Forfatter: Georg Strong Page 2 of 15

Udstilling i montre på Smørum Bibliotek om Juletid og Vintertid

Af Line Ludvigsen og Georg Strong

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 23. november 2023. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling om:

JULETID OG VINTERTID

Udstillingen viser eksempler på sysler inde som ude i den kolde tid.

Varmt klædt på til en tur på skøjter.

Klejnespore, så klejner er klar til kogning – måske skal de opbevares i en dåse.

Æbleskivepande, friturejern, kagerulle og grødske – alt klar til lækkerierne.

Diverse spil til hygge i familien.

Julenisser, juleuro, julehjerter – alt til pynt.

Her lidt billeder fra montren:

 

Opdateret 24-11-2023

Rügen-tur 2023 – billeder

Holdet til Rügen 2023 med Historisk Forening

Historisk Forening havde en dejlig tur til Rügen 23. august til 26. august 2023.

Fredi Paludan Bentsen tog billeder på turen, som du kan se ved at klikke på nedenstående:

Billeder Rügen-tur.

Hvis du ønsker at udskrive ovenstående billede, er det nemmest, hvis højreklikker på billedet. Vælg ‘Åbn billede i nyt faneblad’. Udskriv så billedet på det nye faneblad ved at klikke udenfor billedet og vælg Udskriv.

Opdateret 24-11-2023

Barndom i Stormosen

Af Georg Strong

Om barndommen på et husmandssted i Stormosen i 1950-1960-erne

I en snak med Hanne Lind om skolegang i 1950’erne i Smørum, fortalte hun mig også en del om hendes opvækst og om livet i Stormosen.  Det er vigtigt, at fastholde almindelige menneskers liv tilbage i tiden.  Så derfor har jeg lavet dette indlæg om hendes og hendes fars historie i 1950-60’erne. Hun var stærkt knyttet til sin far, så derfor er minderne i særlig grad knyttet til ham og ikke moderen.

Hannes far Aksel Christensen købte en lille ejendom i Stormosen omkring 1940 (inden krigen). Der var knyttet 7 tønder land til ejendommen (1 tønde land svarer til 5.516 m2).  Udover selve huset de boede i, var der en lille stald og en lade. Det hele i en lang bygning.

Husmandsstedet i Stormosen. Stald til venstre og stuehus til højre. Fronten på huset set fra syd. Foto: privat.

I starten var der nogle høns, et par grise og en ko på stedet. Senere heste. Der var ikke mange penge, så der var tale om små kår. Der gik højspændingsledninger lige forbi ejendommen. Stedet havde ikke nået husnummer, som vi bruger i dag. Postbuddet vidste bare, hvor det var de boede. Ikke ret langt fra ejendommen var en stor lavendelmark.

Luftfoto fra 1965 hvor dele af Stormosen ses. Foto: ”Danmark set fra luften”

Lidt forklaring til ovenstående luftfoto.
Øverst til højre ses noget af Smørumvang. Det er Rugvej – den lodrette vej, og sidevejen til venstre er Mosevej. Til venstre herfor ses Balsmosen. Det er den meget mørke plet. Under Rugvej ses nogle hvide bygninger. Det er Buhl Olsens drivhuse og gartneri.
Hannes barndomshjem (husmandssted) ses lidt længere nede fra Olsens gartneri men lidt til venstre.
Familien Jacobsens lille hus ses også lidt til højre for Hannes barndomshjem, hvor der senere var hønseri og en lille skofabrik. Ejendommen grænsede op til Stormosevej lige ved åen.
Nederst på billede ses mistbænke (hvide med streger på billede)
Bemærk, at dengang i 1965 var der stort set kun marker i store dele af Smørumnedre.

På nedenstående kan du med <> i midten flytte fra venstre mod højre eller omvendt og se en sammenligning med 1965 og 2023. Det gør det nemmere, at se hvor tingene har ligget i forhold til i dag.

Luftfoto fra 1965 hvor dele af Stormosen ses. Foto: ”Danmark set fra luften”. Billedet til højre er fra OpenStreetMap.

Der var ikke mange penge at rutte med, så Hannes farfar Oluf hjalp i mange år til om sommeren. Han kunne lave lidt af hvert (handyman) og blev til en stor hjælp for Hannes forældre i de første år på husmandsstedet. Børnene badede også i mosen sammen med deres farfar på lune sommeraftener. 

Hanne på hesten og det er hendes farfar Oluf, der holder hesten. Foto: privat.

Der var mange opgaver på det lille husmandssted. Hanne havde en bror, der hed Kurt. Han var 7 år ældre end hende. Han blev udlært som rørsmed. Han hjalp også til og installerede centralvarme i huset og lavede et badeværelse.

For at kunne skaffe til dagen af vejen, dyrkede Aksel Christensen i 1940’erne tobak og tørrede bladene i sin lade.

Lade med garage og stald. Her havde Hannes far også tobak i en periode. Set fra nord. Foto: privat.

Det var der en del, der gjorde. Tobakken kom til Danmark sidst i 1500-tallet og blev mere udbredt i løbet af 1600-tallet. I 1920-erne var der over 1500 producenter i Danmark med omkring 10.000 personer i faget. Under 2. verdenskrig blev importen af tobak stoppet og derfor kom der rigtig gang i tobaksdyrkningen i Danmark. Men kvaliteten var sjældent særlig god.

Der var selvfølgelig regler for dyrkning af tobak. Der skulle betales skat og videresalg var ikke tilladt. Nu var hele situationen noget anderledes under besættelsen, så der blev handlet udenfor reglerne. En køber hos Aksel videresolgte tobakken og det var ulovligt. Det blev anmeldt og Aksel måtte en uge i fængsel for den forseelse. Han fik dog lov til at afsone i løbet af vinteren, fordi der ikke var så meget arbejde i marken om vinteren. Faktisk fik han lov til at gå på biblioteket under sin afsoning og på den måde kunne dygtiggøre sig ved læsning. Så han fik noget positivt ud af opholdet bag tremmer.

Ved flid og hårdt arbejde fik Aksel og Karen (Hannes mor) Christensen arbejdet sig lidt op. Der blev også råd til en traktor.

Aksel (faderen), Hanne og Karen (moderen). Foto: privat.

Der blev avlet smågrise. Når de var 3 måneder gamle kørte Hanne og hendes far og mor til marked i Roskilde og solgte grisene. Men hvis de ikke kunne få en fornuftig pris for grisene, så blev de taget med hjem igen. Der var naboen på Boesagergård (Krogh), der så overtog grisene til en god pris.

Der blev også dyrket grøntsager på jordene tilhørende det lille husmandssted. F.eks. blev der lavet rosenkål.

Hannes far i arbejde på marken med hestevogn. Foto: privat.

Den blev så plukket om vinteren. Det var koldt. Når det var klaret, skulle rosenkålene nusses (renses). Så satte Hanne og hendes far og mor sig ind i stalden, hvor der var lidt varme fra dyrene og fik lavet det arbejdet. Rosenkålene blev også solgt på marked. Det skete på Grønttorvet ved Nørreport i København. Hannes far kørte med toget til Nørreport med rosenkålene.
Hannes bror fik etableret et vandingssystem i marken, så grøntsagerne kunne vandes uden alt for megen arbejdskraft. Ellers ville det være alt for svært at dyrke grøntsagerne. Vandet blev taget fra mosen.
Om vinteren frøs mosen til og så blev der løbet på skøjter på isen.

Gæslinger på gren. Foto: Georg Strong

Der blev også samlet gæslinger på grene, som også blev solgt på marked. Alt hvad der kunne give lidt indtægt blev udnyttet.

Der var også brug for foder til dyrene, de havde på gården. Derfor blev der dyrket byg og kartofler samt roer.
Hanne var med til at høste og kom til at køre traktor i en ung alder (fra 11 år). Hannes mor var nemlig bange for at køre traktor. Så det job fik Hanne.

Hanne på traktoren og hendes far og hunden Molly. Foto: privat

Der blev høstet med selvbinder, som traktoren trak. Den høstede kornet og bandt det i neg. Selvbinderen var en primitiv forløber for mejetærskeren. 

Her en tegning af en selvbinder: Billede fra Wikimedia Commons.

Negene blev så stillet i ’hobe’ (runde stakke), så de kunne tørre. Det kaldes også for traver og en trave på Sjælland indeholdt 20 neg. Selve tærskning (skille kornet fra negene) skete først senere. Kornet og halmen blev lagt på loftet på gården. Medens negene stod i ’hobe’, skulle det vendes en gang i mellem. Så sprang musene frem, som havde gemt sig i ’hobene’. Det var både voksne mus og unger. Det vrimlede med dem. Ikke så sjovt, synes Hanne.

I høsten hjalp naboerne hinanden med arbejdet. Selv præsten i Måløv kom og hjalp på den store gård Boesagergård, som stadig findes (Smørum Parkvej 2). Der går en historie om, at præsten godt kunne lide at være, hvor der blev bandet og svovlet. Når der blev høstet hos Hannes forældre, så kom hendes mor ud i marken med mad og drikke til høstfolkene.

Man hjalp hinanden meget dengang i 1940-50’erne. Også postbude kunne give en hånd. Hannes mor fik smækket sig ind i kælderen, da døren gik i. Hun bankede og kaldte om hjælp. Det hørte postbuddet og kom hende til undsætning, så hun kunne komme ud igen.

Gruekedel. Foto fra Wikimedia Commons.

Moderen vaskede tøj en gang om måneden, hvilket var et stort arbejde. Det skete i en stor gruekedel i vaskehuset. Når det var klaret, så var det store vaskedag for hele familien. Hanne var først i bad og resten af familien bagefter. Det var dejligt med det varme vand, kan Hanne huske. Når der blev kombineret med tøjvasken, kunne der spares på energien. Dengang tænkte man også i de baner. Når der ikke var vand nok i brønden, blev der brugt mose vand. Men tøjet blev alligevel pænt hvidt og der skulle ikke bruges så meget sæbe, da mose vand er blødt (meget lidt kalk i vandet). 

Hannes far var også ude og slagte grise. Men det syntes Hanne var lidt voldsomt og ikke så rart.
Han klippede også køer om vinteren. Det er nødvendigt, for ellers sveder køerne meget i den varme stald. Så giver de mindre mælk og kan blive syge. Han var f.eks. på Schæffergården, Boesagergård, Nonnemosegård og Skebjerggård (nærliggende gårde) og lave det arbejde.

Intet måtte gå til spilde, for der var ikke mange penge. En lille historie Hanne husker, illustrerer dette meget godt. De havde en griseso (hun-gris), som havde 12 små grise. Desværre var grisemor blev meget syg. Dyrlægen mente ikke, at grisen kunne reddes og havde opgivet at gøre noget. Men Hannes mor plejede grisen og gav den suppe. Hun tog de 12 så grise ind i køkkenet i en kasse, hvor der var varmt. Så fik de små grise flaske af hende. Alle 12 små grise overlevede og blev senere solgt til Jacobsen på nabogården. Grisemoderen overlevede også, takket være moderens ihærdige indsats. Så et tab blev vendt til indtægt.
En sidehistorie er, at Hannes mor ½ år efter var på besøg hos Jacobsen og så også de små grise. De genkendte hende straks. For grise er kloge, som Hanne siger.

Grisehule og sti lavet af Hannes far. Foto: privat.

Hanne hjalp sin far med mange ting. Men hun holdt meget af at være sammen med sin far. Så det gjorde ikke så meget.

De havde også en hund Molly. Den ses på billedet, hvor Hanne kører traktor.

Hanne med en hyrdehund. Foto: privat.

Det var et lille hus de boede i. På kornloftet var 2 små værelser. Her boede Hanne og hendes bror i en periode i det ene værelse. Det andet brugte Hannes far ind i mellem. Når han snorkede for meget, måtte han ligge der og sove. Da der var et kornloft, var der også mus. De løb på bagsiden af væggen og der var også huller i væggen, hvor de kiggede ud af. På et tidspunkt var de også i stuen.
Men kornloftet kunne også bruges til fest. Så blev kornet skubbes sammen. F.eks. blev der holdt konfirmation på kornloftet. Så kom en kogekone og lavede flot mad til konfirmationen.

De havde også heste. De kunne godt give lidt bøvl. Hannes og hendes far var i hestevogn kørt til købmand Jørgen Andersen i Måløv, som handlede med foderstof og kolonialvare. Medens de var inde i forretningen, satte hestene i løb. De var åbenbart ikke tøjret godt nok. Så for de afsted over jernbanen via viadukten (er nu revet ned) og af snoede veje hjem til hustandmandsstedet. Fortsatte igennem gårdspladsen og stoppede først ved en lille mose, der hørte til stedet. Hannes mor blev helt lamslået, da hun så, at vognen var tom. Heldigvis kom ingen til skade, for det var ikke ufarligt, når heste blev skræmte. Livet kunne godt være farligt på landet.

Hanne havde en ged, som fik 2 søde kid. Hun malkede geden i nogen tid og familien fik smagt på mælken fra geden. De 2 små kid fulgte også Hanne på ferie samt 2 kattekillinger. Hun havde nogle kusiner, som boede i Kastrup. Dem kom hun på sommerferie hos. Kusinerne havde ingen husdyr, så de var meget glade for, at Hanne nogle med. Der blev gået tur med gedekiddene. F.eks. til lufthavnen i Kastrup og ned ad Kastruplundgade. Så var der et optog af børn efter dem. De ville også gerne hilse på gedekiddene. Hanne er ikke så sikker på, om kusinernes forældre var så begejstret for gedekiddene. Men de sagde ikke noget. Der var ”højt til loftet” i deres hjem. Hanne fik også lejlighed til at bade på Helgoland og fik lært at svømme, så hun blev tryg ved vandet. Så hun har mange dejlige minder fra de sommerferier i Kastrup.

Hannes far prikler jordbær i mistbænkene. Foto: privat.

Med tiden gik Aksel og Karen over til at dyrke jordbær i stor stil. Der var en lille sø i Storemosen, hvor han kunne hente vand, når der var brug for at vande jordbærrene. For at få jordbærrene modne tidligt, havde de mange hundrede mistbænke med jordbær. Mistbænkene skulle åbnes om morgenen og lukkes om aftenen hver dag.

I jordbærsæsonen hyrede han jordbærplukkere og der kunne være omkring 50, der hjalp med plukningen. Der var mange forskellige folk, som hjalp til og tjente nogle penge derved. F.eks. kom fru tømrer Larsen fra Måløv, men også børn. Der kom også folk, der hørte til ved Edelgave. De var fattige og kunne godt bruge de ekstra penge. Aksel kunne godt finde på, at betale i forskud for at hjælpe. Han kunne selv huske, hvordan det var at være fattig. F.eks. kom en dame, som manglede penge til sit barns konfirmation. Hun fik så et forskud og arbejdede beløbet af i løbet af sommeren. Så i folkemunde gik Aksel under navet jordbær-Aksel.

Nederst i billedet ses mistbænke (sydskråning) og over dem en jordbærmark. Huset er Hannes brors. Husmandsstedet kan ikke ses på billedet. Ligger udenfor billedet oppe til venstre. Foto: privat.

Når jordbærrene var plukket, blev de kørt i bil på grønttorvet ved Nørreport, hvor Aksel havde en fast stadeplads. Hanne var med og de skulle af sted kl. 4 om morgenen. Så hun skulle op kl. 3 om natten. Så det blev nogle lange dage. Men heldigvis faldt jordbærsæsonen i skolesommerferien, så Hanne kunne hjælpe sin far. De første jordbær var meget dyre. De kunne sælges for 100 kroner per 1 kilogram.  Hun fik også løn af sin far og mor, når hun hjalp med jordbærrene. Der blev tjent en god skilling, så hun kunne købe en fin grøn Monark cykel og resten af pengene blev sat i Bikuben (bank) i Husum.
Men selvom Hanne ofte måtte hjælpe til i marken, så havde hun et godt og varmt hjem hos sine forældre.

Marker og markvej ved Boesagergård. Foto: Lokalarkivet i Smørum

Efter skoletid var der ikke så mange legeaftaler. Nogle gange blev der dog mulighed for at lege med drengene på Boesagergård.

Ofte hjalp Hanne sin far og mor med de mange opgaver på det lille husmandssted. Men der var dog også lidt plads til andre ting. F.eks. var der søndagsskole, hvor der blev undervist i kristendom. Men der blev også serveret kakao og boller. Der blev også givet glansbilleder ud i søndagsskolen, som blev holdt på de nærliggende gårde (Langdyssegård, Stangkærgård og Boesagergård). Blandet andet hos fru Krogh (Boesagergård). En gang i mellem var der også børnefødselsdage, som Hanne kom med til. Så var der lejlighed til at lege med andre børn udenfor skoletiden.

Hanne til hest. Foto: privat.

Det skete også, at Hanne fik lov til at ride med karlene Kresten og Kesser på Boesagergård til smeden, når de jyske heste skulle have nye hestesko. Smeden blev kaldt for Smede Frede. Hannes far brugte også ham, som smed. Hun kan stadig huske lyden fra smedehammeren, når Smede Frede arbejdede i smedjen i Smørumnedre på Rendebæksvej.

En sådan tur til smeden var en stor oplevelse for Hanne. Smede Frede underholdt ofte med sin harmonika og sang ved festlige lejligheder. Hannes forældre gik til tysk samme med Smede Frede.

Smedjen i Smørumnedre. Foto: Lokalhistorisk arkiv i Smørum.

Men det Hanne holdt mest af, var at spille håndbold. Cirka fra 10 års-alderen til 16 år gik Hanne til håndbold. Blandt andet samme med Lise og Inga, som hun også gik i skole med helt op i realskolen (Lindeskolen) i Ballerup.  Der blev spillet håndbold i Lille Smørum. Der blev også spillet kampe mod andre hold rundt omkring i omegnen. F.eks. i Ballerup, Herringsløse, Sengeløse og andre steder. Så kørte Hannes far i folkevognsrugbrødet til kampene og havde 6-8 piger med i vognen. Herlige tider med håndbolden, fortæller Hanne. De havde en træner ved navn Else, som Hanne for øvrigt har mødt for ikke så længe siden på museet i Smørumovre. Faktisk mødte hun også Smede Fredes barnebarn der.  Sjovt som fortid og nutid kan knyttes sammen.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at Hannes forældre har været med Historisk Forening på historisk rejse til Sicilien.  Dertil kommer at Hanne også er medlem af Historisk Forening.

Udbygningen af Smørumnedre med parcelhuse og boligblokke trængte sig mere og mere på. Aksel og Karen valgte ikke at sælge sin jord på de første bud. Det gjorde så, at da de i 1960’erne solgte ejendom, fik de en rigtig god pris for den. Da var ejendommen også vokset til 12 tønder land. De var da i 60’erne. Hannes forældre købte i 1968 en grund og byggede et Myresøhus i Stormose kvarteret, ved resterne af den gamle Stormosevej og flyttede dertil fra husmandsstedet.

Hanne er ikke bange for dyr. Foto: privat.

En stor tak til Hanne (og hendes mand Aage) for at fortælle om barndommen i Stormosen samt at stille private fotos til rådighed.


Kilder:

http://krigendagfordag.dk/1941-havde-man-bare-plantet-tobak/

https://www.svendborghistorie.dk/historier/erhverv/386-tobakkens-historie-i-svendborg-1

https://commons.wikimedia.org

Kornets Hus ved Hjørring

Hanne Lind og Aage Lind

Opdateret 09-10-2023

Har der kørt en postdiligence i Smørum?

Af Georg Strong

Som medlem af Historisk Forening bliver jeg en gang imellem spurgt om historiske ting i Ledøje-Smørum. Det er bestemt ikke altid, jeg kan svare på spørgsmålet. Historien rummer rigtige mange hændelser, mennesker og ting. Nogle gange pirrer spørgsmålet min nysgerrighed, som da jeg blev spurgt: ”Har der kørt en postdiligence i Smørum?”. Det var mest ordet diligence, som vakte min nysgerrighed. Fantasien løber hurtigt – diligence, John Wayne, indianere, cowboy, seksløbere. Men det holder jo ikke i Danmark. Men måske var det ikke helt ved siden af. Det kommer jeg tilbage til senere

Postvæsnet – nu om stunder Postnord – kender de fleste på godt og ondt.
Allerede langt tilbage i historien, har der været behov for en slags postvæsenet. I starten har det primært været magteliten, der har haft brug for at kunne sende og modtage beskeder og større afstande.
Allerede år 2400 f.v.t. brugte faraoer i Ægypten kurerer til at formidle skriftlige meddelelser ud i riget. Men det var ikke helt et postvæsen, som vi forstår det i dag.
I Persien menes at være oprettet et egentligt postvæsen år 550 f.v.t., som også omfattede de almindelige borgere i samfundet.

I Kina har der også tidligt været et system til at viderebringe ”post”. Inkariget i Sydamerika havde også et organiseret system til at bringe beskeder ud med.
Det velorganiserede Romerrige havde selvfølgelig et system til at bringe ”post” ud med. Det veludbygget vejnet i Romerriget gjorde det også nemt og relativt hurtigt, at bringe ”post” frem og tilbage i riget.
Der blev brugt løbere til at transportere beskederne frem. Over længere afstande kunne en ny frisk løber overtage opgaven, så beskederne kunne komme hurtig frem. Ret tidligt blev også heste anvendt, hvorved hastigheden kunne øges. Der blev etableret ”stationer”, hvor rytteren kunne skifte hest, så et højt tempo kunne holdes over større afstande.

Et sådant system er jo ikke helt billigt, så det har ikke været for den almindelige befolkning (bønder), men for magteliten (konger, adel og kirken) og dem med penge. Den jævne bonde havde nok heller ikke noget behov for at sende beskeder udenbys på skrift. Ofte kunne de slet ikke skrive og læse.

Da samfundene udviklede sig og blev mere avanceret, steg behovet for at kunne meddele sig over større afstande. Tidligere tog kongen rundt i riget (Danmark) med hele ”statsapparatet”, men det ebbede ud i løbet af 1600-tallet. Han var mest i København og havde så behov for at kunne sende beskeder ud til folk i riget.

Karel van Mander_(III) Portræt af Kong_Christian IV af Danmark. Billede fra Wikipedia Common.

Så på Juleaftensdag i 1624 fik Christian IV en forordning ud med navnet ”Forordning om Post-Budde”. Der blev oprettet 9 postruter, hvoraf de 8 blev betjent af fodbude.  Den 9. rute gik fra København til Hamburg. Den blev betjent af vogn og kunne have breve, pakker og gods med. De 8 andre befordrede kun breve. Fodbude kom igennem købstæderne og overnattede i gæstgiverier, hvor værten fik opgaven med at bringe breve ud til folk i lokalområdet, hvor postruten ikke kom.

Kort er hentet på Wikipedea.org.

Der blev også udnævnt en postmester i København, som havde det administrative ansvar for hele forordningen.
I 1653 overtog en hamburgsk købmand Klingenberg postsystemet. Det blev udvidet med flere ruter og i det Jyske kom personbefordring med i et parallelt system.

Postvæsenet udviklede sig og blev en god forretning. Det fik kongen Christian V øje på og i 1685 forærede han det til sin søn Christian Gyldenløve. Men i 1711 bliver postvæsenet en del af staten. På det tidspunkt – og formentlig før – fik bude og transportmidler m.m. de kendte røde og gule farver.
Der kom flere og flere posthuse til, hvor der f.eks. også kom aviser til med postsystemet. Så posthusene var kilde til nyheder og diskussioner om, hvad der skete i riget. I 1806 startede lokalomdeling af post til Københavnerne. Det blev udvidet til andre byer og i 1865 gældende for alle byer i Danmark.  Postruter på landet kom også til i løbet af 1860’erne.

Nu handlede overskriften jo om postdiligence. Så derfor er det spændende, at postvæsenet faktisk indkøbte en sådan cirka år 1800 fra Amerika og indsat på ruten København – Helsingør. Allerede i 1799 var der forsøgsvis indsat en diligence mellem København og Korsør, men ophørte efter få år. Der blev fortsat anvendt åbne vogne, men fra 1817 blev der efterhånden indført lidt overdækning i form af presenninger eller kalecher for at beskytte gods og eventuelle passagerer. Fra 1832 blev lukket vogne tage i brug. Det som vi i dag vil betragte som en form for diligence. De var i brug til 1912. Så der har kørt postdiligencer i Danmark.

Postdiligence foran Postgården i København. Billede fra Wikipedia Common

En særlig afart af postdiligencen er Kugleposten. Det er en Dansk opfindelse fra 1815 og kørte fra København til Hamburg. Senere kom den også i brug på andre ruter.  Den var i brug til 1865. Det ligner lidt Askepots vogn. Kugleformen skulle nedsætte vindmodstand og sikre, at regn løb af vognen. Men også at kusken ikke tog passagerer med på vognen. Det blev der så ændret på andre typer af postdiligencer. Der var nemlig penge i at tage passagerer med.

Kuglepost-vogn til breve. Museet Enigma. Foto: Georg Strong

Førhen tilhørte Smørumovre og Smørumnedre postnummer 2760 Måløv og der var postkontor i Måløv. Allerede i 1852 blev Ballerup Postkontor oprettet og Smørum henhørte under Ballerup postkreds.

En af postruterne for postdiligencen var København – Frederikssund.
Det kan ses på nedenstående billede, som viser postruter i 1845.

