OBS Udstilling sluttede 07-10-2025!
Af Georg Strong og Line Ludvigsen
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 19. juni 2025. Vi skifter løbende udstillingerne ud i denne montre. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling.
Denne gang er temaet “Fra fjer til pen – håndskriftens udvikling”.
Lidt om udstillingen:
Blyantens historie
De første blev fremstillet i 1662 i Nürnberg i Tyskland af renset grafitpulver. Man misforstod ordet grafit, som tidligere var blev betragtet som en form for bly, deraf ordet blyant. Blyantkernerne er lavet af en blanding af grafit og ler.
HB-skalaen bruges til at bestemme blyantkernens hårdhed. H står for hård, B for blød. En almindelig skoleblyant mærket HB har en hårdhed midt mellem hård og blød.
Pennens historie
Ordet pen kommer af latin penna = fjer, fjerpen. Et skriveredskab, der afgiver blæk, når spidsen føres hen over papiret. I oldtiden op til 1800-tallet næsten udelukkende fjerpenne, skåret af fx en gåsesvingfjer.
Fra 1884 kom fyldepennen. Med et hul penneskaft fyldt med blæk eller med en blækpatron. Fx mærker som Pelikan, Parker og Mont Blanc, ofte givet som konfirmationsgave.
Fra 1940’erne vandt kuglepennen, opfundet af Lazlo Biro, frem og fra 1950’erne filtpennen, udviklet til brug i rummet af NASA.
I dag benytter vi også tastaturer og digitale blyanter.
Formskrift
I 1970’ernes skole startede de første skriveøvelser med trykbogstaver som støtte til læseindlæringen.
I 2./3. klasse gik man videre til en grundskrift, hvor bogstaverne blev bundet sammen. I starten som en lodret skrift, senere en let højrestillet skråskrift.
Senere kunne den personlige håndskrift udvikles derfra.
Skriftens historie i Danmark.
Fønikerne (fra det østlige Middelhavsområde fra 1200 f.Kr. – 332 f.Kr.) udviklede et alfabet, hvor man havde lyde i stedet for ord (som de ægyptiske hieroglyffer), og det dannede grundlag for det græske alfabet med 24 bogstaver og det arabiske med 28 bogstaver, der dog læses fra højre mod venstre, og til det latinske alfabet, som vi bruger i dag, nu med 29 bogstaver, hvor å først kom til i 1948.
Efter det romerske riges undergang var skrivekunsten næsten forbeholdt gejstligheden. I Danmark har vi skrifter bevaret fra 1100 hundredetallet, to kongebreve og Absalonbrevet.
Håndskriften udviklede sig også. Fx den nygotiske skrift, som var lettere at skrive og hvor bogstaverne nemmere kunne bindes sammen. Med latinskolernes indførelse i Danmark i 1537 efter Reformationen vandt skrivekunsten frem blandt adlen og det højere borgerskab, mens den øvrige befolkning ikke kunne skrive. Men man benyttede i udstrakt grad professionelle skrivere. Først ved skoleloven 1814 fik landbobefolkningen som helhed lært at skrive.
Smørums “dåbsattest”
Den første skriftlige beretning om Smørumnedre findes i Knud den Helliges Gavebrev fra 1085. Lund Domkirke var på det tidspunkt under opførelse, og i gavebogen anføres det, at han gav to bol hertil fra Smørhem Minor (Smørumnedre). Se understregning på foto af uddrag af gavebrevet.
Billeder fra montren:
Opdateret 12-02-2026
