Måned: december 2021

Julehilsen 2021 til medlemmerne

Historisk Forenings bestyrelse vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.

Året 2021 blev igen præget af corona. Det gav en masse udfordringer og aflysninger. Men heldigvis har I – foreningens medlemmer – taget det med godt humør og den fornødne fleksibilitet. Så det lykkedes alligevel at få en del arrangementer afviklet.

En lille kavalkade over året 2021 – den får I her.

Salget af bogen “Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” fortsatte heldigvis i starten af 2021 på trods af restriktioner. Bogen blev præsenteret på den årlige bog-reception 3. december 2020. Det nåede vi lige inden alt blev lukket ned. Bogen kan stadig købes – link til boglisten.

Med restriktionerne kom aflysningerne:
Åbent hus 3.1. 2021 – aflyst
Foredrag om Ledøje-Smørums historie 11.1.2021 aflyst
Tur til Ledøje Kirke 28.1.2021 aflyst
Foredrag af dommer Bromann 11.2.2021 aflyst
Generalforsamling 6.3.2021 aflyst
Tur til Københavns museum 26.3.2021 aflyst
Tur til Olgas Lyst, Legetøjsmuseet 7.4.2021 aflyst
Tur i Lise Nørgaards fodspor i Roskilde 20.4.2021 aflyst
Tur til Roskilde domkirke 5.5.2021 aflyst
Svenskerslaget 30.5.2021 aflyst

Som en lille kompensation for de mange aflysninger, blev der bragt en række indlæg på foreningens hjemmeside. Hvis du ikke fik læst alle indlæggene eller har lyst til at se dem igen, kan du får en oversigt her.

Generalforsamlingen blev gennemført på Balsmose skolen den 12. juni 2021

Heldigvis kunne en række arrangementer gennemføres.
Her lidt billeder fra nogle af dem.

Der var også foredrag 9.9.2021 med dommer Bromann og igen den 7.10.2021 med Pia Dahl, som talte om Musikalitet.
Tur til Københavns museum 28.10.2021 og til Frihedsmuseet 26.11.2021.

Det må også nævnes, Inga Nielsen fik Den Folkeoplysende Frivillingshedspris af Egedal kommune 7.10-2021. En stor dag for hende og foreningen.

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har også haft forskellige udstillinger i 2021 om strygejern, personlig pleje, fotoapparater og jul.

Og så nåede vi lige at få den årlige reception med den 3. december 2021. Her blev årsskriftet præsenteret og den flotte bog “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”. Bogen kan købes, hvis du har brug for flere eksemplar. Se nærmere her.

Tak til alle som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller
hjælper til som frivillig.

God Jul til alle

Opdateret 17.12.2021

Bogudgivelser – “Smørumovre” og Årsskrift 2021

Bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt” og Årsskrift 2021

Af Line Ludvigsen

Ledøje-Smørum Historisk Forening har i december 2021 udgivet hele to bemærkelsesværdige bøger, begge med udgangspunkt i Smørumovre. Professor Emerita Lise Drewes Nielsen har skrevet bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt”.

Her beretter hun om sin barndom og opvækst i landsbyen i 1950’erne og 1960’erne. Dengang en levende landsby med et vigtigt fællesskab. Vi hører om arbejdet i landbruget, om årstiderne, om familien, om venner og veninder, om foreninger, fester, sogneråd og menighedsråd, om landsbyskolen, om familierne på de enkelte gårde og om stort og småt i livets gang på landet i en tid, der ellers næsten er glemt. Bogen er på 119 sider, let læst og illustreret med en lang række fotos.

Samtidig udgiver Ledøje-Smørum Historisk Forening et årsskrift, Årsskrift 2021, der netop i år handler om Smørumovre. Vi hører bl.a. om gravhøjene, om forholdene under svenskekrigene, og om en slægtsgård, Hovholm, gennem 250 år, samt en beretning om livet i byens mindre huse i 1950’erne, fortalt af John Worm Pedersen, der selv voksede op dér.

De to bøger, der supplerer hinanden ganske godt, giver læseren et fint samlet billede af livet i 50’erne på landet. Begge udgivelser er blevet til i samarbejde mellem forfatterne til teksterne og Inga Nielsen, som redaktør, og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for det fine layout. Egedal Kommune, Dansk Lokalhistorisk Forening og en række lokale firmaer har sponsoreret udgivelserne.

Bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt” kan købes for 100 kr., og Årsskrift 2021 for 60 kr. ved henvendelse til foreningens formand, Finn Sølvbjerg Hansen, på 44659927, til næstformand Line Ludvigsen, på 26273547, på Ledøje-Smørums bibliotek, eller ved fremmøde på Smørum gl. Skole, når der er åbent hus i museet eller på arkivet.

Opdateret 10-12-2021

Reception 3. december 2021

Historisk Forenings reception 3. december 2021

Præsentation af bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”
og Årsskrift 2021.

Af Georg Strong

Historisk Forening afholdt sin årlige reception den 3. december 2021 i Smørum gl. Skole i Smørumovre.
Her blev – traditionen tro – præsenteret Årsskriftet, men igen i år også endnu en bog-udgivelse fra Historisk Forening.
Havde du ikke mulighed for at deltage i receptionen, kan du her få et lille indtryk af, hvad der skete.

Der er klar til gæsterne ved receptionen. Foto: Georg Strong

Ude i køkkenet, var de klar med kransekagen til senere.

Dejlig kransekage og chokolade til gæsterne

Der var noget ventetid, så jeg gik lidt på opdagelse i museet. Her er hvad jeg så (alle fotos af Georg Strong):
Først gik jeg ind i Stadsstuen.

Så fortsatte jeg til det gamle køkken, med en række ting fra Skebjerggaard:

Jeg sluttede i skolestuen:

Jeg vente tilbage til salen, og blev opmærksom på de fine juleting i lokalet.
Se bare her (alle fotos af Georg Strong):

Nu var gæsterne ved at indfinde sig.

Der blev ringet på klokken, og formanden Finn Sølvbjerg Hansen indledte receptionen med en lille tale.
Hør hans tale her:

Formand Finn Sølvbjerg Hansens indledning til reception 3-12-2021

Formanden gav derefter ordet til Lise Drewes Nielsen, som har skrevet årets bogudgivelse fra Historisk Forening. Den hedder “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”. Hun fortalte om bogen.


Hvis du vil høre, hvad hun fortalte, så kan du høre det her:

Lise Drewes Nielsens indlæg om den nye bog
Lise Drewes Nielsen fortæller om bogen, hun har skrevet

Endelig fortalte Inga Nielsen om Årsskrift 2021.


Du kan høre hendes indlæg her:

Om Årsskrift 2021 af Inga Nielsen
Inga Nielsen ved receptionen 3. december 2021 fortæller om Årsskriftet.

Derefter blev der skålet og der blev delt kransekage ud.

Kransekagen kommer ind

Gæsterne fik derefter udleveret Årsskrift 2021, Smånyt nr. 3 December 2021, samt bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”.

Kuverten med de 3 materialer blev hurtigt åbnet og gennemset.

Der kastes en blik i de nye udgivelser

Den officielle del af receptionen var slut, og snakken mellem gæsterne gik om de spændende udgivelser.

Med til receptionen deltog også de personer, som havde bidraget med indlæg og andet til udgivelserne. Desuden var Egedal kommunes arkivar Rolf Kjær-Hansen og Egedal kommunes kulturudvalgsformand Charlotte Haagendrup tilsted.

Opdateret 3-12-2021

2022 © Ledøje-Smørum Historisk Forening