Vejen fra København til Frederikssund var og er Frederikssundsvej.
Så postdiligencen har været forbi postkontoret i Måløv. Derfra er breve m.m. blevet bragt ud til befolkningen i Smørum af fodbude, eller man har selv hentet pakker m.m. på postkontoret i Måløv.  Mon ikke der også en gang imellem har været passagerer fra Smørum eller til Smørum med postdiligencen.

Så svaret på overskriften må være – nej der har ikke kørt en postdiligence i Smørum. Men den har kørt lige ved grænsen til Smørum sogn og har betjent borgerne i Smørum.

Kilder:


https://da.wikipedia.org/wiki/Postv%C3%A6sen
https://denstoredanske.lex.dk/postv%C3%A6sen
https://www.postnord.dk/om-os/postnord-i-danmark/post-danmarks-historie
http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object67717/da/
https://slaegtsbibliotek.dk/910695.pdf
Museet Enigma

Opdateret 29-09-2023

Historien set fra Cyklen 1

Smørumovre – Edelgave – Hove Overdrev – Hove – Smørumovre

Af Georg Strong

Cykling er sundt. Men det er også nemt at gøre et holdt og se på omgivelserne. Så hop på cyklen og prøv at opleve lidt af lokalhistorien fra cyklen. I denne artikel fortælles lidt om, hvad du kan se på turen i trekanten – Smørumovre, Nybølle, Hove, Smørumovre.

Turen er på ca. 11 km.

Kort over turen:

Kort fra © OpenStreetMap vilkår

Start ved Smørum kirke ①, der ligger på Kirkevangen 4, 2765 Smørum. Der er parkeringsplads ved kirken, hvis du kommer i bil medbringende din cykel. På den videre tur er parkering af bil meget begrænset.
Kirken er fra cirka 1170. Hvem der har opført kirken vides ikke med sikkerhed. Gå eventuelt en tur på kirkegården. Den er delt i 2 – den gamle i traditionelt udtryk og den nye afdeling, som er udlagt med et naturudtryk.

Hvis der er åbent til kirken, så er den et besøg værd. Der er nogle flotte kalkmalerier. Hvis du går op ved alteret med ansigtet vendt ud i kirken og kigger op, vil du se et ret specielt kalkmaleri.

Smørum kirke – sydsiden. Foto: Georg Strong

Så går det videre på cyklen mod Smørumovre (til venstre når du kommer ud fra kirkegården). Drej til højre oppe ved T-krydset ad Smørum Bygade. Efter kort tid kommer på højre hånd et gult hus, der ligger vinkelret på vejen. Det er Smørum gamle Skole ②. Skolen blev bygget for foranledning af Frederik Tutein – godsejer på Edelgave. Den stod færdig i 1860. Ledøje-Smørum kommune har også brugt bygningen til kommunekontor og møder. Fra 1959 ophørte den helt med at være skole. I dag er der lokalarkiv og museum i bygningen, som Egedal kommune ejer.
Lige efter skolen ligger Smørumovres gadekær. Dernæst kommer det gamle kro-hus ③ (skilt på huset), som går tilbage til 1680. Der har også været købmand i bygningen. Kroen ophørte i 1992 og er i dag i privat bolig.

Bygningen hvor Smørum kro var. Foto: Georg Strong

Skråt overfor kro-huset i nummer 28 lå smedjen ④ i gamle dage. Længere nede af gaden kommer et stort rødt hus ⑤. Der har været købmand førhen. Der går også en sti til Veksø (over markerne) lige her.
Bemærk i øvrigt hvor landsbyagtig Smørumovre stadig er.

Vi fortsætter og ved krydset holder vi til venstre og kører af Edelgavevej. Hvis du kører om sommeren, så bemærk duften af marker og landbrug.
Efter lidt tid kommer vi til Edelgave Huse ⑥. Det er en spredt bebyggelse, som er opstået i tilknytning til Edelgave Gods. Lige inden vi når til den lille bro ⑦ over Grønsø å, er der en række huse, som er tidligere landarbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet. De tilhørte Edelgave Gods. Broen ser måske ikke ud af så meget, men inden i betonen er faktisk en gammel vejstenskiste af groft hugget granit. Grønsø å har i øvrigt forsynet Edelgave Gods med vandkraft for år tilbage. Rester af mølledam kan ses vest for vejen (til højre).

Indkørsel til Edelgave Gods ⑧ kommer til højre lige efter broen. Der er ikke offentlig adgang til godset! Men du kan kaste et kig indad ad alléen til godset. Edelgave Gods bygninger er fra 1782, hvor de blev opført efter en brand på godset, som går tilbage til 1600-talet.
Vi kører lidt videre og kort efter kommer en grusvej på venstre hånd. Den skal vi et smut nedad. Kør cirka 200 meget. På venstre side kommer voldstedet Smørholm ⑨.

Smørholm Voldsted tæt ved Edelgve Gods. Foto: Georg Strong

Da der er opdyrket jord omkring, kan du ikke altid komme helt ind til stedet. Der står en infotavle inde ved anlægget. Det er resterne af en middelalderlig storgård. Anlægget er 120 x 70 meter. Storgården har f.eks. været i den kendte middelalderslægt Hvides eje.

Kør tilbage af grusvejen til Edelgavevej. Fortsæt til venstre og nyd den flotte allé ⑩ af træer. Men vær meget opmærksom på biler, da vejen er smal og der er meget dårlig oversigt på vejen. Gør holdt på toppen af bakken og gå ind og se Gyngehøj ⑪.

Gyngehøj tæt ved Edelgave. Foto: Georg Strong

Her er en flot udsigt over området og til Edelgave, men også mange træer, der spærrer for udsigten. Gravhøjen er 28 meter bred og 4 meter høj og stammer fra bronzealderen. Den blev i 1800-tallet omdannet til et haveanlæg. Der er en infotavle ved gravhøjen, der viser lidt om stedet.

Fortsæt videre af alléen. Markerne til højre var blandt andet skueplads for nedkastninger ⑫ af forsyninger til de Danske modstandsfolk under anden verdenskrig. I nattens mørke var modstandsfolkene parate til at modtage. De tændte svage lys på marken, så flyveren kunne finde dem. Pludselig er flyveren der, og kaster tingene ud i faldskærme. Modstandsfolkene må meget hurtigt bjærge tingene og køre væk straks, inden Tyskerne opdagede noget.

Kør videre af Edelgavevej. Efter kort tid kommer Overdrevsvej og der drejes til højre. Bemærk drivhusene ⑬ på venstre side af vejen. Der har været adskillige gartnerier i Ledøje-Smørum før hen. Nu er der ikke ret mange tilbage. Der begynder komme træer, medens der køres ad Overdrevsvej i Hove Overdrev. Bemærk undervejs stråtækte huse undervejs. På et tidspunkt kommer et skilt på venstre side af vejen, der viser vej til Put and Take fiskeri – Hove Fiskepark. Den er oprettet i en tidligere kalkgrav. Den blev lukket og fiskeparken blev startet i 1975. Der er en bid vej ned til stedet.
Fortsæt af Overdrevsvej. Efter kort tid forlades Hove Overdrev og det er åbent terræn. Der kommer en bænk på højre side af vejen. Gør holdt der. Kig mod venstre, hvor Hove senderen ⑭ knejser på marken.

Hove senderen. Foto: Georg Strong

Den 318 meter høje sendemast er opført i 1987 i forbindelse med etablering af et sendenet for TV2. Anvendes til TV signal, radio og andet. Nyd også den flotte udsigt og markerne.

Fortsæt af Overdrevsvej mod Hove. Når du kommer til Hove, så drej til venstre ad Hove Gadekærsvej (blind vej). Oplev gadekær ⑮ og husene i dette idylliske miljø, der bringer tankerne tilbage i tiden. Hove landsby kendes helt tilbage til 1200-tallet.

Kør samme vej tilbage og kryds Overdrevsvejen og fortsæt af Hove Bygade. På højre side kommer hurtigt Buehøjgård, som er en fin møbelforretning. Tilbage i middelalderen havde biskop Absalon en gård lige her omkring. Men den findes ikke mere. Skråt over for Buehøjgård ligger et hus (nr. 7). Her lå Hoves købmandshandel ⑯ og der var også benzintank knyttet til. Straks efter til højre ligger en gravhøj inde i en privat have. Det er Buehøj. Ifølge et savn skal Kong Bue ligge begravet her. Men bronzealder gravhøjen er aldrig blevet udgravet, så der vides faktisk ikke ret meget om den. Desværre er det svært at se gravhøjen ude fra vejen. Lige efter kommer en sidevej Nonnemosen. Gør holdt ved vejkrydset. Der er også en bænk og en infostander.  Lige til venstre for vejen Nonnemosen ligger Hove Langdysse ⑰.

Hove Langdysse. Foto: Georg Strong

Man kan komme ind til den fra Lundevej (fortsættelsen af Hove Bygade), hvor der lige efter krydset er en låge. Der er også en infotavle. Langdyssen er 90 meter lang, så det er en af Sjællands største.

Fortsæt af Nonnemosen (sidevejen til Hove Bygade til højre). Nyd at der er cykelsti og det flotte landskab.  Efter nogle sving køres over en lille å. Det er Grønsø å, som du så ved Edelgave. Åen har sit udspring i Ballerup bag Pederstrup og løber ud i Værebro å ikke ret langt fra, hvor du er nu. På den videre tur på Nonnemosevej læg da mærke til de store 400 KV ledninger i de store master ⑱.

Højspændingsledning i master ved Nonnemosevej. Foto: Georg Strong

De går frem til den store transformerstation i Hove. Højspændingsledninger bliver der stadig færre og færre af (bliver lagt i jorden), så pludselig er de måske historie. Lige før Smørumovre ligger Smørum præstegård til venstre. Den er ny. Førhen var præstegården i Ledøje, men den blev opgivet i 1980 (ny blev bygget i Ledøje). Men før præstegården i Ledøje dannede rammen om præstens bolig, lå en præstegård i Smørumovre. Formentlig der hvor Norskekrogen (ligger oppe bag gadekæret i Smørumovre) er i dag. Så på den måde er præstegården vendt tilbage til Smørumovre.

Drej til venstre i krydset og kør op igennem Smørumovre. Læg mærke til, at der fortsat ligger gårde inden i Smørumovre by.  Ved Smørum Bygade nr. 11 (venstre side af vejen) var i gamle dage en koldbager. Karoline hed hun, som fik brød fra Ballerup og havde udsalg af brød her. Smørumovre kan også følges tilbage til middelalderen (1200-tallet). Men hele området omkring Smørum har været befolket meget længere tilbage. Der har været mange gravhøje og nogle er stadig tilbage. Fra Smørum kirke kan ses 4 (Maglehøj, Ørkenhøj, Bavnehøj og Kong Svends høj). Vi fortsætter op ad bakken og drejer til venstre ved kirken af Kirkevangen. Ved kirkemuren lå i gamle dage fattighuset, men det er for længst revet ned.

Mindetavle for befrielsen 5. maj. Foto: Georg Strong

Her slutter den lille tur om Historien set fra cyklen.

Hvis du gerne vil vide lidt mere, så er nedenstående en række links til mere information om nogle af de steder, du har besøgt på din tur.

Smørum kirke:  https://ls-kirker.dk/page/9357/sm%C3%B8rum-kirke

Smørum gamle Skole:   https://www.lshist.dk/2023/05/05/smoerum-gamle-skole/

Smørum kro:  http://www.egedalleksikon.dk/index.php/Sm%C3%B8rum_Kro

Edelgave gods:  https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/edelgave

Smørhold voldsted:   https://www.kroneborg.dk/284/sm%C3%B8rholm-voldsted

Gyngehøj:  http://egedalleksikon.dk/index.php/Gyngeh%C3%B8j

Nedkastning 2. verdenskrig: https://www.lshist.dk/wp-content/uploads/2023/07/Saernummer_Ledoeje-Smoerum_Historisk_forening_05051985.pdf

Hove landsby:  http://egedalleksikon.dk/index.php/Hove

Lidt flere billeder (taget af Georg Strong) fra turen:

Opdateret 14-08-2023

Dåbsdragter

Af Georg Strong og Line Ludvigsen

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået ny udstilling 27. juli 2023.

Denne gang handler det om dåbsdragter.
Inge Norus har i oktober 2009 på sundhedsplejersken.dk skrevet lidt om dåbsdragten. Lidt omskrevet indeholdt hendes artikel følgende:
“Før reformationen (i 1536) bestod dåbsdragten, kaldet kristentøjet, af en hvid dragt og hue. Men barnet fik det først på efter selve dåben, hvor det helt nøgent var dyppet i dåbsvandet.

Efter reformationen var det bestemt, at barnet skulle døbes første eller anden søndag efter fødslen. Hver far eller mor  deltog.  Barnet blev båret af en gudmor, og en gudpige tog huen af barnet, så præsten  kunne øse vand over barnets hoved. Barnet skulle efter dåben sove i tøjet sammen med en salmebog i vuggen.

Nu blev den enkle hvide dragt især i adlen og det højere borgerskab ændret til en farvestrålende kostbar dragt eller snarere en dragtpose af silke  og fløj med perler og broderier, gerne rødt, som kunne fordrive  onde ånder. Mindre bemidlede  kunne låne eller leje en dragt af jordmoderen eller præsten.

I slutningen af 1700-tallet  blev posen ændret tilbage til en kjole, som fra  slutningen af 1800-tallet igen blev hvid. Det blev også almindeligt, at dåbskjolen gik i arv eller låntes af slægt og venner. Denne skik er stadig gældende  i vore dage.”

Så slog vejen ind på Smørum bibliotek, hvis du kommer forbi, og se tingene selv. 
Her lidt billeder fra montren:

Opdateret 28-07-2023

ROMU var på besøg 29. juni 2023

ROMU (Roskilde Museum) og Egedal kommune har en aftale om, at ROMU skal lave udgående arbejde i Egedal kommune (Arkiver og Museum). Torsdag den 29. juni stod ROMU derfor for et arkæologisk værksted for børn, som et led i Egedal kommunes sommerferie aktiviteter. Det foregik på Smørum gl. Skole.  Der var 2 hold fordelt kl. 10:00-11:30 og 12:00-13:30 med ca. 25 på hvert hold. Alle pladser var udsolgt på forhånd.
ROMU havde opstillet sandkasser med spændende ting i, som børnene kunne grave efter. Der var også mulighed for at gå på oplevelse med metaldetektor i museumshaven ved Smørum gl. Skole.
Indendørs var mulighed for at lave perler, Thors hammer og andre ting i en særlig slags ler, der ikke skal brændes for at hærde. Man kunne også forsøge at samle potteskår, m.m. Alt sammen ting der fortæller lidt om arbejdet som arkæolog.

ROMU var mødt med 3 medarbejdere og Egedal kommunes leder af Arkiver og Museum var også tilstedet. Desuden stillede Ledøje-Smørum Historisk Forening med 4 frivillige. De åbnede ekstraordinært for det lille museum på Smørum gl. Skole og viste rundt, for dem som var interesseret. Der var mange, som gik rundt på egen hånd. Der var en hel del, som var overrasket over, hvor mange ting der kan ses på museet. Desuden var det muligt at købe bøger og andet, som Ledøje-Smørum Historisk Forening har udgivet. Foreningen for Danske Slægtsforskere Egedal havde også materiale fremme om deres virke.
Et glimrende samarbejde mellem ROMU, Egedal Arkiver og Museum samt Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Så det blev en fin dag for børn og voksne om gamle dage.

 

Opdateret 30-06-2023

Bryllupsgaver i 1969

Af Georg Strong

I forbindelse med oprydning i min afdøde kones ting, støtte jeg på en gaveoversigt fra hendes første bryllup. Hun havde skrevet op, hvad de forskellige personer havde foræret hende og hendes daværende mand i bryllupsgave.

På en måde giver det et indblik i, hvordan traditionen var i 1969 med bryllupsgaver.
Min afdøde kone Hanne blev gift med sin første mand i maj 1969 (de var henholdsvis 21 år og 23 år). På daværende tidspunkt boede de i Ballerup, men flyttet i januar 1972 til Smørumnedre, hvor min kone boede indtil sin død juni 2021.

Men hvad var det så,  brudeparret i 1969 blev begavet med.

Listen ser således ud (en linje (prik) for hver gavegiver, derfor gentagelser):

  • hverdagsstel – Bavaria Blå rapsodi (6 dybe tallerkner, 6 flade tallerkner, 6 par kopper, 6 kagetallerkner, 1  sovsekande, 1 ovalt fad,  1 rund fad, 6 ølglas, 1 flødekande, 1 sukkerskål)
  • porcelænsfigur
  • køkkentrappe-stol
  • dug og servietter
  • reproduktion
  • gryder, pande, kedel m.m.
  • køkken-ur og vægt
  • el-mixer
  • kammerstage i tin
  • 20 glas
  • vægur og vækkeur
  • 2 duge (stor og lille)
  • 2 rustfrifade og smørsmelter
  • sammenplantning
  • 2 messinglysestager m/lysmanchetter og blomster
  • lampe
  • rya tæppe
  • tinlysestage
  • årskrus
  • tinlysestage
  • 6 ostetallerkener
  • 6 lunchservietter
  • ildfast fad Pyroflam
  • strygebræt
  • saltkar
  • smørkrukke
  • 3 pyroflame skåle
  • dug
  • badeværelsesæt
  • keramik lysestage
  • keramik skål
  • platte
  • kaffekande Athene
  • 3 håndklæder
  • 4 håndklæder
  • badevægt
  • tinlysestage
  • tinvase og lysservietter
  • dug
  • dug
  • dug
  • dug
  • 2 pyrex skåle
  • 2 tin flaskebakker
  • rød bakke
  • vinbakke
  • stålfad rundt
  • stålfad og sovseskål
  • stålfad
  • stålfad
  • stålfad
  • tin ostehøvl
  • marmelade ske
  • sovseskål
  • marmelade ske
  • glasbakker
  • 2 hovedpudebetræk
  • skål med låg
  • vase
  • ildfast skål Pyroflam
  • viskestykker og grydelap
  • gavekort 100 kr.
  • gavekort 25 kr.
  • gavekort 30 kr.
  • gavekort 25 kr.
  • gavekort 500 kr.
  • mange blomster
  • flere sammenplantninger
  • Der kom også 4 statstelegrammer (2 hvide, 1 lilla og 1 rødt) med lykønskninger.
  • 1 telegramæske 50 kr.

Det var jo ikke så lidt, men brudeparret havde også en stor kontaktflade. Måske skal det nævnes, at min kone på daværende tidspunkt var kontorassistent og hendes daværende mand programmør.

Sådan så det så ud i 1969. Så kan du selv overveje, hvordan det er med bryllupsgaver i 2023.

Længere nede i denne artikel, kan du se billeder af nogle af gaverne.

Men så er der jo traditionen med at gæsterne giver bryllupsgaver. Den er slet ikke så gamle, som man måske skulle tro. Så lidt om det.
Ordet ”gift” er et gammelt germansk ord og betyder gave.
Langt tilbage i tiden brugte man begrebet medgift (går i hvert fald helt tilbage til Romerriget). Det vil sige, at bruden fik penge, ting og sager, eller andet værdifuldt med sig ind i ægteskabet. Selvfølgelig afhang omfanget meget af hvilken samfundsklasse, der var tale om. Fattige har næppe haft særligt meget med. Måske lidt praktisk linned og lignende. Idéen var, at manden overtog forpligtelsen til at forsørge bruden (hustruen) fremover. Den havde brudens fader haft indtil da. Sådan ser vi jo ikke på det i dag. Dertil kommer, at ægteskab tilbage i tiden ikke var et spørgsmål om kærlighed. Det handlede om at skaffe familien alliancer. Helst nogen der var bedre stillet end én selv. I kongehusene og adlen var det ganske enkelt storpolitik, når der blev indgået ægteskab. Om bruden og brudgommen syntes om ægteskabet, blev der ikke taget hensyn til.
En anden skik, som går langt tilbage i tiden er morgengaven. Brudgommen skulle give bruden en gave dagen efter brylluppet. Men ikke den anden vej. Formålet var, at hvis bruden ikke fik børn, havde hun ikke juridisk arveret efter sin mand. Derfor var morgengaven i de bedre stillet samfundsklasser en økonomisk sikring af bruden, hvis dette skulle ske.

Men nu om stunder kommer bryllupsgæsterne med gaver til brudeparret.
Men sådan har det ikke altid været.
I 1600-tallet var der dog noget, der på en måde minder om det. Nemlig brudeparrets skål.
Skålen med drikken gik rundt og gæsterne drak af den. Når skålen var tom, skulle gæsterne ligge en gave i den (typisk penge). Det kunne godt give lidt konkurrence. Hvem gav mest. Alle kunne jo se, hvad der blev lagt. Mange steder i Norden var der forskellige skikke, hvordan det skulle foregå. Nogle af skikkene var ikke i kirken smag (ånd), så efterhånden blev det afskaffet. Ofte blev bruden drukket meget beruset ved disse skikke. Det mente kirken ikke var sømmeligt. Præsten var også (blev indbudt) med til selve bryllupsfesten, så han viste, hvad der foregik.

I ”Dagligt Liv i Norden nr. 6” af Troels-Lund kan man f.eks. læse på side 119 ” Ikke blot bragtes bollen nu rundt, for at gæsterne én for én kunne drikke af skålen, men – skålen var jo brudeparrets – enhver skulle derpå til vederlag herfor og parret til ære lægge i den tømte skål en gave til parret. Dette var gildets mest spændende øjeblik. Alles opmærksomhed var rettet mod, hvad og hvor meget enhver gav.”

Et brudepars hjemkomst fra kirken, Amager, Dragør – cirka 1863. Bemærk bruden ikke er i hvidt. (Billede fra Wikimedia Commons).

Det ændrede sig lidt i tidens løb. Gæsternes gaver i den brede befolkning bestod typisk i mad og drikkevarer, som blev afleveret nogle dage før brylluppet. Selve bryllupsfesten kunne vare over flere dage (tit 3 dage). Så et bryllup var en meget vigtig begivenhed.

I 1920’erne i USA begyndte forretningerne at interessere sig for bryllupsgaver på en mere kommerciel måde.  Da detailgiganten Macy’ introducerede bryllupsgaveregistret i 1928, tog det for alvor fart med at komme med bryllupsgaver til brudeparret.

Marshall Field (Macy) i Chicago (1930-45)

Men ofte var det stadig praktiske ting, som var vigtige for at etablere et hjem.  Det kunne være sengetøj, spisestel, bestik, og lignende. Da den generelle velstand steg i 1950’erne og frem, begyndte gaverne også at være af mere luksuriøs art.

Den hvide brudekjole kom sidst i 1800-tallet. Før da var bruden i sort tøj. Det var selvfølgelig de rige og kongelige, der startede denne trend. Men efterhånden fulgte resten af befolkningen med og i dag er bruden sjældent i andet end hvidt.

Bryllupsgaver (lille udvalg) fra 1969 i billeder:

Opdateret 25-06-2023

ROMU kommer til Smørum gamle Skole

Metaldetektorer, graveskeer og pensler skal i sving, når børn i ferien kan være arkæologer for en dag.

Den 29. juni  2023 (kl. 10:00-14:00) inviterer Egedal Arkiver og Museum sammen med ROMU til arkæologisk værksted.

Det foregår på Smørum gamle Skole i Smørumovre, Smørum Bygade 35, 2765  Smørum.

Du kan læse mere på ROMU’s hjemmeside og hvordan du tilmelder dig til arrangementet.

Ledøje-Smørum Historisk Forening vil også være tilstede og der vil ekstraordinært være åben på museet på Smørum gamle Skole.

 

Opdateret 15-06-2023

 

 

Svenske Slaget 2023 – billedkavalkade

Af Georg Strong

Ledøje-Smørum Historisk Forening deltog nok en gang i det store arrangement Svenske Slaget 4. juni 2023 bag Smørum Kulturhus.

Arrangementet er støttet af en række foreninger og Egedal kommune. Historisk Forening havde sit ejet telt på plads bag Smørum Kulturhuset. Skenkelsø Mølle var inviteret med i samme telt i den ene ende. Her havde de en lille opgave med at gætte ting. Hvad bruges de til.
Historisk Forening havde en række plancher oppe, der fortæller om Ledøje-Smørums historie. Der var salg af bøger, som gik fint. Desuden havde Danske Slægtsforskere Egedal også materiale til uddeling. Historisk Forening uddelte Årsskrift 2016 gratis til dem, som måtte ønske det. Alle eksemplarer blev afsat.
En model af Svenskestenen var sat op, og besøgene kunne få historien om den. Der var mulighed for at save med en 2-mands sav, lave prangerpunge og slå “mønt”. Alle 3 aktiviteter var vel besøgt. Der blev for eksempel lavet 60 prangerpunge og så var der “udsolgt”. Mange børn var forbi og fik slået 1 eller 2 “mønter.
En del voksne var også interesseret i foreningens arbejde og udgivelser. Så der var en god dialog med de besøgene.

Vejret var perfekt med høj sol og varme.

En stor tak til alle de frivillige, som hjalp til med Historisk Forenings telt.

Her er lidt billeder fra eftermiddagen fra “Svenske Slaget”:

Opdateret 04-06-2023

Page 2 of 15

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén