Foredrag & udflugter:

 

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Byens arkiv og hukommelse fylder 50 år – du er inviteret med

april 6 / 14:00 - 16:00

Lørdag den 6. april kl. 14-16 inviteres til rund fødselsdag på Stenløse Lokalarkiv. Det foregår på arkivet i Ganløse, Østergade 12.
Charlotte Haagendrup, formand for Egedal Kommunes Kultur- og erhvervsudvalg vil byde velkommen på festdagen.
Herefter vil tidligere museumsleder på Færgegården Carsten Hess bidrage med et historisk indslag. Med baggrund i sin store historiske viden om Stenløse og Egedal, vil det tage form af et causeri. Carsten Hess er en kendt og underholdende foredragsholder.
Arkivet byder på et glas vin og snacks – der vil også være sodavand og mundgodt til børnene.
På lokalarkiverne kan mange finde utrolig viden og oplysninger om historien i Egedal: Der vil på dagen være en lille udstilling, hvor der er fundet billeder fra arkivets samling med før og nu motiver. Oplev også hvor meget der er sket siden arkivet startede i 1969: Man kan nu søge oplysninger og billeder på internettet eller finde spændende historier på det lokale leksikon: egedalleksikon.dk

Lokalhistorien i Egedal Kommune betjenes af Egedal Arkiver og Museum, der består af 3 lokalarkiver, placeret decentralt, og 1 kulturhistorisk museum på Skenkelsø Mølle.
Kom og vær med til fødselsdagen. Det bliver ikke kedeligt. Alle, store som små er velkomne.

Detaljer

Dato:
april 6
Tidspunkt:
14:00 - 16:00