Bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt” og Årsskrift 2021
Af Line Ludvigsen
Ledøje-Smørum Historisk Forening har i december 2021 udgivet hele to bemærkelsesværdige bøger, begge med udgangspunkt i Smørumovre. Professor Emerita Lise Drewes Nielsen har skrevet bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt”.
Her beretter hun om sin barndom og opvækst i landsbyen i 1950’erne og 1960’erne. Dengang en levende landsby med et vigtigt fællesskab. Vi hører om arbejdet i landbruget, om årstiderne, om familien, om venner og veninder, om foreninger, fester, sogneråd og menighedsråd, om landsbyskolen, om familierne på de enkelte gårde og om stort og småt i livets gang på landet i en tid, der ellers næsten er glemt. Bogen er på 119 sider, let læst og illustreret med en lang række fotos.
Samtidig udgiver Ledøje-Smørum Historisk Forening et årsskrift, Årsskrift 2021, der netop i år handler om Smørumovre. Vi hører bl.a. om gravhøjene, om forholdene under svenskekrigene, og om en slægtsgård, Hovholm, gennem 250 år, samt en beretning om livet i byens mindre huse i 1950’erne, fortalt af John Worm Pedersen, der selv voksede op dér.
De to bøger, der supplerer hinanden ganske godt, giver læseren et fint samlet billede af livet i 50’erne på landet. Begge udgivelser er blevet til i samarbejde mellem forfatterne til teksterne og Inga Nielsen, som redaktør, og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for det fine layout. Egedal Kommune, Dansk Lokalhistorisk Forening og en række lokale firmaer har sponsoreret udgivelserne.
Bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt” kan købes for 100 kr., og Årsskrift 2021 for 60 kr. ved henvendelse til foreningens formand, Finn Sølvbjerg Hansen, på 44659927, til næstformand Line Ludvigsen, på 26273547, på Ledøje-Smørums bibliotek, eller ved fremmøde på Smørum gl. Skole, når der er åbent hus i museet eller på arkivet.
En dag i maj 2021 gik jeg fra Smørumnedre til Smørumovre af Kirkevangen. Her kom jeg forbi de flotte gule marker, som vi har set igennem mange år i Smørum. Det tager næsten pusten for én med dette gule farveorgie. Jeg kom til at tænke på, hvor skønt et område vi stadig har i Smørum, selvom ”byen” kommer tættere på det flotte landskab. Men lige det her område, nord for Kirkevangen, rummer også andet. Nyd først den smukke mark.
Mark nordøst for Smørumovre. Foto Georg Strong.
På marken helt ude ved horisonten ligger Ørkenhøj til højre og Baunehøj til venstre. Som grønne knopper springer de op ad marken. Jeg zoomede ind på Ørkenhøj.
Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre. Foto Georg Strong.
Det sætter tankerne i gang. Her ligger et stykke historie, som går meget langt tilbage. Formentlig til ældre bronzealder (1800-1000 f.Kr). Højen er ca. 4 meter høj, men ses tydeligt i landskabet. Den er aldrig blevet udgravet, så hvad mon den gemmer af historie?
Et stykke til venstre ligger Baunehøj.
Baunehøj gravhøj ved Smørumovre. Foto Georg Strong.
Her kommer vi endnu længere tilbage i tid til 3300-3100 f.Kr. Det er faktisk en stenalderhøj (haft en jættestue). Eller som det også kaldes en storstensgrav (som Hove Langdysse), men den er blevet reduceret på grund af bortgravning. Nationalmuseet lavede en udgravning i 1899, men fandt ikke så mange ting (urner og flintdolke). Måske en person for mange tusinde år siden har kigget ud over det samme landskab – uden gul mark selvfølge – men måske med mange vilde blomster. Glædet sig over skønheden. Sådan kan vi være forbundet over tusinde år.
Oppe ved kirken tog jeg et par billeder til af højene. Her er Baunehøj.
Baunehøj gravhøj ved Smørumovre set fra Smørum kirke. Foto Georg Strong.
Og Ørkenhøj.
Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre set fra Smørum kirke. Foto Georg Strong.
Her ligger Ørkenhøj og putter sig, men ny bebyggelse kryber tættere og tættere på. Nytiden indhenter fortiden.
På vej tilbage til Smørumnedre stoppede jeg op ved Børnehuset Fantasihaven, og tog et billede af Ørkenhøj derfra. Der ligger lidt pudsigt i, at kigge på Ørkenhøj fra Fantasihaven. Lad fantasien flyve tilbage til gamle gamle dage.
Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre set fra børnehuset Fantasihaven. Foto Georg Strong.
Digital vandring i Smørumovre da fotos var i sort/hvidt
Vi prøver at gå tilbage i tiden i Smørumovre. Hvordan mon der så ud for ca. et århundred siden? Med lidt fantasi kan det lade sig gøre (og lidt snyd, da billedmaterialet er meget begrænset). Så gå med på denne lille tur rundt i Smørumovre, da verden var en anden.
Vores tur starter på Kirkevangen lidt ud for kirkegårdsmuren.
Her ligger Smørum Fattighus. Opført 1865 med 10 stuer og 6 forstuer. Blev også kaldt for Kommunehuset.
I 1803 blev der indført en fattigskat til at finansiere fattighjælp. Tidligere var det op til private (bønderne eller rige) og eventuelt kirken, at sørge for hjælpen. De tidlige Fattiggårde og Fattighuse skulle som regel kunne huse alle sognets fattige, syge og gamle, alle under samme tag og samme vilkår.
Vi kan høre klokkerne fra Smørum kirke, som ligger tæt ved Fattighuset. Så lad os går over til kirken. Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.
Kirken er tilbage fra omkring 1170, og måske bygget af rester fra Ledøje Kirkes borg (ifølge et gammelt sagn). Tårnet fra 1396 rummer 2 klokker. Hvoraf den ældste er fra tårnets opførelse i 1396 og kaldes Katarina.
Der er ikke gudstjeneste lige nu, så vi går en tur ind i kirken. Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.
Kirkeskibet i Smørum kirke med altertavle fra 1614 og prædikestol.
Vi forlader kirken og går ned til Kirkevangen. Fortsætter mod Smørum Bygade og drejer til højre, da vi når den. Efter ca. 150 meter når vi Smørum skole. Den blev opført i 1860 af godsejer Tutein fra Edelgave gods. Han ville gerne have, at bøndernes børn skulle kunne gå i en rigtig skole. De fleste bønder var på det tidspunkt fæstebønder under Edelgave. Rummer 2 klasselokaler.
Vi går frem til gadekæret og kigger henover gadekæret. I gamle dage var gadekæret et samlingssted, hvor man kunne mødes og udveksle nyheder og måske sladder. Men gadekæret var også vandingssted for byens dyr og branddam, så eventuelle brande kunne slukkes med vand. Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.
På højre side kan vi se skolen. Midt for os er pumpehuset eller sprøjtehuset (brandsprøjte). I tilfælde af brand skulle borgerne stille til brandslukning, som blevet ledet af en brandfoged (typisk valgt for 3 år ad gangen).
Vi går hen til skolen og drejer til venstre langs skolen ad Smørum Nordre Gade med gadekær på vores venstre side. Nyder det hyggelige gadekær og roen i byen. Vi passerer pumpehuset højre om, og går lidt op ad Norskekrogen. Ved nr. 3 møder vi dette hus:
Billedet er fra 1999 (så det er lidt snyd), så her er et luftfoto fra 1960 af huset. Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.
Luftfoto fra “Danmark Set fra Luften”, Sylvest Jensen Luftfoto.
Vi går tilbage til Smørum Nordre gade og fortsætter ad den.
Vi når frem til Odderbjerggård på højre side på Smørum Nordre Gade 5. Gården brændte i 1872, men er så blevet genopbygget efter branden.
(Billedet er desværre fra 1981, så her er et luftfoto af Odderbjerggård fra 1936):
Luftfoto fra “Danmark Set fra Luften”, Sylvest Jensen Luftfoto.
Vi fortsætter ad Smørum Nordre Gade. Lige før vi når Smørum Bygade, på hjørnet af Nordre Gade og Smørum Bygade (19), møder vi Lyshøj. Anders Pedersens hus. Han var kirkesanger og klokker.
Vi fortsætter til højre ud ad Smørum Bygade. Lidt længere fremme, er et lille kryds, hvor Smørum Bygade har en sidegren til højre. Her møder vi købmanden (Smørum Bygade 15). Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.
Vi hilser på hunden, der ligger foran købmanden. Den bliver helt glad for, at nogen vil snakke med den.
Turen fortsætter ud af Smørum Bygade, og kort efter møder vi på højre side koldbagerens hus.
Vi er ved Smørum Bygade 11. Det er Karoline Larsen, som får brød fra Ballerup, og så har et brødudsalg. Deraf navnet koldbager.
Lidt skråt over for på venstre side ser vi Flødekærgaard (Bygaden 2):
Vi vender om og går tilbage ad Smørum Bygade.
Hurtigt kommer vi forbi Spånagergaard (Bygaden 20) på højre side:
De har glemt at hejse flaget, nu da vi kommer forbi.
Vi fortsætter og straks efter møder vi Vigholmgaard (Bygaden 22): Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.
Man mærker, at vi er i et landbrugsland. Gårdene ligger helt ind i landsbyerne. Så her dufter landligt.
Vi fortsætter ad Smørum Bygade og lige inden smedjen, kommer vi forbi dette hus:
Fin landlig idyl med lille have. Smedjen ses til venstre for huset.
Vi går forbi huset og når frem til smedjen, hvor der er folk i gang udenfor.
Vi hilser pænt på folkene og får lov til at kigge ind i smedjen: Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.
Smedehammeren svinges flittigt. Der er nok af arbejde, der skal fra hånden. Smed August Jensen har travlt. Vi går ud igen, for der er varmt i smedjen, når der er gang i essen.
Vi skrå over gaden og er nået frem til Smørum kro. Den går helt tilbage til 1680. Stemningslyd til billedet nedenstående? Klik på hvid trekant i sort bjælke.
Vi smutter ind på kroen. Der kan vi få lidt at drikke efter vandringen. Der er gang i salen, så vi kaster et blik ind her. De er i gang med en dilettantforestilling.
Det er varmt, så vi tager drikkevarerne med ud i krohaven.
Så er turen ved at være slut og vi går ud af kroen igen.
Her møder vi kroejer Carl Peter Johansen i hans flotte bil.
Tak for jeres interesse og kom godt hjem. Måske kroejeren giver et lift.
Turen vi gik, ser således ud på et kort:
Vil du gå turen på egen hånd, så brug nedenstående. Tryk på > for at gå fremad og < for at gå tilbage.
Nonnemosen går fra Smørumnedre til Hove, og ca. halvvejs ligger Nonnemosegård. I Smørumovre ligger Nonnegården og tæt ved lå Nonnehøj. Hvorfor er der så mange stednavne i Smørumovre, hvori ”nonne” indgår?
Jo, det er ganske vist. Et sagn fortæller, at Nonnehøj fik sit navn, fordi der herfra var en fin udsigt til et nærliggende nonnekloster, og at en underjordisk gang forbandt højen med klostret, som lå på den anden side af gaden i skolelærerens have. Det påstås, at man har fundet flere munkesten her. Forklaringen på sagnet kan være, at St. Agnete Klostret i Roskilde en overgang ejede en gård i Smørumovre og dermed gav anledning til stednavne i området. Nogle arkæologer mener, at munkestenene kan stamme fra en storgård, der en gang lå her. Måske er det den, der i urolige tider i 1300-tallet blev flyttet til Smørholmen? Her blev den opført på en borgbanke i et fugtigt område med volde og voldgrave omkring, samt et forsvarstårn, så man bedre kunne forsvare sig i ufredstider.
Nonnegården1936-38. Til højre ses træbevoksningen, som skjuler resterne af Nonnehøj. Bag gården ligger Smørum gl. Skole. Den hvide bygning mellem gården og højen er revet ned, og en vej giver nu adgang til bagvedliggende parceller.
I 1889 besøgte Nationalmuseet Nonnehøj, fordi det forlød, at der var forsvundet en genstand fra den. Museets folk konstaterede, at højen var stærkt ødelagt og beplantet med træer, og at der var indrettet en kartoffelkælder i den.
Om Nonnehøj skrev Slots- og Kulturstyrelsen i 1938, at den oprindelige høj var delt i to ved en fire meter bred udgravning tværs gennem højen i øst-vestlig retning, og at et vandværk var bygget op ad dens sydside. Desuden fortælles det, at resterne af Nonnehøj i 1950’erne blev brugt til opbevaring af gamle brugte landbrugsredskaber. Nationalmuseet opgav fredningen af højen i 1989.
Kirken er tilbage fra omkring 1170, og måske bygget af rester fra Ledøje Kirkes borg (ifølge et gammelt sagn). Tårnet fra 1396 rummer 2 klokker. Hvoraf den ældste er fra tårnets opførelse i 1396 og kaldes Katarina.
Kirkeskibet i Smørum kirke med altertavle fra 1614 og prædikestol.
Billedet er fra 1999 (så det er lidt snyd), så her er et luftfoto fra 1960 af huset.
Luftfoto fra “Danmark Set fra Luften”, Sylvest Jensen Luftfoto.
(Billedet er desværre fra 1981, så her er et luftfoto af Odderbjerggård fra 1936):
Luftfoto fra “Danmark Set fra Luften”, Sylvest Jensen Luftfoto.
