Historiske artikler

Velkommen til Absalonstien

Få en naturoplevelse på den gamle sti.

Vandskelsvejen

En oldtidsvej i landskabet

Hove langdysse

En stenaldergrav.

Velkommen til Absalonstien

Absalonstien går fra Hove Gadekærsvej mod syd ad markvejen over Hove Å til Herringløse via Vadvej. En ny bro er anlagt cirka der, hvor det oldgamle vadested, Hove Vad, lå. Absalonstien er en del af en 5500 år gammel oldtidsvej, kaldet Vandskelsvejen, som både i sten-, bronze- og middelalderen forbandt Roskildeområdet i syd med Nordkysten af Sjælland og Helsingør.
Herringløse Landsbyråd og Hove Bylaug har i fællesskab lagt snilde, penge og energi i at bygge en ny bro over åen, og et gammelt vejstrøg er dermed blevet offentligt tilgængeligt.
Absalonstien er opkaldt efter Biskop Absalon (1128-1201), som tilhørte den indflydelsesrige Hvideslægt med mange besiddelser i Nordsjælland. I 1175, da Absalon blev biskop i Roskilde, ejede han f.eks. en stor gård i Hove.
Sidst i middelalderen blev vejstrøget lokalt benævnt Bispestien, fordi Roskildebisperne benyttede vejen over Hove gennem Hareskoven til Farum, hvorfra de administrerede kirkens interesser i Nordsjælland, først fra Voldstedet Hjortholm og senere fra Farumgård
Gå en tur ud over det frodige landbrugsområde ad Absalonstien fra Hove til Herringløse og via Kalkgravsvej og Hove Overdrev tilbage til Hove, en tur på ca. 6 km.

 

 

 

 

 

Vandskelsvejen

Den vigtigste oldtidsvej i vores område, kaldes Vandskelsvejen, Den opstod tidligt i bondestenalderen 3.500 år før Kristi fødsel, og den har stort set fulgt vandskellet mellem Øresund og Roskilde Fjord og dermed krydset Ledøje-Smørumområdet. Transport var lettest der, hvor terrænet var tørrest.
Vigtige vejspor fra Stevnsområdet og fra Lejreområdet samledes ved Hvedshøj nord for Roskilde. Herfra gik vejstrøget via Vadvej i Herringsløse over Hove Vad til Hove. Herfra har vejen formentlig ført forbi Buehøj, langs sydsiden af Hove Langdysse og videre til Smørumovre ad et ukendt strøg, som kan være der, hvor vejen går i dag. En mere østlig vejføring gik vest om Nybølle via Gyngehøj til Smørumovre.
Fra Smørumovre fulgte Vandskelsvejen de mange høje i området, f.eks. Kong Svends Høj, øst om Måløv og via det meget vigtige vadested Gammelvad over Værebro Å ikke langt fra indkørslen til Værløse Flyveplads. Herfra gik vejen tværs over flyvepladsen, vest om Søndersø og videre mod nord til Ryethøj. Fra Ryethøj gik vejen nordpå vest om Farum Sø. Netop her er der et meget tydeligt net af hulveje, der i v-form fører ned mod den tidligere vadested, der mellem Sortemosen og Farum Sø fører videre mod nord. Fra Farumområdet gik vejen videre mod nord gennem Tokkekøb Hegn til vigtige bygder på Nordkysten og Helsingør.

I folderen ” Slettelandet”, udgivet af Oldtidsstifonden, er der forslag til spændende cykel- og bilture i området. Se www.oldtidsstier.dk.

Årsskrift 2017 er udkommet

Læs om fundet af seks bautasten fra Vikingetiden, og om Hugo Weber, der havde tilknytning til Ledøje, men som blev indkaldt til tysk krigstjeneste ved Østfronten i 1943. Læs også om levemanden Alexander Helphand Parvus, som måske havde en finger med i spillet, da Lenin skjult i en lukket togvogn rejste gennem Tyskland til Finland for at starte den russiske revolution  i 1917. Mød den socialt bevidste Jens Smørum, som  voksede op under små kår i Smørumnedre, men som alligevel opnåede at blive landbrugsminister. Derudover er der en række andre lokalhistoriske artikler i Årsskrift 2017.
Årsskriftet kan købes i Historisk Forenings åbningstid  i Smørum gl. Skole den første søndag i måneden kl. 13 – 16, ved henvendele til bestyrelsen eller på Smørum Bibliotek. Det koster 60 kr.

 

Hove Langdysse

Hove Bylaug har søgt midler til en renovering af Hove Langdysse. Beløbet er blevet bevilget, og et samarbejder mellem Hove Bylaug, Kroppedal Museum, Egedal Kommune og lodsejeren er sat i gang. Målet er at fremhæve Langdyssen, der er en af Sjællands flotteste, og at forbedre adgangsforholdene til den. Vi glæder os til, at det spændende initiativ krones med held til glæde for både de lokale beboere og andre interesserede.

2018 © Ledøje-Smørum Historisk Forening