Kategori: Lokalhistorie Page 1 of 4

Lidt om historien med Cheminova og lokalområdet

Af Georg Strong

De fleste Danskere har hørt om Cheminova og forureningen på Harboøre Tange ved Thyborøn. Høfde 42 har også været nævnt mange gange i medierne, på grund af det store giftdepot, som Cheminova har oprettet der. Hvilket har givet voldsomme udfordringer med at bortskaffe og renset området op for de problematiske kemikalier, som er blevet opmagasineret i området.

Men hvad knap så mange ved er, at Cheminova har en fortid i Smørums lokalområde. Fabrikken lå mellem Kildedal og Måløv station og havde et sidespor til jernbanen. Fabrikken blev opført i årene 1944-46. Det kom ikke til at gå stille af og der opstod mange problemer med forurening fra fabrikken. Konsekvenserne er stadig aktuelle den dag i dag.

Cheminova 1953 ved Måløv. Foto fra Danmark set fra luften – ukendt oprindelse.

Men først lidt om Cheminovas historie.
Firmaet blev stiftet af civilingeniør og kemiker Gunnar Andreasen (1914-1989).
Der blev etableret en fabrik i Gladsaxe kommune i 1938 på Sydmarken i Mørkhøj området. Dette blev til en lang strid med de lokale naboer og Gladsaxe kommune. Problemerne var omfattende, luftgener, syredampe trængte ind i folks stuer, kloak tæret væk, eksplosioner på fabrikken. Presset blev efterhånd for stort for Cheminova, og de besluttede at flytte til Sørup på en grund ude på landet, som det var dengang. Nemlig mellem den nuværende Kildedal og Måløv station. Det blev så Ballerup kommune, som fik alle problemerne med Cheminova. Men nok så vigtigt for Ledøje-Smørum (senere Egedal kommune) var, at kommunegrænsen ved Cheminova mellem Ballerup og Ledøje-Smørum er Frederikssundsbanen. Så Cheminova kunne ikke komme tættere på Smørum uden at ligge i Ledøje-Smørum kommune.

Ballerup kommune skulle snart få at mærke, at Cheminova var et ”gøge æg”. Allerede under 2. verdenskrig kom Cheminova i ilden. De var en del af sortbørshandel samt indirekte handel med den Tyske hær, som havde besat Danmark. Det resulterede i, at fabrikken i Gladsaxe blev saboteret først af modstandsgruppen Holger Danske i januar 1945 og igen af BOPA i februar 1945. Fabrikken i Sørup (Måløv) var under opførelse på daværende tidspunkt. Modstandsbevægelse i lokalområdet ved Sørup var ikke særlig godt organiseret og der blev kun foretaget meget få og små aktioner her (lidt ildspåsættelse). Som reelt ikke betød noget for byggeriet. Det private sidespor til jernbanen blev allerede åbnet i 1944.
Den første produktion startede i efteråret 1945. Ballerup kommune godkendte byggeriet og fabrikkens produktion allerede i juli 1944.  Det har de sikkert fortrudt mange gange siden. Men fabrikken gav selvfølgelig arbejde til en del mennesker og det har jo altid været populært blandt politikere.  I 1947 var hele fabrikken flyttet til Sørup (Måløv). Gladsaxe kunne ånde lettet op, men slap ikke for forureningen mange år frem.
En lidt mystisk ting var, at grundlæggeren Gunnar Andreasen forærede alle sine aktier til Aarhus Universitet i 1943/44.

Men problemer med lugtgener, giftudslip, både i luften og i Sørup rende og uheld (f.eks. eksplosioner) på fabrikken bragte igen Cheminova i konflikt med naboer og omgivelser. Ballerups sognerådsformand (senere borgmester) bragte problemerne med Cheminova op i et sognerådsmøde allerede i 1952. Men inden da havde Ballerup kommune haft mange sager kørende, også i retssystemet for at få Cheminova til at tage ansvar og stoppe forureningen. Men Cheminova brugte alle muligheder for at slippe uden om. Bestyrelsesformanden højesteretssagfører Leif Damborg har sikkert været til stor hjælp for firmaet. Desuden var lovgivningen slet ikke gearet til den slags sager på dette tidspunkt. Cheminova var dog klar over, at de næppe kunne blive i Sørup. Så de begyndte at etablere en fabrik i Harboøre fra 1951. Det var nok klogt, for i 1953 lykkedes det myndighederne langt om længe at få lukket fabrikken i Sørup (Måløv). Ejendommen i Sørup blev solgt til lampefabrikken LYFA i november 1954.
Dermed flyttede problemerne så til Harboøre.
Som det tidligere er nævnt var Aarhus Universitet ejer af Cheminova fra 1944. Det fortsatte til 2014 på trods af de mange forureningssager Cheminova forårsaget. Virksomheden ejes i dag af FMC Coporation, et Amerikansk firma. Det er stadig aktivt i Danmark med over 800 ansatte og i udlandet omkring 1200 ansatte i datterselskaber i mere end 30 lande. Omsætningen ligger over 5 milliarder kr. om året.
Cheminova har især produceret giftstoffer til brug i landbruget. F.eks. insektgifte (plantebeskyttelsesmidler).

Så det var ikke nogen rar nabo Smørum havde i Cheminova.
Og mange gårde i Smørum var faktisk ret tæt på Cheminova. Se bare på kortet. Cheminova er markeret med rød ring.

Kort fra Geodatastyrelsen (4 cm). Viser Smørum/Måløv område i 1969

Askebjerg, Tvillingegårde, Alpegård, Schæfergård, og så Smørumnedre og Smørum Vang områderne. Alpegård ca. 200 meter fra Cheminova og hvis vi går 1-1,5 km fra Cheminova, så er det meste af Smørum indenfor den radius.
Sørup Rende ses også i venstre hjørne lidt oppe. Den ender i Værebro å.

Der var 2 hovedgener fra Cheminova, der gik ind på Smørums område. Nemlig de luftbåren ting. Først og fremmest stanken. Men en måske endnu værre forurening var i vandet i Værebro å. Cheminova sendte nærmest u-renset spildevand fra produktionen ud i Sørup renden, som fortsætter ud i Værebro å. Værebro å udløber i Roskilde fjord.

Om de luftbårne gener fortælles det, men ikke nødvendigvis fra Smørum, blandt andet, at folk kastede op, når vinden bar den voldsomme stank indover folk. Nogle gartnere oplevede misvækst på deres marker. En fortalte om hud, der faldt af hans læber ved disse situationer. Faktisk blev Cheminova idømt en bøde på 10.000 kr. for disse sundhedsskadelig udslip. Men bødens størrelse var småting for Cheminova, som tjente rigtig mange penge. Så det havde ringe effekt på deres adfærd. Det skal nævnes, at stanken fra Cheminova nogle gange kunne mærkes helt i Ballerup 5 kilometer derfra og den var ikke rar. Det var som lugten af rådne æg og den hang i alt – tøjet, håret, tasker, osv. Ja selv pengesedler.

I 1947 blev en række lodsejere indkaldt til en vandforsyningsforretning. Det vil sige et møde om vand. I denne her forbindelse Cheminovas udledning af spildevand til Sørup rende som ender i Værebro å. Der blev blandt andet sendt stævning til Schæffergården, Toftekærgård samt 3 lodsejer i Smørumovre som havde jord ned til Sørup rende eller Værebro å. Ledøje-Smørum kommune var også med, samt Københavns Vandforsyning, som udvandt drikkevand i området ved Kildedal. Så Cheminovas forurening var også en udfordring for Ledøje-Smørum – især Smørum. Der kom dog ikke noget ud af mødet. Men klagerne over det forurenet vand i Værebro å fortsatte. I 1948 klagedes der over, at vandet i åen var så ringe, at landmændenes dyr ikke ville drikke af det. I 1948 nåede forureningen helt ud i Roskilde fjord. Her oplevede fiskerne, at de fisk de fangede, havde en grim afsmag og var ubrugelige til mad. Prøver af fiskene bekræftede fiskernes oplevelser. Cheminova benægtet deres ansvar, selvom de indrømmede, at der var udledt forurenet vand ud i åen. Men lovgivningen og myndighederne var slet ikke indrettet til den slags problemer. Så det gik meget langsomt med at få gjort noget ved det.

I sommeren 1951 oplevede folk omkring Værebro å, at fisk døde i uhyggeligt omfang. Det skønnedes at 12.000 fisk døde i løbet af et døgn. Endnu engang ville Cheminova ikke anerkende et ansvar og mente ikke, at det var fabrikken, der var årsagen.
Allerede i januar 1952 var den gal igen. Fiskene døde i Værebro å. Ål fangede i åen stank forfærdeligt ved tilberedning. Den var også gal med ål fangede ved Værebro Mølle (som ligger tæt ved åens udløb i Roskilde fjord). Landmændene kunne igen berette om, at deres dyr ikke ville drikke vandet fra Værebro å.

Cheminova blev ved med at kæmpe i mod og brugte alle klagemuligheder samt indlæg i pressen. Specielt direktør Gunnar Andreasen benægtede, at deres produkter var farlige og der var tale om en heksejagt mod virksomheden.
Klagerne fortsatte dog. F.eks. indgav gårdejer Peder Nielsen fra Askebjerg, Smørumnedre en klage over generne sammen med læge Kurt Mikkelsen fra Måløv. Andre fortalte, at den væmmelig lugt nåede helt frem til Søborg og Hellerup. Landmænd og gartnere fortalte om skader på deres afgrøder. Roetoppe visnede og væksten gik i stå. Kål- og rapsmarker blev ødelagt. Blomster i gartnerier opførte sig underligt helt op til 10 km fra Cheminova.
Efterhånden blev presset så stort på fiskeriministeren fra fiskeriforeninger, at der begyndte at ske noget mere, men det gik stadig langsomt. Cheminova kæmpede stadig i mod. Men var efterhånden godt klar over, at de ikke kunne fortsætte, som de havde gjort hidtil. Derfor havde de etableret en ny fabrik i Harboøre. Så der blev lukket for produktionen i Måløv i 1953 og grunden solgt til LYFA i 1954.
Og så skulle den sagen jo være slut. Men nej, sådan skulle det ikke helt gå.

Der blev stille omkring Cheminovas grund i Måløv og forureningen. Stanken ophørte.

Men så i løbet af 1970’erne blev myndighederne mere bevidste om forurening. Ballerup kommune vil gerne vide mere om Cheminova-grunden og spurgte Cheminovas direktør, hvor de eventuelt havde nedgravet produkter fra produktionen og forsøg. Det ville han ikke fortælle. Så militæret måtte med metaldetektorer gennemgå grunden.

Resultatet var foruroligende. Der var nedgravet tromler stort set på hele grunden.
Civilforsvaret blev bedt om at undersøge, hvad der var i jorden. De fandt hurtigt tromler, der var tæret og med tydelige udslip i jorden. Flere undersøgelse viste, at indholdet (giften) var sivet 18-20 meter ned i undergrunden. Da der var udvinding af drikkevand tæt på, blev der lavet en konstant afværgepumpning i 1980, for at hindre giften i sprede sig til grundvandet. Desværre vidste det sig, at det ikke kunne holde giften væk. Så Københavns Vandforsyning måtte lukke sine 15 vandboringer, hvorved omkring 0,3 millioner m3 drikkevand årligt gik tabt. I 1986 blev indviet et rensningsanlæg tæt ved Cheminova-grunden. Det renser alt det vand, som pumpes op af afværgepumpen, for derefter at lede det ud i Værebro å. Der pumpes store mængder vand op, for at holde foreningen tilbage. Det har kostet skatteborgerne mange penge. Vi taler om millioner kroner. Hvor længe det skal stå på, er der ingen der ved i dag.

Så man kan vist roligt sige, at Cheminova har sat et ubehageligt minde i vores lokalområde.

Hvis du gerne vil læse mere om denne sag, så kan det anbefales, at læse Byhornet nr. 3 i 2022 udgivet af Ballerup Historiske Forening. Hvis du ikke kender nogen, der har bladet, kan du læse artiklen på nettet (ligger som download i pdf-format):

Artikel i Byhornet nr. 3 i 2022 udgivet af Ballerup Historiske Forening

Efterskrift:

Jeg tog forbi Cheminova-området og fik set renseværket. Tog nogle billeder. Sådan ser der ud i dag 25-03-2023:

Opdateret 25-03-2023

Kilder:

Byhornet fra Ballerup Historiske Forening nr. 3 i november 2022 ”Cheminova – en miljøforurener i Måløv” af Jørgen Burchardt
https://edagsorden.regionh.dk/committee_1432/agenda_349400/documents/063ad796-01cf-450c-b4d3-6243de263da4.pdf  side 3
https://www.burchardt.name/wp-content/uploads/2022/01/Cheminova_en_generationsforureners_foerste_aar.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Cheminova

Fødevarepriser i 1967 og i 2023

Af Georg Strong

For at fortælle om historien – hvordan ting var for år tilbage, er kilder meget vigtige. Nogle gange viser kilderne sig på uventet steder.

Under oprydning i min kones ting, faldt jeg over nogle dagbøger og lignende fra hendes tid som spejder i Ballerup. Hun var rigtig god til at skrive mange ting ned. Så jeg stødte på nogle optegnelser over køb af fødevare til en spejdertur.
Priserne var også med. Så tænkte jeg, at det kunne være sjovt, at sammenligne priserne fra dengang med priserne i dag. Priserne fra spejderturen er fra oktober/november 1967 og nuværende priser fra SuperBrugsen (Smørumnedre) 17. marts 2023. Priser er angivet i kroner.

Bemærk, at mængder ikke er de nøjagtige fra spejderturen, hvis du skulle undre dig over det.

Vare:Pris 1967Pris 2023
500 g oksekød5,0044,59
5 kg kartofler2,8840,63
1 pose løg1,0015,00
1 pakke the1,2012,00
1 pakke kryddere0,9913,00
250 g smør1,1625,50
1 pose cornflakes2,2015,00
1 glas marmelade1,2414,95
1 liter mælk (sød)1,1514,25
½ liter piskefløde4,0026,50
1 sodavand0,50 3,00
1 pakke lakrids1,2020,95
1 sæk brænde5,0050,00

Tallene skal selvfølgelig tages med et vist forbehold, for det er ikke helt muligt, at sammenligne lige over. Blandt andet på grund af forskellige pakningsstørrelser og tilbud. Endelig er priserne i øjeblikket noget atypiske på grund af den voldsomme inflation.
Men det er lidt interessant med de forskydninger i priserne, der er opstået over årene. Stigningen i procent for de forskellige vare er ikke ens.

Ifølge DA var timelønnen for en arbejder i 1967 kr. 10,85.
Ifølge Danmarks Statistik var en standard timeløn i 2021 kr. 211,42.

Opdateret 19-03-2023

Lokalradio – Radio 83

Af Georg Strong

I Smørum har der været en lokalradio. Den hed ”Radio 83”, og holdt til på Smørum gl. Skole på 1. sal. Der var 2 rum. Et studie og et teknik-rum. De 2 lokaler bliver i dag brugt af Ledøje-Smørum Historisk Forening og Smørum Lokalarkiv.  Der er stadig små minder fra lokalradioen. F.eks. er glasruden mellem de 2 lokaler der stadig og en label med Studie på døren:

I 1983 blev der lavet en lov om lokalradioer, hvilket åbnede muligheden for at lave lokalradio i Smørum. Der blev dog ikke givet tilladelse til reklamer i lokalradioerne. Dette gjorde, at økonomien omkring lokalradioerne blev meget stram. F.eks. skulle der betales afgift, hvis der blev spillet musik i lokalradioen. Men indtægter var der ikke mange af.
Fra 1988 blev det tilladt lokalradioerne at sende reklamer. I begyndelsen af 2009 var der 326 lokalradioer med sendetilladelse.
Det er meget småt med kilder om ”Radio 83”. I oversigten fra IT & Telestyrelsen fremgår ”Radio 83” ikke længere. Så den må være ophørt før 2002.


Jeg har talt med en af dem, som var med til at lave Radio 83. Han hedder Michael Jensen og bosat i Smørumnedre. Han var frivillig på Radio 83 en kortere periode i midt 80’erne.
Michael fortæller, at han var teknikker på de udsendelser, han deltog i. Radioen holdt til på 1. sal i 2 mindre lokaler på første sal, der vender ud mod Smørum Bygade. Lokalerne bestod af en lille aflangt lokale og et lidt større firkantet lokale. Mellem lokalerne var der en glasrude, så teknikker og studieværter kunne se hinanden. De lille lokale udgjorde studiet, og det lidt større lokal var teknik-rum. I teknikrummet var udstyr til at afvikle udsendelserne med. Det var primært amatørudstyr, men der var en pladespiller, som formentlig stammede fra DR (kasseret udstyr).
Så vidt Michael husker, havde radioen egen sender, som var placeret på taget.


Radio 83 var først og fremmest en tale-radio, som f.eks. DR’s P1. Michael ville gerne lave blandet radio, med indslag og musik. Så i samarbejde med 2 andre fra radioen, blev et program lavet tirsdag aften, hvor der blev spillet musik og læst pressemeddelelser fra aviser op. De 2 andre var i studiet og Michael sad i teknikken. Programmet varede 2 timer.

Michael i teknikrum set igennem glasruden fra studiet

For at få bedre mulighed for at spille musik, kontaktede Michael og holdet pladeselskaber, for få dem til at sende plader, som Radio 83 måtte spille uden afgift. Det lykkedes også at få nogle få pladeselskaber til at gøre dette.

Der blev også lavet et lørdagsprogram, hvor lytterne kunne ringe ind og ønske en plade. Radioen havde fået Toms som sponsor, hvilket gav lidt flere muligheder. Der blev spillet Guantanamera, som bliver brugt i Toms karameller sangen.

Der var en del udfordringer med at lave den slags programmer, så Michael valgte af forlade radioen, for at lave radio bl.a. for Kanal 25 (lokal TV i Taastrup), Kanal 2 (med løn) og Roskilde frekvensen (lokalradio).

Som et kuriosum kan nævnes, at Anders Breinholt har været på Radio 83 i 1989 (har han fortalt til Billedbladet og Berlingske Tidende).

Hvis nogen ved mere om Radio 83, så skriv endelig
og fortæl hvad du ved.
Så kan dette indlæg beriges med flere informationer.

Skriv til: webmaster@lshist.dk

Opdateret 23-02-2023

Julegaveidé – vikingesmykket

Savner du en idé til en julegave?

Måske et vikingesmykke kunne være svaret.

Læs mere om det, og hvordan du kan købe det ved at klikke her vikingesmykket.

 

Opdateret 30-11-2022

Bautastenene har nu fået info-tavle

Af Georg Strong

Onsdag den 26. oktober 2022, klokken 15:30 blev der holdt en lille indvielse af info-tavlen ved bautastenene ved Gyvelåsen/Gryti 6 på stien mellem Råbroparken og Gyvelåsen.

Til de fremmødte var juice og snacks.
1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen var også tilstede.
Charlotte fortalte om den rigdom at fund, der er gjort i dette område. Der har levet mennesker her i rigtige mange af år, hvilket udgravninger har påvist. Hvilket gør stedet af historisk betydning. Bo fortalte om anlæggelsen af det lille anlæg og tankerne omkring området. F.eks. at regnvand ikke ledes i kloakken men håndteres ved nedsivning. Han fortalte også, at der hvor bautasten ikke længere findes, men kan påvises, at de har været der, er det markeret med en rund stenplade.
Der var mødt en del mennesker om, for at være med til denne markering.

Ved at klikke på bautasten, får du en side med flere links med information om bautastenen.
Tekst på info-tavlen kan du læse ved klik på info-tavle.

Her lidt billeder fra indvielsen

 

Opdateret 28-10-2022

Selvstændighed og frihedskamp i Ledøje-Smørum

Af Georg Strong

Lysten til selvstændighed og frihed har igennem århundrede været stærk i Ledøje-Smørum området.
Viljen til modstand har været tilstede igennem årene, når nogen forsøgte at tage selvstændigheden eller friheden fra befolkningen.

F.eks. rejste bønderne sig til modstand mod Svenskernes besættelse af området sidst i 1650-erne. Det endte i det berømte Svenske Slag i Smørumnedre, hvor 10 Svenske soldater blev dræbt af de rasende bønder. Vold og plyndringer var blevet formeget for bønderne. Men der har formentlig været en lignede aktion i Hove også. Igen rettet mod den Svenske besættelsesmagt.

I 1700-tallet opstod stor uenighed omkring Værebro Mølle. Bønderne mente, at mølleren opstemte vandet for meget, så deres jorde blev oversvømmet. Selvom myndighederne prøvede at få en ordning, var bønderne ikke tilfredse. Det endte med, at bønder i 1739 i stort tal gik til Værebro Mølle, og forlangte af mølleren at opstemningen skulle fjernes. Da mølleren ikke gik med på det, ødelagde bønderne dæmningen, hvilket forårsagede store skader på møllesystemet. Efterfølgende faldt domme over bønderne for deres selvtægt. De blev dog mildnet en hel del, da de lokale godsejere ikke ønskede, at “deres” bønder skulle være væk fra arbejdet, og dermed lægge mange gårde øde og uden indtægt. Andre støttede også bønderne, da de ikke havde helt uret i deres klage over møllerens aktiviteter.

I 1830 var den gal igen. Der blev lavet om i lovene om fattighjælp. Den havde tidligere været frivillig, men nu skulle alle bønder betale til fattighjælpen. Det ville bønderne ikke. Fogeden mødte om med politi, vor at lave udlæg hos bønderne. Men bønderne optrådte så truende, at fogeden og politiet måtte trække sig. Til sidst valgte myndighederne at sætte hæren ind i form at husarer. Dette kunne bønderne ikke klare sig imod, og de måtte overgive sig. Efterfølgende blev flere dømt ret hårde straffe, men igen hjalp lokale myndighedspersoner (pastor Bindesbøll og birkedommeren) med at mildne straffene. Men bønderne slap ikke for at betale til fattighjælpen.

Men nok en gang skulle Ledøje-Smørum borgerne på barrikaderne. Nemlig i 1973/74 da regering og folketing lavede en omlægning af kommunerne, så der skulle være færre af dem men større. Det blev besluttet, at Ledøje-Smørum kommune skulle lægges sammen med Ballerup kommune.
Det var et stort flertal af borgerne i Ledøje-Smørum ikke enige i. De startede en protestbevægelse, og en række aktiviteter, for at få omgjort den beslutning. Nok en gang kom kræfter udenfor Ledøje-Smørum borgerne til hjælp. Det lykkedes faktisk at få et flertal i folketinget til at ændre beslutningen, og Ledøje-Smørum kommune fik lov til at bestå.
Hvis du kommer til at tale men nogen, som boede i Ledøje-Smørum kommune i 1973/74, så kan de fortælle dig mange ting om den kamp. F.eks. stoppede man bilerne, når de kørte ind i Ledøje-Smørum. Nærmest som om der var en grænse. Men selvfølgelig på helt fredelig vis.
10 år efter den “opstand”, udgav Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv sammen med Ledøje-Smørum kommune en lille folder, som fortæller historien og den “sidste opstand” i lokalområdet Ledøje-Smørum.
Folderen kan du læse ved at klikke på “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Kilder:
Bogen “Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie
Folderen: “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Opdateret 18-10-2022

Bautastenene ved Dyvelåsen får info-tavle

Vær med til at markere Bautastenene ved Dyvelåsen


Torsdag d. 27. oktober 2022
klokken 15:30

indvier 1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen det nye anlæg med de bevarede Bautasten langs med gang- og cykelstien ved Gryti 6.
Der bliver serveret en lille forfriskning.

Billede fra udgravningen af Bautastenene

Egedal kommunes omtale af arrangementet kan du læse Kom og byd Bautastenen velkommen ved Dyvelåsen.

Du kan læse mere om Bautastenene ved Dyvelåsen her, hvor tidligere borgmester Jens Jørgen Nygaard har skrevet om dem på denne hjemmeside.

Kroppedal museum har også lavet en rapport om Bautastene i forbindelse en udgravning på stedet. Den kan du læse ved at klikke på Kroppedal museum om Bautastenen.

Opdateret 22.10.2022

Museumshaven er blevet frisket op

Af Georg Strong

Museumshaven ved Smørum gamle Skole blev frisket op i løbet af 2021/2022. Den skulle gerne være fin til Historisk Forenings 50 års jubilæum 9. juni 2022.

Undervejs i forløbet tog jeg lidt billeder. Dem kan du se i det efterfølgende.

10. september 2021:

Muren er blevet pudset op.

23. november 2021:

Der er ryddet en smule op i bedene.

27. december 2021:

Vinteren har pakket haven ind i sne, men ellers intet nyt.

12. maj 2022:

Der er kommet et frugttræ i cirklen. Det skulle være et ananasæbletræ.

2. juni 2022:

Nye planter og haven renset for ukrudt.

7. juni 2022:

Haven har fået et solur (formandens fortjeneste). Haven er klar til jubilæum i Historisk Forening.

26. juli 2022:

De 2 bøgetræer, som Historisk Forening fik i jubilæumsgave, er nu plantet. Bemærk også det fine bord/bænk.


Som lidt nostalgi er her nogle få billeder tilbage i tiden:

1990:

1983:

Opdateret 11-08-2022

QR-ruten om Jonstrup Seminariet

Af Georg Strong

Læreseminariet i Jonstrup kan nu opleves på en QR-rute, blandt de gamle bygninger, som stadig eksisterer, men ikke anvendes til seminarium længere. Bygningerne indeholder i dag Egeskolen (Furesø kommune).
QR-ruten blev indviet 9. juni 2022.
Jeg har prøvet turen, og den er ganske sjov. Faktisk kan den også gås igennem med børn, da der er lidt udfordring med at finde de i alt 10 QR-kode-skilte. Så der kan godt går lidt sport i, at finde disse skilte.

Skolelærere har der selvfølgelig også været mange af i Ledøje-Smørum. Så derfor er historien om Jonstrup Seminarium også interessant for vores lokalområde.
Jonstrup Seminarium går helt tilbage til 1808, hvor det blev oprettet på en gammel klædefabrik, der lå på stedet.

Jonstrup seminarium 1850 maleri. Foto: Wikipedia

Det var helt ude på landet, da seminariet blev startet.

I 1940 så det sådan ud på et luftfoto:

Jonstrup Seminarium – luftfoto 1940. Foto fra Wikipedia

Men prøv selv at gå turen. Det hele foregår udendørs, og er ganske gratis.
Ved indgangen hænger en oversigt, som fortæller, hvor de forskellige QR-skilte er.

QR-rute på Jonstrup seminarium. Foto Georg Strong

Der kan parkeres på p-pladsen ved REMA 1000 lige overfor seminaret.

God tur og jagt på skiltene. Og bliv lidt klogere på Jonstrup seminarium.

Husk mobiltelefon, der kan læse QR-koder (det kan de stort set allesammen).
Når du kommer hjem fra turen, kan du læse endnu mere om Jonstrup Seminarium, hvis du har mod på det, ved at klikke på dette link:
Jonstrup Seminarium bygningerne

Kilder:

https://da.wikipedia.org

lex.dk

Opdateret 17-07-2022

Svenske Slaget – historien bag

Af Georg Strong

Svenske Slaget – hvad handler det egentlig om?

Hvert år i maj måned bliver der i Smørumnedre holdt et større arrangement til markering af Svenske Slaget. Egedal kommune og en række foreninger og frivillige står for det praktiske omkring arrangementet. Det er meget festligt og underholdende. Men der er sikkert en del, som ikke helt ved, hvad baggrunden for dette store arrangement er.

Svenske Slaget lyder jo voldsomt. Man kommer straks til at tænke på 2 hære, som udkæmper et drabeligt slag. Men sådan var virkeligheden ikke – langt fra. 10 Svenske soldater blev dræbt af de lokale bønder. Men det var i sig selv også en voldsom begivenhed. Med lidt god vilje kan det vel kaldes for en træfning.

Men lad os ridse baggrunden op for denne træfning.

Optakten til krigen hvori Svenske Slaget indgår

Danmark og Sverige har udkæmpet mange krige. I 1645 tabte Danmark en af de krige, og der blev indgået en fredsaftale i Brömsebro (grænsested i Blekinge hvor Danmark og Sverige have grænse på daværende tidspunkt), hvor Danmark måtte afstå Halland, Gotland og Øsel. Krigen var egentlig udløst af at Danmark hævet tolden i Øresund. Dette var mange lande vrede over, og Sverige angreb Danmark og vandt. Christian 4. var ikke særlig heldig, når det kom til krig.
Danmark var selvfølgelig meget utilfreds med det resultat. Danmarks Frederik 3. valgte i 1657 at angribe Svenskerne i Nordtyskland. Den Svenske konge Karl Gustav var lykkelig for angrebet, for så kunne kan forlade sit felttog i Tyskland, som gik mindre godt. Hurtigt var Jylland besat af Svenskerne, også gik Svenskerne over isen til Fyn og derefter igen over isen til Sjælland. Det har de fleste Danskere hørt om i skolen. Desværre udnyttede Danskerne ikke en oplagt mulighed for sejre. Karl Gustav kom nemlig over isen med få folk, og isen brød op lige efter. Her kunne Danskerne have nedkæmpet Karl Gustav og taget ham til fange. Men der gik panik i Danskerne, og der blev indgået Roskildefreden. Her mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm (som senere kæmpede sig fri og tilbage til Danmark). Men freden holdt kun få måneder. Karl Gustav fortrød og lod sine tropper landsætte i Korsør og gik mod København. Heldigvis for Danmark lykkedes det at forsvare København, blandt andet med hjælp fra andre nationer (Jylland og Fyn blev “befriet” af Polske og Brandenburgske styrker (men civilbefolkning led voldsomt under plyndringer fra disse styrker)). Købehavn fik hjælp fra Nederlandene af en hjælpeflåde. De var nemlig ikke interesseret i, at Svenskerne fik fuld kontrol over Øresund. I 1660 blev Roskildefreden stadfæstet igen. Men Danmark mistede Skåne, Halland, Blekinge, men ikke Bornholm.
Men under Svenskernes belejring af København, gik det voldsomt ud over området udenfor København, som helt var overladt i Svenskernes vold. Og hertil hører Smørumnedre.

Lokalbefolkningen lider

Der er flere fortællinger om Svenske soldaters hærgen i Ledøje og Smørum. De plyndrede gårdene. Hvis folk gjorde modstand, kunne de nemt blive behandlet meget hårdhændet. Mishandling, voldtægt, ja endda mord kunne bønderne blive udsat for. Så de søgte ofte bort fra deres hjem, og søgte ly i moser og krat eller skov, for ikke at blive udsat for overlast, når de Svenske soldater viste sig. Soldaterne kunne også finde på at rive gårdene ned. Nogle gårdes materialer blev så brugt til Svenske soldaters indkvartering andre steder. Typisk i Brønshøj, hvor den Svenske hovedstyrke lå. I Nybølle gik det særlig hårdt for sig, da bønderne der gjorde ekstra modstand. I den lille by Rombe blev alle gårdene ødelagt, og byen blev aldrig genopført. Mange andre steder i landet gik det også hårdt for sig. På Ballerup museum kan man se en lille udstilling om soldaternes hærgen.

Svenske soldater plyndre Ballerup præstegård. Ballerup museum. Foto Georg Strong


Du kan på dette link “Krigene gik hårdt udover befolkningen“, læse en beretning fra 5 bønder på Langeland, der oplevede Svenske soldaters hærgen.

Bønderne tager affære

Men en meget alvorlig ting ved plyndringer var, at soldaterne også stjal sædekornet. Derved mistede bønderne muligheden for at kunne dyrke korn, og derved brødføde sig. Så til sidst blev det for meget for bønderne i Smørum. De kaldte sammen til modstand ved klokkeringning og bavn (bål). Smørum bønderne fik hjælp af bønder fra Sørup og Måløv, som også var plaget af soldaternes fremfærd. Bønderne gik så til Skebjerggård (den lå på den nuværende Smørumnedrevej i den ende, hvor vejen møder Kirkevangen. Kilderne er ikke helt enige, om det var ved nr. 1 eller nr. 2 på Smørumnedrevej), hvor de Svenske soldater holdt til.

Kort fra MapNall. Smørumnedre 2022.

I ly af natten og medens Svenskerne sov, angreb bønderne. Der lykkedes det bønderne at dræbe 10 soldaterne. De begravede dem på Ormehede, det som også kaldtes Søndre Udmark, et stykke udenfor Smørumnedre.

Museet på Smørum Gl. Skole i Smørumovre har en mindre udstilling om Svenske Slaget. Her er også nogle små modeller, der beskriver hændelsen.

Bønderne begraver de døde Svenske soldater. Smørum Museum. Foto Georg Strong

Graven blev fundet i 1912 i forbindelse med grusgravning. National museet blev tilkaldt, og forestod en udgravning. De 10 skeletter bar tydelig spor af kamp. Til minde om denne begivenhed, blev Svenskestenen rejst, hvor skeletterne blev fundet.

Svenskestenen i Smørumnedre 2022. Foto Georg Strong

Skeletterne blev i øvrigt lagt tilbage i graven. Svenskestenen kan i dag ses på Skebjergvej ved fodgængerovergangen (sti til Ledøje). Der er lidt uklarhed om, hvornår denne hændelse fandt sted. De seneste undersøgelser sætter tiden til starten af 1658.
Med til historien skal nævnes, at de Svenske soldater (som ikke nødvendigvis var Svensker, men kan have været lejesoldater), var marodører – dvs. deserteret soldater eller soldater, der ikke længere er tilknyttet hæren. Så der var ikke tale om et rigtigt “slag” med den Svenske hær. Men det bliver historien jo ikke ringere af. Den har fundet sted, og i en meget barsk tid for de Danske bønder.

Faktisk var der også en hændelse i Hove, hvor bønderne angreb Svenske soldater – marodører. Der er fortællinger om, at der i midten af 1800-tallet blev fundet skeletter ved Flintebjergrenden, der kunne være fra denne begivenhed.

Du kan læse lidt flere detaljer om Svenske Slaget på dette link:
NK Svenskestenen.

Kilder
Egedal kommune
bogen “Glimt af ledøje og Smørums tusindårige histore”
Bogen “kjersgaards danmarks historie 2”
Bogen “historiske optegnelser om ledøje-smørum sogne”
bogen “fra fæstebonde til selveje”
https://historielab.dk

Opdateret 02-08-2022

Page 1 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén