Foredrag & udflugter:

 

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag om Danmarks børn

januar 16 / 9:30 - 21:30

Endnu en gang er det lykkedes at lokke Magister Mette Gundel til at underholde os med et foredrag. Denne gang gælder det et evigt aktuelt emne, nemlig børns vilkår, rettigheder og pligter fra 1600- til 1800-tallet, herunder om skolesystemet og om børns liv på landet kontra livet i byerne.

I 1600-tallet levede 90% af Danmarks befolkning på
landet. Børnene arbejdede sammen med forældrene i hjemmet, landsbyen eller på markerne. Fra 6-årsalderen skulle børnene vogte gæs, hjælpe til i stalden og på marken og løbe ærinder.

I 1700- og 1800-tallet skifter billedet. Børnene gøres til lønarbejdere for en ussel løn, men med en arbejdsdag på lige fod med de voksne. Det var naturligvis kun børn fra de laveste og fattigste samfundsklasser, som arbejdede.

I begyndelsen af 1800-tallet arbejdede en fjerdedel af de skolepligtige børn i København på fabrikkerne. I 1872 var 20% af arbejderne børn. Ud over fabriksarbejde havde børnene arbejde som bude, mælkedrenge, avisbude m.v. I landbruget var alle børn med i arbejdet, de var ikke omfattet af loven om børnearbejde.
I 1889 blev der vedtaget en ny og forbedret lov. Den indeholdt både en “lærlingelov” og en “maskinbeskyt-telseslov”. Også sikkerheden blev forbedret. Nu måtte børn under 16 år ikke længere passe farlige maskiner.

I 1901 kom en ny fabrikslov, som krævede at børn nu skulle være 12 år, før de måtte arbejde på fabrik, og i 1913 blev det ved lov forbudt at ansætte børn i industrien, hvis ikke de var udskrevet af skolen.

I 1814 indførtes skolepligten i Danmark. Det betød syv års gratis skolegang, fra børnene fyldte syv år, til de blev konfirmeret. På landet gik børnene kun i skole hver anden dag. Dette skolesystem skal vi høre meget mere om.

Foreningen byder på kaffe og kage i pausen

Detaljer

Dato:
januar 16
Tidspunkt:
9:30 - 21:30

Arrangør

Line Ludvigsen

Sted

Smørum gamle Skole
Smørum gamle Skole Danmark + Google Map