Måned: november 2021

Jul i montren 2021

Af Line Ludvigsen og Georg Strong

Så er der kommet nyt indhold i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek. Montren kan også ses udefra igennem vinduet.

Og da julen nærmer sig, er temaet selvfølgelig jul.
Her en lille billedkollage fra montren. Efter billederne kan du læse lidt om julens ting.

Foto: Georg Strong

Tidslinje over julepynten

1811:  Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.

1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.

1873: Det første flettede julehjerte.

1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.

1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.

1927:  Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.

1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.

1974:  Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.

Kilde: www.videnskab.dk

Julekort og julemærker

Julekort opstod i England i 1843. Umiddelbart herefter begyndte dronning Victoria at sende officielle julekort, og så bredte skikkens sig hurtigt.

Danmarks første julekort kom fra Tyskland i 1870’erne.

De første danske julekort blev udsendt i 1880’erne. De blev hurtigt meget populære. Motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber og tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.

Julemærket blev opfundet af en dansker i 1903.

Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.

Kilder: www.berlingske.dk

Blog.dengamleby.dk

Opdateret 19-11-2021

Historisk Forening med ved Kirsten Hansdatter

Af Georg Strong

Egedal kommunes arkiv havde en aften om Kirsten Hansdatter på Egedal rådhus torsdag den 11. november 2021. Den blev arrangeret i samarbejde med de 3 historiske foreninger i Egedal kommune.

Egedal kommunes leder af arkivet Rolf Kjær-Hansen bød velkommen.
Derefter fortalte etnolog Carsten Hess om Kirsten Hansdatter fra Knardrup, og den spændende historie om, hvordan dagbogen blev reddet for eftertiden.
Skuespiller Marianne Mortensen læste op fra Kirsten Hansdatters dagbog, og fik virkelig givet dagbogen liv. Undervejs i oplæsningen bad Marianne Mortensen Carsten Hess om at forklare nogle af de gamle begreber og ting, som er omtalt i dagbogen. Den er jo skrevet i 1863, så mange ting har forandret sig siden da. 
I pausen var der mulighed for at smage på æbleskiver og medisterpølse. Specielt æbleskiver er ofte omtalt i Kirsten Hansdatters dagbog. 
Der var også mulighed for at se på udstillet ting, som de 3 foreninger havde opstillet. 

Ting fra museet på Smørum Gl. Skole udstillet 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong

Ledøje-Smørum Historisk Forening havde et flot bord med museumsgenstand. Mange var henne og se på dem, og snakken, om hvad tingene var brugt til, gik flittigt. 
Desuden havde Ledøje-Smørum Historisk Forening også et bord med bogudgivelser o.l., man kunne se på – og købe bøger.

Udgivelser fra Ledøje-Smørum Historisk Forening vist 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong

De andre foreninger havde også udstillet ting.

Der blev også givet prøver på skillingsviser, som var populære på Kirsten Hansdatters tid.

Aftenen blev sluttet af med et kort indlæg fra Carsten Hess. Det handlede om Kirsten Hansdatters søster – Ane Marie. Hun blev en flittig og anerkendt kunstmaler, som bestemt også er en fortælling værd.

Opdateret 19-11-2021

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén