Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
I den nye store montre på samme væg ses en udstilling af et bogbinderværksted anvendt på hobbybasis fra 1994 til 2019. Der ses bl.a. en beskærepresse med nøgle i tre størrelser til at fastholde bogen, når kanterne skæres til, et hæftelad med tre kroge til hæftning af bogen, en forgylderpresse til at lave guldbogstaver. Endvidere ses en komplet
samling af Skalk, indbundet og forsynet med guldbogstaver.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
I husets bagerste indgang er der også mange spændende ting at studere nærmere. I den store lågkiste ses en del tekstiler såsom sengetøj, duge, lyseduge, servietter, forklæde, mamelukker, undertrøjer mm. Se nærmere på nogle af de broderede initialer. Alt sammen fra en tid, hvor man gjorde sig umage med sit ”udstyr”.
Ved siden af kisten ses seks fine kasser, dioramaer, der viser en kvindes barndomshjem i 1940’erne. Udstillingen består af et køkken juleaften med and og flæskesteg i brændekomfurets ovn og med bordet dækket op til middagen, en hyggelig stue med ottoman, lænestol og et skrivebord i et hjørne, et vaskerum med bl.a. gruekedel, skyllekar og en zinkbalje med et vaskebræt, et viktualierum med et sulekar, en kasse øl, en mælkejunge og en reol med henkogningsglas, et soveværelse med senge til forældrene med et hæklet sengetæppe og en bambus barneseng, to natborde og et toiletskab. I hvert rum er der lys, der kan tændes. Den sidste kasse er ganske lille, for den rummer blot et lokum med en træbænk med hul lukket med et trælåg over en toiletspand. Spanden kan tages ud gennem en lem på bagsiden af rummet.
KøkkenViktualierumVaskerumStueSoveværelseLokum
På bagindgangens modsatte væg er der fire montrer, to med henholdsvis dame- og herrehatte. Bemærk fx den høje hat, en chapeau claque, der kan klappes sammen og lægges i den flade æske nedenunder.
I to andre montre ses én med fine, gamle glas fra henholdsvis Holmegård Glasværk og Kastrup Glasværk, og én med en udstilling af fotografiapparater. Bl.a. ses en samling af kameraer, der har været anvendt af Viggo Axelsens ejendomsmæglerfirma til fotografering af ejendomme. Det drejer sig om et Perluxkamera med taske, lysmåler og solfilter, fabrikeret i Vesttyskland fra 1988, et Minoltakamera, fabrikeret i Japan i 1990’erne og et Olympuskamera med objektiver og flere blitz, fabrikeret i Japan fra 1970 til 1980. Kameraerne blev overflødige, da man gik over til digital fotografering.
I hjørnet lige inden for døren står en fin trædesymaskine af mærket Singer, som har stået på Skebjerggård.
På væggen ses også fire tavler, der fortæller om Ældre Stenalder og Yngre Stenalder i Ledøje-Smørum og om Rige fund fra Bronzealderen og Jernalderen på egnen.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
På væggen ses den fine gamle rytterskoletavle, der oprindelig har siddet over døren på rytterskolen i Ledøje, opført i årene 1722-25. Det var på påbud af Frederik den Fjerde, at der i alle landets 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler, altså i alt 240 skoler. Her skulle der undervises børn i kristendom, læsning, skrivning og regning. Skolerne blev opført efter ganske bestemte specifikationer. Bl.a. blev der på hver skole over indgangsdøren opsat en tavle med en påskrift, der fortæller om kongens intentioner med skolerne. På væggen ved siden af vores tavle ses en oversættelse af den latinske tekst.
Tavlen fulgte med, da der i 1924 blev bygget en ny skole, Ledøje Skole, og igen i 1959 flyttet til den nye Centralskole, senere kaldet Søagerskolen. Ved dennes lukning i 2020 blev tavlen overført til Smørum gamle Skole (der vel at mærke ikke har været en rytterskole).
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Ved siden af det sekskantede skab står en model af svenskestenen. Og på øverste hylde i skabet ses en lille udgave af stenen. Den ægte Svenskesten finder man på Skebjergvej inde på venstre side i kørselsretning mod Ballerup og tæt på fodgængerovergangen. Inskriptionen: ”Her ligger 10 svenske krigere som faldt for Smørumbønders hånd i 1659”, fortæller historien om, hvordan bønderne i Smørum godt trætte af de svenske soldaters hærgen på egnen under svenskernes belejring af København i 1659, efter indbyrdes aftale en sen aften overfaldt og dræbte ti svenske soldater, der var gået omkuld af druk. Med høtyve, økser og leer gjorde de det af med deres plageånder, og begravede dem i en to meter bred rende. Først da man ved et tilfælde i 1912 fandt skeletter, våben og udrustninger på stedet og fik tilkaldt Nationalmuseets folk, blev det gamle sagn om hændelsen bekræftet. Efter undersøgelser af fundet blev resterne begravet igen på stedet, og man satte stenen som minde herom. Formentlig har overfaldet dog fundet sted allerede i 1658.
I skabet ses nederst et tableau over bøndernes nedgravning af deres ofre, og på hylden over ses opgravningen i 1912. Begge miniaturer er fremstillet af museumsinspektør Lars Cramer-Petersen.
Se evt. også inde i salen maleriet over svenskeslaget. Det har oprindeligt været en af vægdekorationerne i krostuen på Smørum Kro, malet af Poul Larsen. Her ses bøndernes nedslagtning af de svenske soldater.
