Kategori: Lokalhistorie Page 1 of 5

Historien set fra Cyklen 1

Smørumovre – Edelgave – Hove Overdrev – Hove – Smørumovre

Af Georg Strong

Cykling er sundt. Men det er også nemt at gøre et holdt og se på omgivelserne. Så hop på cyklen og prøv at opleve lidt af lokalhistorien fra cyklen. I denne artikel fortælles lidt om, hvad du kan se på turen i trekanten – Smørumovre, Nybølle, Hove, Smørumovre.

Turen er på ca. 11 km.

Kort over turen:

Kort fra © OpenStreetMap vilkår

Start ved Smørum kirke ①, der ligger på Kirkevangen 4, 2765 Smørum. Der er parkeringsplads ved kirken, hvis du kommer i bil medbringende din cykel. På den videre tur er parkering af bil meget begrænset.
Kirken er fra cirka 1170. Hvem der har opført kirken vides ikke med sikkerhed. Gå eventuelt en tur på kirkegården. Den er delt i 2 – den gamle i traditionelt udtryk og den nye afdeling, som er udlagt med et naturudtryk.

Hvis der er åbent til kirken, så er den et besøg værd. Der er nogle flotte kalkmalerier. Hvis du går op ved alteret med ansigtet vendt ud i kirken og kigger op, vil du se et ret specielt kalkmaleri.

Smørum kirke – sydsiden. Foto: Georg Strong

Så går det videre på cyklen mod Smørumovre (til venstre når du kommer ud fra kirkegården). Drej til højre oppe ved T-krydset ad Smørum Bygade. Efter kort tid kommer på højre hånd et gult hus, der ligger vinkelret på vejen. Det er Smørum gamle Skole ②. Skolen blev bygget for foranledning af Frederik Tutein – godsejer på Edelgave. Den stod færdig i 1860. Ledøje-Smørum kommune har også brugt bygningen til kommunekontor og møder. Fra 1959 ophørte den helt med at være skole. I dag er der lokalarkiv og museum i bygningen, som Egedal kommune ejer.
Lige efter skolen ligger Smørumovres gadekær. Dernæst kommer det gamle kro-hus ③ (skilt på huset), som går tilbage til 1680. Der har også været købmand i bygningen. Kroen ophørte i 1992 og er i dag i privat bolig.

Bygningen hvor Smørum kro var. Foto: Georg Strong

Skråt overfor kro-huset i nummer 28 lå smedjen ④ i gamle dage. Længere nede af gaden kommer et stort rødt hus ⑤. Der har været købmand førhen. Der går også en sti til Veksø (over markerne) lige her.
Bemærk i øvrigt hvor landsbyagtig Smørumovre stadig er.

Vi fortsætter og ved krydset holder vi til venstre og kører af Edelgavevej. Hvis du kører om sommeren, så bemærk duften af marker og landbrug.
Efter lidt tid kommer vi til Edelgave Huse ⑥. Det er en spredt bebyggelse, som er opstået i tilknytning til Edelgave Gods. Lige inden vi når til den lille bro ⑦ over Grønsø å, er der en række huse, som er tidligere landarbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet. De tilhørte Edelgave Gods. Broen ser måske ikke ud af så meget, men inden i betonen er faktisk en gammel vejstenskiste af groft hugget granit. Grønsø å har i øvrigt forsynet Edelgave Gods med vandkraft for år tilbage. Rester af mølledam kan ses vest for vejen (til højre).

Indkørsel til Edelgave Gods ⑧ kommer til højre lige efter broen. Der er ikke offentlig adgang til godset! Men du kan kaste et kig indad ad alléen til godset. Edelgave Gods bygninger er fra 1782, hvor de blev opført efter en brand på godset, som går tilbage til 1600-talet.
Vi kører lidt videre og kort efter kommer en grusvej på venstre hånd. Den skal vi et smut nedad. Kør cirka 200 meget. På venstre side kommer voldstedet Smørholm ⑨.

Smørholm Voldsted tæt ved Edelgve Gods. Foto: Georg Strong

Da der er opdyrket jord omkring, kan du ikke altid komme helt ind til stedet. Der står en infotavle inde ved anlægget. Det er resterne af en middelalderlig storgård. Anlægget er 120 x 70 meter. Storgården har f.eks. været i den kendte middelalderslægt Hvides eje.

Kør tilbage af grusvejen til Edelgavevej. Fortsæt til venstre og nyd den flotte allé ⑩ af træer. Men vær meget opmærksom på biler, da vejen er smal og der er meget dårlig oversigt på vejen. Gør holdt på toppen af bakken og gå ind og se Gyngehøj ⑪.

Gyngehøj tæt ved Edelgave. Foto: Georg Strong

Her er en flot udsigt over området og til Edelgave, men også mange træer, der spærrer for udsigten. Gravhøjen er 28 meter bred og 4 meter høj og stammer fra bronzealderen. Den blev i 1800-tallet omdannet til et haveanlæg. Der er en infotavle ved gravhøjen, der viser lidt om stedet.

Fortsæt videre af alléen. Markerne til højre var blandt andet skueplads for nedkastninger ⑫ af forsyninger til de Danske modstandsfolk under anden verdenskrig. I nattens mørke var modstandsfolkene parate til at modtage. De tændte svage lys på marken, så flyveren kunne finde dem. Pludselig er flyveren der, og kaster tingene ud i faldskærme. Modstandsfolkene må meget hurtigt bjærge tingene og køre væk straks, inden Tyskerne opdagede noget.

Kør videre af Edelgavevej. Efter kort tid kommer Overdrevsvej og der drejes til højre. Bemærk drivhusene ⑬ på venstre side af vejen. Der har været adskillige gartnerier i Ledøje-Smørum før hen. Nu er der ikke ret mange tilbage. Der begynder komme træer, medens der køres ad Overdrevsvej i Hove Overdrev. Bemærk undervejs stråtækte huse undervejs. På et tidspunkt kommer et skilt på venstre side af vejen, der viser vej til Put and Take fiskeri – Hove Fiskepark. Den er oprettet i en tidligere kalkgrav. Den blev lukket og fiskeparken blev startet i 1975. Der er en bid vej ned til stedet.
Fortsæt af Overdrevsvej. Efter kort tid forlades Hove Overdrev og det er åbent terræn. Der kommer en bænk på højre side af vejen. Gør holdt der. Kig mod venstre, hvor Hove senderen ⑭ knejser på marken.

Hove senderen. Foto: Georg Strong

Den 318 meter høje sendemast er opført i 1987 i forbindelse med etablering af et sendenet for TV2. Anvendes til TV signal, radio og andet. Nyd også den flotte udsigt og markerne.

Fortsæt af Overdrevsvej mod Hove. Når du kommer til Hove, så drej til venstre ad Hove Gadekærsvej (blind vej). Oplev gadekær ⑮ og husene i dette idylliske miljø, der bringer tankerne tilbage i tiden. Hove landsby kendes helt tilbage til 1200-tallet.

Kør samme vej tilbage og kryds Overdrevsvejen og fortsæt af Hove Bygade. På højre side kommer hurtigt Buehøjgård, som er en fin møbelforretning. Tilbage i middelalderen havde biskop Absalon en gård lige her omkring. Men den findes ikke mere. Skråt over for Buehøjgård ligger et hus (nr. 7). Her lå Hoves købmandshandel ⑯ og der var også benzintank knyttet til. Straks efter til højre ligger en gravhøj inde i en privat have. Det er Buehøj. Ifølge et savn skal Kong Bue ligge begravet her. Men bronzealder gravhøjen er aldrig blevet udgravet, så der vides faktisk ikke ret meget om den. Desværre er det svært at se gravhøjen ude fra vejen. Lige efter kommer en sidevej Nonnemosen. Gør holdt ved vejkrydset. Der er også en bænk og en infostander.  Lige til venstre for vejen Nonnemosen ligger Hove Langdysse ⑰.

Hove Langdysse. Foto: Georg Strong

Man kan komme ind til den fra Lundevej (fortsættelsen af Hove Bygade), hvor der lige efter krydset er en låge. Der er også en infotavle. Langdyssen er 90 meter lang, så det er en af Sjællands største.

Fortsæt af Nonnemosen (sidevejen til Hove Bygade til højre). Nyd at der er cykelsti og det flotte landskab.  Efter nogle sving køres over en lille å. Det er Grønsø å, som du så ved Edelgave. Åen har sit udspring i Ballerup bag Pederstrup og løber ud i Værebro å ikke ret langt fra, hvor du er nu. På den videre tur på Nonnemosevej læg da mærke til de store 400 KV ledninger i de store master ⑱.

Højspændingsledning i master ved Nonnemosevej. Foto: Georg Strong

De går frem til den store transformerstation i Hove. Højspændingsledninger bliver der stadig færre og færre af (bliver lagt i jorden), så pludselig er de måske historie. Lige før Smørumovre ligger Smørum præstegård til venstre. Den er ny. Førhen var præstegården i Ledøje, men den blev opgivet i 1980 (ny blev bygget i Ledøje). Men før præstegården i Ledøje dannede rammen om præstens bolig, lå en præstegård i Smørumovre. Formentlig der hvor Norskekrogen (ligger oppe bag gadekæret i Smørumovre) er i dag. Så på den måde er præstegården vendt tilbage til Smørumovre.

Drej til venstre i krydset og kør op igennem Smørumovre. Læg mærke til, at der fortsat ligger gårde inden i Smørumovre by.  Ved Smørum Bygade nr. 11 (venstre side af vejen) var i gamle dage en koldbager. Karoline hed hun, som fik brød fra Ballerup og havde udsalg af brød her. Smørumovre kan også følges tilbage til middelalderen (1200-tallet). Men hele området omkring Smørum har været befolket meget længere tilbage. Der har været mange gravhøje og nogle er stadig tilbage. Fra Smørum kirke kan ses 4 (Maglehøj, Ørkenhøj, Bavnehøj og Kong Svends høj). Vi fortsætter op ad bakken og drejer til venstre ved kirken af Kirkevangen. Ved kirkemuren lå i gamle dage fattighuset, men det er for længst revet ned.

Mindetavle for befrielsen 5. maj. Foto: Georg Strong

Her slutter den lille tur om Historien set fra cyklen.

Hvis du gerne vil vide lidt mere, så er nedenstående en række links til mere information om nogle af de steder, du har besøgt på din tur.

Smørum kirke:  https://ls-kirker.dk/page/9357/sm%C3%B8rum-kirke

Smørum gamle Skole:   https://www.lshist.dk/2023/05/05/smoerum-gamle-skole/

Smørum kro:  http://www.egedalleksikon.dk/index.php/Sm%C3%B8rum_Kro

Edelgave gods:  https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/edelgave

Smørhold voldsted:   https://www.kroneborg.dk/284/sm%C3%B8rholm-voldsted

Gyngehøj:  http://egedalleksikon.dk/index.php/Gyngeh%C3%B8j

Nedkastning 2. verdenskrig: https://www.lshist.dk/wp-content/uploads/2023/07/Saernummer_Ledoeje-Smoerum_Historisk_forening_05051985.pdf

Hove landsby:  http://egedalleksikon.dk/index.php/Hove

Lidt flere billeder (taget af Georg Strong) fra turen:

Opdateret 14-08-2023

Bryllupsgaver i 1969

Af Georg Strong

I forbindelse med oprydning i min afdøde kones ting, støtte jeg på en gaveoversigt fra hendes første bryllup. Hun havde skrevet op, hvad de forskellige personer havde foræret hende og hendes daværende mand i bryllupsgave.

På en måde giver det et indblik i, hvordan traditionen var i 1969 med bryllupsgaver.
Min afdøde kone Hanne blev gift med sin første mand i maj 1969 (de var henholdsvis 21 år og 23 år). På daværende tidspunkt boede de i Ballerup, men flyttet i januar 1972 til Smørumnedre, hvor min kone boede indtil sin død juni 2021.

Men hvad var det så,  brudeparret i 1969 blev begavet med.

Listen ser således ud (en linje (prik) for hver gavegiver, derfor gentagelser):

  • hverdagsstel – Bavaria Blå rapsodi (6 dybe tallerkner, 6 flade tallerkner, 6 par kopper, 6 kagetallerkner, 1  sovsekande, 1 ovalt fad,  1 rund fad, 6 ølglas, 1 flødekande, 1 sukkerskål)
  • porcelænsfigur
  • køkkentrappe-stol
  • dug og servietter
  • reproduktion
  • gryder, pande, kedel m.m.
  • køkken-ur og vægt
  • el-mixer
  • kammerstage i tin
  • 20 glas
  • vægur og vækkeur
  • 2 duge (stor og lille)
  • 2 rustfrifade og smørsmelter
  • sammenplantning
  • 2 messinglysestager m/lysmanchetter og blomster
  • lampe
  • rya tæppe
  • tinlysestage
  • årskrus
  • tinlysestage
  • 6 ostetallerkener
  • 6 lunchservietter
  • ildfast fad Pyroflam
  • strygebræt
  • saltkar
  • smørkrukke
  • 3 pyroflame skåle
  • dug
  • badeværelsesæt
  • keramik lysestage
  • keramik skål
  • platte
  • kaffekande Athene
  • 3 håndklæder
  • 4 håndklæder
  • badevægt
  • tinlysestage
  • tinvase og lysservietter
  • dug
  • dug
  • dug
  • dug
  • 2 pyrex skåle
  • 2 tin flaskebakker
  • rød bakke
  • vinbakke
  • stålfad rundt
  • stålfad og sovseskål
  • stålfad
  • stålfad
  • stålfad
  • tin ostehøvl
  • marmelade ske
  • sovseskål
  • marmelade ske
  • glasbakker
  • 2 hovedpudebetræk
  • skål med låg
  • vase
  • ildfast skål Pyroflam
  • viskestykker og grydelap
  • gavekort 100 kr.
  • gavekort 25 kr.
  • gavekort 30 kr.
  • gavekort 25 kr.
  • gavekort 500 kr.
  • mange blomster
  • flere sammenplantninger
  • Der kom også 4 statstelegrammer (2 hvide, 1 lilla og 1 rødt) med lykønskninger.
  • 1 telegramæske 50 kr.

Det var jo ikke så lidt, men brudeparret havde også en stor kontaktflade. Måske skal det nævnes, at min kone på daværende tidspunkt var kontorassistent og hendes daværende mand programmør.

Sådan så det så ud i 1969. Så kan du selv overveje, hvordan det er med bryllupsgaver i 2023.

Længere nede i denne artikel, kan du se billeder af nogle af gaverne.

Men så er der jo traditionen med at gæsterne giver bryllupsgaver. Den er slet ikke så gamle, som man måske skulle tro. Så lidt om det.
Ordet ”gift” er et gammelt germansk ord og betyder gave.
Langt tilbage i tiden brugte man begrebet medgift (går i hvert fald helt tilbage til Romerriget). Det vil sige, at bruden fik penge, ting og sager, eller andet værdifuldt med sig ind i ægteskabet. Selvfølgelig afhang omfanget meget af hvilken samfundsklasse, der var tale om. Fattige har næppe haft særligt meget med. Måske lidt praktisk linned og lignende. Idéen var, at manden overtog forpligtelsen til at forsørge bruden (hustruen) fremover. Den havde brudens fader haft indtil da. Sådan ser vi jo ikke på det i dag. Dertil kommer, at ægteskab tilbage i tiden ikke var et spørgsmål om kærlighed. Det handlede om at skaffe familien alliancer. Helst nogen der var bedre stillet end én selv. I kongehusene og adlen var det ganske enkelt storpolitik, når der blev indgået ægteskab. Om bruden og brudgommen syntes om ægteskabet, blev der ikke taget hensyn til.
En anden skik, som går langt tilbage i tiden er morgengaven. Brudgommen skulle give bruden en gave dagen efter brylluppet. Men ikke den anden vej. Formålet var, at hvis bruden ikke fik børn, havde hun ikke juridisk arveret efter sin mand. Derfor var morgengaven i de bedre stillet samfundsklasser en økonomisk sikring af bruden, hvis dette skulle ske.

Men nu om stunder kommer bryllupsgæsterne med gaver til brudeparret.
Men sådan har det ikke altid været.
I 1600-tallet var der dog noget, der på en måde minder om det. Nemlig brudeparrets skål.
Skålen med drikken gik rundt og gæsterne drak af den. Når skålen var tom, skulle gæsterne ligge en gave i den (typisk penge). Det kunne godt give lidt konkurrence. Hvem gav mest. Alle kunne jo se, hvad der blev lagt. Mange steder i Norden var der forskellige skikke, hvordan det skulle foregå. Nogle af skikkene var ikke i kirken smag (ånd), så efterhånden blev det afskaffet. Ofte blev bruden drukket meget beruset ved disse skikke. Det mente kirken ikke var sømmeligt. Præsten var også (blev indbudt) med til selve bryllupsfesten, så han viste, hvad der foregik.

I ”Dagligt Liv i Norden nr. 6” af Troels-Lund kan man f.eks. læse på side 119 ” Ikke blot bragtes bollen nu rundt, for at gæsterne én for én kunne drikke af skålen, men – skålen var jo brudeparrets – enhver skulle derpå til vederlag herfor og parret til ære lægge i den tømte skål en gave til parret. Dette var gildets mest spændende øjeblik. Alles opmærksomhed var rettet mod, hvad og hvor meget enhver gav.”

Et brudepars hjemkomst fra kirken, Amager, Dragør – cirka 1863. Bemærk bruden ikke er i hvidt. (Billede fra Wikimedia Commons).

Det ændrede sig lidt i tidens løb. Gæsternes gaver i den brede befolkning bestod typisk i mad og drikkevarer, som blev afleveret nogle dage før brylluppet. Selve bryllupsfesten kunne vare over flere dage (tit 3 dage). Så et bryllup var en meget vigtig begivenhed.

I 1920’erne i USA begyndte forretningerne at interessere sig for bryllupsgaver på en mere kommerciel måde.  Da detailgiganten Macy’ introducerede bryllupsgaveregistret i 1928, tog det for alvor fart med at komme med bryllupsgaver til brudeparret.

Marshall Field (Macy) i Chicago (1930-45)

Men ofte var det stadig praktiske ting, som var vigtige for at etablere et hjem.  Det kunne være sengetøj, spisestel, bestik, og lignende. Da den generelle velstand steg i 1950’erne og frem, begyndte gaverne også at være af mere luksuriøs art.

Den hvide brudekjole kom sidst i 1800-tallet. Før da var bruden i sort tøj. Det var selvfølgelig de rige og kongelige, der startede denne trend. Men efterhånden fulgte resten af befolkningen med og i dag er bruden sjældent i andet end hvidt.

Bryllupsgaver (lille udvalg) fra 1969 i billeder:

Opdateret 25-06-2023

Svenske Slaget 2023 – billedkavalkade

Af Georg Strong

Ledøje-Smørum Historisk Forening deltog nok en gang i det store arrangement Svenske Slaget 4. juni 2023 bag Smørum Kulturhus.

Arrangementet er støttet af en række foreninger og Egedal kommune. Historisk Forening havde sit ejet telt på plads bag Smørum Kulturhuset. Skenkelsø Mølle var inviteret med i samme telt i den ene ende. Her havde de en lille opgave med at gætte ting. Hvad bruges de til.
Historisk Forening havde en række plancher oppe, der fortæller om Ledøje-Smørums historie. Der var salg af bøger, som gik fint. Desuden havde Danske Slægtsforskere Egedal også materiale til uddeling. Historisk Forening uddelte Årsskrift 2016 gratis til dem, som måtte ønske det. Alle eksemplarer blev afsat.
En model af Svenskestenen var sat op, og besøgene kunne få historien om den. Der var mulighed for at save med en 2-mands sav, lave prangerpunge og slå “mønt”. Alle 3 aktiviteter var vel besøgt. Der blev for eksempel lavet 60 prangerpunge og så var der “udsolgt”. Mange børn var forbi og fik slået 1 eller 2 “mønter.
En del voksne var også interesseret i foreningens arbejde og udgivelser. Så der var en god dialog med de besøgene.

Vejret var perfekt med høj sol og varme.

En stor tak til alle de frivillige, som hjalp til med Historisk Forenings telt.

Her er lidt billeder fra eftermiddagen fra “Svenske Slaget”:

Opdateret 04-06-2023

Skolegang i Smørum i 1950’erne og starten af 1960’erne

Af Georg Strong

På museet i Smørumovre er en fin udstilling, der viser en skolestue fra ”gamle” dage. Der er fine pulte til eleverne, anskuelighedstavler, osv., der har været brugt i undervisningen.
På katederet ligger en protokol over elever, der gik i Smørumnedre forskole. Når jeg kigger i den, kan jeg se, at den blandt andet er fra 1956/57 skoleåret og der er en oversigt for 3. klasse. Her står f.eks. navnet Hanne Christensen og under forældre Aksel Christensen.

Jeg kender Hanne Christensen, som er født og opvokset i Stormosen i Smørum, men i dag bor i Ballerup. Hun hedder bare Hanne Lind nu om stunder. Så jeg tog en snak med Hanne Lind om, hvordan det var at gå i skole i ”gamle dage” i Smørumnedre og Smørumovre.

Hanne boede dengang hos sine forældre på en lille gård, eller hvad man måske vil kalde for et husmandssted. Det lå i Stormosen. Det var et barndomshjem med små midler.

Hun startede i Smørumnedre forskole i 1953 som 7-årig. Smørumnedre skole lå på Flodvej 13, hvor Metas senere kom til at ligge, og der i dag er rækkehuse (Dyreholm). Skolebygningen blev opført af Ledøje-Smørum kommune i årene 1924-25. Skolens WC-er var gammeldags das. Hanne husker bygningen som ret stor. Inden da holdt skolen til på Rendebæksvej 9 og blev startet i 1907. Dette hus var dog meget koldt og fugtigt, så derfor blev skolen flyttet til den nye bygning. Forskolen ophørte i 1959, da skolegangen blev overført til den nys opførte Centralskole, bedre kendt som Søagerskolen. Eleverne på Søagerskolen blev i 2020 overført til Boesagerskolen og Søagerskolen er ophørt som skole.

 

Luftfoto af Smørumnedre forskole fra 1959. Toiletbygningen ses øverst til venstre. Foto “Danmark set fra luften” – Landinspektørernes Luftfoto.

Da det var en forskole, var der kun skolegang for 1-3 klasse. Det vil sige 3 år.
Underviserne var 2 frøkner, Ellen og Bertha, som begge hed Nielsen til efternavn. Specielt den ene af damerne – Ellen – var meget streng og ikke særlig sød ved eleverne. Der blev hevet i ørerne. Så eleverne var bange for hende. Den anden dame var mild. Der blev også gjort forskel på eleverne. Dem fra de fine hjem – det vil typisk sige fra de store gårde, blev behandlet meget bedre og fik også de bedste pladser i klasselokalet. Så Hanne oplevede ikke sin skolegang i Smørumnedre forskole som en god oplevelse.
Den strenge frk. Ellen Nielsen fik et sørgeligt endeligt, da hun fik sat ild til sig selv på grund af rygning på sin gamle dage. Det døde hun af. Begge ligger begravet på Smørum kirkegård og gravstedet findes stadig. Eleverne sad ved skolepulte lig dem, som kan ses i skolestuen på museet i Smørumovre.

Skolepulte i stil med dem, Hanne sad ved i skolen. Foto: Georg Strong

Der var ca. 10 elever i klassen. Hanne havde f.eks. klassekammeraterne Winnie, Lise og Inga.
Der blev undervist i dansk, regning, religion, salmer og håndarbejde. Der blev skrevet med pen (fyldepen) og blæk. Det var ikke altid nemt at styre blækket, når der skulle skrives. Der blev undervist i skråskrift og det gik læreren meget op i. Der blev også givet karakter i orden og den skulle helst være god. Det blev der lagt vægt på.

Hanne som 10 år og i 3. klasse i forskolen. Foto: Privat fra Hanne.

For Hanne var der omkring 2 km til skole. Det skete til fods eller cykel i alt slags vejr. Hvis det var meget dårligt vejr, kunne hendes far eller mor nogle gange følge hende lidt at vejen, eller gå hende i møde på hjemvejen med hunden Molly. Skolevejen var en markvej over markerne. Der var ingen Hanne kunne følges med, så hun gik alene, hvilket ofte var ret ensomt.  

En markvej, som Hanne har gået på. Det er i nærheden af Boesagergård og køerne tilhørte gårdejer Krogh. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Smørumovre.

Skolen lå på en bakke, ikke så langt fra smedjen og købmanden, som Hanne kom forbi på vej til skole.

Smedjen i Smørumnedre på Rendebæksvej i 1920. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Smørumovre.

Fra 4. klasse flyttede eleverne til skolen i Smørumovre. Det som nu kaldes for Smørum gl. Skole og hvor der er lokalarkiv og museum nu om stunder.

Hanne 12 år og i 5. klasse på skolen i Smørumovre.
Foto: Privat fra Hanne.

Nu fik Hanne en ny lærer. En mandlig lærer ved navn Niels Poulin Nielsen. Han var en helt anden type lærer end de 2 kvindelige i forskolen. Han var sød ved eleverne og Hanne husker ham som den bedste lærer, hun havde i sin skoletid. Han gjorde ikke forskel på eleverne. Han fulgte dem også over vejen, når de skulle hjem. Han boede i den ene ende af skolebygningen og havde 5-6 børn. Han kørte på knallert med hjelm på hovedet. År efter Hannes skoletid var forbi, da han havde fødselsdag (ca. 80 år), satte Hanne en svane (blomsterdekoration) og et brev ved hans dør ved hans hjem i Smørumnedre ved gadekæret. Han skrev et sødt brev tilbage til Hanne. Han døde i 1992 og ligger begravet på Smørum kirkegård.
De var ca. 7 elever i klassen. Men der var kun 1 klasseværelse, så 2-3 klasser var sammen i dette lokale og blev undervist.  

Skolestuen med elever 1951 – skolen i Smørumovre. Læreren Niels Poulin Nielsen ses bagerst i lokalet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Smørumovre.

Der blev f.eks. undervist i geografi, botanik, regning og dansk.

Der blev sunget meget i timerne og læreren spillede på violin. 
Læreren tog dem også med over i kirken, hvor han fortalte om den. De tog også på tur til gravhøje (der jo en del i Smørum) og blev undervist i deres historie.
Der blev samlet blomster fra grøftekanter og så blev de brugt i undervisningen. Læreren opfordrede eleverne til at tage spændende blomster med fra naturen, så de kunne tale om dem i skolen. Han var en stor naturelsker. Botanik var Hannes bedste fag.
De havde også gymnastik. Det foregik i salen på kroen, som lå lige på den anden side af gadekæret.  Men det foregik efter skoletid. Der var en gymnastiklærerinde, fru Gotfredsen, som underviste os. Hun spillede på klaver til, så det var lidt specielt. Der blev f.eks. sprunget over plint og spillet bold.
Om vinter, når det var koldt nok, blev der løbet på skøjter på det isdækket gadekær.  Der var højt til ”loftet” hos lærer Nielsen og vi lærte meget, synes Hanne. Han kunne få os til at lave lektier ved sin inspiration.

Der var skolegang hver dag, men så vidt Hanne husker, så mødte de ældste elever først på dagen og de mindre lidt senere.

Der var en optagelsesprøve, hvor det blev afgjort, om eleven kunne komme i den boglige linje og dermed fortsætte i realskolen efter 7. klasse.

Hanne var glad for at gå i skole i Smørumovre og satte en ære i at komme i skole, ligegyldigt hvor dårligt vejret kunne være (snestorm og slud f.eks.).  Om sommeren var det dejligt at bevæge sig af markvejen og hører lærken synge, se fasaner og agerhøns.

Kort 1969 fra Geodatastyrelsen. Den røde cirkel viser, hvor Hanne boede. Den blå hvor forskolen i Smørumnedre lå og den gule, hvor skolen i Smørumovre var.

Efter skolegangen i Smørum kom Hanne på Lindeskolen i Ballerup og fik sin realeksamen i 1963. Det var nemlig ikke muligt i Smørum.
Hun blev derefter uddannet som blomsterdekoratør.

Skolereformen i 1958 ændrede på skolerne.
Den nye lov om folkeskolen trådte i kraft i juni 1958. Den fastsatte en række krav til skolerne. Det betød, at skoler tilknyttet landsbyerne ikke længere kunne leve op til kravene. De blev i stedet erstattet af større skoler. Typisk som centralskoler, som samlede elever fra de mindre landsbyer op i centrale enheder. Idéen var, at der ikke skulle være forskel på landsbyskoler og byskoler. I Ledøje-Smørum blev centralskolen Søagerskolen derfor bygget og taget i brug i 1959. Begrebet forskole og mellemskole blev afskaffet og i stedet indført en 7 eller 8-årig skolegang. Efter 6 klasse blev eleverne fordelt i en almen eller boglig linje. Den boglige linje førte over i realskolen 8-10 klasse.

Opdateret 04-05-2023

Lidt om historien med Cheminova og lokalområdet

Af Georg Strong

De fleste Danskere har hørt om Cheminova og forureningen på Harboøre Tange ved Thyborøn. Høfde 42 har også været nævnt mange gange i medierne, på grund af det store giftdepot, som Cheminova har oprettet der. Hvilket har givet voldsomme udfordringer med at bortskaffe og renset området op for de problematiske kemikalier, som er blevet opmagasineret i området.

Men hvad knap så mange ved er, at Cheminova har en fortid i Smørums lokalområde. Fabrikken lå mellem Kildedal og Måløv station og havde et sidespor til jernbanen. Fabrikken blev opført i årene 1944-46. Det kom ikke til at gå stille af og der opstod mange problemer med forurening fra fabrikken. Konsekvenserne er stadig aktuelle den dag i dag.

Cheminova 1953 ved Måløv. Foto fra Danmark set fra luften – ukendt oprindelse.

Men først lidt om Cheminovas historie.
Firmaet blev stiftet af civilingeniør og kemiker Gunnar Andreasen (1914-1989).
Der blev etableret en fabrik i Gladsaxe kommune i 1938 på Sydmarken i Mørkhøj området. Dette blev til en lang strid med de lokale naboer og Gladsaxe kommune. Problemerne var omfattende, luftgener, syredampe trængte ind i folks stuer, kloak tæret væk, eksplosioner på fabrikken. Presset blev efterhånd for stort for Cheminova, og de besluttede at flytte til Sørup på en grund ude på landet, som det var dengang. Nemlig mellem den nuværende Kildedal og Måløv station. Det blev så Ballerup kommune, som fik alle problemerne med Cheminova. Men nok så vigtigt for Ledøje-Smørum (senere Egedal kommune) var, at kommunegrænsen ved Cheminova mellem Ballerup og Ledøje-Smørum er Frederikssundsbanen. Så Cheminova kunne ikke komme tættere på Smørum uden at ligge i Ledøje-Smørum kommune.

Ballerup kommune skulle snart få at mærke, at Cheminova var et ”gøge æg”. Allerede under 2. verdenskrig kom Cheminova i ilden. De var en del af sortbørshandel samt indirekte handel med den Tyske hær, som havde besat Danmark. Det resulterede i, at fabrikken i Gladsaxe blev saboteret først af modstandsgruppen Holger Danske i januar 1945 og igen af BOPA i februar 1945. Fabrikken i Sørup (Måløv) var under opførelse på daværende tidspunkt. Modstandsbevægelse i lokalområdet ved Sørup var ikke særlig godt organiseret og der blev kun foretaget meget få og små aktioner her (lidt ildspåsættelse). Som reelt ikke betød noget for byggeriet. Det private sidespor til jernbanen blev allerede åbnet i 1944.
Den første produktion startede i efteråret 1945. Ballerup kommune godkendte byggeriet og fabrikkens produktion allerede i juli 1944.  Det har de sikkert fortrudt mange gange siden. Men fabrikken gav selvfølgelig arbejde til en del mennesker og det har jo altid været populært blandt politikere.  I 1947 var hele fabrikken flyttet til Sørup (Måløv). Gladsaxe kunne ånde lettet op, men slap ikke for forureningen mange år frem.
En lidt mystisk ting var, at grundlæggeren Gunnar Andreasen forærede alle sine aktier til Aarhus Universitet i 1943/44.

Men problemer med lugtgener, giftudslip, både i luften og i Sørup rende og uheld (f.eks. eksplosioner) på fabrikken bragte igen Cheminova i konflikt med naboer og omgivelser. Ballerups sognerådsformand (senere borgmester) bragte problemerne med Cheminova op i et sognerådsmøde allerede i 1952. Men inden da havde Ballerup kommune haft mange sager kørende, også i retssystemet for at få Cheminova til at tage ansvar og stoppe forureningen. Men Cheminova brugte alle muligheder for at slippe uden om. Bestyrelsesformanden højesteretssagfører Leif Damborg har sikkert været til stor hjælp for firmaet. Desuden var lovgivningen slet ikke gearet til den slags sager på dette tidspunkt. Cheminova var dog klar over, at de næppe kunne blive i Sørup. Så de begyndte at etablere en fabrik i Harboøre fra 1951. Det var nok klogt, for i 1953 lykkedes det myndighederne langt om længe at få lukket fabrikken i Sørup (Måløv). Ejendommen i Sørup blev solgt til lampefabrikken LYFA i november 1954.
Dermed flyttede problemerne så til Harboøre.
Som det tidligere er nævnt var Aarhus Universitet ejer af Cheminova fra 1944. Det fortsatte til 2014 på trods af de mange forureningssager Cheminova forårsaget. Virksomheden ejes i dag af FMC Coporation, et Amerikansk firma. Det er stadig aktivt i Danmark med over 800 ansatte og i udlandet omkring 1200 ansatte i datterselskaber i mere end 30 lande. Omsætningen ligger over 5 milliarder kr. om året.
Cheminova har især produceret giftstoffer til brug i landbruget. F.eks. insektgifte (plantebeskyttelsesmidler).

Så det var ikke nogen rar nabo Smørum havde i Cheminova.
Og mange gårde i Smørum var faktisk ret tæt på Cheminova. Se bare på kortet. Cheminova er markeret med rød ring.

Kort fra Geodatastyrelsen (4 cm). Viser Smørum/Måløv område i 1969

Askebjerg, Tvillingegårde, Alpegård, Schæfergård, og så Smørumnedre og Smørum Vang områderne. Alpegård ca. 200 meter fra Cheminova og hvis vi går 1-1,5 km fra Cheminova, så er det meste af Smørum indenfor den radius.
Sørup Rende ses også i venstre hjørne lidt oppe. Den ender i Værebro å.

Der var 2 hovedgener fra Cheminova, der gik ind på Smørums område. Nemlig de luftbåren ting. Først og fremmest stanken. Men en måske endnu værre forurening var i vandet i Værebro å. Cheminova sendte nærmest u-renset spildevand fra produktionen ud i Sørup renden, som fortsætter ud i Værebro å. Værebro å udløber i Roskilde fjord.

Om de luftbårne gener fortælles det, men ikke nødvendigvis fra Smørum, blandt andet, at folk kastede op, når vinden bar den voldsomme stank indover folk. Nogle gartnere oplevede misvækst på deres marker. En fortalte om hud, der faldt af hans læber ved disse situationer. Faktisk blev Cheminova idømt en bøde på 10.000 kr. for disse sundhedsskadelig udslip. Men bødens størrelse var småting for Cheminova, som tjente rigtig mange penge. Så det havde ringe effekt på deres adfærd. Det skal nævnes, at stanken fra Cheminova nogle gange kunne mærkes helt i Ballerup 5 kilometer derfra og den var ikke rar. Det var som lugten af rådne æg og den hang i alt – tøjet, håret, tasker, osv. Ja selv pengesedler.

I 1947 blev en række lodsejere indkaldt til en vandforsyningsforretning. Det vil sige et møde om vand. I denne her forbindelse Cheminovas udledning af spildevand til Sørup rende som ender i Værebro å. Der blev blandt andet sendt stævning til Schæffergården, Toftekærgård samt 3 lodsejer i Smørumovre som havde jord ned til Sørup rende eller Værebro å. Ledøje-Smørum kommune var også med, samt Københavns Vandforsyning, som udvandt drikkevand i området ved Kildedal. Så Cheminovas forurening var også en udfordring for Ledøje-Smørum – især Smørum. Der kom dog ikke noget ud af mødet. Men klagerne over det forurenet vand i Værebro å fortsatte. I 1948 klagedes der over, at vandet i åen var så ringe, at landmændenes dyr ikke ville drikke af det. I 1948 nåede forureningen helt ud i Roskilde fjord. Her oplevede fiskerne, at de fisk de fangede, havde en grim afsmag og var ubrugelige til mad. Prøver af fiskene bekræftede fiskernes oplevelser. Cheminova benægtet deres ansvar, selvom de indrømmede, at der var udledt forurenet vand ud i åen. Men lovgivningen og myndighederne var slet ikke indrettet til den slags problemer. Så det gik meget langsomt med at få gjort noget ved det.

I sommeren 1951 oplevede folk omkring Værebro å, at fisk døde i uhyggeligt omfang. Det skønnedes at 12.000 fisk døde i løbet af et døgn. Endnu engang ville Cheminova ikke anerkende et ansvar og mente ikke, at det var fabrikken, der var årsagen.
Allerede i januar 1952 var den gal igen. Fiskene døde i Værebro å. Ål fangede i åen stank forfærdeligt ved tilberedning. Den var også gal med ål fangede ved Værebro Mølle (som ligger tæt ved åens udløb i Roskilde fjord). Landmændene kunne igen berette om, at deres dyr ikke ville drikke vandet fra Værebro å.

Cheminova blev ved med at kæmpe i mod og brugte alle klagemuligheder samt indlæg i pressen. Specielt direktør Gunnar Andreasen benægtede, at deres produkter var farlige og der var tale om en heksejagt mod virksomheden.
Klagerne fortsatte dog. F.eks. indgav gårdejer Peder Nielsen fra Askebjerg, Smørumnedre en klage over generne sammen med læge Kurt Mikkelsen fra Måløv. Andre fortalte, at den væmmelig lugt nåede helt frem til Søborg og Hellerup. Landmænd og gartnere fortalte om skader på deres afgrøder. Roetoppe visnede og væksten gik i stå. Kål- og rapsmarker blev ødelagt. Blomster i gartnerier opførte sig underligt helt op til 10 km fra Cheminova.
Efterhånden blev presset så stort på fiskeriministeren fra fiskeriforeninger, at der begyndte at ske noget mere, men det gik stadig langsomt. Cheminova kæmpede stadig i mod. Men var efterhånden godt klar over, at de ikke kunne fortsætte, som de havde gjort hidtil. Derfor havde de etableret en ny fabrik i Harboøre. Så der blev lukket for produktionen i Måløv i 1953 og grunden solgt til LYFA i 1954.
Og så skulle den sagen jo være slut. Men nej, sådan skulle det ikke helt gå.

Der blev stille omkring Cheminovas grund i Måløv og forureningen. Stanken ophørte.

Men så i løbet af 1970’erne blev myndighederne mere bevidste om forurening. Ballerup kommune vil gerne vide mere om Cheminova-grunden og spurgte Cheminovas direktør, hvor de eventuelt havde nedgravet produkter fra produktionen og forsøg. Det ville han ikke fortælle. Så militæret måtte med metaldetektorer gennemgå grunden.

Resultatet var foruroligende. Der var nedgravet tromler stort set på hele grunden.
Civilforsvaret blev bedt om at undersøge, hvad der var i jorden. De fandt hurtigt tromler, der var tæret og med tydelige udslip i jorden. Flere undersøgelse viste, at indholdet (giften) var sivet 18-20 meter ned i undergrunden. Da der var udvinding af drikkevand tæt på, blev der lavet en konstant afværgepumpning i 1980, for at hindre giften i sprede sig til grundvandet. Desværre vidste det sig, at det ikke kunne holde giften væk. Så Københavns Vandforsyning måtte lukke sine 15 vandboringer, hvorved omkring 0,3 millioner m3 drikkevand årligt gik tabt. I 1986 blev indviet et rensningsanlæg tæt ved Cheminova-grunden. Det renser alt det vand, som pumpes op af afværgepumpen, for derefter at lede det ud i Værebro å. Der pumpes store mængder vand op, for at holde foreningen tilbage. Det har kostet skatteborgerne mange penge. Vi taler om millioner kroner. Hvor længe det skal stå på, er der ingen der ved i dag.

Så man kan vist roligt sige, at Cheminova har sat et ubehageligt minde i vores lokalområde.

Hvis du gerne vil læse mere om denne sag, så kan det anbefales, at læse Byhornet nr. 3 i 2022 udgivet af Ballerup Historiske Forening. Hvis du ikke kender nogen, der har bladet, kan du læse artiklen på nettet (ligger som download i pdf-format):

Artikel i Byhornet nr. 3 i 2022 udgivet af Ballerup Historiske Forening

Efterskrift:

Jeg tog forbi Cheminova-området og fik set renseværket. Tog nogle billeder. Sådan ser der ud i dag 25-03-2023:

Opdateret 25-03-2023

Kilder:

Byhornet fra Ballerup Historiske Forening nr. 3 i november 2022 ”Cheminova – en miljøforurener i Måløv” af Jørgen Burchardt
https://edagsorden.regionh.dk/committee_1432/agenda_349400/documents/063ad796-01cf-450c-b4d3-6243de263da4.pdf  side 3
https://www.burchardt.name/wp-content/uploads/2022/01/Cheminova_en_generationsforureners_foerste_aar.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Cheminova

Fødevarepriser i 1967 og i 2023

Af Georg Strong

For at fortælle om historien – hvordan ting var for år tilbage, er kilder meget vigtige. Nogle gange viser kilderne sig på uventet steder.

Under oprydning i min kones ting, faldt jeg over nogle dagbøger og lignende fra hendes tid som spejder i Ballerup. Hun var rigtig god til at skrive mange ting ned. Så jeg stødte på nogle optegnelser over køb af fødevare til en spejdertur.
Priserne var også med. Så tænkte jeg, at det kunne være sjovt, at sammenligne priserne fra dengang med priserne i dag. Priserne fra spejderturen er fra oktober/november 1967 og nuværende priser fra SuperBrugsen (Smørumnedre) 17. marts 2023. Priser er angivet i kroner.

Bemærk, at mængder ikke er de nøjagtige fra spejderturen, hvis du skulle undre dig over det.

Vare:Pris 1967Pris 2023
500 g oksekød5,0044,59
5 kg kartofler2,8840,63
1 pose løg1,0015,00
1 pakke the1,2012,00
1 pakke kryddere0,9913,00
250 g smør1,1625,50
1 pose cornflakes2,2015,00
1 glas marmelade1,2414,95
1 liter mælk (sød)1,1514,25
½ liter piskefløde4,0026,50
1 sodavand0,50 3,00
1 pakke lakrids1,2020,95
1 sæk brænde5,0050,00

Tallene skal selvfølgelig tages med et vist forbehold, for det er ikke helt muligt, at sammenligne lige over. Blandt andet på grund af forskellige pakningsstørrelser og tilbud. Endelig er priserne i øjeblikket noget atypiske på grund af den voldsomme inflation.
Men det er lidt interessant med de forskydninger i priserne, der er opstået over årene. Stigningen i procent for de forskellige vare er ikke ens.

Ifølge DA var timelønnen for en arbejder i 1967 kr. 10,85.
Ifølge Danmarks Statistik var en standard timeløn i 2021 kr. 211,42.

Opdateret 19-03-2023

Lokalradio – Radio 83

Af Georg Strong

I Smørum har der været en lokalradio. Den hed ”Radio 83”, og holdt til på Smørum gl. Skole på 1. sal. Der var 2 rum. Et studie og et teknik-rum. De 2 lokaler bliver i dag brugt af Ledøje-Smørum Historisk Forening og Smørum Lokalarkiv.  Der er stadig små minder fra lokalradioen. F.eks. er glasruden mellem de 2 lokaler der stadig og en label med Studie på døren:

I 1983 blev der lavet en lov om lokalradioer, hvilket åbnede muligheden for at lave lokalradio i Smørum. Der blev dog ikke givet tilladelse til reklamer i lokalradioerne. Dette gjorde, at økonomien omkring lokalradioerne blev meget stram. F.eks. skulle der betales afgift, hvis der blev spillet musik i lokalradioen. Men indtægter var der ikke mange af.
Fra 1988 blev det tilladt lokalradioerne at sende reklamer. I begyndelsen af 2009 var der 326 lokalradioer med sendetilladelse.
Det er meget småt med kilder om ”Radio 83”. I oversigten fra IT & Telestyrelsen fremgår ”Radio 83” ikke længere. Så den må være ophørt før 2002.


Jeg har talt med en af dem, som var med til at lave Radio 83. Han hedder Michael Jensen og bosat i Smørumnedre. Han var frivillig på Radio 83 en kortere periode i midt 80’erne.
Michael fortæller, at han var teknikker på de udsendelser, han deltog i. Radioen holdt til på 1. sal i 2 mindre lokaler på første sal, der vender ud mod Smørum Bygade. Lokalerne bestod af en lille aflangt lokale og et lidt større firkantet lokale. Mellem lokalerne var der en glasrude, så teknikker og studieværter kunne se hinanden. De lille lokale udgjorde studiet, og det lidt større lokal var teknik-rum. I teknikrummet var udstyr til at afvikle udsendelserne med. Det var primært amatørudstyr, men der var en pladespiller, som formentlig stammede fra DR (kasseret udstyr).
Så vidt Michael husker, havde radioen egen sender, som var placeret på taget.


Radio 83 var først og fremmest en tale-radio, som f.eks. DR’s P1. Michael ville gerne lave blandet radio, med indslag og musik. Så i samarbejde med 2 andre fra radioen, blev et program lavet tirsdag aften, hvor der blev spillet musik og læst pressemeddelelser fra aviser op. De 2 andre var i studiet og Michael sad i teknikken. Programmet varede 2 timer.

Michael i teknikrum set igennem glasruden fra studiet

For at få bedre mulighed for at spille musik, kontaktede Michael og holdet pladeselskaber, for få dem til at sende plader, som Radio 83 måtte spille uden afgift. Det lykkedes også at få nogle få pladeselskaber til at gøre dette.

Der blev også lavet et lørdagsprogram, hvor lytterne kunne ringe ind og ønske en plade. Radioen havde fået Toms som sponsor, hvilket gav lidt flere muligheder. Der blev spillet Guantanamera, som bliver brugt i Toms karameller sangen.

Der var en del udfordringer med at lave den slags programmer, så Michael valgte af forlade radioen, for at lave radio bl.a. for Kanal 25 (lokal TV i Taastrup), Kanal 2 (med løn) og Roskilde frekvensen (lokalradio).

Som et kuriosum kan nævnes, at Anders Breinholt har været på Radio 83 i 1989 (har han fortalt til Billedbladet og Berlingske Tidende).

Hvis nogen ved mere om Radio 83, så skriv endelig
og fortæl hvad du ved.
Så kan dette indlæg beriges med flere informationer.

Skriv til: webmaster@lshist.dk

Opdateret 23-02-2023

Julegaveidé – vikingesmykket

Savner du en idé til en julegave?

Måske et vikingesmykke kunne være svaret.

Læs mere om det, og hvordan du kan købe det ved at klikke her vikingesmykket.

 

Opdateret 30-11-2022

Bautastenene har nu fået info-tavle

Af Georg Strong

Onsdag den 26. oktober 2022, klokken 15:30 blev der holdt en lille indvielse af info-tavlen ved bautastenene ved Gyvelåsen/Gryti 6 på stien mellem Råbroparken og Gyvelåsen.

Til de fremmødte var juice og snacks.
1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen var også tilstede.
Charlotte fortalte om den rigdom at fund, der er gjort i dette område. Der har levet mennesker her i rigtige mange af år, hvilket udgravninger har påvist. Hvilket gør stedet af historisk betydning. Bo fortalte om anlæggelsen af det lille anlæg og tankerne omkring området. F.eks. at regnvand ikke ledes i kloakken men håndteres ved nedsivning. Han fortalte også, at der hvor bautasten ikke længere findes, men kan påvises, at de har været der, er det markeret med en rund stenplade.
Der var mødt en del mennesker om, for at være med til denne markering.

Ved at klikke på bautasten, får du en side med flere links med information om bautastenen.
Tekst på info-tavlen kan du læse ved klik på info-tavle.

Her lidt billeder fra indvielsen

 

Opdateret 28-10-2022

Selvstændighed og frihedskamp i Ledøje-Smørum

Af Georg Strong

Lysten til selvstændighed og frihed har igennem århundrede været stærk i Ledøje-Smørum området.
Viljen til modstand har været tilstede igennem årene, når nogen forsøgte at tage selvstændigheden eller friheden fra befolkningen.

F.eks. rejste bønderne sig til modstand mod Svenskernes besættelse af området sidst i 1650-erne. Det endte i det berømte Svenske Slag i Smørumnedre, hvor 10 Svenske soldater blev dræbt af de rasende bønder. Vold og plyndringer var blevet formeget for bønderne. Men der har formentlig været en lignede aktion i Hove også. Igen rettet mod den Svenske besættelsesmagt.

I 1700-tallet opstod stor uenighed omkring Værebro Mølle. Bønderne mente, at mølleren opstemte vandet for meget, så deres jorde blev oversvømmet. Selvom myndighederne prøvede at få en ordning, var bønderne ikke tilfredse. Det endte med, at bønder i 1739 i stort tal gik til Værebro Mølle, og forlangte af mølleren at opstemningen skulle fjernes. Da mølleren ikke gik med på det, ødelagde bønderne dæmningen, hvilket forårsagede store skader på møllesystemet. Efterfølgende faldt domme over bønderne for deres selvtægt. De blev dog mildnet en hel del, da de lokale godsejere ikke ønskede, at “deres” bønder skulle være væk fra arbejdet, og dermed lægge mange gårde øde og uden indtægt. Andre støttede også bønderne, da de ikke havde helt uret i deres klage over møllerens aktiviteter.

I 1830 var den gal igen. Der blev lavet om i lovene om fattighjælp. Den havde tidligere været frivillig, men nu skulle alle bønder betale til fattighjælpen. Det ville bønderne ikke. Fogeden mødte om med politi, vor at lave udlæg hos bønderne. Men bønderne optrådte så truende, at fogeden og politiet måtte trække sig. Til sidst valgte myndighederne at sætte hæren ind i form at husarer. Dette kunne bønderne ikke klare sig imod, og de måtte overgive sig. Efterfølgende blev flere dømt ret hårde straffe, men igen hjalp lokale myndighedspersoner (pastor Bindesbøll og birkedommeren) med at mildne straffene. Men bønderne slap ikke for at betale til fattighjælpen.

Men nok en gang skulle Ledøje-Smørum borgerne på barrikaderne. Nemlig i 1973/74 da regering og folketing lavede en omlægning af kommunerne, så der skulle være færre af dem men større. Det blev besluttet, at Ledøje-Smørum kommune skulle lægges sammen med Ballerup kommune.
Det var et stort flertal af borgerne i Ledøje-Smørum ikke enige i. De startede en protestbevægelse, og en række aktiviteter, for at få omgjort den beslutning. Nok en gang kom kræfter udenfor Ledøje-Smørum borgerne til hjælp. Det lykkedes faktisk at få et flertal i folketinget til at ændre beslutningen, og Ledøje-Smørum kommune fik lov til at bestå.
Hvis du kommer til at tale men nogen, som boede i Ledøje-Smørum kommune i 1973/74, så kan de fortælle dig mange ting om den kamp. F.eks. stoppede man bilerne, når de kørte ind i Ledøje-Smørum. Nærmest som om der var en grænse. Men selvfølgelig på helt fredelig vis.


10 år efter den “opstand”, udgav Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv sammen med Ledøje-Smørum kommune en lille folder, som fortæller historien og den “sidste opstand” i lokalområdet Ledøje-Smørum.
Folderen kan du læse ved at klikke på “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Kilder:
Bogen “Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie
Folderen: “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Opdateret 13-04-2023

Page 1 of 5

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén