Kategori: Lokalhistorie Page 1 of 4

Julegaveidé – vikingesmykket

Savner du en idé til en julegave?

Måske et vikingesmykke kunne være svaret.

Læs mere om det, og hvordan du kan købe det ved at klikke her vikingesmykket.

 

Opdateret 30-11-2022

Bautastenene har nu fået info-tavle

Af Georg Strong

Onsdag den 26. oktober 2022, klokken 15:30 blev der holdt en lille indvielse af info-tavlen ved bautastenene ved Gyvelåsen/Gryti 6 på stien mellem Råbroparken og Gyvelåsen.

Til de fremmødte var juice og snacks.
1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen var også tilstede.
Charlotte fortalte om den rigdom at fund, der er gjort i dette område. Der har levet mennesker her i rigtige mange af år, hvilket udgravninger har påvist. Hvilket gør stedet af historisk betydning. Bo fortalte om anlæggelsen af det lille anlæg og tankerne omkring området. F.eks. at regnvand ikke ledes i kloakken men håndteres ved nedsivning. Han fortalte også, at der hvor bautasten ikke længere findes, men kan påvises, at de har været der, er det markeret med en rund stenplade.
Der var mødt en del mennesker om, for at være med til denne markering.

Ved at klikke på bautasten, får du en side med flere links med information om bautastenen.
Tekst på info-tavlen kan du læse ved klik på info-tavle.

Her lidt billeder fra indvielsen

 

Opdateret 28-10-2022

Selvstændighed og frihedskamp i Ledøje-Smørum

Af Georg Strong

Lysten til selvstændighed og frihed har igennem århundrede været stærk i Ledøje-Smørum området.
Viljen til modstand har været tilstede igennem årene, når nogen forsøgte at tage selvstændigheden eller friheden fra befolkningen.

F.eks. rejste bønderne sig til modstand mod Svenskernes besættelse af området sidst i 1650-erne. Det endte i det berømte Svenske Slag i Smørumnedre, hvor 10 Svenske soldater blev dræbt af de rasende bønder. Vold og plyndringer var blevet formeget for bønderne. Men der har formentlig været en lignede aktion i Hove også. Igen rettet mod den Svenske besættelsesmagt.

I 1700-tallet opstod stor uenighed omkring Værebro Mølle. Bønderne mente, at mølleren opstemte vandet for meget, så deres jorde blev oversvømmet. Selvom myndighederne prøvede at få en ordning, var bønderne ikke tilfredse. Det endte med, at bønder i 1739 i stort tal gik til Værebro Mølle, og forlangte af mølleren at opstemningen skulle fjernes. Da mølleren ikke gik med på det, ødelagde bønderne dæmningen, hvilket forårsagede store skader på møllesystemet. Efterfølgende faldt domme over bønderne for deres selvtægt. De blev dog mildnet en hel del, da de lokale godsejere ikke ønskede, at “deres” bønder skulle være væk fra arbejdet, og dermed lægge mange gårde øde og uden indtægt. Andre støttede også bønderne, da de ikke havde helt uret i deres klage over møllerens aktiviteter.

I 1830 var den gal igen. Der blev lavet om i lovene om fattighjælp. Den havde tidligere været frivillig, men nu skulle alle bønder betale til fattighjælpen. Det ville bønderne ikke. Fogeden mødte om med politi, vor at lave udlæg hos bønderne. Men bønderne optrådte så truende, at fogeden og politiet måtte trække sig. Til sidst valgte myndighederne at sætte hæren ind i form at husarer. Dette kunne bønderne ikke klare sig imod, og de måtte overgive sig. Efterfølgende blev flere dømt ret hårde straffe, men igen hjalp lokale myndighedspersoner (pastor Bindesbøll og birkedommeren) med at mildne straffene. Men bønderne slap ikke for at betale til fattighjælpen.

Men nok en gang skulle Ledøje-Smørum borgerne på barrikaderne. Nemlig i 1973/74 da regering og folketing lavede en omlægning af kommunerne, så der skulle være færre af dem men større. Det blev besluttet, at Ledøje-Smørum kommune skulle lægges sammen med Ballerup kommune.
Det var et stort flertal af borgerne i Ledøje-Smørum ikke enige i. De startede en protestbevægelse, og en række aktiviteter, for at få omgjort den beslutning. Nok en gang kom kræfter udenfor Ledøje-Smørum borgerne til hjælp. Det lykkedes faktisk at få et flertal i folketinget til at ændre beslutningen, og Ledøje-Smørum kommune fik lov til at bestå.
Hvis du kommer til at tale men nogen, som boede i Ledøje-Smørum kommune i 1973/74, så kan de fortælle dig mange ting om den kamp. F.eks. stoppede man bilerne, når de kørte ind i Ledøje-Smørum. Nærmest som om der var en grænse. Men selvfølgelig på helt fredelig vis.
10 år efter den “opstand”, udgav Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv sammen med Ledøje-Smørum kommune en lille folder, som fortæller historien og den “sidste opstand” i lokalområdet Ledøje-Smørum.
Folderen kan du læse ved at klikke på “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Kilder:
Bogen “Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie
Folderen: “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Opdateret 18-10-2022

Bautastenene ved Dyvelåsen får info-tavle

Vær med til at markere Bautastenene ved Dyvelåsen


Torsdag d. 27. oktober 2022
klokken 15:30

indvier 1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen det nye anlæg med de bevarede Bautasten langs med gang- og cykelstien ved Gryti 6.
Der bliver serveret en lille forfriskning.

Billede fra udgravningen af Bautastenene

Egedal kommunes omtale af arrangementet kan du læse Kom og byd Bautastenen velkommen ved Dyvelåsen.

Du kan læse mere om Bautastenene ved Dyvelåsen her, hvor tidligere borgmester Jens Jørgen Nygaard har skrevet om dem på denne hjemmeside.

Kroppedal museum har også lavet en rapport om Bautastene i forbindelse en udgravning på stedet. Den kan du læse ved at klikke på Kroppedal museum om Bautastenen.

Opdateret 22.10.2022

Museumshaven er blevet frisket op

Af Georg Strong

Museumshaven ved Smørum gamle Skole blev frisket op i løbet af 2021/2022. Den skulle gerne være fin til Historisk Forenings 50 års jubilæum 9. juni 2022.

Undervejs i forløbet tog jeg lidt billeder. Dem kan du se i det efterfølgende.

10. september 2021:

Muren er blevet pudset op.

23. november 2021:

Der er ryddet en smule op i bedene.

27. december 2021:

Vinteren har pakket haven ind i sne, men ellers intet nyt.

12. maj 2022:

Der er kommet et frugttræ i cirklen. Det skulle være et ananasæbletræ.

2. juni 2022:

Nye planter og haven renset for ukrudt.

7. juni 2022:

Haven har fået et solur (formandens fortjeneste). Haven er klar til jubilæum i Historisk Forening.

26. juli 2022:

De 2 bøgetræer, som Historisk Forening fik i jubilæumsgave, er nu plantet. Bemærk også det fine bord/bænk.


Som lidt nostalgi er her nogle få billeder tilbage i tiden:

1990:

1983:

Opdateret 11-08-2022

QR-ruten om Jonstrup Seminariet

Af Georg Strong

Læreseminariet i Jonstrup kan nu opleves på en QR-rute, blandt de gamle bygninger, som stadig eksisterer, men ikke anvendes til seminarium længere. Bygningerne indeholder i dag Egeskolen (Furesø kommune).
QR-ruten blev indviet 9. juni 2022.
Jeg har prøvet turen, og den er ganske sjov. Faktisk kan den også gås igennem med børn, da der er lidt udfordring med at finde de i alt 10 QR-kode-skilte. Så der kan godt går lidt sport i, at finde disse skilte.

Skolelærere har der selvfølgelig også været mange af i Ledøje-Smørum. Så derfor er historien om Jonstrup Seminarium også interessant for vores lokalområde.
Jonstrup Seminarium går helt tilbage til 1808, hvor det blev oprettet på en gammel klædefabrik, der lå på stedet.

Jonstrup seminarium 1850 maleri. Foto: Wikipedia

Det var helt ude på landet, da seminariet blev startet.

I 1940 så det sådan ud på et luftfoto:

Jonstrup Seminarium – luftfoto 1940. Foto fra Wikipedia

Men prøv selv at gå turen. Det hele foregår udendørs, og er ganske gratis.
Ved indgangen hænger en oversigt, som fortæller, hvor de forskellige QR-skilte er.

QR-rute på Jonstrup seminarium. Foto Georg Strong

Der kan parkeres på p-pladsen ved REMA 1000 lige overfor seminaret.

God tur og jagt på skiltene. Og bliv lidt klogere på Jonstrup seminarium.

Husk mobiltelefon, der kan læse QR-koder (det kan de stort set allesammen).
Når du kommer hjem fra turen, kan du læse endnu mere om Jonstrup Seminarium, hvis du har mod på det, ved at klikke på dette link:
Jonstrup Seminarium bygningerne

Kilder:

https://da.wikipedia.org

lex.dk

Opdateret 17-07-2022

Svenske Slaget – historien bag

Af Georg Strong

Svenske Slaget – hvad handler det egentlig om?

Hvert år i maj måned bliver der i Smørumnedre holdt et større arrangement til markering af Svenske Slaget. Egedal kommune og en række foreninger og frivillige står for det praktiske omkring arrangementet. Det er meget festligt og underholdende. Men der er sikkert en del, som ikke helt ved, hvad baggrunden for dette store arrangement er.

Svenske Slaget lyder jo voldsomt. Man kommer straks til at tænke på 2 hære, som udkæmper et drabeligt slag. Men sådan var virkeligheden ikke – langt fra. 10 Svenske soldater blev dræbt af de lokale bønder. Men det var i sig selv også en voldsom begivenhed. Med lidt god vilje kan det vel kaldes for en træfning.

Men lad os ridse baggrunden op for denne træfning.

Optakten til krigen hvori Svenske Slaget indgår

Danmark og Sverige har udkæmpet mange krige. I 1645 tabte Danmark en af de krige, og der blev indgået en fredsaftale i Brömsebro (grænsested i Blekinge hvor Danmark og Sverige have grænse på daværende tidspunkt), hvor Danmark måtte afstå Halland, Gotland og Øsel. Krigen var egentlig udløst af at Danmark hævet tolden i Øresund. Dette var mange lande vrede over, og Sverige angreb Danmark og vandt. Christian 4. var ikke særlig heldig, når det kom til krig.
Danmark var selvfølgelig meget utilfreds med det resultat. Danmarks Frederik 3. valgte i 1657 at angribe Svenskerne i Nordtyskland. Den Svenske konge Karl Gustav var lykkelig for angrebet, for så kunne kan forlade sit felttog i Tyskland, som gik mindre godt. Hurtigt var Jylland besat af Svenskerne, også gik Svenskerne over isen til Fyn og derefter igen over isen til Sjælland. Det har de fleste Danskere hørt om i skolen. Desværre udnyttede Danskerne ikke en oplagt mulighed for sejre. Karl Gustav kom nemlig over isen med få folk, og isen brød op lige efter. Her kunne Danskerne have nedkæmpet Karl Gustav og taget ham til fange. Men der gik panik i Danskerne, og der blev indgået Roskildefreden. Her mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm (som senere kæmpede sig fri og tilbage til Danmark). Men freden holdt kun få måneder. Karl Gustav fortrød og lod sine tropper landsætte i Korsør og gik mod København. Heldigvis for Danmark lykkedes det at forsvare København, blandt andet med hjælp fra andre nationer (Jylland og Fyn blev “befriet” af Polske og Brandenburgske styrker (men civilbefolkning led voldsomt under plyndringer fra disse styrker)). Købehavn fik hjælp fra Nederlandene af en hjælpeflåde. De var nemlig ikke interesseret i, at Svenskerne fik fuld kontrol over Øresund. I 1660 blev Roskildefreden stadfæstet igen. Men Danmark mistede Skåne, Halland, Blekinge, men ikke Bornholm.
Men under Svenskernes belejring af København, gik det voldsomt ud over området udenfor København, som helt var overladt i Svenskernes vold. Og hertil hører Smørumnedre.

Lokalbefolkningen lider

Der er flere fortællinger om Svenske soldaters hærgen i Ledøje og Smørum. De plyndrede gårdene. Hvis folk gjorde modstand, kunne de nemt blive behandlet meget hårdhændet. Mishandling, voldtægt, ja endda mord kunne bønderne blive udsat for. Så de søgte ofte bort fra deres hjem, og søgte ly i moser og krat eller skov, for ikke at blive udsat for overlast, når de Svenske soldater viste sig. Soldaterne kunne også finde på at rive gårdene ned. Nogle gårdes materialer blev så brugt til Svenske soldaters indkvartering andre steder. Typisk i Brønshøj, hvor den Svenske hovedstyrke lå. I Nybølle gik det særlig hårdt for sig, da bønderne der gjorde ekstra modstand. I den lille by Rombe blev alle gårdene ødelagt, og byen blev aldrig genopført. Mange andre steder i landet gik det også hårdt for sig. På Ballerup museum kan man se en lille udstilling om soldaternes hærgen.

Svenske soldater plyndre Ballerup præstegård. Ballerup museum. Foto Georg Strong


Du kan på dette link “Krigene gik hårdt udover befolkningen“, læse en beretning fra 5 bønder på Langeland, der oplevede Svenske soldaters hærgen.

Bønderne tager affære

Men en meget alvorlig ting ved plyndringer var, at soldaterne også stjal sædekornet. Derved mistede bønderne muligheden for at kunne dyrke korn, og derved brødføde sig. Så til sidst blev det for meget for bønderne i Smørum. De kaldte sammen til modstand ved klokkeringning og bavn (bål). Smørum bønderne fik hjælp af bønder fra Sørup og Måløv, som også var plaget af soldaternes fremfærd. Bønderne gik så til Skebjerggård (den lå på den nuværende Smørumnedrevej i den ende, hvor vejen møder Kirkevangen. Kilderne er ikke helt enige, om det var ved nr. 1 eller nr. 2 på Smørumnedrevej), hvor de Svenske soldater holdt til.

Kort fra MapNall. Smørumnedre 2022.

I ly af natten og medens Svenskerne sov, angreb bønderne. Der lykkedes det bønderne at dræbe 10 soldaterne. De begravede dem på Ormehede, det som også kaldtes Søndre Udmark, et stykke udenfor Smørumnedre.

Museet på Smørum Gl. Skole i Smørumovre har en mindre udstilling om Svenske Slaget. Her er også nogle små modeller, der beskriver hændelsen.

Bønderne begraver de døde Svenske soldater. Smørum Museum. Foto Georg Strong

Graven blev fundet i 1912 i forbindelse med grusgravning. National museet blev tilkaldt, og forestod en udgravning. De 10 skeletter bar tydelig spor af kamp. Til minde om denne begivenhed, blev Svenskestenen rejst, hvor skeletterne blev fundet.

Svenskestenen i Smørumnedre 2022. Foto Georg Strong

Skeletterne blev i øvrigt lagt tilbage i graven. Svenskestenen kan i dag ses på Skebjergvej ved fodgængerovergangen (sti til Ledøje). Der er lidt uklarhed om, hvornår denne hændelse fandt sted. De seneste undersøgelser sætter tiden til starten af 1658.
Med til historien skal nævnes, at de Svenske soldater (som ikke nødvendigvis var Svensker, men kan have været lejesoldater), var marodører – dvs. deserteret soldater eller soldater, der ikke længere er tilknyttet hæren. Så der var ikke tale om et rigtigt “slag” med den Svenske hær. Men det bliver historien jo ikke ringere af. Den har fundet sted, og i en meget barsk tid for de Danske bønder.

Faktisk var der også en hændelse i Hove, hvor bønderne angreb Svenske soldater – marodører. Der er fortællinger om, at der i midten af 1800-tallet blev fundet skeletter ved Flintebjergrenden, der kunne være fra denne begivenhed.

Du kan læse lidt flere detaljer om Svenske Slaget på dette link:
NK Svenskestenen.

Kilder
Egedal kommune
bogen “Glimt af ledøje og Smørums tusindårige histore”
Bogen “kjersgaards danmarks historie 2”
Bogen “historiske optegnelser om ledøje-smørum sogne”
bogen “fra fæstebonde til selveje”
https://historielab.dk

Opdateret 02-08-2022

En hjælpende hånd til Svenske Slaget

Ledøje-Smørum Historisk Forening

Deltagelse i

Svenske Slaget 22. maj 2022

Kære alle medlemmer.

Jeg skal herved anmode om jeres hjælp til at gøre vores deltagelse til et godt udstillingsvindue for Historisk Forening, herunder gerne hverve nye medlemmer.

Vi modtager gerne ideer og forslag til både at bevare vores nuværende tilslutning, samt videreudvikle os, herunder vores deltagelse i Svenske Slaget.

For at være på forkant skal jeg anmode om nogle varme hænder.

Følgende vil der være behov for dagen igennem kl. 08.00 – 16.00

Det vil ikke være påkrævet at deltage i hele dagens forløb, men f. eks. enten formiddag eller eftermiddag eller er par timer.

Historisk Forening har brug for bagning af 4 bradepandekager, som vi skal bidrage med på festpladsen.

Lørdag d. 21. maj eftermiddag kl. 14.00 ophænges malerierne fra Svenske Slaget i

Kulturhusets store sal. 2 hjælpere vil være fint.

Der udleveres navneskilte til alle Historisk Forenings hjælpere, som anvendes som dokumentation ved udlevering af det tildelte, samt som PR.

Fra kl. 08.00 den 22.5 vil der være morgenbord for alle frivillige.

Der vil blive udleveret 1 spise- og drikkevarebillet til hjælpere i Historisk Forening.

Derpå starter opsætning af vores telt. Her skal der min. bruges 4 personer gerne 6 stk.

Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen

Herefter klargøres hele teltet med det medbragte historiske materiale, herunder materialer til vores aktiviteter: 1)fremstilling af Prangerpunge og 2)Møntslagning, 3)Savning af brænde med Skovsav til brug for en Palisade, samt 4)Historisk Guide i teltet.

Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen

Kl.11.30 skal det hele være klar.

Kl.12.00 – 16.00 under hele Svenske Slagets forløb skal der være min. 1 voksen, gerne 2, ved hver af de omtalte aktiviteter, herunder mulighed for afløsning.

Kl. 16.00 hjælper alle med at pakke sammen.

Jeg har hørt, at såfremt der er rester på fadøl fustagerne, er hjælp Ok for tømning.

Giv gerne til kende dit fulde navn, hvad du gerne vil hjælpe med og i hvor lang tid. Senest den 2. maj til lineludvigsen@hotmail.com. Tilmelding kan også ske på opslag til et af vores arrangementer (5.3, 10.3 eller 5.4).

Der vil tilgå en oversigt over de frivilliges arbejdsopgaver/tider. 

På forhånd tak til alle.
Venligst
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand

Opdateret 25-02-2022

Ryttergården i Smørumnedre væk

Af Georg Strong

Så skete det. Nedrivningen af ryttergården i Smørumnedre begyndte 17. januar 2022.
Så det tilfældigvis, da jeg kom forbi.
Kom så forbi igen 18. januar 2022 og fik taget et par billeder. Der er ikke meget tilbage nu.

 

Ryttergården har en lang historie i Smørumnedre. Oprindelig var det en fæstegård under kronen, og hed dengang “Storegården”. Men kronen valgte at mageskifte med Edelgave gods. Edelgave havde to gårde i Ganløse, som passede kronen bedre. Så de 2 to gårde blev mageskiftet med “Storegården og “Kildebakkegård”. Derved kom “Storegården” under Edelgave som fæstegård. Navnet “Storegården” kommer af, at jordtilliggende til gården svarede til 2 bøndergårde.

Ejerlavkort 1808-1856. Ryttergården markeret med rød cirkel:


Edelgave gods behandlede ikke gårdfæsterne særlig godt. Der blev anlagt sag mod Edelgave gods af gårdfæsterne, som de vandt. “Storegården” blev frikøbt fra Edelgave gods i 1797 af Lars Pedersen. Ryttergården var i rigtig mange år i den samme slægts ejerskab.

Med nedrivningen af Ryttergården er endnu et pejlemærke fra Smørumnedres historie forsvundet. Lidt vemodigt. Min søn har været spejder, som holdt til på Ryttergården. Om nedrivningen er godt eller skidt, kan man have forskellige meninger om. Men hver gang en historisk bygning forsvinder fra et gammelt landsbymiljø, ændre stedet og området karakter. Vores fortid bliver mindre synligt i bymiljøet.

Der blev drevet landbrug fra Ryttergården i mange år. Her et luftfoto af Ryttergården fra 1950:

Luftfoto Ryttergården af Sylvest Jensen Luftfoto fra 1950

Lad mig slutte med et billede af Ryttergården, medens den stadig var fin.

Ryttergården i Smørumnedre. Foto Egedal arkiver og museum

Kilder:

Bogen “Fra fæstebonde til selveje” skrevet af N.O.Riis-nielsen og udgivet af ledøje-smørum Historisk forening og arkiv 1991

Opdateret 19-01-2022

Uden en varm stue – kulde førhen

Af Georg Strong

Vinteren kom til Danmark op til jul 2021.
Sne og kulde i høj solskin og blå himmel. Totter af rimfrost tåge.
Et fantastisk landskab viste sig i Ledøje-Smørum.
På en vandretur fra Smørumnedre til Smørumovre faldt mit blik
på gravhøjene, som kan ses fra Kirkevangen (Ørkenhøj, Bavnehøj, og
lidt ude i horisonten Maglehøj og Kong Svends høj.

De var selvfølgelig smukke i sneen og solskinnet. Men det var koldt, selvom solen skinnede.
Så jeg kom til at tænke på, hvordan det mon har været, når mennesker
skulle klare sig i kulde og frost i gamle dage. I dag har vi opvarmede huse,
varme i bilen, varme i den offentlige transport, osv.

Det er selvfølgelig svært at sige noget helt præcist om fortiden, specielt når
vi er tilbage i stenalderen. Men der er heldigvis materiale, som kan belyse visse aspekter. Gravhøjene jeg så, er tilbage fra en periode i bondestenalder til bronzealder.
Så vi er næsten 6000 år tilbage i tiden. Iskerner fra Grønlands indlandsis kan fortælle om klimaet langt tilbage i tiden. Derfor er det muligt, at sige noget generelt om klima/temperatur tilbage i tiden, selvom der ikke har været egentlige målinger længere en 150 år tilbage.

I bondestenalderen, hvor f.eks. Bavnehøj regnes fra, har den generelle temperatur været 2-3 grader højere end i dag. Der har selvfølgelig været forskelle over årene, ligesom vi oplever nu om stunder med nogle år kolde vintre og andre milde vintre.
Så jeg tænker, at mennesker i gravhøjenes tid har haft et mildere klima end i dag. Men kulde med frost og sne har de formentlig skulle leve med fra tid til anden.
Med koldt vejr kræves beklædning af en slags, for ikke at fryse ihjel. Der er meget få fund, som kan belyse det. Men et mosefund fra Als har givet et fingerpeg. Skind, læder og plantefiber har været brugt til at lave beklædning med. Fundet af manden Ötzi i alperne, kan give lidt mere viden. Han
er dateret til samme periode. Han havde benvarmere af skind, og et lændeklæde af læder. På overkroppen en kofte af skind. En kappe over skulderen af flettet græs. Bjørneskind til en hue. På fødderne en slags sko af læder og foret med græs.

Voldsomt varmt kan det nemme have været, men har nok kunne holde den værste kulde væk fra kroppen. Men at færdes udendørs i koldt vejr, har formentlig ikke været nogen fornøjelse.
Heldigvis for menneskene i bondestenalderen, kunne de bygge huse. Det var trækonstruktioner. En aflang bygning med tag. Vægge af pileflet og lerklinet. Husene har kunne været af ganske pæn størrelse. Der har formentlig boet flere sammen i et hus. Det har givet læ for vind og vejr. Et ildsted har sikkert
hjulpet på varmen. Men næppe hvad vi vil kalde for et varmt indeklima.


Museet Kroppedal har lavet udgravninger af den slags huse i forbindelse med Frederikssundsvejens anlæggelse. Du kan se lidt mere her Kroppedal udgravning.

Hvis du vil vide mere om klima tilbage i tiden, kan du læse mere her (Jordens klimahistorie).

Men min tur fortsætter videre og op forbi Smørum kirke.


En pudsig lille detalje for mit vedkommende er, da jeg ser kirken fra vest, går det op for mig, at kirken danner et kors. Jeg er kommet forbi der mange gange, så det er morsomt, at det først nu går op for mig.
Men det var ikke det, som jeg ville fortælle om. Smørum kirke er fra ca. 1170. Dvs. middelalderen.
Hvordan mon klimaet var dengang?
Der er ikke voldsom mange kilder, som kan belyse det, men dog flere end fra bondestenalderen.
F.eks. har Tycho Brahe lavet en meteorologisk dagbog på Hven i årene 1582-1597. Thomas Bartholin den Ældre har i 1671 lavet en meteorologisk dagbog og Ziegenbalgs noget lignende i årene 1745-1748. Fra 1751 blev startet en slags meteorologiske observationer daglige, men ikke med særlig god pålidelighed.
Generelt må siges, at klimaet i middelalderen var næsten som i nutiden. Der tales om middelaldervarmen fra 1100-1400, men der er næppe tale om temperaturer meget højere end i dag. Det samme gælder for den ”lille istid”, som toppede i 1600-tallet. De fleste har hørt om den Svenske hærs overgang over isen i 1658 fra Fyn til Sjælland. Så man kunne godt tro, at det har været meget koldt i den ”lille istid”. Men der har nærmere været tale om nogle meget kolde vintre. F.eks. som også skete i 1940’erne.
En anden faktor omkring klima i middelalderen er tørke og megen regn. Det har skabt en alvorlig situation i fødevareproduktionen. Tørke eller megen regn i længere tid, kan ødelægge høsten og skabe mangel på mad. Der er flere kilder, som sandsynliggør, at det har skabt store problemer mange gange i løbet af middelalderen.
Meget regn, og specielt i længere perioder, må have været en stor udfordring. Afgrøder bliver ødelagt. Markerne er meget svære at dyrke under våde perioder. Korn kan være svært at holde tørt. Det samme kunne gælde brænde.
Den Danske historiske forening har lavet en flot afhandling af klimaet og hungersnød i middelalderen. Den kan du læse her ”Klima og hungersnød i middelalderen”.

Desuden har beklædningen ikke været særlig god, så risikoen for at blive våd i længere tid har været oplagt. Dette kunne igen føre til sygdom, og problemer med at holde varmen.

Desværre vides ikke meget om den almindelige befolknings beklædning. Men lidt fund kan give en ide. F.eks. Bocksten-fundet i Halland, hvor en person med fuld beklædning blev fundet i en mose. Beklædningen er fra midten af 1300-tallet. En stor kappe, knælang kjortel, et læderbælte, lange bukser (hoser), lædersko og en hætte. Beklædningen var af vadmel (fåreuld). De forskellige del var formentlig farvet i hver sin farve. Måske har der været undertøj af hørlærred, men det forgår nemt, da det er lavet af plantefiber.
Den ydre beklædning var som nævnt vadmel. Uld er vandafvisende til en vis grad og varmt. Det har givet været en fordel i vådt eller køligt vejr.

I Sydvestgrønland ved Herjolfsnæs er også fundet nogle dragter fra 1300-tallets Nordboere. Lavet i uld.
Bønderne har i mange perioder været så fattige, at de ikke havde råd til meget tøj. De har sikkert tit måtte gå i slidt og hullet tøj. Det hjælper jo ikke så meget på varmen og vådt vejr.
Nationalmuseet har lavet en bog ”Den farverige middelalder”, hvor der på side 18 og frem fortælles om beklædning i middelalderen. Men primært om adelens og fyrsternes beklædning. Har du lyst til at se i bogen, kan du klikke på læs ”Den farverige middelalder”.

Husene udviklede sig fra vikingehuset og til bindingsværkshuset.  Men mange forskellige byggeteknikker fortsatte i flere hundrede år. F.eks. begyndte man at lave bindingsværkshuse. Økonomi har sikkert betydet en del for, hvad der valgtes af byggemetode. Bindingsværkshuset gav mulighed for at bygge på en syldsten, da det var stærkt nok i konstruktionen af bjælker til at stå alene. Det løste problemet med råd i stolper, som tidligere var sat ned i jorden. I middelalderen begyndte man også at adskille stald og lade fra beboelse, så flere sektioner eller huse udgjorde ejendommen. Men igen har økonomi spillet ind, i de enkeltes situation, for valget af byggemetode og omfang. Nogle har måtte vælge en billig løsning. Så gamle byggemetoder holdt i en lang periode.

Tænkt middelalderhus – vist på Rubjergknude.dk

Men ved at have en sektion eller hus, som var forbeholdt menneskene, kunne der gøres mere for, at ly for vind og vejr samt kulde kunne forbedres. Den lidt dyrere afdeling behøvede ikke være så stor og dermed mere økonomisk overkommelig. Men varmt indendørs, som vi kender det nu om stunder, var der næppe tale om. Specielt om vinteren. Tænk bare vores tidlige sommerhuse. Der er en grund til, at det hed sommerhus. Om vinteren var der bidende koldt i sådan et ”sommerhus”.
Ofte har man opholdt sig ved ildstedet i køkkenet, hvor der dog var noget varme. Så jeg tænker, at middelalderens folk har kendt til at fryse. Selv adel og fyrster har kæmpet mod kulden. Store kolde stenhuse/borge har været kolde om vinteren. Det er ikke uden grund, at de rige havde gobeliner på væggene. Datidens isolering.

Kulde har mange gange været en udfordring for befolkningen. Tænk bare på de kolde vintre under Svenskekrigene, hvor der var mangel på mange ting (mad f.eks.), og huse blev udsat for ødelæggelser af besættelsesmagten.
Jeg har også mange gange hørt fra mine forældre og bedsteforældre, at de frøs under 2. verdenskrig. Her var også mangel på mange ting. Brændsel var en af dem. Så det var ikke nemt, at varme op i stuerne. Historier om løbesod fra tørv har jeg også hørt flere gange. Vinduer der var is på – indvendig, når man stod op om morgenen. Ja endda at dynen kunne være frosset i hovedenden på grund af ånde fra den sovende. Så kulde har været et vilkår igennem mange tusinde år for mennesker.
Det glemmer vi måske en gang i mellem, når vi sidder i vores huse, opvarmet til sommertemperaturer. Eller når vi er ude i kulden med vores vind og vandtætte tøj med termoeffekt.

Kilder:
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
https://dandebat.dk/dk-historie8.htm
http://bondestenaldern.weebly.com
https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/102_2/265.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderens_kl%C3%A6dehistorie_i_Danmark
https://issuu.com/nationalmuseet/docs/denfarverigemiddelalder
https://tidskrift.dk
http://rubjergknude.dk

Opdateret 04-01-2022

Page 1 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén