Foredrag & udflugter:
Rundvisning på Kastellet
Onsdag den 19. august 2026
Mødetid: kl.11:00 på Østerport Station!
Herfra går vi sammen til Kastellet, en gåtur på ca. 1 km.
Kastellet i København er en unik perle af et gammelt fæstningsanlæg, der i stort omfang står, som da det blev bygget i starten af1660’erne af den hollandske ingeniør Henrik Rüse. Der er igennem de 360 år, fæstningen har eksisteret, fundet mange historisk vigtige begivenheder sted inden for voldene.
Her henrettede man (næsten) Peter Griffenfeld i 1676, her sad Struense og Enevold Brandt fængslet i april 1772, mens de ventede på at blive henrettet, og demokratiforkæmperen doktor Dampe var fængslet her, fordi han blev betragtet som farlig for samfundet. Men det er kun korte nedslag i historien. Langt mere omfattende er det liv, der gennem årene har udfoldet sig på området. Mange forskellige militære enheder har haft deres base på Kastellet. Der har været op til 2.000 mennesker, der på samme tid har haft deres
arbejde og bolig på området, og om disse mennesker ved vi en hel del.
Vi kommer rundt på området og får historien bag mange af bygningerne og kommer til at se, hvordan soldaterne boede, Struenses celle i fængslet, det indre af et af krudttårnene, der i dag er museum,
samt kirken, der deler væg med arresten, således, at fangerne kunne høre gudstjenesten, uden at menigheden så dem.
Efter rundvisningen er der mulighed for at spise frokost sammen på restaurant Pedersborg, der ligger tæt på Kastellet. Frokosten er dog for egen regning.
Der er et begrænset antal pladser.
Bindende tilmelding sker efter princippet ”først til mølle”.
Tilmelding er muligt fra lørdag den 1. august 2026, klokken 8:00 og til tirsdag den 11. august 2026 klokken 20:00.
Husk deltagernavn og mailadresse men kun 1 navn per tilmelding. Ellers får du ikke reserveret det korrekte antal tilmeldte!
OBS! Ved tilmeldingen får du en kvittering på mail. Hvis du ikke i løbet af 5 minutter har fået denne kvittering, så skriv til webmaster@lshist.dk. Så tjekker vil tilmeldingen, og giver dig besked.
Ansvarlig for arrangementet: Carsten Skovbro.

Kastellet i København
Opdateret 06-06-2026