Tag: bibmontre

Udstilling i montre på Smørum Bibliotek om Hoved-beklædning

Af Georg Strong, Line Ludvigsen og Birgit Larsen

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået fornyet udstillingen.
I montren kan du se forskellige slags hovedbeklædninger. Montren står lige inde til venstre ved indgangen.

Så hvis du ikke kender en Chapeau Claque. Så bør du lægge vejen forbi montren på Smørum Bibliotek. Du kan også se det meste af montren udefra gennem vinduet ved indgangen.

Her er hvad du kan se i montren:

Kyse til dåbskjole. Anvendt af tre generationer, 4.3.1900 i
Gladsaxe Kirke, 18.6.1933 i Smørum Kirke og 4.4.1965 i
Garnisons Kirke. Syet af tyndt lærred og påsyet to stykker
bindebånd.
Rød fløjlshue. Med røde bindebånd og to guldbånd. Brugt af giver
i 1930’erne som 3-4-årig.
Strikket barnehue. Nok fra 1960’erne.

Rød barnekyse, syet.
Bøllehat, hæklet i striber af Mayflower-garn. Elastiktråd trukket
igennem til at fastholde hatten. Den hæklede fra "hønsestrik
perioden" i 60-70’erne. Bøllehatten var inspiration fra
sømandslivet til sommerhat til alle aldre!           
Kasket til skoledreng. Ny, brugt ved skolebørns besøg i Smørum
gl. Skole, men typen anvendtes fra starten af 1900-tallet. Vi kender
den fra Emil fra Lønneberg og Børnehjælpsdagen, som startede i
1904 i København.

Grøn filthat, syet til en frakke af samme stof til en konfirmand i
1940’erne. Med to hattenåle. Vedlagt handsker og lommetørklæde.
Lommeur med øje til kæde.
Armbåndsur med sølvlænke.
Damehat, blommefarvet, pyntet med påsyede blade.

Høj herrehat, en cylinderhat med 5 cm’s skygge. Beklædt med
hvid silke indvendigt. Her ses også fabrikantens logo. Fra
København. Hatten har et svedebånd af fint, lysebrunt læder.
Hatten har tilhørt Aksel Viggo Herrmann (1873-1960), lærer og
organist i Ledøje og Smørum.
Hatteæske til den høje herrehat.

Chapeau Claque. En hat, der kan klappes sammen og opbevares i
den flade æske.

Bowlerhat. Den 5 cm brede skygge bøjes let op i siden. Hatten er
foret med silke påtrykt firmalogo. Fremstillet i London.

Opdateret 24-06-2024

Jul i montren 2021

Af Line Ludvigsen og Georg Strong

Så er der kommet nyt indhold i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek. Montren kan også ses udefra igennem vinduet.

Og da julen nærmer sig, er temaet selvfølgelig jul.
Her en lille billedkollage fra montren. Efter billederne kan du læse lidt om julens ting.

Foto: Georg Strong

Tidslinje over julepynten

1811:  Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.

1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.

1873: Det første flettede julehjerte.

1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.

1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.

1927:  Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.

1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.

1974:  Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.

Kilde: www.videnskab.dk

Julekort og julemærker

Julekort opstod i England i 1843. Umiddelbart herefter begyndte dronning Victoria at sende officielle julekort, og så bredte skikkens sig hurtigt.

Danmarks første julekort kom fra Tyskland i 1870’erne.

De første danske julekort blev udsendt i 1880’erne. De blev hurtigt meget populære. Motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber og tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.

Julemærket blev opfundet af en dansker i 1903.

Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.

Kilder: www.berlingske.dk

Blog.dengamleby.dk

Opdateret 19-11-2021

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén