Af Georg Strong
Et spændende besøg på museet i foråret 2025 på en søndag, har fået mig til at skrive dette indlæg. Men først lidt om skolegang og skoler i Smørumovre. Besøget kommer jeg tilbage til i indlægget.
Skolegang for alle børn fandtes ikke i det gamle Danmark. Fra begyndelsen af 1200-tallet opstår klosterskoler, men de var ikke for børn i almindelighed. Et barn kunne dog komme i et klosters varetægt af den ene eller anden grund. Så var der mulighed for undervisning. Ofte var det så med henblik på, at barnet skulle ende som munk (nonne). Adelige drenge (ikke piger) var bedre stillet. De kunne komme i en klosterskole, kirkeskole eller katedralskole. Som adelig var det også mere nødvendigt at kunne læse og skrive. Men den almindelige befolkning – bønderne – skulle ikke forvente nogen skolegang.
Med reformationen i 1536 sker en ændring. Martin Luther havde nemlig den holdning, at alle skulle lære sin Katekismus. Ordet betyder ”give undervisning”. Luthers Katekismus er undervisning i kristen tro og moral. Han lavede både en stor Katekismus og en lille Katekismus.
I starten har præster og degne og andre der kunne læse, så undervist børnene i den lille Katekismus. Men efterhånden kunne flere læse lidt og så kunne andre også i privaten undervise i den lille Katekismus – f.eks. en fader.
Ved reformationen 1536 overtog kongen i princippet hele kirken. Dermed også ansvaret for undervisning, som på den tid først og fremmest handlede om den kristen tro og moral. Kongen bestemte, at der skulle være en god latinskole i alle byer, så drenge kunne blive undervist i luthersk kristendom og latinsk skriftkultur. Det er i den forbindelse vigtigt, at der er tale om byerne. For man regner med, at 80% af befolkningen boede ude på landet. Det vil i praksis sige bønderne. Så her var bønderne nok meget afhængig af, om præsten eller måske herremanden var interesseret i, at bønderne skulle lære at læse.
Kong Frederik den 4. begyndte at oprette rytterskoler i 1721 og det har skubbet til udviklingen. F.eks. kom der en rytterskole i Ledøje.
I 1736 skete en ændring, der fik betydning. Nemlig at konfirmationen blev obligatorisk for alle ved lov. Der blev en pligt for alle børn om at gå i skole og lærer at læse. Igen var det den kristen tro, der var drivkraften.
Så i 1814 kom en omfattende lovgivning om skolegang i Danmark. Nu skulle alle børn have 7 års undervisning i læsning, skrivning samt regning og det blev obligatorisk.
Men helt frem til 1933 var tilsynet med skolerne et anliggende for præster og provster, dog på statens vegne.
Nyere forskning har dog påvist, at der var også en anden faktor for, at børnene fik lært at læse og måske skrive. Nemlig forældrene. Godt nok fik Kong Frederik d. 4 med rytterskolerne i 1721 sat gang i oprettelsen af skoler på statens foranledning. Men det viser sig, at en del forældre allerede efter reformationen i 1536 gerne ville have, at deres børn lærte at læse. Fordi de skulle kunne læse og forstå de kristne tekster. Så det skete, at forældrene foranledigede undervisning af børnene. Der var nemlig en del soldater, som kunne læse og måske skrive. Hvis de blev invalideret under krig og ikke længere kunne være soldater eller udfører hårdt fysisk arbejde, var lærerjobbet en mulighed (det kunne også være fattige studenter og gamle mænd). Så tog de rundt i landet og tilbød at undervise f.eks. bøndernes børn (mod betaling). Undervisningen foregik i hjemmet, hvor flere børn blev samlet og modtog undervisning. Det var praktisk for bønderne, da børnene var en arbejdskraft, der var brug for om sommeren, men om vinteren var der bedre tid til undervisning. Så der var ikke tale om en fast skolegang, men betød trods alt, at flere børn fik lært at læse (mest de kristne tekster).
Pigerne var også med til at lære at læse, men ikke at skrive. Det mente forældrene ikke var nødvendigt. Først i løbet af 1700-tallet blev det mere udbredt, at pigerne også lærte at skrive.
Men lad os vende tilbage til Smørum.
Allerede i starten af 1600-tallet optræder en ”Søren skolemester” i Smørum og i 1685 nævnes ”Jørgen skolemester”, men han optræder også som ”Jørgen klokker”, da han var klokker ved Smørum kirke. Hans rigtige navn var Jørgen Christensen Størch og han underviste børnene mod betaling, hvis forældrene havde råd til at betale. Noget tyder på at han har været korporal tidligere, hvilket passer fint med nyere forsknings opdagelser. Den 23. januar 1739 bestemte Kong Christian d. 6, at Smørum skulle have en landsby skole, der dækkede Smørumovre, Smørumnedre og Hove (det galt i øvrigt hele landet). Det var i virkeligheden en opfølgning på kravet om konfirmation for alle børn. Børn (piger og drenge) fra 5-6 år skulle gå i skole (i princippet gratis).
Der gik noget tid med at finde et hus til skolen i Smørum (det måtte jo ikke være for dyrt), men i 1742 lykkedes det og Jørgen Tøger Hwas blev beskikket som skoleleder.
Skolen lå formentlig hvor den lille have foran skolen i dag ligger. På nedenstående kort er det formentlig den første skole, der ligger på matrikel nr. 1. Bemærk det store stykke, som tilhører skolen.
Kort fra 1808 (udsnit) af Smørumovre. Kortet er fra Geodata.
Et særligt kuriosum ved skolen var urtehaven – eller måske ligefrem en planteskole. Fra 1813 – 1838 havde skolen en lærer ved navn Herman Christian Lind. Han gik virkelig op i jordstykket, der var knyttet til skolen. Der blev dyrket mange forskellige urter, træer, buske og meget andet. Han ville gerne lære bønderne, hvordan den slags håndteres. Det hans familie ikke kunne aftage, blev solgt eller give videre til de lokale. Rita Holm (tidligere aktiv i Historisk Forening) har i Årsskriftet fra 1989 på side 11 skrevet om lærer Linds ”have”, hvis du vil vide mere om den.
Efterhånden forfaldt bygningen med skolen så meget, at det var nødvendigt med en anden bygning. Desuden var pladsen ved at blive for trang til det stigende antal elever i skolen. Forhandlingerne i sognerådet gik meget trægt og der skete ikke noget. Men så valgte Frederik Wilhelm Tutein, etatsråd og godsejer på Edelgave den 23. februar 1860 at betale for den nye skoles opførelse (han var også formand for sognerådet. Måske han blev træt af den megen snak og liden handling). Så kom der gang i byggeriet, som stod færdigt allerede i 1860. Bygningen – Smørum gamle Skole – står der stadigvæk, men der er lavet en del ændringer på den sidenhen. Mindepladen for Tuteins andel sidder på sydsiden (se billede). Uret er for øvrigt ikke det oprindelige, da det ikke virker mere. Men det gamle urværk er udstillet i salen på museet.
Skolens bygningen indeholdt 2 klasseværelser (et stort og et mindre), en lærerbolig til førstelæreren i stuen og nogle værelser til andenlæreren på loftet. Hvor der nu er parkeringsplads (østsiden), var indrettet en urtehave til skolelæreren og skolegård. På sydside (mod gadekær) var en trappe (se billeder nedenstående) til privatboligen. Det fortælles, at trappestenene bestod af overliggersten fra en jættestue nord for Smørum. Trappen findes ikke mere, men trappestenene ligger i skellet mellem parkeringspladsen og det røde hus. Så de findes stadigvæk.
I 1930 havde sognerådet brug for mere plads og rykkede ind i på skolen. Den store skolestue blev til lærerlejlighed og sognerådet fik lokaler i den nordlige ende af skolen.
Men tiden var ved at løbe fra de små landsbyskoler og den 18. august 1959 blev centralskolen taget i brug. Eleverne fra de små landsbyskoler i Ledøje-Smørum kommune blev overført til centralskolen. Den kom senere til at hedde Søagerskolen. Den lå på hjørnet af Skebjergvej og Råbrovej (nordsiden). Søagerskolen ophørte som skole i 2020, hvor børnene blev overført til Boesagerskolen. Søagerskolen blev nedrevet i 2025 og findes derfor ikke mere – bortset fra aulaen, som skal indgå i et nyt byggeri på grunden.
Smørum gamle Skole kom fra 1960 til at fungere som rådhuset for Ledøje-Smørum kommunen indtil 1981, hvor et nyt rådhus blev indviet bag Smørum Centeret. Det fungerede til 2007, hvor Ledøje-Smørum kommune blev indlemmet i Egedal kommune. I 2017 var det nye rådhus blevet omdannet til boliger.
Tilbage til Smørum gamle Skole, der i dag rummer Lokalhistorisk Arkiv og Ledøje-Smørum Historisk Forening, der også har et museum i bygningen. Desuden låner nogle lokale foreninger også lokalerne til deres aktiviteter.
Jeg har fundet nedenstående tegning af skolen fra en gang start 1980-erne. Lokalerne er stort set fordelt på samme måde i dag (2025), men lokalerne anvendes ikke til helt det samme mere.
Så kommer jeg endelig til det spændende besøg søndag den 4. maj 2025. For da kom Niels Poulin Nielsen (junior) og hans kone forbi. Niels far hedder også Niels Poulin Nielsen (senior) og var lærer på Smørum gamle Skole fra november 1950 til august 1959, hvor han boede på skolen. Han var i øvrigt med til at starte Historisk Forening i 1972.
Hans søn Niels Poulin Nielsen (junior) fortalte en masse om skolen, da han boede på den sammen med sin familie. Jeg fik et billede af ham, hvor han sidder på en bil foran skolen. Hans storebror Svend og hans kone ses til højre og faderen Niels Poulin Nielsen (senior) står til venstre.
Han fik selvfølgelig en rundvisning i hele huset og det gav anledning til mange minder fra hans tid i huset, men også informationer.
Efterfølgende sendte Niels Poulin Nielsen (junior) mig hans erindringer om huset:
” Huset havde ikke den længde, det har nu. Der er foretaget 2 udbygninger. Ved den første udbygning har man forsøgt at fastholde bygningens oprindelige form og udseende. I gangen ved kirkerummet kan man oppe i loftet se, hvor den oprindelige bygning gik til. Den sidste udbygning er den lave pavillonbygning, der er tilføjet omkring 1960, da kommunen overtog hele bygningen. Den første udbygning skete, da børnetallet i Smørumovre blev så stort, at det var nødvendigt med to klasselokaler. Her var der altså plads til klasselokale nr. to. Overlæreren boede så i midten. Med to klasselokaler blev det også nødvendigt med to lærere, så der blev ansat en mere. Han fik bolig på loftet.
Teksten med kirkerummet og klasselokale nr. 2, samt ansættelse af ekstra lærer med bolig på loftet. Det må have været før 1950, for det kender vi ikke noget til. Udbygningen var i 1950 hjemsted for både sygekasse og kommunekontor.
Den ekstra udvidelse har spærret vejen til det stråtækte hus og huset bag det.
Desuden var der på skolebygningen 4 ens skorstene. 1 til skolelokalets opvarmning, 1 til pejsen i stuen, 1 til komfuret i køkkenet og 1 til oliefyret i kælderen til kommunekontoret.”
Desuden havde han lavet en tegning over huset, som han husker det fra 1950’erne:
Niels kunne også bekræfte, at de store flade sten i skellet til naboen ved parkeringen stammer fra trappen på skolen, som ikke længere findes. Trappen førte ind til den private del af skolen og var på vestsiden af skolen
Smørum gamle Skole ligner i dag sig selv på mange måder, men der er sket mindre ændringer. Så her kommer 3 billeder af skolen (museet) per 1. juli 2025:
Hvis du har mod på at læse mere om Smørum gamle Skole, så har Rita Holm (tidligere aktiv i Historisk Forening) skrevet en fin artikel i Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 1994 side 29-34.
Kilder:
medlemsblad 1982-1 side 20
Årsskrift 1989 side 11
Årsskrift 1990 side 4
Årsskrift 1994 side 29-34
Lex.dk
Videnskab.dkNiels Poulin Nielsen (junior)
Bent Thygesen
Opdateret 22-07-2025
