Kategori: Smørumnedre

Udgravninger ved Alpegården

Af Georg Strong

Kroppedal Museum har i en periode foretaget udgravninger omkring Alpegården (findes ikke mere – nedrevet) i Smørumnedre. Udgravningerne har dækket et større område helt ned til jernbanen. Store jordbunker har kunnet ses, hvis man gik forbi området på stisystemet, f.eks. ved Oticon.
Udgravningerne er nu afsluttet.
Ved en gåtur i starten af juni 2021 fik jeg lejlighed til at tale lidt med nogle fra Kroppedal museum, som var i gang med udgravningerne. Der er fundet spor efter omkring 70 huse. Der er fundet gruber, hvor vi skal helt tilbage til germansk jernalder. Grave er også fundet. Spor efter en hulvej er også fundet, som har gået ned over området. Sølvknapper fandt man tillige i gravområdet. Der har været begravet folk over en længere periode i området.
Så nu bliver det spændende at høre fra Kroppedal museum, hvad konklusionerne er blevet på udgravningerne. Men der går jo nok noget tid, inden dette arbejdet er tilendebragt.

En del af udgravningen – udført af Kroppedal museum – ved Alpegården i Smørumnedre i 2021.
Skelet fundet ved udgravningen ved Alpegård i Smørumnedre i 2021

Kroppedal museum i samarbejde med Egedal har lavet en lille video, som fortæller lidt om udgravningen. Den er frigivet 8.7.2021
Du kan se video og baggrund fra Egedal kommune – se video

Opdateret 11-07-2021

Ormehøj i Smørum

Sådan fik Ormehøj sit navn?

Af Inga Nielsen

Ormehøj ligger på golfbanen syd fra Skebjergvej. Det er den eneste høj, der er tilbage af en gruppe på syv. De øvrige høje kan kun ses som svage buler i terrænet. Arkæologer udgravede fire af højene i 1946, og i dem alle blev der fundet rester af grave og tilhørende gravgaver. Den ældste høj er fra slutningen af bondestenalderen, og den yngste er fra midten af bronzealderen. Måske er det stedets ledende familie, der gennem mange generationer har begravet deres døde i denne gruppe af høje.

Ormehøj i Smørum

Der findes et sagn, som forbinder Smørum Kirke med Ormehøj. John Worm Pedersen, der er født i Smørumovre, fortæller, at han som barn har hørt følgende: ”Da kirken i 1100-tallet stod færdig, lagde der sig en orm omkring den, så ingen kunne komme hverken ind eller ud. På et råd fra en af byens ældste fodrede man i syv år i træk en tyrekalv med sødmælk, for kun et sådant dyr ville blive stærkt nok til at nedkæmpe ormen. Efter at de syv år var gået, blev tyren sluppet løs på ormen, som blev dræbt. Den døde orm blev derefter slæbt udenfor bymarken øst for landsbyen og begravet i Ormehøj. (Orm = slange = det onde).

Det fortælles, at ungdommen sidenhen mødtes om sommeren til dans ved Ormehøj. Derfor er den af ældre på egnen kendt som Dansehøj.

Her ligger Ormehøj:
Kort til Ormehøj Smørum

Ormen indgår i den nordiske mytologi, hvor den symboliserer det onde. Bedst kendt er Midgårdsormen, der er så stor, at den omspænder hele verdenshavet og bider sig selv i halen. Den er endt her, fordi Odin og aserne kastede den i havet for at drukne den, så de kunne blive fri for bæstets ondskab på land.

To gang møder guden Thor Midgårdsormen. Første gang i Udgård, hvor han forsøger at løfte en kæmpekat. Det kan han ikke, for det viser sig, at det i virkeligheden er Midgårdsormen. Anden gang er på en fisketur, hvor Thor får lokket Midgårdsormen frem og vil dræbe den med Mjølner, men heller ikke det lykkes. En mægtig vølve har imidlertid spået, at de to skal mødes en tredje gang ved Ragnarok og her udkæmpe det endelige slag.

Hørningplanken er et fragment fra en trækirke, som gik forud for stedets stenkirke. Dyreornamenter var meget vigtige i vikingetidens kunst, og ofte indgik ormen heri. Foto: Nationalmuseet.

Opdateret 10-03-2021

Kender du Panoptikonet i Smørum?

Panoptikonet – en hilsen fra forhistorien

Af Inga Nielsen

Besøg Panoptikonet, et udsigtspunkt bag bebyggelsen Kongeskrænten i Smørum.
Herfra er der en storslået udsigt ud over Værebro Ådal.


Gennem mange tusinde år har mennesker færdedes i området. Her er der tabt en fin hjortetaksøkse, her er der nedlagt et offer i form af ti store, fint slebne flintøkser, og her er landets største bronzealderdepot blevet gemt af vejen. Danmarks tungeste guldarmring er blevet ofret få km herfra, og I Brøns Mose ved Veksø blev de helt unikke Veksøhjelme fra bronzealderen fundet under tørvegravning i 1942.

Fra Panoptikonet er der udsigt til de steder i Ådalen, hvor disse fine og meget vigtige historiske fund er gjort.

Panoptikonet er en del af projektet ”Danmarks oldtid i landskabet”, som formidler de 83 mest unikke forhistoriske steder i Danmark ude i selve landskabet.

Læs mere i brochuren om Panoptikonet, som du kan se her (klik). Den fortæller også, hvordan du finder Panoptikonet.

Opdateret 19-08-2021

2021 © Ledøje-Smørum Historisk Forening