Tag: kakler

Stadsstue fra 1920’erne

By

On 26. maj 2022

In QR-koder-Stadsstuen

Stadsstue fra 1920’erne

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I den fine stue ses Bornholmeruret fra begyndelsen af 1800-tallet, fremstillet af urmager Frederik Sonne (1775 – 1849) i Rønne. Uret har tilhørt træskomager Niels Rasmussen og hans hustru Sofie. Parret boede i Ledøje Bygade 28, og kunne i 1921 holde deres guldbryllup.

Bogskabet er fra 1925, hvor det blev købt af et nygift par i Aalborg. Det gik senere i arv til datteren, Gerda, født i 1932 og senere gift med Knud Remi Christensen. I skabet ses i dag bl.a. Ingemanns Historiske Romaner og Digte fra 1913 i nationaludgave i fem bind, der har tilhørt Steen Asger Jensens far, Ole Volmer Jensen.

Radioen er en sjældenhed fra ca. 1925-30.

Den høje, flotte kakkelovn i hjørnet har stået på Kildebakkegård i Smørumnedre.

Kaklerne

I hjørnet bag kakkelovnen ses et fint udvalg af hollandske kakler, som er blot en mindre del af den store samling af kakler, som foreningen har arvet i 2022 efter Grethe Bielefeldt. Med kaklerne fulgte en mappe med omhyggelige optegnelser om de enkelte kakler foretaget af giver. Se også kakler opsat i køkkenet over komfuret samt på tallerkenrækken.

Loftslampen er fra 1920’erne og har været brugt hos en familie, der boede Smedetoften 26 i Ledøje.

Bemærk i øvrigt pibebrættet, telefon med håndsving, samt de mange billeder af personer, gårde m.m.

Geværet

På væggen ved siden af vinduet er opsat ”Smedens gevær”. Det er et Mausergevær fra 1943. Mausergeværet blev opkaldt efter brødrene Mauser og indført i den tyske hær i 1872. Vores eksemplar har tilhørt smeden i Ledøje. Han var medlem af Ledøje-Smørum Skytteforening og vandt hele 11 førstepladser med geværet i årene 1916 til 1951. Men udover det brugte han det efter sigende også til at vælge passende ægtefæller til sine døtre. De skulle kunne løfte geværet ved piben ud i strakt arm.

Opdateret 23-10-2023

Køkken fra ca. 1920

By

On 26. maj 2022

In QR-koder-køkken

Køkken fra ca. 1920

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

Da den gamle Skebjerggaard blev revet ned i 1990’erne, fik foreningen foræret komfur, tallerkenrække, brændekasse og krydderiskab. Dette blev grundstammen i Julies køkken. Julie og hendes søskende var de sidste beboere på gården inden nedrivningen. Efter nedrivningen blev der bygget nyt af den person, der grundlagde golfbanen. De øvrige effekter stammer fra forskellige givere.

I køkkenet kan man bl.a. se genstande som kafferister og vaffeljern, begge til at sætte ned i ringene på komfuret. Med jernstangen, der hænger på messingbøjlen rundt om komfuret, fjernede eller tilføjede man ringe over ilden, så åbningerne passede til den enkelte gryde o.l. Bemærk også de gamle strygejern, som man opvarmede med glødende kul eller i et enkelt eksempel med tilslutning til gas.

Over komfuret ses fine eksempler på nogle af de mange hollandske kakler, som foreningen i 2022 arvede efter Grethe Bielefeldt. Se også i Stadsstuen.

I køkkenet ses også mange eksemplarer af blåt emaljekøkkentøj. Vandpumpen er en illustration på et ”moderne” indslag, hvor det ikke længere var nødvendigt at hente vandet ude ved gårdens brønd.

Af andre genstande kan nævnes messingkontakten på væggen, pølsehornene, smørkærnen, fluefangerpapiret, brødskæreren, pyntestykket på væggen til afdækning af viskestykker og den lille mus ved døren.

Opdateret 19-10-2023

Arkæologi

By

On 26. maj 2022

In QR-koder-salen

Salen – Arkæologi

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I salen ses en fin arkæologisk samling, der vidner om, at der siden stenalderen har boet mennesker i Ledøje-Smørum. Det har været et godt sted at bo, for det livsvigtige vand sørgede bl.a. Værebro Å for. Åen har været væsentlig bredere før i tiden. Jorden har været frugtbar, så da man begyndte at dyrke jorden, har den givet et fint udbytte. Mange af redskaberne er kommet frem, når landmændene har pløjet jorden, og mange elever er kommet med disse redskaber til skolen, for at læreren kunne fortælle om dem. Der er bl.a. fundet skrabere, flækker, pilespidser, knive og økser af flint. Det spændende er, at formen på knive, økser og pilespidser stort set ikke har ændret sig siden, en moderne kniv har stort set stadig samme form. I skab nummer to fra venstre ses en fin lille oversigt over de forskellige pilespidsers datering. Der er også fundet enkelte redskaber af dyreknogler og ben. Også de mange bronzealdergravhøje, der ligger spredt rundt om i landskabet, vidner om stor beboelse og dermed gravlæggelser. Også en stenalder langdysse i Hove viser, at der har stenalderfolket gravlagt sine døde.

Der er gjort virkelige store fund i omegnen, fund, som er udstillet på Nationalmuseet. Det er bl.a. et stort bronzealderfund nord for Smørumovre i en dal. Tæt ved det samme område er der fundet 10 meget fint slebne flintøkser, pragtøkser, der har været ofret her. Se evt. mere herom på tavlen ved siden af vinduet.

I de samme skabe er der udstillet kakler, som er kommet frem ved renovering af en gård i Ledøje. Disse kakler kan godt stamme tilbage fra 1600 – 1700-tallet.  De vidner om, at området har været et rigt område, hvilket navnet Smørum også vidner om. Enten betyder det stedet man lavede smør eller bostederne mellem småvandene. I skabet finder man også nogle stykker tørv og et par tørvebrikker fremstillet under besættelsen på Buehøjgård. Endvidere ses to stykker myremalm, såkaldt Bondejern.

I det sidste skab ses en fin samling af emaljeret køkkentøj. Glud & Marstrand begyndte deres produktion af emaljeret køkkentøj, bl.a. Madam Blå, i slutningen af 1800-tallet, og det blev meget populært til et pænt stykke op i 1900-tallet. Senere blev køkkentøjet brugt som pyntegenstande, fx en kaffekande sat med blomster i.

Opdateret 22-10-2023

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén