Referat af Generalforsamling lørdag 7 marts 2020 kl. 14

 Finn bød velkommen og glædede sig over det fine fremmøde.

  1. Valg af dirigent

Elin. Konstaterede at der var lovligt indkaldt.

  1. Bestyrelsens beretning ved Finn

Finn fremlagde sin beretning med billeder fra ture (Bent havde lagt billeder ind i et fint power point-program) og foredrag.

Videre fortalte Finn om, at vi havde fået en del støtte fra sponsorer bl.a. til vores udstillinger. Nævnte også den nye montrer på biblioteket.

Frederiksborg Amtsavis har været på besøg og skrev en fin side om vores forening og aktiviteter.

Vi har fået 24 nye medlemmer sidste år.

Kommunens bustur besøgte skolen – fuldt hus, alle stole besat.

Søndagsåbningerne er velbesøgte, bl.a. takket være Facebook. Det giver også nye medlemmer.

Årsskriftet og receptionen var igen et tilløbsstykke. Handlede bl.a. om Smørumnedre, hvorfor vi til juni har en guidet tur dertil med Inga.

Finn sluttede sin beretning med at fortælle, at vi endnu ikke har fået udleveret geværet fra Smeden fra Ledøje fra politiet.

  1. Foreningens regnskab

Niels Henrik gennemgik regnskabet for foreningen (et lille underskud på 7723 kr.) og for Bog- og Museumsfonden (et overskud på 23.423 kr.).

Regnskabet blev godkendt.

  1. Indkomne forslag.

Ingen.

  1. Fastsættelse af kontingent, herunder budget

Niels Henrik gennemgik budgettet. Kontingentet forbliver uændret. Godkendt.

  1. Valg til bestyrelsen

Finn og Niles Henrik blev genvalgt. Svend genopstillede ikke. Bent trak sig som bestyrelsesmedlem. Anne Marie Teuber og Ingrid Bay blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.

  1. Valg af to suppleanter

Hannah Rank blev genvalgt. Da Hannelore var fratrådt, stillede Bent op som suppleant og blev valgt.

  1. Valg af to revisorer

Ebbe Engmark og Birgit Kragh Larsen blev genvalgt.

  1. Valg af revisorsuppleant

Normann Frederiksen, ikke til stede, men har ønsket opstilling, blev genvalgt.

  1. Kommende aktiviteter

Line henviste til, at man orienterer sig i Smånyt og på hjemmesiden.

Hjælpere til forårets arrangementer kunne skrive sig på seddel på døren.

  1. Eventuelt

Bent Ravn foreslog, at man gentager Turen på Absalonstien.

Steen Asger orienterede om kommunens nye idé om at samarbejde med ROMU (Roskilde Museum) i stedet for med Kroppedal i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser. Egedal har sat 120.000 kr. af om året de næste tre år til formidlingsarbejdet. Steen Asger og Inga skrev et brev herom til formand for Kultur- og Erhvervsudvalget, Charlotte Haagendrup. Hvad er årsagen til den nye aftale, hvilken kritik af Kroppedal har der været og hvorfor har man ikke givet Kroppedal muligheden? Aftalen med Kroppedal er ikke blevet opsagt. På et kommende møde med borgmesteren og kulturchefen bliver problemet drøftet.

Steen Asger reklamerede til sidst for arrangementet i Vestskoven søndag den 7. juni kl. 13, ”Veje på din vej – fra stampesti til landevej”.

Svend fortalte lidt om årets rejse til Det romerske Tyskland.

Finn takkede og afsluttede generalforsamlingen.

Efter en kort pause var der foredrag om Andelstiden og Andelslandsbyen Nyvang som oplæg til årets sommertur.

Referent: Line