Julen 2025 er nu tæt på, så her kommer noget om juletræet og grandækning.
Grantræer og juletræer på Skjoldenæsholm 2021. Foto: Wikimedia Commons.
Når jeg ser et juletræ i Danmark, så er det altid grantræer. Men hvorfor lige gran? Det kunne vel også være et andet træ, der kunne pyntes til jul. Men der knytter sig noget symbolik til grantræer, der gør, at de er et naturligt valg til juletræ. Fra gammel tid har grantræer være knyttet til frugtbarhed og beskyttelse. Grantræer er hårdføre og kan klare en lang hård vinter og giver ly i naturen. Det beholder sine nåle igennem vinteren og kan blive meget gammelt. Så det er et symbol på udholdenhed, fleksibilitet og styrke. Grantræer bliver høje og strækker sig op mod lyset – solen i virkelighed. Lys i mørket om man vil. Gran udsender også en duft, som kan forbindes med håb og fornyelse. Endelig har grantræer en god form, hvis man vil hænge noget på træet.
Illustration af en jól fest. Billede fra Wikimedia
Så på en måde går grantræets symbolik langt tilbage i tiden. Ordet jul kommer fra det oldnordiske ord “jól”. Ordet dækker over en periode, hvor der festedes, blev holdt gilder og man fejrede solens genkomst (dagene bliver længere) og frugtbarhed (solens genkomst får naturen til at vågne og får sin frugtbarhed tilbage).
Grøn messehagel i Mariendal kirke. Foto: Wikimedia Commons
I den kristne tro forbindes det grønne med det evige liv med Gud. Så det grønne grantræ passer perfekt ind. Når så Jesus fødsel kobles på, er der endnu en dimension – frugtbarhed (et nyt barn) og lysets komme, styrke og sammenhold i den kristne tro.
Skikken med at tage et grantræ indendørs og pynte det går helt tilbage til 1400-1500-tallet, hvor håndværkerlaug i Sydtyskland og i Alsace begyndte at tage et grantræ ind i deres laugssal. Træet stod så til Hellige Tre Konger, hvorefter børn fik lov til at tage de små gaver, der var hængt på træet. Denne skik må have bredt sig til en lidt bredere kreds, da der findes love fra perioden, der forbyder folk bare at tage i skoven og fælde et grantræ til jul. I løbet af 1600-tallet kommer der mere pynt til, hvor der f.eks. i Strasbourg kendes historier om, at private satte dukker, glimmer, papirroer og sukkersager på juletræet.
Billede af Knud Larsen 1897. Der pyntes juletræ. Foto: Wikimedia Commons
I Danmark menes, at det første juletræ kom i brug på godset Holsteinborg på Sydsjælland ikke så langt fra Bisserup i 1808. I 1811 kom juletræet til København, da doktor Martin Lehmann fik bragt et grantræ ind i sin lejlighed på Ny Kongensgade 221, hvor han boede med sin kone Frederikke og deres lille søn Orla. Københavnerne lagde mærke til træet med lys på igennem vinduerne og det var en sensation. De stillede stiger op ad væggen, for at kunne kigge ind på juletræet. Det skal med, at der måske allerede har været et juletræ hos en herre Wolfhagen i København 1804, men kilderne til denne historie er ikke helt sikre.
Juletræ som det kunne se ud start 1900-tallet. Udstillet Nationalmuseet 2010. Foto: Wikimedia Commons
Skikken med juletræ bredte sig ret hurtigt over det ganske land, men hos de bedre stillede borgere, f.eks. lærere og præster. Det var stadig en lidt for dyr ting til den brede befolkning. Efter 1. verdenskrig blev skikken med juletræ mere almindelig i den brede befolkning, men alle havde stadig ikke råd til træ og pynt. Men så kunne kreativitet jo erstatte grantræet med hjemmelavede juletræer, kosteskafter, osv.
Forskellig julepynt til juletræ. Foto: Georg Strong
Julepynten blev op igennem 1800-tallet forfinet. H. C. Andersen er kendt for at have klippet et julehjerte (flettet) omkring 1860. Julepynt i papir var også mere økonomisk overkommeligt, så flere fik råd til det. Det blev også produceret i større mængde og kunne derved gøres billigere. Desuden var muligheden for de fingernemme selv at lave julepynten. Små papirs flag blev også populært og specielt under 2. verdenskrig. Dannebrog på juletræet var med til at markere danskheden. Kræmmerhuse kunne bruges til at lægge godter i og hænges på juletræet. Engle og stjerner kom også til og de kunne f.eks. være i metal. Desuden kom julekugler i glas (Tyskland 1840), der sidst i 1800-tallet og frem blev masseproduceret. Hvis man ikke havde råd til den slags julepynt, kunne man hænge æbler, nødder og den slags på juletræet. De ting var ofte tilgængelige i folks haver, specielt på landet. Op igennem 1900-talet har julepynten udviklet sig meget. Specielt da den kan laves i plastik og gøres billig. Det har også bevirket, at juletræer også kan fås i plastik og dermed genbruges år for år. Men noget af magien ved juletræet går jo så nok fløjten.
Eksempel på grandækket grav på Smørum kirkegård november 2021. Foto: Georg Strong
Nu nævner overskriften også grandækning. Så det skal også have et par ord med på vejen. I Danmark er det en stærk tradition, at der lægges gran på gravene på kirkegårdene. Denne tradition begyndte sidst i 1800-tallet og starten af 1900-tallet i Danmark. Grandækning af gravene sker som regel lidt før Allehelgen. Skikken med gran på gravene er også kendt i Norge. I Sverige, Finland og Island bruger man vinter grønt. Det ses også visse steder i Tyskland og Østrig. At sætte lys på gravene i vintertiden er også en tradition i lighed med at dække graven med gran eller vinter grønt.
Lidt mere kunstfærdig grandækning – Gladsaxe kirkegård 2021. Foto: Georg Strong
Gran bruges på graven af flere grunde. Dels er der en praktisk funktion. Gran beskytter jorden mod frosten. Men den dækker også den bare jord. Gran har en symbolik om liv i mørket i vintertiden og minder om håb og evighed. Så gran bruges også som et minde om den afdøde. Den grønne farve, som gran har, knyttes til det evige liv med Gud i den kristne tro. Altså evigheden.
Når du går rundt om juletræet, så rækker dets symbolik langt tilbage i tiden. Højt for træets grønne top – op mod lyset.
De hvide busser fra den tyske besættelse under 2. verdenskrig har de fleste danskere hørt lidt om. Vi fik kort nævnt dem på vores arrangement 9. april 2025 ”En aften under besættelsen”. Men hvad gik det egentlig ud på? Det vil jeg forsøge at fortælle lidt om i dette indlæg.
Der er nogle forhold før de hvide busser, der er væsentlige at få med i denne fortælling. Så derfor starter jeg der.
Forholdene i Danmark fra 9. april 1940 frem til 29. august 1943 var præget af, at den danske regering havde et slags samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Dansk politi, retsvæsen og fængsler fungerede stadigvæk i den periode. Den stigende uro og modstand mod den tyske besættelse fik den tyske besættelsesmagt til at stille meget skærpede krav til straf (dødsstraf f.eks.) og håndhævelse af, hvad de mente var lov og orden. Den danske regering valgte at afvise de tyske krav den 29. august 1943 og som konsekvens heraf, trådte regeringen tilbage. Nu var den danske befolkning helt i tyskernes magt.
Faktisk havde tyskerne allerede den 28. august 1943 i Ryvangen skudt den første modstandsmand (han hed Paul Edvin Kjær Sørensen). Allerede i løbet af efteråret 1943 var rigtig mange danskere sendt til Kz-lejre, fængsler/tugthuse i Tyskland. Senere kom flere til, blandt andet ca. 2000 danske politifolk (september 1944)
Der var ikke længere nogen dansk regering til at beskytte danskerne. Men der var stadig et embedsapparat. Det protesterede også flere gange mod deportationerne af danskere til tyske Kz-lejre, men uden effekt på den tyske besættelsesmagt. I januar 1944 foreslog embedsapparatet så den tyske besættelsesmagt, at der kunne opføres en interneringslejr på dansk grund betalt af Danmark. Her kunne tyskerne så holde danskere fanget i stedet. Det gik den tyske besættelsesmagt ind på og i Frøslev tæt ved grænsen til Tyskland blev lejren opført – også kendt som Frøslev lejren.
Frøslev lejren 2004. Foto: fra Wikimedia CommonsFrøslev lejren 2004 med portvagt – tårn. Foto: fra Wikimedia Commons
Det tyske sikkerhedspoliti skulle stå for selve driften, SS-personale havde kommandantskabet, og det tyske Ordnungspolizei i Danmark havde opsynet med fangerne. Det gjorde en stor forskel, om en fange var i Frøslev lejren eller i en tysk kz-lejr. For i Frøslev lejren fik fangerne nok mad og der var ikke den samme brutalitet, som i de tyske Kz-lejre. Forholdene i Frøslev lejren var tålelige, men så hellere ikke mere. Der nåede at blive interneret næsten 7.000 fanger i Frøslev lejren. Desværre blev ca. 1.600 sendt videre til tyske Kz-lejre og omkring 220 i den gruppe overlevede det ikke.
Hvis en fange var så uheldig at blive sendt til tysk Kz-lejr, så var det en særdeles alvorlig sag. Risikoen for at omkomme var meget nærværende. Forholdene i kz-lejrene var så forfærdelige, at selvom man overlevede, ville man være mærket psykisk og fysisk. En stor brutalitet, sygdomme, ingen lægehjælp, dårlige hygiejniske forhold, tvangsarbejde og ikke mindst mangel på ordentlig mad, udfordrede fangerne til det yderste. Mad bestående af gammelt brød og roesuppe kunne give 1600 kalorier om dagen, hvor overlevelsesgrænsen er 1200 kalorier om dagen. Men hen mod slutningen af krigen fik fangerne kun 600 kalorier om dagen. Det taler vist for sig selv.
Fanger i Buchenwald kz-lejr. Foto t aget lige efter deres befrielse i 1945. Foto: fra Wikimedia Commons.
De danske myndigheder (embedsapparatet) var godt klar over, at forholdene i kz-lejrene var meget alvorlige. Der blev arbejdet på, at Røde Kors kunne sende pakker til fangerne. I starten ville tyskerne kun tillade tøj i pakkerne. Private initiativer forsøgte så at sende pakker direkte til fangerne (anbefalet pakke) og det lykkedes faktisk at få pakkerne frem. De danske myndigheder pressede fortsat på for formelt at få lov til at sende pakker med mad osv. Der blev oprettet en fond – Fondet af 1944 til Sociale og Humanitære Formål, i princippet en privat fond, men i det skjulte finansieret af Socialministeriet. I februar 1944 blev de første pakker (med mad) forsøgt sendt af sted til Theresienstadt (de danske jøder blev indsat der). Det gik godt og flere blev sendt af sted uden tyskerne stoppede det. Det lykkedes også at få lov til, at der kunne sendes pakker til alle lejrene med danske fanger via Røde Kors. Det gik dog ikke helt gnidningsfrit.
Specielt de cirka 2000 danske politifolks skæbne i kz-lejrene, fik de danske myndigheder til at handle og det skabte ”hul” igennem med Røde Kors hjælpepakker til danskerne i de tyske kz-lejre. Holdningen hos myndighederne var, at de danske politifolk bare havde passet deres arbejde for den danske stat og derfor var det meget uretfærdigt, at de var havnet i de tyske kz-lejre.
Danmark havde stadig diplomater i Tyskland i hele besættelsesperioden. Det lyder måske lidt underligt, men Danmarks lidt specielle situation under krigen muliggjorde dette. Tyskland beskyttede bare Danmark mod England, sagde de. De må vist siges at være en gigantisk vigtighed. En anden, men ikke uvæsentlig faktor, var den store fødevareproduktion i Danmark. Tyskland manglede desperat fødevarer, specielt sidst i krigen. Derfor ville man gerne stå på god fod med Danmark, så fødevareproduktionen ikke led last.
Den danske gesandt Carl Otto Mohr i Berlin. Foto: fra Wikimedia Commons
De danske diplomater var en fordel i arbejdet med at få hjælpepakker frem til de danske fanger i kz-lejrene. De kunne i en vis udstrækning bevæge sig rundt i Tyskland og de havde adgang til de tyske myndigheder, hvilket gav visse muligheder for at hjælpe fangerne. De arbejdede også med at få registreret alle danske fanger. Hvem de var, hvor de var fangne. Desuden var private danske initiativer også med til at skaffe oplysninger om forholdene i kz-lejrene og fangerne. De danske diplomaters arbejde i Tyskland er prisværdigt. Forholdene i Tyskland – specielt i sidste del af krigen – var ganske enkelt forfærdelige. Tyskland blev bombet heftigt og bomber kender ikke forskel på venner og fjender. De danske diplomaters boliger og kontorer blev også ramt af bomber, så de har været under et kolossalt psykisk og fysisk pres. Det må også nævnes, at der også var danske pressefolk i Tyskland, som også gjorde deres, for at få oplysninger hjem til Danmark. Men de var underlagt streng censur af tyskerne, så det var meget svært. Desuden blev det tyske styre mere og mere paranoid i løbet af krigen, så ingen kunne vide sig sikker overhovedet. De danske pressefolk måtte også kæmpe med udbombede boliger og hvad deraf førte.
De danske myndigheder arbejdede også på at få danske fanger tilbage til Danmark. Det gik meget trægt med at få tilladelse af de tyske myndigheder til det. I december 1944 får man lov til at hente nogle syge politifolk fra Buchenwald til Danmark. Det blev den første transport med ”De hvide busser” og udførtes med 4 danske DSB-busser, der kørte til Buchenwald og hentede 199 politifolk og 33 urner.
Røde Kors i Padborg April 1945 med dansk bus. Foto: fra Wikimedia Commons
Den 20. december 1944 gav tyskerne tilladelse til at overføre danske politifolk til kz-lejren Mühlberg. Det var ikke ligegyldigt, for dermed fik de status af krigsfanger, hvilket gav nogle få rettigheder. I januar 1945 lykkedes det at få 20 jøder tilbage til Danmark (de var gift med såkaldte ariere, hvilket Tyskland gik meget op i). Men der blev utrætteligt presset på, for at få flere hjem til Danmark. Anstrengelserne gav resultat, da 500 politifolk/grænsegendarmer og 100 ’asociale’ og ’kriminelle’ (som tyskerne betegnede dem) fra 10. december 1944 og frem til midt i marts 1945 blev hentet hjem til Danmark med ”De hvide busser”. De fleste blev dog anbragt i Frøslev lejren og fik ikke deres frihed. Men i Frøslev lejren var der nok mad og der var også lægehjælp, hvilket var en afgørende forskel fra de tyske kz-lejre. Det må nævnes, at englænderne ikke ville have, at der blev lavet disse transporter. Det skulle vente til efter krigen var slut. Men behovet for at få folk ud af kz-lejrene var så stort, at man valgte at se stort på det. Englænderne blev dog mere pragmatiske i forhold til dette spørgsmål sidst i krigen.
Grev Folke Bernadotte. Foto: fra Wikimedia Commons
I februar 1945 kommer Grev Folke Bernadotte ind i billedet. Han var vicepræsident for Svensk Røde Kors og begyndte forhandlinger med Heinrich Himmler, der blandt andet bestemte over kz-lejrene. Ideen var at få danske og norske fanger ført til Sverige – i et nordisk samarbejde. Det fik man dog ikke lov til i første omgang, men Himmler gik med til at samle nordiske fanger i et særligt afsnit i kz-lejren Neuengamme. Fangerne skulle så være under tilsyn af Svensk Røde Kors. Den danske gesandt Mohr i Berlin førte også forhandlinger med tyskerne herom efter Bernadotte havde kontaktet ham om den nye mulighed. Den 12. marts 1945 nåede den første afdeling af svenskere frem, men de kom først i gang 24. marts 1945 og det gik langsomt med at samle danske og norske fanger i Neuengamme. Svenskerne havde på det tidspunkt ikke særlig erfaring med den opgave, men det havde danskerne, så de trådte til og indgik i svenskernes redningsaktion. Man delte opgaven mellem svenskere og danskere således, at svenskerne bragte fanger fra de forskellige lejre til Neuengamme og det særlig afsnit for nordiske fanger. Danskerne skulle så tage sig af den videre transport mod nord (Sverige), når det blev muligt. De skulle også stå for forplejningen og sørge for karantæne (mange fanger var smittet med smitsomme sygdomme).
De svenske konvojer havde bedre udstyr i form af benzindrevne moderne køretøjer (der kunne køre 80-90 km i timen. De danske var generatordrevne og kørte ikke mere end 30-40 km i timen) og derfor var det mere sikkert at bruge disse køretøjer ved kørslen rundt i Tyskland efter nordiske fanger. Forholdene i Tyskland var meget ringe og man kunne ikke regne med at få hjælp ved nedbrud og andet. Så alt skulle medbringes. Det var også gældende for de danske køretøjer, hvor man skulle medbringe alt, der kunne blive brug for. F.eks. dæk til busserne, hvis et dæk blev defekt. Men også brændsel til de generatordrevne køretøjer, mad, vand, medicin, osv. For at sikre køretøjerne mod angreb, blev de malet hvide og påført store Røde Kors mærker eller Dannebrog. Derved kunne de allierede fly nemt se, at der var tale om sygetransporter. Ellers risikerede man at blive beskudt af fly. Men sidst i krigen brugte tyskerne hvide køretøjer, for at undgå de allierede angreb. Det havde desværre den konsekvens, at ”De hvide busser” også blev angrebet. På en enkelt dag blev 25 dræbt ved angreb på ”De hvide busser”.
De hvide busser ved Padbog 19. april 1945. Foto: fra Wikimedia Commons
Det at køretøjerne var malet hvide eller kalket hvide, gav dem navnet ”De hvide busser”. Der var nemlig mange busser blandt køretøjerne. Det var en kæmpeopgave at fremskaffe så mange busser og andet kørende materiel – f.eks. ambulancer. Derfor blev busser fra DSB udtaget til denne opgave. Statens Civile Luftværn havde ambulancer. Private busselskaber kom også med og leverede busser til aktionen. Socialministeriet koordinerede operationen og betalte også for den via statsmidler. Opbakningen var præget af stor solidaritet fra danskerne for at få danske og norske fanger ud af kz-lejrene og i sikkerhed i Sverige eller næstbedst i Frøslev lejren.
2. april 1945 giver Himmler Grev Folke Bernadotte tilladelse til, alle kvindelige nordiske fanger, flere norske studenter og resten af de danske politifolk (ca. 1500) må føres fra Neuengamme til Sverige. Kort efter giver Gauleiter Kaufmann i Hamburg (Neuengamme lå sydøst for Hamburg) ordre om, at alle skandinaviske fanger skulle føres nordpå (til Danmark/Sverige) straks.
De hvide busser ved Friedrichsruh i Schleswig-Holstein. Bussen forrest er svensk og en Volvo. Foto: fra Wikimedia Commons.
Der blev travlt i Danmark med at skaffe alle de nødvendige køretøjer (busser og andet). De blev samlet i Padborg og kørte så i konvojer sydpå til Neuengamme for at hente fangerne. Den 19. april bad svenskerne danskerne om 100 busser ekstra, for at få alle med. Det klarede danskerne så på rekordtid (cirka 1 døgn). Det skal lige med, at den 15. april hentede man ca. 400 danske jøder fra Theresienstadt og kørte dem til Sverige. Jøderne var nemlig ikke omfattet af aftalen om at samle alle nordiske fanger i Neuengamme.
De danske kommunister sad i Stutthof lejren, men dem nåede man ikke at hente, inden de sovjetiske styrker afskar forbindelsen til det sted.
Danske hvide busser i Tyskland 1945. Foto: fra Wikimedia Commons.
I dagene 20. og 21. april 1945 blev 4.255 nordiske fanger bragt ud af Neuengamme kz-lejren og kørt til Danmark af ”De hvide busser”. Dermed var stort set alle danske fanger bragt ud af de tyske kz-lejre. Når jeg skriver fanger, så er det ramme alvorlig. Der var nemlig tyske vagter med på ”De hvide busser”. Der var også danske sygeplejersker og læger med på konvojerne. Mange af fangerne var meget afkræftet, så selve den lange tur under svære forhold var en stor belastning for fangerne, men også for de frivillige, der hjalp med at køre, osv.
Nu var de fleste danske og norske fanger bragt ud af Tyskland, men Grev Folke Bernadotte fik tilladelse til at bringe kvinder ud fra Ravenbrück kz-lejren. I dagene 21-26 april 1945 lykkedes det at få omkring 10.000 kvinder fra Belgien, Holland og Polen kørt ud af Tyskland til Danmark med ”De hvide busser”. Derefter stoppede aktionen med ”De hvide busser”. Risikoen ved transporterne blev også alt for stor. Der var alt for mange angreb på konvojerne med ”De hvide busser” i Tyskland.
Når en konvoj af ”De hvide busser” nåede Padborg-Kruså området, blev der gjort holdt. De afkræftede mennesker blev undersøgt for smitsomme sygdomme (dem fik man nemt i kz-lejrene) og man blev afluset. Hvis man var ramt af smitsom sygdom, så kom man i karantæne. Men der var nu masser af læger, sygeplejerske, kokke og andet relevant personale tilstede, der kunne hjælpe de stakkels mennesker. Nogle blev sendt videre til Frøslevlejren, men de fleste blev transporteret videre igennem Danmark og for en kortere periode indkvarteret på skoler og lejre, f.eks. Odense, Nyborg og Helsingør. Mange var meget medtagne af opholdet i kz-lejrene og havde brug for hurtig lægehjælp, mad og omsorg. På turen stod danskere i vejkanten og vinkede til konvojerne og dens passagerer, men man overså demonstrativt de tyske vagter. Når det var muligt, blev folk overført til Sverige fra havnene i Gedser, København og Helsingør til typisk Malmø eller Helsingborg.
På den svenske side stod svensk Røde Kors og de svenske myndigheder klar til at tage sig af de nu frie fanger. De var ofte fysisk og psykisk stærkt mærket af opholdet i kz-lejrene og den lange køretur igennem specielt Tyskland, men den i Danmark var også anstrengende. De fik straks et lægetjek, mad, rent tøj og et bad. Afhængig af deres tilstand kom de på hospital eller til midlertidige modtagecentre.
Fra svensk side havde man oprettet særlige sanatorier og lejre, hvor de stakkels mennesker så kom til, hvor de i fred og ro kunne komme sig. Der blev tilbudt psykologisk og medicinsk støtte til dem. Mange opholdt sig i uger eller måneder disse steder, før de kunne tage hjem til Danmark eller Norge. Nogle blev endnu længere, fordi de ikke havde noget at tage hjem til. Det kunne f.eks. være, fordi der ikke var familie eller bolig i deres hjemland, men også at forholdene var alt for usikre (i Belgien, Holland og Polen havde der været voldsomme krigshandlinger).
Det må fremhæves, at den svenske befolkning og svensk Røde Kors gjorde en kæmpe indsats for at hjælpe disse mennesker. Mange svenskere meldte sig frivilligt til at modtage, pleje og støtte de mange kz-fanger, da de kom til Sverige.
Grupper af danskere i kz-lejre:
Antal:
Modstandsfolk
2850
Politifolk
1900
Jøder
481
Asociale (tysk betegnelse)
450
Kommunister
150
Grænsegendarmer
141
OBS kilderne er ikke helt enige om de helt præcise tal, men ovenstående passer nogen lunde.
Danskerne blev anbragt i en række kz-lejre i Tyskland. Det drejer sig f.eks. om:
KZ-lejr:
F. eks. gruppe af:
Placering på kort:
Buchenwald
Politifolk
1
Neuengamme
Opsamlingssted nordiske personer
2
Mauthausen
Modstandsfolk
3
Sachsenhausen
Modstandsfolk og politifolk
4
Theresienstadt
Danske jøder
5
Dachau
Modstandsfolk og politifolk
6
Ravensbrück
Kvindelige fanger
7
Mühlberg
Politifolk – lejr for krigsfanger, modstandsfolk
8
Statthoff
Danske kommunister
9
Auschwitz
Lille gruppe af danske jøder
10
Fængsel/tugthus
Ikke angivet
Forskellige steder, f.eks. Berlin
På nedenstående kort har jeg sat placeringen af kz-lejrene ind (cirka placering):
Ca. 6.100 danskere havnede i tyske kz-lejre. Omkring 600 døde i lejrene men der døde også folk efter hjemkomsten. Mange led af fysiske og psykiske mén efter fangenskabet i lejrene.
I alt fik De Hvide Busser transporteret omkring 20.000 personer ud af kz-lejrene og i sikkerhed.
Kilderne angiver ikke præcist hvor mange køretøjer, der indgik i redningsaktionen med De Hvide Busser. Men tallet skønnes til omkring 300.
Det er vigtigt at huske på, at De Hvide Busser ikke kørte sig selv. Der skulle folk til at køre busser, ambulancer, lastbiler, motorcykler, osv. Desuden var der behov for læger, sygeplejersker, hjælpere, osv., til at yde hjælp til mange af fangerne, som var i elendig forfatningen helbredsmæssigt. For en meget stor dels vedkommende var det frivillige. Både på svensk side og sandelig også på dansk side. Desuden hjalp mange med at fremskaffe busser, andre køretøjer og materiel, osv. og klargør dem. Nogle gange med utrolig kort frist. Uden deres indsats og vilje til at træde til, ville aktionen ikke være lykkes. Turene i Tyskland var en barsk omgang. Krigsfronten var meget tæt på ruterne, der nogle gange måtte omlægges på grund af kampene. Desuden var der hele tiden risiko for flyangreb på De hvide busser. Det skete desværre alt for mange gange med sårede og døde til følge. Der opstod også problemer med tyskerne, der ændrede på aftaler eller forlangte modydelser, for at give de nødvendige tilladelser. Besøgene i kz-lejrene har givet også sat sig spor, da oplevelserne for folkene på De Hvide Busser må have været voldsomme.
De Hvide Bussers redningsaktioner foregik fra 5. december 1944 til 26. april 1945, men der blev også ført fanger med tog til Danmark helt frem til krigens afslutning
Hvis du stadig har mod på at læse mere om De Hvide Busser, så ligger der et udmærket indlæg på Wikipedia. Det kan du læse her.
I første del, der kom på hjemmesiden 31. maj 2025, var der lidt om 9. april 1940 og en række beretninger af folk, der oplevede besættelsen. Men der er flere spændende beretninger fra besættelsen. Så i dette indlæg vil jeg finde lidt flere frem.
Konsekvensen af besættelsen var blandt andet, at import af kul og koks samt andet brændsel blev voldsomt begrænset. Da kul og koks udgjorde en pæn del af energien til opvarmning af boliger, blev det hurtigt vigtigt at finde alternativer. Når der samtidig opstod isvintre i Danmark i årene 1939/40, 1940/41 og 1941/42, med lange periode hvor frosten tog hårdt fat i Danmark, var brændselssituationen meget alvorlig. I vinteren 1940/41 faldt temperaturen til minus 30,3 grader og i vinteren 1941/42 nåede den helt ned på minus 31,0 grader.
Alternativet blev tørv. Tørv stammer fra døde planter, der ved særlige forhold omdannes til tørv. Det sker typisk i vådområder, f.eks. moser og sump. Tørv indeholder en del kulstof, der gør det muligt, at anvende det som brændsel. Tørv har en brunlig eller sort farve.
Et stykke tørv. Foto: Wikimedia Commons
Det graves op med særlige spader og redskaber .
Redskaber til tørvegravning. Foto: Georg Strong (ting fra museet).
Tørven kan ikke bruges direkte som brændsel, da den er meget fugtig. Derfor skal den tørres først.
Opgravet tørv stillet til tørring. Foto: Wikimedia Commons
Købmand Andersen i Måløv (det der nu hedder JA) handlede med tørv og modtog store mængder fra Sjælland. Der var jo også gode muligheder for at få transporteret tørvene videre til København med toget fra Måløv station (der blev også transportere tørv fra nogle af de andre stationer på Frederikssundbanen). Der findes en lille film fra 1941 om købmand Andersens tørvelager i Måløv. Du kan se den her: købmand Andersens tørvelager.
Muligheden for at grave tørv i lokalområdet Ledøje-Smørum var gode og blev selvfølgelige udnyttet, særligt under besættelsen. Historisk Forenings Årsskrift 1994 side 17-19 fortæller om dette. Artiklen hedder ”Min skole- og læretid”.
Men der findes også en ret lang artikel i Årsskrift 2001 – ”Tørvemoser – brændsel, levebrød og landskab” om tørv og gravning af det. Den starter på side 4, men fra side 11-21 handler det om tørvegravning under 2. verdenskrig, hvis du ikke orker at læse det hele. Her omtales også en pudsig historie. Vejen mellem Smørum og Ledøje sank i Ammetofte mosen, da tørvegravningen ændrede på jordens bæreevne under vejen. Vejen hedder i dag Råbrovej. Den historie må du ikke gå glip af.
Hvordan livet formede sig for et barn under besættelsen, kan du læse om i Årsskrift 2015, side 32 i artiklen ” Mine barndomsminder i Ledøje under besættelsen”.
Her fortælles blandt andet om en episode i Ledøje kirke, hvor tyskerne pludselig kom anstigende under en gudstjeneste med dåb for at anholde 2 politibetjente, der var ”gået under jorden”. Den oplevelse satte sig fast i børn og voksne, som var til stede i kirken.
Ledøje Kirke i 1940-ere. Foto: lokalarkivet
For at understøtte den danske modstandsbevægelse nedkastede engelske og amerikanske flyvemaskiner en del materiel til modstandsfolkene. Der var udpeget ca. 400 nedkastningssteder, men der nåede kun at blive anvendt ca. 300 steder. Der blev udført 415 operationer med 677 enkeltflyvninger. Desværre gik 18 fly tabt og 69 besætningsmedlemmer blev dræbt under disse flyvninger. RAF (det engelske flyvevåben) udførte 284 vellykke denedkastninger og USAAF (det amerikanske flyvevåben) fik gennemført 168 vellykkede nedkastninger. De fleste nedkastninger skete i Jylland. Der blev nedkastet flere hundrede tons materiel, f.eks., våben, ammunition og sprængstoffer. Udover disse flyvninger med nedkastninger, overfløj RAF og USAAF Danmark på vej til Tyskland på bombetogter og andet. Det blev til ca. 40.000 overflyvninger. Der blev også i mindre omfang foretaget bombetogter i selve Danmark. Angrebet på Shell huset i København er det mest kendte, men der var angreb flere stedet i Danmark (f.eks. Aarhus, Aalborg, Nyborg).
Lokalområdet Ledøje-Smørum var også på nedkastningskortet. Der var 2 nedkastningssteder – Hove Overdrev (1 nedkastning) og ved Hove Mølle (3 nedkastninger):
De blå markeringer viser, hvor nedkastningerne fandt sted. Kort: Historisk-Atlas.
Der er også beskrivelser af indholdet i containerne og andet. Her fra Hove Overdrev:
Og for Hove Mølle:
I 1985 udgav Ledøje-Smørum Historisk Forening et særnummer 5. maj 1985 om besættelsen i anledning af 40 års dagen for Danmarks befrielse. Du kan læse det ved klik på -> særnummeret 5. maj 1985.
Her kan du læse flere spændende beretninger fra besættelsestiden. Læs om tyskernes angreb på Værløse flyveplads 9. april 1940, med øjenvidne beretning om hvad der skete. Der er også en fin beretning om modtagelsen af våben fra luften. Her fortælles der om, hvordan det foregik på jorden, når fly nedkastede våben m.m. til den danske modstandsbevægelse. Du kan også læse om en episode, hvor et tysk fly styrtede ned i nærhed af Nybølle. Det blev selvfølgelig observeret af de lokale. Da tyskerne angreb det danske politi 19. september 1944 og arresterede alle de politifolk, de kunne få fat i, hjalp lokalbefolkningen politifolk i skjul. Det kan du også læse lidt om i særnummeret.
Så selvom Ledøje-Smørum var langt ude på landet i 1940-1945, så skete der alligevel ting og sager under besættelsen.
Da Danmark blev befriet 5. maj 1945 fra den tyske besættelse, var glæden selvfølgelig meget stor. Derfor blev der i Pinsen 1945 (20-22/5) holdt en fredsfest på Smørum Kro, for at fejre at Danmark atter var frit.
Fredsfest på Smørum Kro i Pinsen 1945. Foto: Lokalarkivet.
Der blev i øvrigt holdt fredsfester over hele landet og nogle steder deltog frihedskæmpere også i arrangementerne (f.eks. i Vejle).
Et spændende besøg på museet i foråret 2025 på en søndag, har fået mig til at skrive dette indlæg. Men først lidt om skolegang og skoler i Smørumovre. Besøget kommer jeg tilbage til i indlægget.
Skolegang for alle børn fandtes ikke i det gamle Danmark. Fra begyndelsen af 1200-tallet opstår klosterskoler, men de var ikke for børn i almindelighed. Et barn kunne dog komme i et klosters varetægt af den ene eller anden grund. Så var der mulighed for undervisning. Ofte var det så med henblik på, at barnet skulle ende som munk (nonne). Adelige drenge (ikke piger) var bedre stillet. De kunne komme i en klosterskole, kirkeskole eller katedralskole. Som adelig var det også mere nødvendigt at kunne læse og skrive. Men den almindelige befolkning – bønderne – skulle ikke forvente nogen skolegang.
Lucas Cranach d.Ä. – Martin Luther, 1528 (Veste Coburg). Billede fra Wikimedia Commons
Med reformationen i 1536 sker en ændring. Martin Luther havde nemlig den holdning, at alle skulle lære sin Katekismus. Ordet betyder ”give undervisning”. Luthers Katekismus er undervisning i kristen tro og moral. Han lavede både en stor Katekismus og en lille Katekismus. I starten har præster og degne og andre der kunne læse, så undervist børnene i den lille Katekismus. Men efterhånden kunne flere læse lidt og så kunne andre også i privaten undervise i den lille Katekismus – f.eks. en fader.
Ved reformationen 1536 overtog kongen i princippet hele kirken. Dermed også ansvaret for undervisning, som på den tid først og fremmest handlede om den kristen tro og moral. Kongen bestemte, at der skulle være en god latinskole i alle byer, så drenge kunne blive undervist i luthersk kristendom og latinsk skriftkultur. Det er i den forbindelse vigtigt, at der er tale om byerne. For man regner med, at 80% af befolkningen boede ude på landet. Det vil i praksis sige bønderne. Så her var bønderne nok meget afhængig af, om præsten eller måske herremanden var interesseret i, at bønderne skulle lære at læse.
Ubekendt, Kong Frederik IV, KMS1583, Statens Museum for Kunst. Fra Wikimedia Commons.
Kong Frederik den 4. begyndte at oprette rytterskoler i 1721 og det har skubbet til udviklingen. F.eks. kom der en rytterskole i Ledøje.
I 1736 skete en ændring, der fik betydning. Nemlig at konfirmationen blev obligatorisk for alle ved lov. Der blev en pligt for alle børn om at gå i skole og lærer at læse. Igen var det den kristen tro, der var drivkraften.
Så i 1814 kom en omfattende lovgivning om skolegang i Danmark. Nu skulle alle børn have 7 års undervisning i læsning, skrivning samt regning og det blev obligatorisk. Men helt frem til 1933 var tilsynet med skolerne et anliggende for præster og provster, dog på statens vegne.
Nyere forskning har dog påvist, at der var også en anden faktor for, at børnene fik lært at læse og måske skrive. Nemlig forældrene. Godt nok fik Kong Frederik d. 4 med rytterskolerne i 1721 sat gang i oprettelsen af skoler på statens foranledning. Men det viser sig, at en del forældre allerede efter reformationen i 1536 gerne ville have, at deres børn lærte at læse. Fordi de skulle kunne læse og forstå de kristne tekster. Så det skete, at forældrene foranledigede undervisning af børnene. Der var nemlig en del soldater, som kunne læse og måske skrive. Hvis de blev invalideret under krig og ikke længere kunne være soldater eller udfører hårdt fysisk arbejde, var lærerjobbet en mulighed (det kunne også være fattige studenter og gamle mænd). Så tog de rundt i landet og tilbød at undervise f.eks. bøndernes børn (mod betaling). Undervisningen foregik i hjemmet, hvor flere børn blev samlet og modtog undervisning. Det var praktisk for bønderne, da børnene var en arbejdskraft, der var brug for om sommeren, men om vinteren var der bedre tid til undervisning. Så der var ikke tale om en fast skolegang, men betød trods alt, at flere børn fik lært at læse (mest de kristne tekster).
Fra Wikimedia Commons
Pigerne var også med til at lære at læse, men ikke at skrive. Det mente forældrene ikke var nødvendigt. Først i løbet af 1700-tallet blev det mere udbredt, at pigerne også lærte at skrive.
Men lad os vende tilbage til Smørum.
Allerede i starten af 1600-tallet optræder en ”Søren skolemester” i Smørum og i 1685 nævnes ”Jørgen skolemester”, men han optræder også som ”Jørgen klokker”, da han var klokker ved Smørum kirke. Hans rigtige navn var Jørgen Christensen Størch og han underviste børnene mod betaling, hvis forældrene havde råd til at betale. Noget tyder på at han har været korporal tidligere, hvilket passer fint med nyere forsknings opdagelser. Den 23. januar 1739 bestemte Kong Christian d. 6, at Smørum skulle have en landsby skole, der dækkede Smørumovre, Smørumnedre og Hove (det galt i øvrigt hele landet). Det var i virkeligheden en opfølgning på kravet om konfirmation for alle børn. Børn (piger og drenge) fra 5-6 år skulle gå i skole (i princippet gratis).
Der gik noget tid med at finde et hus til skolen i Smørum (det måtte jo ikke være for dyrt), men i 1742 lykkedes det og Jørgen Tøger Hwas blev beskikket som skoleleder.
Skolen lå formentlig hvor den lille have foran skolen i dag ligger. På nedenstående kort er det formentlig den første skole, der ligger på matrikel nr. 1. Bemærk det store stykke, som tilhører skolen.
Kort fra 1808 (udsnit) af Smørumovre. Kortet er fra Geodata.
Et særligt kuriosum ved skolen var urtehaven – eller måske ligefrem en planteskole. Fra 1813 – 1838 havde skolen en lærer ved navn Herman Christian Lind. Han gik virkelig op i jordstykket, der var knyttet til skolen. Der blev dyrket mange forskellige urter, træer, buske og meget andet. Han ville gerne lære bønderne, hvordan den slags håndteres. Det hans familie ikke kunne aftage, blev solgt eller give videre til de lokale. Rita Holm (tidligere aktiv i Historisk Forening) har i Årsskriftet fra 1989 på side 11 skrevet om lærer Linds ”have”, hvis du vil vide mere om den.
Efterhånden forfaldt bygningen med skolen så meget, at det var nødvendigt med en anden bygning. Desuden var pladsen ved at blive for trang til det stigende antal elever i skolen. Forhandlingerne i sognerådet gik meget trægt og der skete ikke noget. Men så valgte Frederik Wilhelm Tutein, etatsråd og godsejer på Edelgave den 23. februar 1860 at betale for den nye skoles opførelse (han var også formand for sognerådet. Måske han blev træt af den megen snak og liden handling). Så kom der gang i byggeriet, som stod færdigt allerede i 1860. Bygningen – Smørum gamle Skole – står der stadigvæk, men der er lavet en del ændringer på den sidenhen. Mindepladen for Tuteins andel sidder på sydsiden (se billede). Uret er for øvrigt ikke det oprindelige, da det ikke virker mere. Men det gamle urværk er udstillet i salen på museet.
Smørum gamle Skole med mindetavle og ur. Foto: Georg StrongMindetavle på Smørum gamle Skole vestside Tuteins andel i skolen. Foto: Georg Strong
Skolens bygningen indeholdt 2 klasseværelser (et stort og et mindre), en lærerbolig til førstelæreren i stuen og nogle værelser til andenlæreren på loftet. Hvor der nu er parkeringsplads (østsiden), var indrettet en urtehave til skolelæreren og skolegård. På sydside (mod gadekær) var en trappe (se billeder nedenstående) til privatboligen. Det fortælles, at trappestenene bestod af overliggersten fra en jættestue nord for Smørum. Trappen findes ikke mere, men trappestenene ligger i skellet mellem parkeringspladsen og det røde hus. Så de findes stadigvæk.
Smørum gamle Skole 1904 – trappe skimtes lidt til venstre. Foto: LokalarkivetSmørum gamle Skole ca. 1910 – indgang og trappe ses midt i billede: Foto: Lokalarkivet
I 1930 havde sognerådet brug for mere plads og rykkede ind i på skolen. Den store skolestue blev til lærerlejlighed og sognerådet fik lokaler i den nordlige ende af skolen.
Klasseværelse Smørum gamle Skole – måske fra 1950’erne. Foto LokalarkivetSkolegård/legeplads ved Smørum gamle Skole – 1919. Foto Lokalarkivet
Men tiden var ved at løbe fra de små landsbyskoler og den 18. august 1959 blev centralskolen taget i brug. Eleverne fra de små landsbyskoler i Ledøje-Smørum kommune blev overført til centralskolen. Den kom senere til at hedde Søagerskolen. Den lå på hjørnet af Skebjergvej og Råbrovej (nordsiden). Søagerskolen ophørte som skole i 2020, hvor børnene blev overført til Boesagerskolen. Søagerskolen blev nedrevet i 2025 og findes derfor ikke mere – bortset fra aulaen, som skal indgå i et nyt byggeri på grunden.
Centralskolen (Søagerskolen) under opførelse i 1959. Foto: LokalarkivetSøagerskolen 2024 kort før nedrivningen gik i gang. Foto: Georg Strong
Smørum gamle Skole kom fra 1960 til at fungere som rådhuset for Ledøje-Smørum kommunen indtil 1981, hvor et nyt rådhus blev indviet bag Smørum Centeret. Det fungerede til 2007, hvor Ledøje-Smørum kommune blev indlemmet i Egedal kommune. I 2017 var det nye rådhus blevet omdannet til boliger.
Smørum gamle Skole – kommunekontor 1981. Bemærk sirenen på taget.Foto: Lokalarkivet
Tilbage til Smørum gamle Skole, der i dag rummer Lokalhistorisk Arkiv og Ledøje-Smørum Historisk Forening, der også har et museum i bygningen. Desuden låner nogle lokale foreninger også lokalerne til deres aktiviteter.
Jeg har fundet nedenstående tegning af skolen fra en gang start 1980-erne. Lokalerne er stort set fordelt på samme måde i dag (2025), men lokalerne anvendes ikke til helt det samme mere.
Tegning over Smørum Gamle Skole start 1980’erne
Så kommer jeg endelig til det spændende besøg søndag den 4. maj 2025. For da kom Niels Poulin Nielsen (junior) og hans kone forbi. Niels far hedder også Niels Poulin Nielsen (senior) og var lærer på Smørum gamle Skole fra november 1950 til august 1959, hvor han boede på skolen. Han var i øvrigt med til at starte Historisk Forening i 1972. Hans søn Niels Poulin Nielsen (junior) fortalte en masse om skolen, da han boede på den sammen med sin familie. Jeg fik et billede af ham, hvor han sidder på en bil foran skolen. Hans storebror Svend og hans kone ses til højre og faderen Niels Poulin Nielsen (senior) står til venstre.
Poulin Nielsen med lille Niels Svend og Svends kone start 1950erne. Foto: Privat
Han fik selvfølgelig en rundvisning i hele huset og det gav anledning til mange minder fra hans tid i huset, men også informationer.
Efterfølgende sendte Niels Poulin Nielsen (junior) mig hans erindringer om huset:
” Huset havde ikke den længde, det har nu. Der er foretaget 2 udbygninger. Ved den første udbygning har man forsøgt at fastholde bygningens oprindelige form og udseende. I gangen ved kirkerummet kan man oppe i loftet se, hvor den oprindelige bygning gik til. Den sidste udbygning er den lave pavillonbygning, der er tilføjet omkring 1960, da kommunen overtog hele bygningen. Den første udbygning skete, da børnetallet i Smørumovre blev så stort, at det var nødvendigt med to klasselokaler. Her var der altså plads til klasselokale nr. to. Overlæreren boede så i midten. Med to klasselokaler blev det også nødvendigt med to lærere, så der blev ansat en mere. Han fik bolig på loftet.
Teksten med kirkerummet og klasselokale nr. 2, samt ansættelse af ekstra lærer med bolig på loftet. Det må have været før 1950, for det kender vi ikke noget til. Udbygningen var i 1950 hjemsted for både sygekasse og kommunekontor.
Den ekstra udvidelse har spærret vejen til det stråtækte hus og huset bag det.
Desuden var der på skolebygningen 4 ens skorstene. 1 til skolelokalets opvarmning, 1 til pejsen i stuen, 1 til komfuret i køkkenet og 1 til oliefyret i kælderen til kommunekontoret.”
Desuden havde han lavet en tegning over huset, som han husker det fra 1950’erne:
Niels Poulin Nielsens (Junior) tegning af skolen i 1950, som han husker det
Niels kunne også bekræfte, at de store flade sten i skellet til naboen ved parkeringen stammer fra trappen på skolen, som ikke længere findes. Trappen førte ind til den private del af skolen og var på vestsiden af skolen
Smørum gamle Skole ligner i dag sig selv på mange måder, men der er sket mindre ændringer. Så her kommer 3 billeder af skolen (museet) per 1. juli 2025:
Smørum gamle Skole østsiden med parkeringSmørum gamle Skole sydside Smørum gamle Skole vestside
Hvis du har mod på at læse mere om Smørum gamle Skole, så har Rita Holm (tidligere aktiv i Historisk Forening) skrevet en fin artikel i Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 1994 side 29-34.
Kilder:
medlemsblad 1982-1 side 20 Årsskrift 1989 side 11 Årsskrift 1990 side 4 Årsskrift 1994 side 29-34 Lex.dk Videnskab.dk
Historisk Forening afholdt et nyudviklet arrangement 9. april 2025. Et interaktivt dramatiseret foredrag på Smørum gamle Skole i salen. Her blev det forsøgt at vise nogle af de oplevelser, den almindelige dansker blev udsat for under besættelsen 1940-1945. ROMU havde en journalist med ved foredraget og har bagefter lavet en reportage fra aftenen på ROMUs hjemmeside. Den kan du finde på vores hjemmeside -> ROMU om 9.4.2025.
I forbindelse med arrangementet var udført en større research. En del af dette materiale var der ikke plads til i arrangementet 9. april 2025. Derfor vil der på hjemmesiden blive fulgt op på nogle af de ting, som ikke kom med i arrangementet 9. april 2025. Dels ved dette indlæg, men også med nogle flere indlæg senere.
Den Danske Regering valgte den 9. april 1940 ved 6-tiden om morgenen, at indstille kampene imod de Tyske tropper efter 2 timers kampe. På grund af problemer med at få beskeden ud til alle danske hærenheder, fortsatte kampene nogle steder – særligt i Sønderjylland – til kl. 8. Da havde 16 anske soldater mistet livet og 23 var såret.
Danske soldater i Åbenrå 9. april 1940. Foto: Wikimedia Commons
Selvom medierne var begrænsede dengang i forhold til i dag, så var der stadig radio og de skrevne medier.
Tyskerne nedkastede det efterhånden kendte ”Oprop” fra flyvemaskiner til den danske befolkning.
Tyskernes Oprop til Danskerne 9. april 1940
Allerede den 9. april 1940 sendte BBC en udsendelse til Danmark. Den bliver stort set aldrig omtalt, men er bestemt ikke ligegyldig. Den er ganske kort – 52 sekunder. Programmedarbejder Sven Tillige-Rasmussen oplæser på dansk på BBC følgende besked til det Danske folk:
“Her er London. London kalder. London kalder Danmark. Britiske myndigheder ønsker gennem BBC at sende denne særlige hilsen til danske lyttere i dag. Tyskland har for anden gang brutalt overfaldet Danmark. Englands befolkning har modtaget efterretningen herom med dyb harme og vil gerne overfor det danske folk tilkendegive sin varme medfølelse. Hvad, her er sket, kan kun styrke Englands beslutning om at føre krigen igennem indtil Europas folk er befriede fra truslen om angreb fra Prøjsen“
Den Danske regering og kongen udsendte også en proklamation den 9. april 1940 efter kampene var ophørt. Den lød således:
” Til det danske Folk!
Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder. Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold hertil kundgøres følgende:
De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor disse Forhold, som nu er opstaaet.
Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.
København, den 9. April 1940
Christian R. /Th. Stauning.”
Proklamationen blev udsendt i Statsradiofonien (der nu hedder DR) og sat op som plakater i det offentlige rum.
Tyskerne fik også udsendt (forlangte) en længere besked om besættelsen i Statsradiofonien (DR). Den er nok ikke så kendt, men viser tydeligt, hvor arrogant tyskerne opfattede situationen. Tyske soldater invaderede Statsradiofonien (DR) kl. 8 den 9. april 1940 og beordrede en proklamation oplæst i radioen. Du kan høre den 4½ minutlange oplæsning ved at klikke på nedenstående (på trekant).
Forskellige beretninger – fortalt af personer, der har oplevet krigen, har også indgået i kildematerialet. Vi var mest interesseret i almindelige menneskers oplevelser og udfordringer under besættelsen. Det viste sig hurtigt, at der var mange beretninger – også fra lokalområdet. Nedenstående er en oversigt over nogle af disse kilder, også med mulighed for at læse dem:
* Barndomserindringer skrevet af Hannah Rank (aktiv i Historisk Forening) (delvis brugt i foredraget) om kulde og sod under besættelsen.
* Barndomserindringer skrevet af Niels Henrik Rank (Aktiv i Historisk Forening) (delvis brugt i foredraget) blandt andet med en oplevelse med Hippofolk men også andre dramatiske oplevelser.
* Noget om tøj under besættelsen – ukendt person. På grund af mangelsituationen var godt tøj meget svært at få fat i.
* Om at være soldat før og under besættelsen – af Hans Erik Ekstrøm. Hans beretning er bragt i et indlæg i Byhornet årgang 2000 nr. 2 side 23 (Ballerup Historiske Forenings medlemsblad). Her fortæller en soldat (Hans Erik Ekstrøm), der var indkaldt i den Danske hær før og lige efter besættelsen 9. april 1940 om sine oplevelser. Han fortæller blandt andet om forholdene i hæren, kulden i 1939/40, Tyskernes overfald på Danmark 9. april 1940, med mere. Interessant at høre en almindelig soldats oplevelser fra den periode.
* Barndomserindringer skrevet af Kaj Marum. Kaj er en ældre herre, som jeg mødte til et nytårstaffel. Vi kom i snak og talte blandt andet om besættelsen. Det viste sig, at Kaj kunne fortælle en masse spændende historier fra besættelsen. Jeg fik ham til at skrive det ned. Jeg har valgt ikke at redigere i det, for at bevare hans helt specielle fortællerstil.
Montgomery i København 12. maj 1945. Foto: Wikimedia Commons
Som disse beretninger viser, var det en udfordring og svær tid for den almindelige Danske befolkning under besættelsen 1940-1945. Selvom Danmark slap “billigere” end så mange andre, var det ikke uden omkostninger for befolkningen.
Jeg vil vende tilbage med mere stof i løbet af 2025 om besættelsen.
Når vejret er godt, er det dejligt at cykle. Men hvorfor ikke få lidt historie med på vejen. Jeg har sammensat en tur rundt i Smørumnedre, hvor forskellige historiske steder passeres på turen. Det meste af turen foregår på cykelstier. Husk at for 60-70 år siden, var dette område marker og mosehuller. I dag er der boliger m.m. på hele området. En kikkert med på turen kan være en god ide, da der er flere flotte udsigter undervejs. Kort over ruten er sidst i indlægget.
Turen starter ved Smørum Centret, hvor der også er parkeringsmulighed, hvis du kommer i bil med cyklen. Turen er på 14,5 km (hvis du kører hele turen) og tager cirka 1½ time afhængig af, hvor mange stop du laver.
Inden Smørum Centret kom, var der en Irma i en barak. I 1975 indviedes Smørum Centret og Irma flyttede ind i centret.
Smørum Center 2024. Foto: Georg StrongDet tidlige Smørum Center. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Sportshal og Boesagerskolen kom til i 1972. Det tidligere Ledøje-Smørum rådhus bag Smørum Centret blev taget i brug i 1981. I dag er det omdannet til boliger.
Tidligere rådhus – nu boliger. Foto: Georg StrongLedøje-Smørum rårdhus. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Men vi må op på cyklen. Kør forbi lægehuset ad stien og hen til fodgængerfeltet. Træk over og fortsæt af stien. På din venstre side er boldbaner til sportscenteret. Lidt fremme deler cykelstien sig i 2 og du tager den venstre (med hajtænder). Du skal fortsat have boldbanerne på din venstre side. Lige inden du kommer til Skebjergvej, ligger en stor sten på venstre side.
Svenskestenen 2024. Foto: Georg StrongSvenske Slaget – model – bønder begraver de Svenske soldater. Foto: Georg Strong
Det er Svenskestenen. Her ligger 10 Svenske soldater begravet. Under Svenskekrigene terroriserede de den lokale befolkning. Det blev til sidst for meget for bønderne, så de slog dem simpelthen ihjel. Hvert år i juni måned holdes et stort arrangement ved Kulturhuset i Smørumnedre til minde om den episode. Hvis du ser til venstre over boldbanerne, kan du se en skorsten. Det er Smørum Kraftvarmeværk. Det lå oprindeligt på Blomsterhaven og blev oprettet i 1967.
Drej nu til højre ad Skebjergvej og bliv på cykelstien. Ret hurtigt passerer du Genbrugspladsen på højre side. Fortsæt ned til lyssignalet, hvor Råbrovej krydser Skebjergvej. Du kører lige over krydset og fortsætter ad Skebjergvej.
Lige efter krydset på højre side ligger den tidligere Søagerskole, som startede som centralskole i 1959, da de små landsbyskoler blev nedlagt. Skolen er lukket og det er tanken, at der skal være boliger på området fremover.
Søagerskolen – 2024 – forladt. Foto: Georg Strong
Fortsæt af Skebjergvej og på højre side ligger Netto, men på venstre side kan du se resterne af Smørum Mølle. Den blev opført i 1884, som en Hollandsk vindmølle, som den type kaldes. Møllen blev opgivet i 1939.
Smørum Mølle 2024. Foto: Georg StrongSmørum Mølle 1937. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Kort efter kommer en sti til højre (der hvor husene slutter), som du drejer ned af. Lidt nede af stien følger du den til højre. Kører over Dyvelåsen (vej) og fortsætter af stien ca. 100-150 meter og følger så den sti, som går til venstre. Ca. 200 meter nede af stien kommer nogle opretstående sten.
Bautastenene ved Gyveløsen. Foto: Georg StrongDe runde ringe marker – her har stået en bautasten. Foto: Georg Strong
Det er bautasten, som stammer fra vikingetiden. Der har været flere bautasten i området. Der er en info-tavle ved stedet, hvor du kan læse mere.
Kort efter er en sti (der står en affaldskurv) til højre ind til Råbroparken. Drej til højre ind på stien og fortsæt på vejen ligeud. For enden af vejen, drej til højre ad Råbrovej og kort efter skal du over vejen mod venstre ad Rytterparken. Følg vejen ligeud (næsten) til du kommer til et grønt område med stier. Drej til venstre ad stien og følge den. Den drejer til højre efter lidt tid og ender ved Flodvej.
Træk over fodgængerovergangen og fortsæt af stien langs børnehuset Mælkebøtten. Den drejer hurtigt til højre og lige efter kommer en sti på venstre side, som du drejer ned ad. Drej til venstre, når stien ender. Fortsæt ad vejen og når den deler sig i 2, holder du til højre. I lige i det kryds på venstre side var en smedje tidligere.
Smørum smedje, da den stadig var i brug. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Fortsæt af Rendebæksvej og på venstre side kommer et stråtækt hus (23). Der har været en købmand tidligere.
Kort efter på højre side ses et stort rødt hus i flere etager. Det er hovedhuset på den tidligere Langdyssegård.
Følge vejen ud til Smørumnedrevej og drej til højre.
Kort efter skal du til venstre ad Kong Svends Vej. Den er cykelsti nu. Du fortsætter ad Kong Svends Vej. Læg mærke til, at du kører på kanten af et plateau. Du kryds en anden sti og fortsætter til stien slutter, men fortsætter som vej (Kong Svends Vej). Drej til højre, når du når T-krydset. Området til venstre er det nye Schæfergårds kvarter. Her har alle vejene navne med relation til fåreavl. Lidt længere frem kan du se et hvidt hus. Det er Schæfergårdens hovedhus. Den går tilbage til 1811 (oprette af Edelgave Gods) og var den største gård i området. Navnet Schæfergård hentyder til, at der har været avlet får, på gården indtil 1906, herefter almindeligt landbrug.
Her drejer vi til venstre ad cykelstien. Hvis du ikke vil køre de ekstra 2 km, det giver på turen, så skal du til højre. Du kommer tilbage hertil. Der køres under Tværvejen og op til Kildedalsvejen, som du fortsætter ad (til venstre). Følg Kildedalsvejen langs jernbanen. Den lille flyveplads med flyveklubben Albatros kommer på venstre side. Fortsæt ned ad Kildedalsvejen og nyd den fine udsigt over marken og Værebro å området. Kryds den lille vej og stien langs jernbanen ned til den lille bro, som går over Værebro å. Det er Snydebro.
Snydebro over Værebro å. Foto: Georg StrongVærebro å. Foto: Georg StrongBavnehøj set med kikkert. Foto: Georg Strong
Dette sted er et meget gammelt vadested over Værebro å, så her er historiens vingesus. Desuden har der været en vandmølle (Viksø Bromølle) lige på den anden side af Frederikssundsvej. Der er et lille spor af en mølledam tilbage. Værebro å har spillet en stor betydning i gamle dage og den var meget mere vandrig end i dag. Hvis du kigger mod syd, kan du måske se en gravhøj – Maglehøj (lidt svær at se) eller Bavnehøj (bedst med kikkert). Der er gjort mange fine fund i hele Værebro å området.
Vend cyklen og kør samme vej tilbage til Kildedal Station. Fortsæt forbi grusstien ad cykelstien og kør langs jernbanen. Kort efter kommer en sti til højre. Der drejer du til højre. Det går stejlt opad her, så du må nok af cyklen og trække op. Gør en holdt oppe for enden af trappen. Kig tilbage og nyd den faktiske udsigt, der er over landskabet her. På den anden side af jernbanen, kan du se et større hvidt bygningskompleks. Det er det gamle Cheminova, inden den flyttede til Harboøre.
Tidligere Cheminova hvide bygninger, sort bagved er Eva Solo og helt til højre Novo. Foto: Georg StrongUdsigten fra Kongebakken. Foto: Georg Strong
Fortsæt af ad stien og kør over vejen, den krydser. Du har Oticon på den venstre side. På højre side lå tidligere Alpegården (der er jo bakket i området).
Alpegården lå ved træerne. Foto: Georg Strong
Kort efter er et T-kryds. Her skal du til højre. Men du kan eventuelt gøre et stop og nyde den flotte Kong Svends Høj. Hvis du har tid, så gå op på toppen af Kong Svends høj. Udsigten er anstrengelsen værd. Du kan f.eks. se Hersted Høje, Roskilde domkirke, Veksø, og meget andet. Fortsæt så ad stien og hold til højre. Hvor stien drejer til venstre, møder du et Panoptikon. Udsigten er også flot her og du kan bruge Panoptikonets sigtehuller, til at lokalisere de forskellige fundsteder i området. Dronning Margrethe har besøgt stedet, da Panoptikonet blev indviet.
Panoptikon med udsigt. Foto: Georg StrongPanoptikon inde i buen med sigteskår. Foto: Georg Strong
Kør samme vej tilbage ad stien. Hvis du har lyst, kan du køre højre om Kong Svends Høj, ellers kører du venstre om Kong Svends Høj og fortsætter af stien, så du har Oticon på din venstre side. Området ved Kong Svends Høj indeholder mange spor fra fortiden. Flere udgravning har givet masser af fund. Selve højen er dog ikke udgravet.
Kong Svends Høj. Foto: Georg Strong
Når stien slutter i et T-kryds, drejer du til venstre. Du kommer forbi FDF’s klubhus på venstre side. Lige efter kommer en ny bebyggelse. Her lå før Smørum Friskole fra 1987 til 2002. Bygninger blev revet ned i 2004. Skolen blev startet i 1975 på Hindbærvangen 1 i barakker.
Kort efter bebyggelsen kommer en sti til venstre, som drejer ned ad. Den ender kort efter i et T-kryds. På den anden side lå i gamle dage gården Askebjerg. Den stod tom i en periode og nogen flyttede ind på gården. Men de blev sat på gaden og gården nedrevet.
Askebjerggård lå inde i mellem træerne. Foto: Georg Strong
Drej til højre ad stien. Lidt længere fremme kommer et kryds, hvor du drejer til højre. Den store bygning skråt til venstre er Falcks tidligere vagtcentral. Fortsæt af stien, som munder ud i Frugtvangen. Bliv på cykelstien. Smørumvej krydser Frugtvangen, men du fortsætter lige ud. Området på din venstre side er Smørumvang, også kaldet Smørumnedre over Smørumnedre. Smørumvang som boligområde går helt tilbage til 1940’erne. Det havde også sit ejet vandværk indtil 2013, hvor Forsyning Ballerup købte det.
Ved fodgængerovergangen (og børneinstitution) går en sti til højre. Den skal nu ned af. Følg stien. På venstre side har du Balsmosen.Balsmosen. Foto: Georg Strong
Når stien ender i et T-kryds, drejer du til venstre og følg stien, til du når en lille rundkørsel. Her drejer du til venstre igen. Hele tiden har du Balsmosen på din venstre side. Kør ad gangbroen over Frugtvangen. På den anden side af broen lå Buhl Olsens store gartneri inden Frugtvangen og bebyggelserne kom til. Boligen til gartneriet findes stadig bevaret til venstre for stien.
Stien drejer til venstre, men i svinget ligger en sti til højre. Den skal du køre af ned ad til Pærevangen. Drej til venstre ad Pærevangen. I dette område lå gartneriet. For enden af Pærevangen kan du komme op til en sti (den første af dem), hvor du drejer til højre og følger stien. Hele området her og på den anden side af Frugtvangen er den tidligere Stormosen. Hold til venstre når stien deler sig og følg den venstre rundt og kør ”igennem” 2 bygninger. Lige efter er en sti skrå bagud til højre. Den skal du køre af nu. Det er resterne af den gamle Stormosevej. Hurtigt er du ude på Smørum Parkvej. Lige på den anden side af den, kan du se resterne af den gamle Stormosevej.
Hullet i mellem træerne er resterne af den gamle Stormosevej. Foto: Georg Strong
Kør til højre af cykelstien på Smørum Parkvej. Ved lyssignal (Frugtvangen) fortsæt lige ud. Inde bag træerne på venstre side ligger den tidligere Boesagergård. En af de store gårde i Smørumnedre førhen. Har også givet navn til skole af samme navn.
Ved næste lyssignal (Blomsterhaven) skal du lige over og fortsætter af Smørum Parkvej. Ved næste lyssignal (Flodvej) drejer du til højre. Lige efter skal du over Flodvej og til venstre op mod Smørum Kulturhus. Drej til højre ved Kulturhuset og kør langs med dette. Bag Kulturhuset holdes hvert år i maj/juni måned eventet Svenskeslaget. Du kommer lige ud i en sti, som du følger. Den fører dig forbi Smørum Sportscenter og ender ved fodgængerovergangen over Flodvej, og på den anden side ender turen ved Smørum Center.
På et kort set ruten således ud (rød streg. Startsted markeret med sort pil):
Kort fra Open Street map.
På hjemmesiden, hvor du er nu, kan du læse mere om mange af de steder, som du har passeret på din cykeltur.
Rigtig god fornøjelse med din cykeltur rundt i Smørumnedre.
I dag er is noget alle kan købe. I mange hjem ligger der is i fryseren, klar til at blive spist i sommervarmen. Men sådan har det ikke altid været. Ved et tilfælde fandt jeg en brochure fra Hellerup Is i min afdøde mors papirer.
Jeg tænker, at ældre mennesker sikkert har hørt om eller har smagt Hellerup Is. Det var nemlig Hellerup Is, som fik gjort is tilgængeligt for almindelige Danskere. En Lauritz Jensen var i 1906 begyndt at lave is af skummetmælk tilsat essenser og kartoffelmel. Den blev solgt ved Svanemøllen i en bod. Der var også afsætning på isen, men Lauritz Jensen havde hørt om, at de lavede en meget bedre is i USA. Det kunne han også godt tænke sig gøre. Så han drog til USA og efter nogle år lykkedes det ham at blive ansat på Trojan Ice Cream Co. Han fik han den nødvendige viden om is-fremstilling. Han fik sin forlovede Agnes til USA og de blev gift. Lauritz og Agnes fik også en søn. I 1912 vendte de tilbage til Danmark og startede en is-produktion med den nye viden. Lauritz stod for indfrysningen af isen og Agnes sørgede for at lave vafler til isen. Det startede i en kælder på Østrebro, men hurtigt efter flyttede de produktionen til Hellerup på Onsgårdsvej 1. Heraf kommer navnet Hellerup Is. Der var afsætning på isen og allerede i 1919 flyttede produktionen til Onsgårdsvej 3 i større lokaler. Her var kommet bedre maskiner til, så der dagligt kunne fremstilles 2-3000 liter flødeis og 2 tons råis. I løbet af 1920’erne begyndte fabrikken også at lave is i bægre. Isens popularitet gjorde, at fabrikken måtte udevide med flere moderne maskine i 1934-35. Flødeis var blevet en sællert og andre is-fabrikker kom til, så der i 1930’erne var 162 iskremfabrikker i Danmark.
Under 2. verdenskrig fortalte en avis, at der var blevet spist 2,5 millioner iskager på en weekend. Hellerup Is fabrikken blev schalburgteret 17. januar 1944 (dvs. sprængt i luften af Tyske håndlangere). Så den må have haft en stor betydning, siden fabrikken blev sprængt i luften. Men allerede efter få dage fik Hellerup Is gang i produktionen igen. 1950’erne blev højdepunktet for Hellerup Is med en produktion af 180.000 ispinde på et døgn (ind i mellem endnu højere produktionstal 75.000 ispinde i timen). Ib Schønberg (kendt og populær skuespiller i perioden) medvirkede i Hellerup Is reklamer.
I 1960 valgte Hellerup Is at flytte til Tureby syd for Køge, for der var brug for endnu mere plads til produktionen af is. På det tidspunkt var det Lauritz og Agnes søn Gustav Remy-Jensen, der havde overtaget ledelsen af Hellerup Is.
Eventyrede sluttede i 1969, da Hellerup Is blev slået sammen med flere andre isproducenter under navnet Sol Is. Men kort efter blev Sol Is overtaget af Frisko Is. Senere en del af Unilever.
Men tilbage til den lille pjece fra Hellerup Is, som jeg fandt i min mors papir. Du kan se den hele pjece nedenstående (klik på pjecen, så kan du bladre/scrolle i den):
Området ved Kong Svends Høj – undersøgelser af Kroppedal Museum
Området omkring Kong Svends Høj i Smørumnedre rummer mange spor fra vores forfædres færden i området. Heldigvis har Kroppedal Museum igennem en årrække foretaget udgravninger og arkæologiske undersøgelser i området, så de mange genstande og informationer i jorden sikres for eftertiden. En vigtig viden om fortiden i området.
I 2021 besluttede Egedal kommune at flytte det arkæologiske ansvar til ROMU (Roskilde Museum), så ROMU fremover står for dette i stedet for Kroppedal Museum.
Kroppedal Museum har i 2024 lavet en sammenfattende artikel, hvor resultatet af mange års (over 20) arkæologisk arbejde i Kong Svends Høj området fremlægges.
Nutidigt kort over Kong Svends Høj området – Kort: OpenStreetMap
Det der slår en umiddelbart, er mængde af fund, der er gjort i området igennem tiden. Der er ingen tvivl om, at området har været attraktivt for vores forfædre. Det er der flere grunde til. F.eks. løber Værebro å forbi tæt ved. Den har tidligere været betydelig større og vandrig. Det har været muligt at sejle på den i hvert fald frem til Snydebro, måske helt til Knardrup. Snydebro er et gammelt vadested, faktisk det sidste inden Værebro å ender i Roskilde fjord. Så det viser, at sejlads må have været muligt frem til Snydebro. I gamle tider var det meget besværligt, farligt og langsomt, at skulle færdes igennem landskabet. At sejle var nemmere, En anden faktor for områdets popularitet er jorden. Den er meget frugtbar, hvilket gav gode muligheder for landbrug. Desuden har der været mange vådområder, som har givet mulighed for fiskeri. Moser har desuden været genstand for kult og religion. At området ligger højt, kan også have været en fordel.
I området hvor Sørup Renden løber ud i Værebro å, blev der i 1851 fundet det største bronzealderdepot i Danmark. 163 genstande kom for dagen, blandt andet våbenpålstave (økser og spydspidser). Genstandene blev indleveret til kongen (Frederik d. 7). De endte på Frederiksborg Slot, men det meste gik tabt i 1859, da slottet brændte. Der er lidt navneforvirring om dette fund. Nogle kalder til Smørumnedredepotet, andre Smørumovrefundet.
I området findes også flere gravhøje. F.eks. den meget flotte Kong Svends Høj, som stadig ikke er udgravet og Maglehøj som formentlig har indeholdt en stormand fra området. Det tyder fundene i gravhøjen på.
Der er i området gjort fund fra Stenalderen og op til vikingetid. Masser af spor efter huse, grave, store gruber, en ovn, kogegrubefelt med over 1000 anlæg. Den flotte Wendelring er også fundet i området.
Wendelring. Foto Kroppedal Museum
Desuden er fundet genstande, som har været brugt til fremstilling af bronze ting.
En anden interessant opdagelse fra udgravninger er, at flere af de store gruber, kan være bryggegruber. Det vil sige ølbrygning. Der er nemlig fundet brændt korn og sten fra hvidtjørn (kan bruges som gær, da der er vildtgær på bærrene).
Spor efter hulveje fandtes også på området. Nogle er dateret med C14 til germansk jernalder, men mange er formentlig fra meget nydere tid. Nogle af hulvejene føre ned mod Sørup Renden. Måske der har været et vadested der. Sørup Renden har givet været mere vandfyldt tilbage i tiden, så et vadested har været en hjælp, for at krydse Sørup Renden.
Det er interessant, at området omkring Kong Svends Høj har været beboet og meget aktivt igennem meget lang tid. Det viser udgravningerne. Det må have været et godt sted at bo og have sine aktiviteter ved. Så når det hedder Smørum (kommer fra Smør-hem) i dag, er det nok ikke nogen tilfældighed. Læs mere om smørum-navnet:
Hvis du vil vide mere om Smørumovrefundet (Smørumnedredepotet), så læs Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift fra 2006, side 18. Side 4 i Årsskrift har mere fra området.
Datidens hovedvej fra Stevns, via Roskilde igennem Smørum til Nordkysten af Sjælland. Mange gravhøje ligger tæt ved Vandskels vejen. Læs mere i ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 15. Eller på nettet "Vandskels vejen"
-1800
Yngre bronzealder
Ormehøj - gravhøj
Ormehøj (gravhøj) på Smørum Golf – den eneste af 7, der er overlevet til i dag i det område. Læs mere her
-1700
Ældre bronzealder
Religion
Foto Jens Henrik Jønsson, Kroppedal Museum
Spor af religion i Ledøje-Smørum – Skåltegn i sten fundet mange steder, f.eks. ved Hove Møllegård. Formentlig soldyrkelse eller frugtbarhedskult.
I 1851 blev der fundet 163 bronzealder ting i forbindelse med grøftegravning i området ved Værebro å, hvor Sørup renden løber ud i Værebro å. Det er det største kendte offerfund fra bronzealderen i Danmark. Lær mere i Historisk Forenings Årsskrift 2006 på side 18.
-1200
Ældre bronzealder
Bronzeknive
Foto Kroppedal Museum
Bronzefremstilling af bl.a. knive lokalt i Smørum. Området omkring Kong Svends Høj indeholdt større samfund med flere end 30 gårde. Læs mere her
-900
Yngre bronzealder
Veksøhjelmene
Foto fra Wikimedia Commons (Nationalmuseet Danmark)
Veksøhjelmene i bronze fra Brøns Mose – meget fornemme hjelme, som formentlig har været brugt ved religiøse ceremonier. Læse mere her
-500
Førromersk jernalder
Wendelhalsring
Foto: Kroppedal Museum
Wendelhalsring fundet i Smørumnedre på Alpemarken tilhørende Schæfergården.
Gravpladsen indeholdt mange grave og en masse fund i gravene. Læs mere her Læs udgravningsrapport her
1100-1350
Tidlig middelalder
Smørholm voldsted
Foto: Georg Strong
Smørholm voldsted er resterne af en middelalder borg, som har tilhørt Hvideslægten. Læs mere her
1085
Tidlig middelalder
Smørumnedre
Smørumnedre omtales i kilderne. Læs om Smørumnedre.
1300-1660
Middelalder
Rompe landsby
Rompe landsby eksisterer ikke mere. Blev ødelagt under Svenskekrigene og aldrig genopført. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 55. Eller læs mere her
1170
Tidlig middelalder
Smørum kirke
Foto: Georg Strong
Smørum kirke ligger ved Smørumovre. Kirken er bygget omkring 1170. Læs mere her.
1225
Høj middelalder
Ledøje kirke
Kirken ligger i Ledøje og er opført omkring 1225. Den er opført af en stormand og formentlig fra Hvideslægten. Kirken er en sjældenhed i Danmark, da den er i 2 etager.
Læs mere i bogen ”Ledøje kirke” af Jens Jørgen Nygaard eller læs mere her.
Lokale bønder tager affære imod Svenskernes hærgen. Læs mere her.
1643-1740
Nyere tid
Værebro mølle konflikten
Foto: Lokalarkivet
Konflikt mellem Værebro mølle og bønderne langs åen. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 100. Eller på nettet her.
1666
Nyere tid
Herregården Edelgave
Foto fra Wikimedia Commons
Herregården Edelgave bliver opført af Henrik Bielcke og hustru. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 103 eller på nettet her
1680
Nyere tid
Smørum kro
Smørum kro i Smørumovre ophørte i 1992 som kro. Læs mere her eller i Historisk Forenings Årsskrift 1992 ”Smørum kro – en kgl. Privilegeret kro” side 9.
1722
Nyere tid
Rytterskole i Ledøje
Foto: Lokalarkivet
Rytterskolen i Ledøje opføres fra 1722-1725. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 111. Eller læs i Historisk Forenings Årsskrift 2000 side 31.
1737-1825
Nyere tid
Krogården i Ledøje
Der har været en krogård i Ledøje. Læs mere om den i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 91.
1742/1860
Nyere tid
Smørumovre skole
Foto: Georg Strong
I Smørumovre har der været en skole helt til Centralskolen blev taget i brug i Smørumnedre i 1959. Læs mere her eller i Historisk Forenings Årsskrift 1994 ”Smørum gl. Skole” side 29.
1768
Nyere tid
Kvægpesten
Billedet er fra Sydafrika i 1896. Foto fra Wikimedia Commons.
Kvægpest er en alvorlig sygdom, som ofte tager livet af dyret. Læs mere om kvægpesten i Smørum i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 111. Du kan også læse lidt om kvægpest.
1781
Nyere tid
Udskiftning af landbrugsjord
Foto: Georg Strong
Udskiftning af landbrugsjord - dvs. jordstykker samles i et jordlod, så jorden ikke er spredt over flere stykker. Desuden flyttes gårdene fra landsbyen og ud til den tilhørende mark. Læs og udskiftningen i Ledøje-Smørum i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 109. Du kan læse generelt om udskiftningen.
1803
Nyere tid
Bonderevolten i Smørum
Bønderne i Smørum rejste sig i en revolte (oprør) i 1803. Det blev temmelig dramatisk. Læs om bonderevolten i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 120.
1834/1868
Nyere tid
Fattighus i Ledøje
Der oprettes et fattighus i Ledøje. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 124. Du kan også læse i Historisk Forenings Årsskrift 1995 ”Hospital, fattighus, kommunehus” side 34.
1800-tallet
Nyere tid
Færgefart Værebro å
Foto: Georg Strong
Billedet viser Værebro å ved Snyde Bro, hvor åen løber under Frederikssundsvej.
Der har været en slags færgefart over Værebro å ved Lunde Bro. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 117. Du kan også læse mere i Historisk Forenings Årsskrift 2008 side 9.
1842-2006
Nyere tid
Ledøje-Smørum kommune
Indtil 1970 bestod kommunen af de 2 sognekommuner Ledøje og Smørum. De blev slået sammen til Ledøje-Smørum kommune i 1970. I 2007 blev Ledøje-Smørum kommune samlet med Ølstykke og Stenløse kommuner til Egedal kommune.
1862
Nyere tid
Ledøje mølle
Foto: Lokalarkivet
Ledøje mølle (findes ikke mere). Læs om Ledøje mølle.
1862
Nyere tid
Ledøje-Smørum skytteforening
Ledøje-Smørum Skytteforeningen oprette i 1862. Læs mere om foreningen i Historisk Forenings Årsskift 2012 "Ledøje-Smørum Skytteforening 150 år i 2012" side 13.
1865
Nyere tid
Fattighus i Smørum
Foto: Lokalarkivet
Smørum fik et fattighus i 1865, som lå ved Smørum kirke på Kirkevangen. Læs om fattighuset i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 124. Eller i Historisk Forenings Årsskrift 1995 ”Hospital, fattighus, kommunehus” side 34.
1874
Nyere tid
Hove skole
Foto: xxx
Hove skole havde også børn var Nybølle. Læs om Hove skole. Desuden i Historisk Forenings Årsskrift 2016 "Hove skole" side 50.
1884
Nyere tid
Smørum mølle
Foto: Lokalarkivet
Resterne af Smørum mølle kan stadig ses på Skebjergvej lige overfor Netto. Læs om Smørum mølle.
Fabrikken Cheminova lå i nogle år i Måløv. Den forårsagede en voldsom forurening i lokalområdet. Læs om Cheminovas store forurening.
1959
Nyere tid
Centralskolen (Søagerskolen)
Centralskolen bliver taget i brug i 1959. Den bliver senere omdøbt til Søagerskolen. Læs om Søagerskolen.
1960'erne
Nyere tid
Smørumnedre udbygges
Smørumnedre udvides kraftig med salg af byggegrunde og den nuværende plan for området etableres.
1963
Nyere tid
LSSI oprettes
Ledøje-Smørum Skytte- og Idrætsforening blev dannet i 1963. Læs mere her.
1967
Nyere tid
Smørum Kraftvarmeværk
Smørum Fjernvarmeværk oprettes i 1967 på Åkandehaven. Flytter til Skebjergvej 25 i 1996 og udbygges til et kraftvarmeværk. Læs lidt om Smørum Kraftvarmeværk.
1970 cirka
Nyere tid
Ledøje - parcelhuse
Udstykning af 60 grunde nord og øst for Ledøje til parcelhuse.
1972
Nyere tid
Boesagerskolen
Boesagerskolen kommer til i 1972. Læs om Boesagerskolen.
1972
Nyere tid
Historisk Forening
Ledøje-Smørum Historisk Forening bliver dannet i 1972. Du kan læse om foreningens første 25 år i Årsskrift 1997 side 21.
1972
Nyere tid
Sportshal
Sportshallen i Smørumnedre kommer til.
1973
Nyere
Ledøje-Smørums frihedskamp
Ledøje-Smørum kæmper for sin selvstændighed som kommune og vinder. Læs om "frihedskampen". Læs også i Historisk Forenings Årsskrift 2004 side 4.
1974
Nyere tid
Skoletandklinik
I 1974 oprettes en skoletandklinik på Boesagerskolen.
1975
Nyere
Smørum Centret
Smørum Centret bliver indviet i 1975. Læs om Smørum Centret.
1977
Nyere tid
Balsmoseskolen
Balsmoseskolen i Smørumnedre kommer til. Læs om Balsmoseskolen.
1980'erne
Nyere tid
Stormosen bebygges
Boligkvarterne omkring Frugtvangen i Smørumnedre bygges på jordene i den tidligere Stormose.
1981
Nyere tid
Ledøje-Smørum rådhus
Det nye rådhus for Ledøje-Smørum tages i brug i 1981 i Smørumnedre.
1999
Nyere tid
Smørum Bibliotek
Smørum Bibliotek indvies i 1999 i Smørumnedre. Du kan læse om Ledøje-Smørum kommunes biblioteksvæsen i Historisk Forenings Årsskrift 2003 side 14.
Museet på Smørum gl. Skole har en fin samling af byhorn. Du kan læse lidt om byhornet og samlingen her.
Byhornet indgik i bondesamfundets sociale selvadministration, hvor det blev brugt til at sammenkalde de små landsbysamfund til møde eller til krisehåndtering. Møderne blev holdt ved de såkaldte bystævner (eller bylavet), hvor bymændene (granderne) havde fast plads og stemmeret. I praksis vil det sige gårdmændene. De drøftede så spørgsmål, der angik landsbyen og træf afgørelser. De kunne også aftale regler (vedtægter) for landsbyen, som i realiteten var en slags love og blev anerkendt som sådan af de overordnede myndigheder (magthavere). Hen ad vejen blev der fastsat regler/love fra centralt hold og bystævnerne fik begrænset deres autoritet. Bystævnet vides med sikkerhed at have eksisteret fra 1200-tallet. Ved udskiftningen af gårde og jord fra 1760-erne, mistede bystævnet en del af sin funktion. Man var ikke fælles om jorden på sammen måde længere. Men en form for bystævnet bestod helt op i 1900-tallet.
Der var en række funktioner i bystævnet, som forskellige personer stod for. Oldermanden stod for indkaldelse af bystævnet. Det skete ved at blæse i byhornet. Nogle gange havde oldermanden en hjælper til dette – en tudedreng.
Et byhorn har kun en lyd, når man blæser i det. Da der kunne være behov for at indkalde folkene i landsbyen til andet end bystævnet, kunne det f.eks. ske ved at blæse 2 gange i byhornet. Dette kunne f.eks. betyde, at der var brand. Hvilket var en meget alvorlig fare førhen. Gårdene lå tæt og med stråtækte tage, som meget let kunne gå i brand. Der har været lidt forskellige signalgivninger rundt i landet. Men så længe alle i landsbyen var enige om signalet, fungerede det jo fint.
Eksempel på lyd fra kohorn:
Lyden fra et kohorn
Byhornet var typisk lavet af et horn fra kvæg (køer/tyr). På mange byhorn er der inskriptioner riset i hornet. Det kan f.eks. være årstal.
På museet i Smørum gl. Skole er vi så heldige, at have 7 byhorn. Faktisk er der byhorn fra alle 5 landsbyer i Smørum sogn. Nemlig Nybølle, Hove, Ledøje, Smørumovre og Smørumnedre. Dette gør samlingen særlig interessant.
2 byhorn fra Hove er i samlingen. Dette byhorn er fra Thorsøgård ved Hove:
Byhorn fra Hove (252/92). Foto Georg Strong
Byhornet har været brugt af Hoves gårdmænd og er skænket til museet i 1992. Det har været brugt i over 150 år (formentlig fra 1840) i Hove. Wilhelm Nielsen har brugt hornet som oldermand i Hove Bylag.
Det andet byhorn fra Hove har været brugt af husmændene (gårdmændene). Der er inskription på byhornet, der viser, at det i hvert fald har været brugt fra 1843. Byhornet er doneret til museet i 2009.
Byhorn fra Hove (2424/13). Foto Georg Strong
Et enkelt byhorn kommer fra Nybølle. Det bærer inskriptioner. Til gengæld er der mærker efter et tilhørende mundstykke. Det er lavet af et studehorn og er det største i samlingen. Byhornet er skænket af Ballerup Museum i Pederstrup i 2008.
Byhorn fra Nybølle (1007 D.9.b). Foto Georg Strong
Fra Ledøje er et enkelt byhorn. Der er en del inskriptioner på byhornet. De viser, at byhornet har været i brug siden 1832. Det skulle have været brugt af husmændene (bylag). Byhornet er overdraget til museet fra Ballerup Museum i Pederstrup i 2008.
Byhorn fra Ledøje (1003 D.9.d). Foto Georg Strong
Fra Smørumnedre er 2 byhorn. Et byhorn fra husmændene og med en del inskriptioner. Blandet andet årstal, hvor det ældste læsebar fra 1850, viser at byhornet har været i brug i hvert fald fra 1850. Byhornet er i 2008 overdraget museet fra Ballerup Museum i Pederstrup.
Byhorn fra Smørumnedre (1004/D.9.b). Foto Georg Strong
Det andet byhorn fra Smørumnedre har også en del inskriptioner. Heraf kan udledes, at byhornet har været i brug fra 1869. Dette byhorn er også overdraget til museet fra Ballerup Museum i Pederstrup i 2008.
Byhorn fra Smørumnedre (1005.D.9.b). Foto Georg Strong
Endelig er der et byhorn, som må tilskrives Smørumovre. Har været brugt af husmændene. Der er mange initialer indridset i byhornet. Desværre vides ikke hvem de står for. Byhornet har blandt andet været hos klokker ved Smørum kirke Viggo Kristian Alfred Bagge, da hans var oldermand for bylaget. Elvine Bagge donerede byhornet til museet i 1999.
Byhorn fra Smørumovre (959/99). Foto Georg Strong
Alle 7 byhorn er udstillet i en montre i salen på Smørum gl. Skole.
