Måned: maj 2021

Landskab i historiens vingesus

Af Georg Strong

En dag i maj 2021 gik jeg fra Smørumnedre til Smørumovre af Kirkevangen. Her kom jeg forbi de flotte gule marker, som vi har set igennem mange år i Smørum.
Det tager næsten pusten for én med dette gule farveorgie.
Jeg kom til at tænke på, hvor skønt et område vi stadig har i Smørum, selvom ”byen” kommer tættere på det flotte landskab. Men lige det her område, nord for Kirkevangen, rummer også andet.
Nyd først den smukke mark.

Mark nordøst for Smørumovre. Foto Georg Strong.

På marken helt ude ved horisonten ligger Ørkenhøj til højre og Baunehøj til venstre.
Som grønne knopper springer de op ad marken.
Jeg zoomede ind på Ørkenhøj.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre. Foto Georg Strong.

Det sætter tankerne i gang. Her ligger et stykke historie, som går meget langt tilbage. Formentlig til ældre bronzealder (1800-1000 f.Kr). Højen er ca. 4 meter høj, men ses tydeligt i landskabet. Den er aldrig blevet udgravet, så hvad mon den gemmer af historie?


Et stykke til venstre ligger Baunehøj.

Baunehøj gravhøj ved Smørumovre. Foto Georg Strong.

Her kommer vi endnu længere tilbage i tid til 3300-3100 f.Kr. Det er faktisk en stenalderhøj (haft en jættestue). Eller som det også kaldes en storstensgrav (som Hove Langdysse), men den er blevet reduceret på grund af bortgravning. Nationalmuseet lavede en udgravning i 1899, men fandt ikke så mange ting (urner og flintdolke).
Måske en person for mange tusinde år siden har kigget ud over det samme landskab – uden gul mark selvfølge – men måske med mange vilde blomster. Glædet sig over skønheden. Sådan kan vi være forbundet over tusinde år.

Oppe ved kirken tog jeg et par billeder til af højene. Her er Baunehøj.

Baunehøj gravhøj ved Smørumovre set fra Smørum kirke. Foto Georg Strong.

Og Ørkenhøj.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre set fra Smørum kirke. Foto Georg Strong.

Her ligger Ørkenhøj og putter sig, men ny bebyggelse kryber tættere og tættere på. Nytiden indhenter fortiden.

På vej tilbage til Smørumnedre stoppede jeg op ved Børnehuset Fantasihaven, og tog et billede af Ørkenhøj derfra. Der ligger lidt pudsigt i, at kigge på Ørkenhøj fra Fantasihaven. Lad fantasien flyve tilbage til gamle gamle dage.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre set fra børnehuset Fantasihaven. Foto Georg Strong.

Og sådan kan en gåtur berige ens øjne og tanker.

Opdateret 24-05-2021

Møller i Ledøje-Smørum området

Af Georg Strong

Lidt generelt om møller

Møllen har igennem flere hundrede år været en stor teknologisk landvinding. Den gav kraft til at lave mange ting, som ellers skulle gøres med muskelkraft fra mennesker eller dyr. Møllen gjorde det meget nemmere at forarbejde ting, som krævede vedvarende og stabil energi.


Vand var en tidlig mulighed for at overføre energi til en mølle. Senere kom vinden også med, og sent kunne motoren bruges som energikilde. Men vand og vind var igennem lang tid den løsning, som var tilgængelig. Møllen blev også en markant bygning i kulturlandskabet. Ofte blev der også knyttet en bolig til møllen. På den måde blev møllen en vigtig bygning, som f.eks. kirker, præstebolig, købmand, osv. Vandmøller havde også tit en mølledam tilknyttet, som gjorde møllen til noget særligt. Vindmøllen var i sin konstruktion og placering, en bygning der kunne ses på længere afstand. Flere steder var knyttet et bageri til møllen.


Der blev også udviklet en del forskellige typer af møller, med forskellig teknik til at overføre energien fra vand eller vind til selve mølleriet.
Fra tidlig middelalder blev der anvendt vandmøller i Danmark af enkelt udformning. De krævede bare et mindre vandløb for at kunne virke, men var ikke særlig effektive. De kaldes for skvatmøller – klik her for nærmere info.

Formentlig er mølleprincippet kommet fra England, men det vides ikke med sikkerhed, om der var vandmøller i vikingetidens Danmark.

Fra 1100-tallet blev der bygget større møller, og af mere avanceret konstruktion, f.eks. med 1-gear. Men de krævede typisk mere i form af større fald på vandet – mølledamme og en god beliggenhed til betjening af opland. Opdæmning af vand (mølledamme) begyndte omkring 1430 i Danmark. Klostervæsenet var en medvirkende årsag til, at mølleteknikken udviklede sig i Danmark. Munkene bragte viden om mølleteknologi med sig til Danmark. Se mere om vandmølleprincipper – klik her.
Senere blev der også flere steder knyttet møller til herregårde og godser samt selvfølgelig klostre. Kirken og adelen fandt hurtig ud af, at en mølle var et godt aktiv.

Vindmøllen kom til Danmark i 1200-tallet fra Nordfrankrig i form af stubmøllen. I 1259 omtales den første kendte vindmølle i Flyng ved Roskilde, som var en stubmølle. Fra et lokalhistorisk synspunkt, er det jo interessant, da Flyng (nu om stunder Fløng) ikke ligger så langt fra Ledøje-Smørum. Vindmøllen udviklede sig også fra stubmøllen, som var relativ nem at bygge, til mere avanceret vindmøller, f.eks. den hollandske mølle, som de fleste nok forbinder med en vindmølle (Skenkelsø Mølle er en sådan mølle – klik her for info om Skenkelsø Mølle).
Den første hollandske mølle i Danmark er fra 1619, og bygget i København.

En anden type mølle er stokmøllen, som primært er kendt fra det Vendsysselske. Den var billig at lave, og blev sat på en gårdbygning.
Men den mest almindelig vindmølle i starten var en stubmølle (læs mere om stubmøllen her).

Tversted stokmølle til venstre og til højre en stubmølle fra Øland. Begge fotos af Georg Strong

Møllen bliver ofte forbundet med korn – formaling af korn til mel. Men møllerne kunne også anvendes til andet. F.eks. stampemøllen, som blev brugt til behandling af uldstoffer (stampning/valkning). Den er kendt helt tilbage til 1161.

Jeg har ikke fundet eksempler på skvatmøller fra Ledøje-Smørum området. De har formentlig været der, da de var rimelig enkle og billige at lave. Mange bønder ville have haft mulighed herfor, og adskillige vandløb går gennem området:  Værebro å, Hove å, Grønsø å, Sørup renden, Nybølle å, og Tysmose å. Ved starten af 1500-tallet var der mange skvatmøller i Danmark, men klostre og herregårde havde anskaffet større møller med lodrette møllehjul, der var mere effektive og dyrere. Frederik d. 2 begyndte at forbyde de små skvatmøller i 1588, og gav klostre og herregård monopol på møller. Omkring 1600 var næsten alle skvatmøller væk, og i 1639 blev de krævet nedlagt i hele landet.

Men lad os kigge lidt på møller i lokalområdet.

Hove mølle(r) [1]

Mølle eller møller ved Hove menes at stamme helt tilbage fra ca. 1450, hvor Vor Frue Kloster i Roskilde formentlig stod bag opførelsen af en mølle.
Der var først tale om en vandmølle, som udnyttede Hove å’s vandkraft. Senere kom en stubmølle til. Den stod oprindelig på præsteageren i Ledøje, men blev 1750 flyttet til Hove mølle.
Senere kom flere møller til ved Hove mølle. 1836 var der en hollandske mølle (vind),  2 vandmøller, en på hver side af Hove å (stor og lille) samt en stampemølle (læs om stampemøllen her). Den hollandske mølle havde oprindelig stået på en af Københavns volde, men blev flyttet til Hove. Så der var tale om et temmelig omfattende mølleri. Der har også på et tidspunkt været et bageri, som dog blev nedlagt omkring 1890. Mølledammen havde en vis størrelse, da man kunne sejle i robåd på den.

Hove Mølle 1848 til venstre og Hove Mølle 1907 til højre – rotur på mølledammen. Begge foto fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.

Omkring 1. verdenskrig svigtede vandkraften mere og mere i Hove å. Blandt andet fordi Københavns kommune indvandt vand ved Nybølle, som tappede Hove å for en del vand. Mølleriet gik delvist over til motorkraft. Det hjalp desværre ikke nok, da hele mølleriet viste sig urentabelt. Den hollandske vindmølle blev nedrevet i 1940, og hele mølleriet opgivet i 1946. Et ca. 500 hundredårigt mølleerhverv i Hove var slut.
Du kan læse mere om Hove Møller her eller i Historisk Forenings Årsskrift fra 1994 – side 4, der har en meget omfattende artikel om møllen.

Hove Mølle med mølledam 1907 til venstre og Hove møller 1908 til højre. Begge fotos fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.

Ledøje mølle [2]

Ca. 1558 blev bygget en stubmølle på præsteageren ved Ledøje. Men den blev flyttet til Hove mølle 1750.
I 1862 fik Ledøje så en hollandsk vindmølle, bygget af Peder Jensen fra Gunderslev i Sorø amt.
Møllen havde også et bageri tilknyttet (nedlagt i 1939).
Møllen blev moderniseret i 1920, og el og maskinkraft kom til. Møllevingerne blev opgivet i 1958, efter man var gået over til maskinkraft. Men allerede i 1959 var det ved at være slut, og mølleriet blev opgivet.
Møllen lå i det skarpe sving på Risbyvej, hvor firmaet Elverdal A/S nu holder til.
Du kan læse lidt mere om Ledøje mølle her.
Der er også en spændende artikel om Ledøje Mølle i Årsskrift 2020 fra Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv side 22.

Ledøje Mølle 1945 til venstre og Ledøje Mølle 1958 til højre. Begge fotos fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.

Smørum mølle [3]

Gården Søsagergård udstykkede i 1884 noget jord, hvor Smørum Mølle blev bygget af møllebygger Søren Christian Hansen Ravn, tæt ved det område, som populært kaldes for Lille Smørum Den er typen hollandsk vindmølle. 22. april 1885 kunne møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen så kalde sig ejer af møllen. Desværre brændte møllen allerede i 1890. Men den blev opført igen. Møllen gik i arv til konen, da Jens Christensen døde, og senere overdrager hun møllen til sønnen Johan Christensen.

Smørum Mølle 1937. Foto fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.

Som så mange andre vindmøller, blev konkurrencen fra eldrevne møller for stor, og Johan Christensen måtte opgive møllen i 1939.
Den nederste del af møllen findes stadig, og kan ses fra Skebjergvej, skråt over for Netto.

Vigsø (Viksø) Bromølle (tæt ved Snydebro) [4]

Vandmøllen lå hvor Frederikssundsvejen nu går over Værebro å. Vandmøllen kan spores tilbage til 1451, hvor den er omtalt i kilderne. Da faldet på Værebro å er svagt her, har den måske været en underfaldsmølle.
Mølledammen har ligget nord for hvor Frederikssundsvejen går. En lavning i landskabet kan stadig anes fra mølledammen.  

Billede til Venstre: Lavning hvor Vigsø Bromølles mølledam har været. Billede til højre Værebro å, hvor mølledam var lige til venstre. Begge fotos af Georg Strong

Formentlig har møllen været i drift til sidst i 1600-tallet, og er nok helt nedlagt omkring 1730’erne. Måske den er blevet ødelagt under svenskekrigene.

Øvre Værebro mølle(r) [5]

Egentlig lå denne mølle et godt stykke udenfor vores lokalområde. Nemlig hvor den nutidige A6 går over Værebro å på sydsiden af åen. Man kan stadig se møllebygningerne fra A6, men de anvendes til andet formål i dag.

Øvre Værebro Mølle 1913. Foto fra Egedal Arkiv.

Men da opstemningen af vandet til møllen gav store oversvømmelser helt ind til Smørum-området, fik den stor betydning for bøndernes græsningsarealer. Der skulle bøndernes kreaturer græsse. Det kom til at give meget store konflikter mellem bønder og mølleren. Det er levende beskrevet i bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” (udgivet af Historisk Forening Ledøje-Smørum 2020) på side 100-101.
Øvre Værebro mølle kan spores helt tilbage til 1377, hvor den fremgår af Roskildebispens gods. Men den har formentlig eksisteret før den tid. Den blev en stor mølle med tiden. I 1682 var 4 møllehjul ved møllen. Den store vandmængde i mølledammen har sikkert betydet, at møllen kunne arbejde hele året, og ikke kun, når der var rigeligt med vand i Værebro å.
I 1720 blev vandstanden sænket om foråret i mølledammen af hensyn til bønderne, og der blev opsat en stubmølle til afhjælpning af den mindre vandkraft.  Den voldsomme konflikt med bønderne fortsatte alligevel, og det endte med, at vandmøllen blev nedlagt i 1740. Senere kom en hollandsk vindmølle samt en hestemølle (mølle drevet af heste – se eksempel) til. Man fristes til at sige, at Smørums bønder skulle man ikke lægge sig ud med. Under Svenskekrigene gik de i aktion, men også senere overfor en møller, som de ikke var enige med. For slet ikke at tale om bonderevolten i 1803 (hvis du ikke kender den, så læs bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” (udgivet af Historisk Forening Ledøje-Smørum 2020) på side 120-121.).
Der lå også et bageri ved møllen.
I 1920 blev møllerne helt opgivet og nedlagt.

Vandmølle ved Rompe (Edelgave) landsby [6]

Der har været vandmølle ved Rompe landsby, eller det vi i dag kender som Edelgave. J. P. Jørgensen har i bogen ”Historiske Optegnelser” angivet nogle mølledamme på et kort ved Edelgave-stedet.  Han skriver også, at da Henrick Bielcke fik overdraget bondebyen Rompes jorde i 1666, var der et par damme, som tidligere havde været møllesø for en nedlagt vandmølle. 


Så der har været en del møller i vores område. I dag ser det noget skralt ud. Ifølge https://vindinfo.dk/kort.aspx så findes kun en vindmølle i vores område. Nemlig ved Edelgave Huse – Vestas på 75 kW. Men det er jo en anden type mølle end i ”gamle dage”.  Men vindmøllerne har fået noget af en renæssance.
Når historien om de gamle møller gennemgås, kan det ikke undgå ens opmærksomhed, hvor mange der har været udsat for brand.


Møller lidt i udkanten af vores lokalområde:

Disse møller kunne måske også have betjent befolkningen i Ledøje-Smørum området, da de ligger lige udenfor dette. Det er i hvert faldt kendt, at der har været familiebånd mellem de områder. F.eks. har der været familiebånd mellem Smørum og Knardrup (omtalt i Kirsten Hansdatters dagbog).

Kathrinehåb Mølle [7]

En hollandsk mølle beliggende ved Sengeløse, men brændte ned i 1950’erne. Møllen blev bygget i 1863.
Da møllen ikke ligger så langt fra Nybølle, kunne den måske være brugt af folk fra Nybølle området.

Kathrinebjerg Mølle [8[

En vandmølle som kendes i kilder helt tilbage fra 1682. I dag findes kun en møllekanal tilbage, som er ca. 100 meter lang og 5-6 meter bred, og ligger hvor Hove å krydser Herringløsevej. Kanalen havde forbindelse til Hove å. Den er fredet.
Møllen har også haft en vindmølle, som heller ikke er bevaret.
Nybølle ligger ikke så langt fra Kathrinebjerg Mølle, så folk derfra kan have brugt møllen.

Knardrup mølle(r) [9]

Helt tilbage til 1326 fortæller kilderne – i et gavebrev til Cistercienserklosteret, om en vandmølle ved Knardrup. Formentlig har der været en vandmølle ved selve klosteret, som lå ned til Kirkesø. Knardrup Vandmølle nævnes i 1403, hvor Borup sø (måske også kaldet Pugesø) har virket som mølledam. Damvad å, Bunds å og Jonstrup å løb ud i Borup sø. Værebro å løb af søen. Borup sø lå i det område, hvor startbanen til Værløse flyveplads ender ud mod Måløvvej. Borup sø blev afvandet på ordre fra kongen i 1803. Omkring 1820-erne var søen udtørret til fordeling for landbrug. Området er kendt for mange arkæologiske fund. Det blev også enden på vandmøllen. I stedet blev der bygget en vindmølle i 1803, som mølleren overtog. Møllen stod til venstre for Måløvvej lige inden man når Knardrup. Møllen brændte i 1918 og findes ikke mere. Der har været slægtninge Smørum og Knardrup i mellem, så det kan være, at Smørumfolk har brugt møllen i Knardrup.

Jonstrup mølle(r) [10]

Vandmøllen er formentlig fra 1200-tallet. Den er i hvert faldt kendt fra 1370, hvor den er nævnt i Roskildebispens jordebog. Vandmøllen og 2 gårde blev ramt af brand både i 1605 og 1614. Møllen er stadig i gang i 1771 og møllebygningerne ses på et litografi fra anden halvdel af 1800-tallet, men da var der også kommet en vindmølle til i Jonstrup i 1760-erne. Vandmøllen blev opgivet omkring 1865 på grund af vandmangel i åen. Den lå lige neden for det, som vi nu kender som Jonstrup Seminar (eller sidst Egeskolen).  Et enkelt hus fra 1836 ”Møllehuset”, som var en del af møllekomplekset, findes stadig. Men selve møllen og møllehuset findes ikke mere. Vindmøllen blev nedrevet i startet af 1900 og flyttet til Vamdrup. Den lå formentlig hvor vejen Møllestedet er i dag.

Ballerup mølle [11]

Ballerup havde en mølle af den hollandske type. Den lå hvor ”Møllen” i dag ligger på Gl. Rådhusvej, men fungerer ikke længere som mølle. Der var mølle fra 1819. Der var brand i møllen både i 1846 og i 1852. Faktisk brændte møllen helt ned ved en brand nr. 2 i 1852. En ny mølle blev rejst.

3 billeder af Ballerup mølle. Farvebillede er et maleri og fotograferet af Svend Jensen. De 2 andre billeder har Svend Jensen, Ballerup Historiske Forening stillet til rådighed.

Igen en hollandske mølle, som brændte i 1915 ned til grunden, og blev erstattet af en motoriseret mølle i stedet.
Ballerup Historiske Forening har i sit medlemsblad ”Byhornet” årgang 2014 nr. 3 en fin artikel om møllen og personer tilknyttet møllen.

Pederstrup mølle [12]

Nord for Pederstrup mellem jernbanen og Landevejen (gamle Frederikssundsvej) lå Pederstrup Mølle.
Den var en vindmølle af den hollandske type. Der lå også et bageri ved møllen.

Hvor lå møllerne?
Numre på kort referere til nummer i tekst (Møllenavn). Kort fra © OpenStreetMap

Kilder:



https://naturstyrelsen.dk/media/246498/kulturhistoriske-interesser-i-landskabet-vind-og-vandmoeller.pdf
http://wp.conrad-larsen.dk/wp-content/uploads/Sm%C3%B8rum-herred.jpg (kort)
http://egedalleksikon.dk
https://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6rebro_M%C3%B8ller
https://trap.lex.dk/M%C3%B8llekanal,_Katrinebjerg_M%C3%B8lle
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/145309/Udskriv/
https://www.egedalkommune.dk/media/4106/knardrup_kloster.pdf
https://www.dettabteland.dk/hovedstaden/borup.pdf
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=34354&elav=0090252
https://www.historiesten.dk/1300-jonstrup-bondeby/
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/resource/71798
https://trap.lex.dk/1536-1850_i_Fures%C3%B8_Kommune
http://mollemosen.dk/omraadet/omraadets-historie/
https://www.ballerupmuseum.dk/2020/05/18/samme-sted-en-anden-tid-online-udstilling/
https://moelleforum.dk/index.php/80-danske-moeller
https://www.loevemoelle.dk/molletyper.html
https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8lle
https://da.wikibooks.org/wiki/Vandm%C3%B8ller_i_Danmark
https://balleruphistoriskeforening.dk/fotoarkivBall2.php
https://da.wikipedia.org/wiki/Skvatm%C3%B8lle
http://egedalleksikon.dk/index.php/Gr%C3%B8ns%C3%B8_%C3%85
https://www.fredninger.dk/wp-content/uploads/2016/11/Edelgave_gods_vandretursfolder_nr7.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Stubm%C3%B8lle
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/166150/Udskriv/
https://www.svanekearkiv.dk/dyre-moslashlle-hestemoslashlle.html
https://vindinfo.dk/kort.aspx

”Byhornet” årgang 2014 nr. 3 fra Ballerup Historiske Forening.
Årsskrift årgang 1994 fra Historisk Forening Ledøje-Smørum
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Historisk Forening Ledøje-Smørum
Bogen “Da jeg er født i Ballerup” af Alvin Schmieder
Bogen: Historiske Optegnelser af J. P. Jørgensen

Opdateret 12-05-2021

2021 © Ledøje-Smørum Historisk Forening