Foredrag & udflugter:

 

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sommertur 2016

22. maj 2016 / 8:15 - 18:00

Søndag den 22. maj kl. 8.15 – ca. 18.00

 Meld jer til en spændende dag i Odsherred!

Vi mødes som sædvanligt ved Kulturhuset. Bussen kører kl. 8.15. Bemærk det ændrede tidspunkt! Vi har en færge, vi skal nå, så kom gerne i god tid og find en plads i bussen.

Første stop er Hundested, hvorfra vi sejler med færgen til Rørvig. Herfra kører vi forbi Danmarks geografiske midtpunkt, der siden 2002 har været markeret med en stor sten.

Vi kører til Næsholm Borgruin. Her får vi en kop kaffe og et horn. Bussen kører os derpå forbi Trundholm Mose, hvor Solvognen blev fundet i 1902.

Klokken 11 er vi fremme ved Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum beliggende i Annebergparken. I godt to timer skal vi nu opleve psykiatriens historie gennem 100 år, idet vi på en spændende og anderledes rundvisning kommer tæt på de forhold, man her levede og arbejdede under. Det statslige psykiatriske hospital åbnede i 1915.

Godt sultne kan vi klokken 13.30 indtage en dejlig frokost på Anneberg samlingerne. Maden og en øl, et glas vin eller en vand er inkluderet i prisen.

Efter frokosten bliver vi delt i to hold, der på skift besøger Hempel Glasmuseum og Odsherred Museum, hvor vi sidstnævnte sted får en rundvisning i ”Solens land”.

Der vil også være tid til en gåtur i den dejlige museumshave, inden vi kører hjemad. Forventet hjemkomst kl. 17.30/18.00.

Samtlige entreer, guider, kaffe med brød, frokost samt øl/vand på hjemturen er inkluderet i prisen.

Da der maksimalt er plads til 50 personer, er der bindende tilmelding til turen efter princippet først til mølle.

Pris     Medlemmer: 375 kr.            Ikke-medlemmer: 475 kr.

Tilmelding: Fra mandag den 25. april til og med mandag den 9. maj til Hannah Rank på tlf. 24 65 67 27 eller

            mail hannah.rank@hotmail.com.

Betaling skal ske senest den 9. maj på reg.nr. 0320 konto 3200212281. Husk at anføre navn.

 

Detaljer

Dato:
22. maj 2016
Tidspunkt:
8:15 - 18:00