Kategori: QR-kode-info

Gangen

Ud for salen ses de store luftfotos over vores egn. Dels de gamle sort-hvide fotos fra 1970’erne af Smørumnedre og Ledøje, dels de ny farvefotos fra 2013, hvor man finder Hove, Nybølle, Ledøje, Smørumovre og Smørum-nedre.
På gangen over for drengeværelset ses en gammel dør og knagerække fra Ledøjegård i 1800- og 1900-tallet.

Opdateret 12-04-2022

Salen

I salen ses en montrer med en samling af hele syv byhorn fra vores område. Hornene lavet af kohorn blev brugt, når landsbyens oldermand skulle sammenkalde til bystævne. Det var en skik specielt kendt fra Sjælland.
I montreren med ”Pigens leg” ses især en samling dukker.
I ”Kvindens sysler” ses bl.a. et gadespejl, en telefon med en tiøre på klokken (faldt ned ved ringning og for-talte dermed, at der havde været et opkald), en symaskine og lidt håndarbejde.
I ”Mandens sysler” ses en skrivemaskine, noget fotoudstyr, et filmapparat, avisudklip og en cigartræform, lavet og anvendt af Fritz Herrmann, der dyrkede sin egen tobak under krigen.
I salen er der også udstilling af legetøj, barbergrej, poesibøger, fotoapparater, en B&O radio og vækkeure.

På væggen hænger et stort maleri af Sognerådet i 1917 med bl.a. Jens Smørum, der senere blev minister. Billedet er malet af Carl Meyer (1871 – 1938). Der ses kun en enkel kvinde på maleriet – hun er kommunesekretær.
Urværket ved døren stammer fra skolens gamle ur midt på muren ud mod gadekæret.
I salen er der også et klaver. Det har tilhørt frk. Ellen Nielsen, tidligere lærerinde i Smørumnedre Forskole. I 1971 blev det givet til pensionistklubben på Porsebakken. I 1982 blev det overdraget til foreningen. Det var den fjerde genstand, som foreningen har modtaget.

Opdateret 08-04-2022

Drengeværelse fra 1970’erne

I forbindelse med foreningens 40 års jubilæum i 2012 indrettedes et drengeværelse, som det kunne se ud i 1972.
Rummet er derfor holdt i brune og orange farver. I værelset ses en skibsbriks, et teaktræs skrivebord, malede træølkasser, arkitektlampe over skrivebordet, en brun kuglemagnetlampe på væggen ved ”instruktørstolen,” en orange over sengen samt en lang række ”drenge-ting”, såsom sportspokaler, tegneseriehæfter, drengebøger, fri-mærkealbum mm.
Værelset rummer også en samling lp-plader, en kassette-båndoptager med bånd, en skoletaske i læder og en sweater. På væggene hænger plakater og et skoleklasse-foto.

Opdateret 08-04-2022

Kirkerummet

I kirkerummet møder vi Niels Gottschalk Hansen, sogne-præst i Ledøje-Smørum 1938 – 59.
Det store alterbillede, Frelseren ved Jordanfloden, er fra Smørum Kirke og malet i 1843 af Heinrich Eddelien (1802 – 1852). Eddelien havde ved sin død en opgave med udsmykning af Chr. VI’s kapel i Roskilde Domkirke. Han nåede kun loftet, hvorefter Vilh. Marstrand (1884 – 1955) gjorde udsmykningen færdig i Eddeliens ånd.

Rummets andet store maleri er Interiør fra Ledøje Kirke, malet i 1927 af Paul Brieghel Høm, født i Ballerup i 1905, død i Gudhjem i 1994. Paul Høm blev uddannet på Kunstakademiet i 1924 – 29, og maleriet er sikkert en opgave til akademiet.
Ledøje Kirke er en kirke i to etager, den eneste af sin art i Danmark. Kirken er bygget omkring 1225 som en romansk teglstenskirke. Historien fortæller, at kirken blev bygget af Jakob Sunesen efter, at denne som rådgiver for Kong Valdemar II havde rejst i Tyskland i årene 1222 til 1225, hvor Valdemar sad som fange af den holstenske greve Henrik Severin. Jakob Sunesen har formentlig her bl.a. set dobbeltkirken, Liebfrauenkirche, i Goslar i Harzen. Vel hjemme igen lader han kirken i Ledøje bygge, sandsynligvis forbundet til sin stormandsgård. Øverste etage gik til under en brand i 1500-tallet. Først ved restaurering af kirken i 1887 – 88 af arkitekt H.B. Storck genopdagedes, at kirken oprindelig havde været i to etager med en firkantet åbning mellem de to kirkerum. I nyere tid har det været populært fx at blive viet i det øverste lille og mere intime kirkerum.

På væggen ses brudstykker af en fresko malet i 1847 – 48 af Georg Christian Hilker. I hvælvingen i koret i Ledøje Kirke var der malet fire medaljoner på en blå stjernefyldt grund, forestillende de fire evangelister. Ved restaureringen af kirken forsvandt freskomalerierne, og det eneste, der er tilbage, er disse brudstykker. Se også Hilkers skitseforslag fra 1848 til dekoration af hvælvingen.

Bemærk også modellen af kirken. Denne blev lavet i forbindelse med en udstilling i 2014 i et samarbejde mellem Stadtarchiv Goslar og Egedal Arkiver og Museum. Udstillingen blev vist i Smørum, Ølstykke og Goslar.
I skabet ses en messehagel, deponeret fra Ledøje Kirke. Til højre for skabet sidder en oversigt over kirkeårets liturgiske farver. Inde ser man fotos af de nuværende messehageler. Her ses også en kopi af Christian den 3.s bibel fra 1550. Kopien, der er fra 1928, er udlånt af Ledøje Kirke. Chr. III’s danske bibel blev oversat på grundlag af Luthers tyske oversættelse. Fokus var her tekstens mening.
I kirkerummet ses også to trædeorgler, harmonier eller såkaldte stueorgler. Det ene lille orgel med nodebogen har tilhørt lærer Axel Viggo Herrmann, der var lærer i henh. Hove og Ledøje fra 1900 til 1937 og samtidig organist i Smørum og Ledøje Kirke.
Det andet orgel har tilhørt sønnen, Fritz Herrmann, lærer i Ledøje Skole 1937 – 59 og på Centralskolen/Søagerskolen 1959 – 65, og organist I Ledøje Kirke 1937 – 65. Orglerne blev indkøbt, så de kunne øve sig på salmerne derhjemme. Efter Fritz Herrmanns død blev hans orgel stående i lærerboligen på Skebjergvej hos fru Else Herrmann. Den nye ejer af huset overtog det, da han selv kunne spille på orgel. Men ved fraflytning overdrog han det til foreningen.

Opdateret 08-04-2022

Køkken fra ca. 1920

Da den gamle Skebjerggaard blev revet ned i 1990’erne, fik foreningen foræret komfur, tallerkenrække, brændekasse og krydderiskab. Dette blev grundstammen i Julies køkken.
Julie og hendes søskende var de sidste beboere på gården inden nedrivningen. Efter nedrivningen blev der bygget nyt hus af den person, der grundlagde golfbanen.

De øvrige effekter stammer fra forskellige givere. I køkkenet kan man bl.a. se genstande som kafferister og vaffeljern, begge til at sætte ned i ringene på komfuret. Med jernstangen, der hænger på messingbøjlen rundt om komfuret, fjernede eller tilføjede man ringe over ilden, så åbningerne passede til den enkelte gryde o.l. Bemærk også de gamle strygejern, som man opvarmede med glødende kul eller i et enkelt eksempel med tilslutning til gas.
I køkkenet ses også mange eksemplarer af blåt emalje-køkkentøj. Vandpumpen er en illustration på et ”moderne” indslag, hvor det ikke længere var nødvendigt at hente vandet ude ved gårdens brønd.
Af andre genstande kan nævnes messingkontakten på væggen, pølsehornene, smørkærnen, fluefangerpapiret, brødskæreren, pyntestykket på væggen til afdækning af viskestykker og den lille mus ved døren.

Opdateret 08-04-2022

Stadsstuen fra 1920’erne

Rummets mest iøjnefaldende møbel er sofaen, der stammer fra Boesagergård, og er fra ca. 1929. Den er betrukket med rød olmerdug. Sofaen er et svendestykke udført af Otto Nielsen (født 1897). Han blev udlært billedskærer, men blev sidenhen lærer i København, forstander for Asserbolejren fra 1936 og senere skoledirektør i København.
Sofaen stod oprindelig på Tørvesletten hos gårdejer Krog, men da denne ved et besøg hos Hans og Bertha Frandsen på Boesagergård så deres egetræsbord, tilbød han dem sofaen, der passede godt hertil. Da parrets datter og hendes mand, Ella og Hjalmar Rosenholm, senere arbejdede som lærere på Asserbolejren, blev de gode venner med Forstander Otto Nielsen og inviterede ham med hjem til Boesagergård. Til sin store overraskelse så Otto Nielsen der sit svendestykke, sofaen.
NB! Gårdejer Krog skal ikke forveksles med Thomas Krog, der først kom til Boesagergård i 1946.
Bornholmeruret er fra begyndelsen af 1800-tallet og fremstillet af urmager Frederik Sonne (1775 – 1849) i Rønne.

Uret har tilhørt træskomager Niels Rasmussen og hans hustru Sofie. Parret boede i Ledøje Bygade 28, og kunne i 1921 holde deres guldbryllup.
Lænestolen stammer fra 1915 og var en gave til lærer J.P. Jørgensen, da han stoppede her ved Smørumovre Skole. Bag på stolen ses en sølvplade med inskription: ”Med tak fra venner og elever 1876 – 1915”. J.P. Jørgensen skrev også bogen ”Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne fra Oldtiden til den nyere Tid” i 1925, genudgivet i 1982. I stolen sidder bonden og får sin søndagskaffe.
Bogskabet er fra 1925, hvor det blev købt af et nygift par i Aalborg. Det gik senere i arv til datteren, Gerda, født i 1932 og senere gift med Knud Remi Christensen. I skabet ses i dag bl.a. Ingemanns Historiske Romaner og Digte fra 1913 i nationaludgave i fem bind, der har tilhørt Steen Asger Jensens far, Ole Volmer Jensen.
Bemærk i øvrigt pibebrættet, telefon med håndsving, samt de mange billeder af personer, gårde m.m.

Radioen er en sjældenhed fra ca. 1925-30.
Kakkelovnen har tidligere stået i et karlekammer på Høj-gård i Ledøje fra ca. 1930 – 70. Gården blev nedrevet i 1999.
Loftslampen er fra 1920’erne og har været brugt hos en familie, der boede Smedetoften 26 i Ledøje.

 

Opdateret 08-04-2022

Skolestuen fra ca. 1950

”Skolestuen” er skabt i et hjørne af den oprindelige skolestue, der lå i gavlen og gik gennem hele huset ud mod gadekæret, og er forsøgt holdt i de rigtige farver mm. Skolepultene (bemærk blækhusene), reolen og skabet stammer fra Smørum Friskole. Andre effekter kommer fra Søagerskolen og andre skoler i kommunen.
De udstoppede fugle i skabet er lavet af lærer Karl Chr. Grove Rasmussen og elever på Smørum Friskole.
Katederet har været brugt i den grønlandske bygd Kagssiarsuk (Brattahild) i skolekapellet fra 1936. Ved fløjdøre adskiltes kirkerummet fra skolestuen. Da der blev bygget en ny skole, blev katederet købt af Viggo Asmussen, der gav det til Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Orglet stammer fra Højtoftegård i Ledøje og har tidligere stået i en skole indtil 1917.
Figurerne, der er lavet til foreningen af kunstner Lisbeth Stevens, forestiller en lærer (kan måske genkendes som Poulin Nielsen) og to elever af forskellige aldre, idet læreren i landsbyskolen underviste børn på forskellige klassetrin samtidig.
På væggene ses forskellige anskuelsestavler. Disse blev indført via et lovcirkulærer i 1900, men har formentlig været praksis på mange skoler tidligere. De blev anvendt som illustration til lærerens fortælling og gennemgang af forskellige emner fra historien og naturhistorien. Se fx tavlen om Danmarks Oldtid med bl.a. Jellingestenen, Guldhornet, vikingeskibet – og den forgyldte relieffibula, en smykkenål fra 375 – 750 e.Kr., der er fundet ved Hovemølle.
Det lille billede med ”Fyrtøjet” stammer fra Hove Forskole. Da skolen blev nedlagt og eleverne flyttet til den nye Centralskole (senere Søagerskolen) i 1959, fik de små elever lov til hver især at få en ting fra deres gamle skole. Dette billede fik Bjarne Opprud Jakobsen med sig til sit barndomsværelse.
Bemærk også billederne af Kong Frederik den 9. og af H.C. Andersen, samt de mange fysikredskaber og skole-bøger. På katederet ligger protokollen opslået. Her genfinder man navne på elever fra 1950’erne. Der er anført fremmøde, vaccinationer m.m.
Malmklokken, der hænger over åbningen til garderoben og skolestuen, stammer fra Smørum Friskole. Den benyttes i dag af foreningen til at markere åbning af foredrag o.l. arrangementer.

Opdateret 08-04-2022

Den arkæologiske samling

I indgangen ses en fin arkæologisk samling, der vidner om, at der siden stenalderen har boet mennesker i Ledøje-Smørum. Det har været et godt sted at bo, for det livsvigtige vand sørgede bl.a. Værebro Å for. Åen har været væsentlig bredere før i tiden. Jorden har været frugtbar, så da man begyndte at dyrke jorden, har den givet et fint udbytte. Mange af redskaberne er kommet frem, når landmændene har pløjet jorden, og mange elever er kommet med disse redskaber til skolen, for at læreren kunne fortælle om dem. Der er bl.a. fundet skrabere, flækker, pilespidser, knive og økser af flint. Det spændende er, at formen på knive, økser og pilespidser stort set ikke har ændret sig siden, en moderne kniv har stort set stadig samme form som flintekniven. Der er også fundet enkelte redskaber af dyreknogler og ben. Også de mange bronzealdergravhøje, der ligger spredt rundt om i landskabet, vidner om stor beboelse og dermed gravlæggelser. Også en stenalder langdysse i Hove viser, at der har stenalderfolket gravlagt sine døde.
Der er gjort virkelige store fund i omegnen, fund, som er udstillet på Nationalmuseet. Det er bl.a. et stort bronzealderfund nord for Smørumovre i en dal. Tæt ved det samme område er der fundet 10 meget fint slebne flint-økser, pragtøkser, der har været ofret her. ( Fundene er beskrevet på de fire tavler i indgangen).
I de samme skabe er der udstillet kakler, som er kommet frem ved renovering af en gård i Ledøje. Disse kakler kan godt stamme tilbage fra 1600 – 1700 tallet. Både disse og guldnakkerne vidner om, at området har været et rigt område, hvilket navnet Smørum også vidner om. Enten betyder det stedet man lavede smør eller bostederne mellem småvandene.

Opdateret 08-04-2022

Den nuværende skolebygning

Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog Frederik Tutein, godsejeren på Edelgave, affære. På det tidspunkt var de fleste bøn-der i Smørumovre fæstebønder under Edelgave.
Tutein syntes, at ”hans bønders børn” skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, ” at begge sognene, Lidør (Ledøje) og Smørum mod betaling skulle udføre Kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelsen af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud.” Herved sikrede han, at egnens bønder også fik en ekstra indtægt af sagen. Han lagde derfor 4000 rigsdaler på bordet, og så kunne Smørumovre igen få en skole. Bygningen var færdig i 1860, og kom til at ligge på den anden led. På kvisten ud mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle op som tak.

Oprindelig var der kun et klasselokale. Klasselokalet, som museet nu har genskabt, er nederste venstre hjørne i det oprindelige klasseværelse, som gik igennem hele bygningen fra gården til gaden. Det omfattede også det, der i dag er toiletter. Et ganske stort lokale, men der var jo også flere årgange samlet i lokalet på samme tid. Op til tre årgange. Man kunne klare sig med et lokale og en lærer, for det ene hold årgange gik om formiddagen og det andet om eftermiddagen. Den anden ende af skolen var så lærerens bolig. Der, hvor der nu er parkerings-plads, havde læreren en have, hvis afgrøder kunne hjælpe på den sparsomme aflønning.
Huset havde ikke den længde, det har nu. Der er foretaget 2 udbygninger. Ved den første udbygning har man forsøgt at fastholde bygningens oprindelige form og ud-seende. I gangen ved 70èr værelset kan man oppe i loftet se, hvor den oprindelige bygning gik til. Den sidste udbygning er den lave pavillonbygning, der er tilføjet omkring 1960, da kommunen overtog hele bygningen. Den første udbygning skete, da børnetallet i Smørumovre blev så stort, at det var nødvendigt med to klasselokaler. Her var der altså plads til klasselokale nr. to. Over-læreren boede så i midten. Med to klasselokaler blev det også nødvendigt med to lærere, så der blev ansat en mere. Han fik bolig på loftet.
Kommunen rykkede langsomt ind i bygningen i 1950’erne og overtog hele bygningen som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldt Søagerskolen, blev taget i brug. Sognerådsmøderne og de første byrådsmøder blev afholdt på loftet i bygningen. Der var plads til 7-8 medlemmer og 4-5 tilhørere, så mellemgang og trappe blev taget i brug som tilhørerpladser ved særlige lejligheder.

Da Rådhuset på Flodvej blev opført og taget i brug i 1981, blev bygningen overdraget til foreningshus, og i dag er det Ledøje-Smørum Historisk Forening, Lokalarkivet og Slægtshistorisk Forening, der bruger huset. Andre foreninger i kommunen kan også booke sig ind på mødelokalet.
Historisk Forening blev stiftet i 1972 som mange andre historiske foreninger i landet. Den blev stiftet for at bevare historierne om gårdene og landbrugene, hvoraf mange netop blev nedlagt eller sammenlagt i denne periode. Foreningen havde sine foredrag på Søagerskolen og andre steder de første år, og først efter 1981 kunne de have fast tilholdssted her i huset.

Opdateret 08-04-2022

Indgangen

”Tavle” over Smørumovre

På væggen er der en tavle, der forestiller Smørumovre i 1785. Den er lavet af to elever fra Søagerskolen. Går man tavlen igennem, kan man se, at mange af gårdene stadig ligger i Smørumovre der, hvor de lå i 1785 om-kring gadekæret, der fungerede som branddam. En del af gårdene er dog blevet genopbygget på samme sted, efter at de er brændt ned. Ved genopbygningen er stuehuset kommet ud til gaden, hvor det før var en staldbygning med en mødding foran. På møddingens størrelse kunne man se, om det var en rig gård, hvis den havde mange dyr. Dog er Nonnemosegård og Hovholm efter stavns-båndets ophævelse 1788 flyttet ud mod Hove.

Tvillingegården, kan man se på planen, var to gårde bygget sammen omkring en fælles gårdsplads. De flytte-de ud mod Smørumnedre som Dueholm og Schæfergår-den. Schæfergården var en gård med fåreavl. Man kan også se, at den skolebygning, der blev etableret allerede i 1742 lå vinkelret på gadekæret. Dette hus var fra be-gyndelsen allerede et ældre hus, som man så benyttede til skole. Med tiden blev det meget nedslidt.

Opdateret 08-04-2022

2022 © Ledøje-Smørum Historisk Forening