med Svenskeslaget var slut.
Svenskeslaget har været afholdt siden 2012.

Billeder fra Svenskeslaget 2026:

Opdateret 07-06-2026

 

 

 

Svenskeslaget i Smørum – flere historier om det

Af Georg Strong og Bent Thygesen

Krigene (der har været rigtig mange) mellem Danmark og Sverige foregik blandt andet fra 1657-1660. Det er i denne periode, det såkaldte svenskeslag foregik. Det var en voldsom periode for hele Danmark og dermed også for Ledøje-Smørum egnen.

En person har interesseret sig for denne periode. Det er skolelærer Jens Peter Jørgensen (født 1846 og død 1926). Han var først skolelærer i Hove fra 1874 og senere i Smørumovre fra 1900 til 1915 på landsbyskolerne der. Han virkede også som organist ved Smørum kirke. Han døde den 4. februar 1926 og er begravet på Smørum kirkegård. Han var levende interesseret i den lokale historie og har bidraget med mange artikler til blandt andet lokalaviser, en årbog samt skrevet en bog “Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne, fra Oldtiden til den nyere Tid”, der udkom i 1925.  I denne bog omtaler han også Svenskeslaget.  Sproget er noget gammeldags og kan være lidt svært at læse for os i 2026.

Derfor har Bent Thygesen fra Ledøje-Smørum Historisk Forening lavet et uddrag om Svenskeslaget i nutidig sprog fra bogen. Det kan du læse herunder:

De svenske Grave“ på Smørumnedre Bymark

På nogle grusbakker på Smørumnedres sydlige marker ligger et område, som i daglig tale kaldes „De svenske Grave“.

Ifølge lokale sagn ligger der 18 svenske ryttersoldater begravet her. De blev hugget ned af områdets bønder under krigen mod den svenske konge Karl X Gustav i årene 1657–1660.

I august 1912 var gårdejer Albert Christoffersen, som ejede marken, ved at grave efter grus i bakkerne. Her fandt han flere skeletter af yngre mennesker, og han var straks klar over, at han havde fundet „De svenske Grave“.

Fundet blev med det samme indberettet til Nationalmuseet, hvorefter assistent Mathiesen lavede en nærmere undersøgelse. Udgravningen endte med, at man fandt 10 skeletter. Man må derfor formode, at de sidste 8 svenske soldater ligger begravet i en anden grusbakke omkring 20 meter derfra, da også denne bakke altid er blevet kaldt „De svenske Grave“ i de lokale fortællinger.

Ligene var blevet smidt hensynsløst ned i en udgravet rende, der var cirka 3 meter bred og lå i 1,5 meters dybde. Skeletterne var generelt velbevarede. Flere af kranierne havde tydelige mærker efter øksehug og stik fra høtyve, og nogle var helt eller delvist knust af hårde slag. Der var stadig rester af hår på kranierne, men man fandt overhovedet ingen spor af tøj, knapper, spænder, våben eller lignende i gravene. Skeletterne blev senere genbegravet på findestedet, og graven blev markeret.

Sagnet om svenskerdrabet i Smørumnedre

Det lokale sagn fortæller følgende om drabet på svenskerne: Den svenske konge Karl X Gustav havde tabt og var blevet tvunget til at trække sig tilbage fra København og senere fra militærlejren i Brønshøj. Københavns nærmeste omegn var nu befriet for fjenden – lige bortset fra Smørumnedre, hvor en mindre gruppe svenske ryttersoldater blev ved med at hærge.

I lang tid red de rundt i området hver eneste dag for at røve og plyndre, og om natten holdt de vilde drukfester på en af de gårde, de havde besat. Til sidst blev situationen ulidelig for bønderne i Smørum og omegn. De besluttede sig for at gøre et alvorligt forsøg på at slippe af med deres plageånder og samtidig hævne den brutale behandling, de havde været udsat for i næsten tre år.

Bønderne fra Smørumovre, Smørumnedre, Sørup og Måløv lavede en aftale. En nat samledes de i lavningerne lige uden for Smørumnedre. Da svenskerne havde drukket ud og var gået i seng, tændte bonden på den besatte gård et signalbål på den nærliggende Bavnehøj. Det var tegnet til, at angrebet kunne begynde.

Mens kirkeklokkerne ringede, stormede bønderne frem mod gården i tætte flokke. De var bevæbnet med økser, høtyve, knortekæppe og slagvåben, og de lavede et voldsomt blodbad på de søvndrukne svenskere. Svenskerne gjorde desperat modstand og forsøgte forgæves at bryde igennem bøndernes kæde. Under den voldsomme kamp råbte svenskerne vilde hyl, forbandelser og trusler mod deres banemænd, men til sidst blev de alle dræbt. Ikke en eneste af de lokale bønder mistede livet.

Svenskerne havde truet med, at deres død ville blive hævnet, hvis der kom andre svenske soldater til byen. Bønderne var derfor helt på det rene med, at de hurtigst muligt måtte fjerne alle spor efter det blodige angreb. Næste morgen ved daggry kørte de de dræbte svenskere ud på Ormehede på byens sydmark. Her gravede de dem hurtigt ned i den grusbakke, som den dag i dag kaldes „De svenske Grave“.

Hvornår skete det?

Sagnet nævner intet årstal for svenskerdrabet, men fortæller kun, at det skete i oktober måned. Historien fortæller dog, at stormen på København fandt sted den 10. februar 1659. Efter dette nederlag trak Karl Gustav sig tilbage til lejren i Brønshøj med resterne af sin hær. Denne lejr var bagefter hjemsted for en overvågningsstyrke på 3.000 mand, som først drog væk den 31. maj 1660, da der blev sluttet fred.

De 18 soldater i Smørumnedre har sandsynligvis været en fremskudt post fra lejren i Brønshøj. I lejren har man nok aldrig opdaget, hvad der skete med dem. Hvis de svenske officerer havde fundet ud af det, havde de helt sikkert taget en grusom hævn. Tidspunktet for massakren kan derfor ret præcist sættes til oktober 1659.

Bøndernes lidelser under krigen

Bønderne i Smørum sogn led så ekstremt meget under svenskekrigen, at man ikke kan undre sig over, at de til sidst greb til våben for at slå deres plageånder ihjel. Retsdokumenter fra herredstinget i Smørum beviser de voldsomme tilstande:

I 1658 blev alle indbyggere i Smørumovre jaget væk fra hus og hjem. De måtte skjule sig i moserne, indtil den danske hær kom byen til undsætning. Fjenden tog alt kornet og halmen, og bønderne blev tvunget til at udlevere alt, hvad svenskerne pegede på. Til sidst havde de knap nok mad til at overleve. Samme år blev der slet ikke sået rug på tre af byens gårde, fordi indbyggerne var fuldstændig ruinerede efter plyndringerne. En fjerde gård, hvor både manden og konen var døde, blev revet helt ned, og på dens marker blev der næsten intet sået. Fjenden havde stjålet alt byens kvæg på nær tre gedekid.

I Smørumnedre blev de fleste mænd jaget væk fra deres gårde. De få, der forsøgte at klare sig, gik en tid med enorm nød og elendighed i møde. Fjenden kom nemlig i høstperioden, tog hele høsten og efterlod ikke engang det mest nødvendige til, at bønderne kunne overleve. I 1659 blev der ikke sået så meget som en enkelt skæppe rug på byens marker.

Sognefogeden Niels Hansens gård blev jævnet med jorden. Alt, hvad han ejede, blev stjålet, og både han og hans kone blev mishandlet. Tre andre gårde i byen blev også revet ned, og tømmeret blev kørt til den svenske militærlejr i Brønshøj. I Rompe blev de to gårde ligeledes jævnet med jorden og beboerne jaget væk. Markerne lå øde hen i flere år bagefter, indtil herregården Edelgave senere blev bygget på jorden. Flere bønder blev taget til fange og ført til Kronborg, hvor de i lang tid blev tvunget til hårdt straffearbejde i fæstningsgravene eller ved pumperne. De fik så dårlig behandling og så lidt mad, at de mistede både førlighed og helbred.

Blandt dem, det gik særligt hårdt ud over, var sognepræsten for Ledøje og Smørum menigheder, hr. Christopher Hansen. Præstekonen fik øretæver af de svenske soldater, og til sidst måtte hun flygte fra præstegården med sine 11 børn. Præstegården blev plyndret flere gange, og præsten selv måtte gemme sig i interimistiske hytter på markerne og i svinestier for at redde sit liv.

Det var så, hvad J. P. Jørgensen fandt ud af i sin søgen om Svenskeslaget i Smørum. En del af denne viden stammer fra overleveringer slægt til slægt. Så der kan opstå misforståelser, men der er ingen tvivl om, at de voldsomme begivenheder blev husket og genfortalt.

Henrik Gerner –
præst i Birkerød
under svenskekrigene

Det er altid lidt problematisk, når begivenheder for flere hundrede år siden skal beskrives. Der kan let opstod misforståelser og myter. Men at Smørums bønder (og folk fra oplandet) slog svenske soldater ihjel, er der faktisk et nedskrevet udsavn om og det er samtidig.
Det stammer fra præsten i Birkerød Henrik Gerner. En lidt berømt person fra denne periode og en del af modstanden mod den svenske besættelse. Han oplevede selv på hårdeste vis, svenskernes fremfærd mod danskerne. Han skrev i 1658 i kirkebogen om sagen. Desværre findes kirkebogen ikke mere, men indholdet er bevaret i andre kilder: ‘Dette år skriver præsten i Birkerød i kirkebogen om en hændelse, hvor svenske soldater blev slået ihjel i sognefoged Niels Hansens gård i Smørum Nedre.’. Tilsyneladende har Henrik Gerner i kirkebogen givet udtryk for stor tilfredshed med, at bønderne i Smørum havde givet de svenske soldater som fortjent.

 

Opdateret 19-06-2026

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén