Kategori: Rejser

Af Georg Strong

Mandag den 1. september 2025 mødtes en folk friske medlemmer af Historisk Forening ved Smørum Kulturhus lidt i klokken 8. Vejret var godt og alle glædede sig til at tage på opdagelse i det Sydfynske.

Klokken 8:00 var alle kommet vel ombord på bussen og turen til Sydfyn startede. Undervejs blev gjort et kort ophold, hvor chauffør Martin lavede kaffe og vi fik hver et rundstykke.
Lidt i klokken 10 nåede vi frem til Nyborg Museum i Slotsgade 11. Her støtte vores guide på turen Anders Errboe til. Desuden ventede de 2 guider fra Nyborg Museum, der skulle vises os rundt (2 hold) i Nyborg. Da mange var blevet toilettrængende efter den lange køretur, blev der åbnet til museet toiletter.

Vi blev delt i 2 hold og jeg var med på hold 1. Her skulle guiden Rasmus fra museet vise rundt i Nyborg. Han fortalte lidt om Nyborgs historie og vi gik så hen til slottet. Her fik vi flere gode historier. F.eks. om kongen der faldt i voldgraven i en brandert og da en abe stjal den lille kronprins og kravlede op på taget med ham (nok en vandrehistorie).

Så gik vi om bag slottet.

Guiden fortalte blandt andet, at slottet i perioden 1920-25 blev restaureret ret meget. Nogle detaljer er helt ok, men andre ikke så smarte. F.eks. er der en karnap i bindingsværk på bagsiden af slottet (vestside). Det har intet med det oprindelige slot at gøre, men en fiks ide fra arkitekten, der stod for restaureringen. De runde buer på væggen er for at styrke muren, så den ikke er så nem at slå i stykker med blider (en kastemaskine til sten). Da kanonerne kom til, kunne de sagtens slå muren i stykker alligevel.
Nyborg slot var igennem flere hundrede år et centralt sted, hvor kongen opholdt sig meget. Der blev også holdt Danehof her. Slottet stammer helt tilbage fra sidst i 1100-tallet. I midten af 1500-tallet taber slottet sin fremstående plads, da kongen Christian d. 3 interesserer sig mere for andre slotte og administrationen ender i København efter Christian d. 3.

Omkring Nyborg blev bygget et meget stort skanseanlæg med skovl og trillebør. En stor del af skansen er bygget af svenskerne i forbindelse med svenskekrigene. I 1659 fandt en stort slag sted udenfor Nyborg, hvor svenskerne led en stort nederlag. Det har måske været medvirkende til, at Danmark bevarede sin selvstændighed.

Derefter gik vi ned i byen og hørte blandt andet om, at Christian d. 3 havde lagt vandledninger ind i byen til husene. Det var virkelig en ny ting og fremsynet. Fremme ved Torvet i Nyborg fortalte guide Rasmus om stedet.

Nyborg Torv har ikke altid været så stort og åbent. Tidligere lå en masse huse på pladsen. Christian d. 3 opkøbte dem og skabte torvet. Der har været holdt riddertourneringer på pladsen og det gik nogle gange hårdt for sig med dræbte. Hen ad vejen blev tourneringerne gjort mindre farlige, så deltagerne ikke risikerede at omkomme.

Vi gik videre rundt i Nyborg og var f.eks. forbi kirken Vore Frue kirke opført af Dronning Margrete 1. i årene 1388-1428. I gågaden – Kongegade – har museet i en butik udstillet dragter fra middelalderen (kopier lavet i nutiden), der var meget flotte.

Derefter forlod vi Nyborg og kørte mod Svendborg. (Vores guide Anders fortalte i bussen med viden og stor humor (alle dage i bussen), om de ting vi skulle se og historier fra stederne. Desuden lavede han quizzer i relation til hans fortællinger, hvor man også kunne vinde en lille præmie). Vi gjorde et holdt ved Gudbjerglund og spiste frokost (en stor bolle med pålæg). Der var en spændende mindestenspark der, som vi også fik set.

Turen gik videre mod Svendborg og så over broen til Tåsinge, hvor der blev lejlighed til gå en tur ved Valdemar Slot, bygget af Kong Christian 4. i årene fra 1639 til 1644 til hans søn Valdemar Christian.

Derefter kørte vi til Rudkøbing, hvor Rudkøbing Skudehavn Hotel ligger. Der blev vi indkvarteret. Vi kom i god tid, så der blev mulighed for at gå en tur i Rudkøbing, for dem som havde lyst. Der var masser af se på og besøge. På Gaasetorvet i Rudkøbing står en statuen af byens meget kendte ‘søn’. Nemlig H. C. Ørsted. Flere steder i Rudkøbing er opkaldt efter Ørsted. Mange steder på Langeland har folk sommerfugle på ydervæggen. Det er en hyldest til H. C. Ørsted, da han menes at have indført ordet sommerfugl i dansk sprog.

En del af selskabet fandt sammen på det store torv i Rudkøbing og fik lidt at drikke (det var pænt varmt). Desværre indfandt regnen sig også, men ikke i store mængder.

Om aftenen var der middag på hotellet.

Tirsdag den 2. september skulle vi tidligt op, da bussen kørte kl. 7:15 fra hotellet. En kort tur ned til havnen i Rudkøbing og så med Ærøexpressen til Marstal (færge).

Vi kørte ombord på færgen med bussen og nød den flotte morgen med let sol og en malerisk udsigt fra færgen i de 50 minutter turen tog.

Bussen parkerede i Havnegade, tæt ved Marstal Søfartsmuseum. Vi var kommet i god tid, så der kunne nydes en morgendram og synges vor morgensang:

Der var derefter tid til at gå en lille tur i Marstal, inden vi skulle ind og se Marstal Søfartsmuseum.

Kl. 9:30 var der så rundvisning på Marstal museum.

Marstal Søfartsmuseum er grundlagt i 1929 og er statsanerkendt. Det råder i dag over flere bygninger med et væld af udstillede genstande med tilknytning til søfart. Vi var så heldige, at få Erik Kromann som rundviser på museet. Erik har i en årrække været leder af museet, men er i dag søfartskonsulent på museet (frivillig). Han gav en fantastisk rundvisning med megen lune og humor. Et væld af gode historier fra Marstals maritime historie fik vi fra hans mund. Han har selv været sømand, så han kunne jargonen fra søfartsmiljøet. F.eks. fortalte han om søfolkenes koner og deres vilkår. Desværre kom mange søfolk ikke hjem igen på grund af forlis. Det kunne være en stor udfordring for enke og børn. Lokalsamfundet i Marstal gjorde forskellige ting, for at hjælpe i disse situationer. Erik omtalte også de danske krigssejlere, som slet ikke fik den anerkendelse, de fortjente, da de vendte hjem efter 2. verdenskrig. Det har heldigvis ændret sig de senere år.

Marstal har på et tidspunkt være hjemsted for 330 skibe, så der har været fyldt godt op i havnen (naturhavn). Den har sin størrelse i dag ved stædighed og frivilligt arbejde med at udbygge den. Staten ville ikke hjælpe. Marstal Navigationsskole har ved flere lejligheder været ved at blive lukket af staten. Men folkene i Marstal har kæmpet hver gang for at bevare den og den ligger fortsat på Ærø.

Herunder lidt billeder fra museet, men det er kun en flig af den omfattende samling:

Efter besøget på Marstal Søfartsmuseum gik turen til Voderup Klint i nærheden af Tranderup. Klinten er 33 meter høj og strækker sig over 3,5 km. Den er skabt af istiden for 11.000 år siden. Der er også et stort naturområde i tilknytning til klinten. Der er en fantastisk udsigt derfra. En kop kaffe ved bussen blev det også til i flot solskin.

Således beriget af flot natur og udsigt samt en kop kaffe, kunne turen fortsætte mod Søby. Her fik vi frokost (gammeldags steg) på Café Arthur og bagefter var der lidt tid til at gå rundt i Søby havn. Her lå skoleskibet Danmark på værftet i Søby. Medens vi var på Café Arthur kom el-færgen Ellen i havn og sejlede igen. Den sejler mellem Søby og Fynshav på Als.

Fra Søby kørte bussen til Skjoldnæs Fyr. Nogle var oppe i fyret og andre gik en tur ned til stranden. Udsigten fra Skjoldnæs Fyr fejler ikke noget. Hele området er omkranset af Ærø Golf Klub.

Efter toiletbesøg og eventuelt en is kørte bussen tilbage. Heldigt for det blev overskyet, da vi forlod Skjoldnæs Fyr.

Der blev gjort stop ved Bregninge Kirke. Der er nogle flotte kalkmalerier.

Næste stop var Ærøskøbing. Vores guide Anders viste rundt i Ærøskøbing (han er derfra), så vi fik en masse at vide. Ærøskøbing har også været en stor søfartsby, men ikke helt så stor som Marstal (cirka 200 skibe hjemhørende). Byen har bevaret sit “gamle” præg, med ældre og smukke huse. Det er næsten, som at komme 100 år tilbage i tiden, når man går rundt i byen.
Ærø har jo en lidt pudsig historie, da øen i mange år tilhørte tyske fyrstedømmer. Så der har været en blanding af tysk og dansk på Ærø. I en periode var øen delt i 4 grevskaber, så Ærøboerne har måtte finde sig i meget. Der har været 4 borge, som tilhørte hvert sit grevskab. Først i 1867 blev Ærø en del af Danmark, sådan juridisk set. Det var en del af byttehandlen i 1864, da Danmark mistede Sønderjylland m.m. i krigen mod Tyskland.
Ærøskøbing blev grundlagt i 1250 af brandenburgske markgrever.

Lidt billeder fra rundturen i Ærøskøbing:

Efter rundturen fandt flere ind på de små hyggelige steder for at få lidt at drikke. Så tilbage til bussen og tilbage til Marstal, hvor færgen sejlede os tilbage til Rudkøbing kl. 18:10.
Der var aftensmad på hotellet i Rudkøbing kl. 19:15.

Onsdag den 3. september kørte bussen kl. 9:00 fra hotellet med retning mod Skovsgaard Gods, der ligger i nærheden af Hennetved på Langeland.

Skovsgaard kan spores helt tilbage til 1457, så godset har en lang historie. Den nuværende hovedbygning er opført 1887. Den sidste ejer af godset var Ellen Fuglede. Hendes mor Thyra Fuglede døde i 1951, hvor Ellen fik ejerskabet. Hun blev aldrig gift og levede fra 1951 alene på godset, sammen med sit personale indtil sin død i 1979. Hun var en lidt speciel dame, som holdt meget af naturen og katte. Hun var ikke meget for alt det moderne og holdt fast i de gamle måder at gøre tingene på. Men da en tysk flydedok med cirka 1400 franske og sovjetiske krigsfanger gik på grund ved Påø Strand 4. maj 1945, åbnede Ellen Fuglede lokalerne på Skovsgaard for de stærkt forkommende krigsfanger.

Da Ellen Fuglede døde i 1979, testamenterede hun Skovsgaard til Danmarks Naturfredningsforening, som ejer og driver stedet i dag som økologisk landbrug, museum, naturskole og ferieopholdssted.

Vi fik lejlighed til at gå rundt i Skovsgaard Gods hovedbygning og bagefter nogle af længerne. Kælderetagen var til tjenestefolkene og udstillinger i rummene viste på en flot måde, hvordan de boede og de forskellige funktioner, der blev udført der. Ikke en dans på roser for tjenestefolkenes vedkommende.
I stueetagen var udstillet nogle af tingene fra Skovsgaard medens Ellen Fuglede og hendes mor boede der. Men de fleste lokaler blev også brugt til at fortælle om Dansk Naturfredningsforening via store plancher og billeder. Meget interessant. På 1. salen var lokalerne ikke restaureret endnu og stod meget nedslidte, men gav alligevel et indblik i livet på et gods, som i gamle dage.

I længerne var der en meget flot udstilling af traktorer, mejetærskere og andet landsbrugsudstyr. Desuden en tankevækkende udstilling om den tyske flydedok, der gik på grund ved Påø Strand 4. maj 1945 med cirka 1400 franske og sovjetiske krigsfanger. Den omfattende hjælpeaktion blev vist og der var gennem årene efter stadig kontakt med specielt de franske folk og de danske, der deltog i redningsaktionen. Længen indeholdt også ældre hestetrukne vogne.

Lidt billeder fra Skovsgaard hovedbygning og længer:

Der blev sluttet af med en frokost (varmrøget laks) på Skovsgaard Gods café.

Da frokosten var klaret, gik turen videre til Langelandsfortet på Sydlangeland.

Langelandsfortet adskiller sig fra Stevnsfortet, ved at det ikke er et underjordisk anlæg, som Stevnsfortet er. Derimod er der en række bunkere med kanonstillinger og et luftværnsbatteri, der er nedgravet i jorden. Det hele styres fra en operationsbunker, der har kommunikationslinjer til de andre bunkere. På området er også 3 hangar-bygninger, der rummer udstillinger af militært isenkram. F.eks. en tank, en pansrede vogn, et MIG-23 jagerfly (polsk), m.m. Desuden er der 3 andre steder udstillet en ubåd (Springeren dansk) og en minestryger Askø samt et dansk F-35 Draken jagerfly.

Baggrunden for Langelandsfortet og Stevnsfortet er lidt spændende. NATO ønskede at lægge en forsvarslinje mod øst gående fra Limfjorden og Skagerrak. Det ville i princippet blotlægge det meste af Danmark for Sovjet i tilfælde af angreb. Derfor valgte Danmark selv at bekoste Langelandsfortet og Stevnsfortet, så der var en forsvarslinje længere mod øst. NATO ville nemlig ikke betale for dette. Med de 2 forter kunne gennemsejlingen i Storebælt og Øresund kontrolleres. Forterne blev bygget i perioden 1952-54 af den danske marine.

Vi blev delt i 2 hold med hver sin rundviser. Rundviseren på holdet jeg var med på hed Eva og fortalte engageret i 1½ time om Langelandsfortet på vores vej rundt i området. Specielt turen ind i ubåden Springeren var tankevækkende. Der var ekstrem lidt plads i ubåden og viste nogle hårde vilkår at arbejde under.
Langelandsfortet blev opgivet i 1993 og virker ikke længere som fort. I 1997 åbnede det som koldkrigsmuseum. Der er gennem årene kommet nye elementer til. F.eks. ubåden, MIG jagerfly, Draken jagerfly, et stykke af Berlinmuren og andet.

Her kommer nogle billeder fra Langelandsfortet:

Så gik turen tilbage til hotellet i Rudkøbing. Der var lidt ekstra tid inden aftensmaden kl. 18:00, så nogle gik en tur i Rudkøbing.

Torsdag den 4. september var der igen afgang med bussen fra hotellet kl. 9:00. Vi skulle til Svendborg, men havde tid til et lille stop undervejs, til den traditionelle morgendram og sang.
Vel fremme i Svendborg besøgte vi J. Ring-Andersen skibsværft i Svendborg havn. Her blev vi modtaget af Louise. Værftet er grundlagt i 1867 af J. Ring-Andersen. Værftet ledes i dag af Peter Ring-Andersen, fjerde generation i familien. Det arbejder mest med træskibe, men har også lidt stålskibe. Det er primært vedligeholdelse, der udføres på værftet i dag.
Louise viste os rundt på værftet og fortalte os om de forskellige funktioner og opgaver værftet beskæftiger sig med. F. eks. hvordan man trækker skibene op på bedding, men også hvordan flydedokken fungerer. I en af hallerne på loftet var et helt museum med ting fra hedengangne skibe. Spændende at se.
I deres administrationsbygning var også et mindre antal modeller af skibe, som værftet har beskæftiget sig med. På værftsområdet lå også store egetræsplanker, der benyttes til reparation af træskibe. Der var et træværksted, hvor plankerne blev skåret ud og til. De havde også et smedeværksted, hvor der kunne laves metalting til skibene. Så meget af det gamle håndværk med skibsbygning bliver holdt i hævd på J. Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg.

En billedserie fra værftet her:

Frokosten blev indtaget på Molens Måltider i SIMAC bygningen i Svendborg. Bygningen rummer en uddannelsesinstitution for uddannelser indenfor søfart. I stueetage er så blandt andet Molens Måltider Café. Vi fik udmærket mad efter eget valg fra buffeten.

Der var nogle fritimer efter maden, som kunne bruges i Svendborg efter eget valg.

Vi mødtes så ved Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Her blev vi igen delt i 2 hold med hver sin guide. Jeg kom på holdet, hvor guide John viste rundt. Han kunne virkelig tale højt, så alle kunne høre, hvad der blev sagt. Han var meget engageret i sine fortællinger.

Stedet er oprindeligt et fattighus og blev opført i 1872 med navnet “Svendborg Kiøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt”. Læg mærke til ordet Arbejdsanstalt. Selvom stedet var meget modernet i 1872 og byggeriet af god kvalitet, så var det ikke et forsorgshjem i vor forstand. Dem som kom på fattighuset blev delt i 2 grupper. De værdige og de uværdige. De værdige var gruppen af ældre, som ikke længere var i stand til at arbejde eller personer, som af andre grunde ikke kunne arbejde. De uværdige skulle behandles/opdrages via arbejde, så de kunne sendes tilbage i samfundet og være til nytte. Mænd og kvinder var fysisk adskilt, ligesom de værdige var adskilt fra de uværdige. Arbejdet bestod af hårdt fysisk arbejde. F.eks. brændehugning, skærveknusning. En arbejdsdag var 11 timer lang, trætheden var udbredt ved dagens ende. Til gengæld fik folkene en god og nærende kost, så de var i stand til at arbejde. Så arbejde var et kodeord for opholdet i fattighuset. Når en person først var kommet indenfor hovedporten, så bestemte man ikke selv, hvornår man kunne forlade stedet igen. Det var typisk alkoholikere, løsgængere (arbejdsløse) og tiggere, der havnede på fattighuset. Enten ved eget imitativ (der fik man jo mad) eller ved at politiet afleverede personen der. Alle nye kom i bad (nogle havde måske ikke fået et bad eller rent tøj i månedsvis) og til samtale hos inspektøren (den øverste leder). Her blev det afgjort, om personen var værdig eller uværdig. Helt frem til 1961 blev folk i princippet frihedsberøvet, når de kom ind i fattighuset. Stedet fortsatte frem til 1974, hvor det blev lukket og de resterende beboere blev flyttet til plejehjem og omsorgshjem.

Billeder fra Forsorgsmuseet:

Vi nåede tilbage til hotellet i Rudkøbing Skudehavn, så der var tid til at hvile og nette sig. Der var nemlig afslutningsmiddag kl. 18:00 med velkomstdrink. Der blev sunget nogle sange og Finn Sølvbjerg Hansen fik overrakt en flaske og fik en lille tale af Line (næstforkvinde i foreningen), som tak for hans arbejde med at få turen i stand. Finn holdt en takketale for Anders Errboe – vores guide og overrakte ham resultatet af indsamlingen blandt deltagerne. Chauffør Martin fik først sin andel dagen efter, da han var gået på det tidspunkt.

Fredag den 5. september var der endelig afgang fra Rudkøbing Skudehavns hotel kl. 9:00. Turen gik til Thurø, med en kort pause til morgendram og sang. Undervejs fortalte Finn Sølvbjerg Hansen om sin barndom på Thurø, hvor han blandt andet gik med aviser, men lavede også baller på kroen og meget andet. Da vi nåede til Thurø, stoppede bussen ved Thurø Lokalhistoriske Forening, Bergmannhus. Her steg formanden/kvinden Inger Søsborg på bussen og gav os en guidet rundvisning på Thurø. Desværre var vejret ikke helt med os, da det var overskyet og med lidt småregn. Der var også cykelløb for skolebørnene, så bussen måtte køre ekstra forsigtigt mellem de cyklende. Men vi fik set masser af steder på Thurø og hørt historier om stederne. F.eks. om milliongaden (skipperhuse), Rolf Krakes sten, som slet ikke skulle have været på Thurø, men havnede der ved en fejl. Om den gode badestrand ved Smørmosen og den fantastiske minigolfbane, der også ligger ved Smørmosen. Fredskoven ved Grasten. Øen har også været hjemsted for mange skibe og der har været 5 skibsværfter, men i dag kun 2. Jeg selv bemærkede, at der var mange store og flotte Hortensia på øen. Ved kirken stod vi ud af bussen, da regnen var holdt op. Vi kunne ikke komme ind i kirken, da der skulle være begravelse, men fik set den flotte kirkegård. Der er flere kendte begravet på kirkegården. F. eks. forfatteren Tom Kristensen, biskop Johannes Johansen (teksten til Du som har tændt millioner af stjerner), Karin Michaelis (forfatter og kvindesagsforkæmper).

Frokosten blev indtaget på Skipperkroen på Thurø (smørrebrød).

Så kunne turen mod Smørum startes, men med en omvej langs Skårupøre Strandvej, hvor vi stoppede ved den lille havfrue. Der blev også gjort holdt i Lundeborg til en lille gåtur i havnen og for nogle en is.

Vores guide Anders blev sat af i Nyborg og så gik det hjem til Smørum Kulturhus, der blev nået kl. 16:15.

Tak for en rigtig skøn tur med masser af gode oplevelser og selskab.

Holdet på turen:

Alle fotos: Georg Strong

Opdateret 7-9-2025