Kategori: Lokalhistorie Page 1 of 3

Ryttergården i Smørumnedre væk

Af Georg Strong

Så skete det. Nedrivningen af ryttergården i Smørumnedre begyndte 17. januar 2022.
Så det tilfældigvis, da jeg kom forbi.
Kom så forbi igen 18. januar 2022 og fik taget et par billeder. Der er ikke meget tilbage nu.

 

Ryttergården har en lang historie i Smørumnedre. Oprindelig var det en fæstegård under kronen, og hed dengang “Storegården”. Men kronen valgte at mageskifte med Edelgave gods. Edelgave havde to gårde i Ganløse, som passede kronen bedre. Så de 2 to gårde blev mageskiftet med “Storegården og “Kildebakkegård”. Derved kom “Storegården” under Edelgave som fæstegård. Navnet “Storegården” kommer af, at jordtilliggende til gården svarede til 2 bøndergårde.

Ejerlavkort 1808-1856. Ryttergården markeret med rød cirkel:


Edelgave gods behandlede ikke gårdfæsterne særlig godt. Der blev anlagt sag mod Edelgave gods af gårdfæsterne, som de vandt. “Storegården” blev frikøbt fra Edelgave gods i 1797 af Lars Pedersen. Ryttergården var i rigtig mange år i den samme slægts ejerskab.

Med nedrivningen af Ryttergården er endnu et pejlemærke fra Smørumnedres historie forsvundet. Lidt vemodigt. Min søn har været spejder, som holdt til på Ryttergården. Om nedrivningen er godt eller skidt, kan man have forskellige meninger om. Men hver gang en historisk bygning forsvinder fra et gammelt landsbymiljø, ændre stedet og området karakter. Vores fortid bliver mindre synligt i bymiljøet.

Der blev drevet landbrug fra Ryttergården i mange år. Her et luftfoto af Ryttergården fra 1950:

Luftfoto Ryttergården af Sylvest Jensen Luftfoto fra 1950

Lad mig slutte med et billede af Ryttergården, medens den stadig var fin.

Ryttergården i Smørumnedre. Foto Egedal arkiver og museum

Kilder:

Bogen “Fra fæstebonde til selveje” skrevet af N.O.Riis-nielsen og udgivet af ledøje-smørum Historisk forening og arkiv 1991

Opdateret 19-01-2022

Uden en varm stue – kulde førhen

Af Georg Strong

Vinteren kom til Danmark op til jul 2021.
Sne og kulde i høj solskin og blå himmel. Totter af rimfrost tåge.
Et fantastisk landskab viste sig i Ledøje-Smørum.
På en vandretur fra Smørumnedre til Smørumovre faldt mit blik
på gravhøjene, som kan ses fra Kirkevangen (Ørkenhøj, Bavnehøj, og
lidt ude i horisonten Maglehøj og Kong Svends høj.

De var selvfølgelig smukke i sneen og solskinnet. Men det var koldt, selvom solen skinnede.
Så jeg kom til at tænke på, hvordan det mon har været, når mennesker
skulle klare sig i kulde og frost i gamle dage. I dag har vi opvarmede huse,
varme i bilen, varme i den offentlige transport, osv.

Det er selvfølgelig svært at sige noget helt præcist om fortiden, specielt når
vi er tilbage i stenalderen. Men der er heldigvis materiale, som kan belyse visse aspekter. Gravhøjene jeg så, er tilbage fra en periode i bondestenalder til bronzealder.
Så vi er næsten 6000 år tilbage i tiden. Iskerner fra Grønlands indlandsis kan fortælle om klimaet langt tilbage i tiden. Derfor er det muligt, at sige noget generelt om klima/temperatur tilbage i tiden, selvom der ikke har været egentlige målinger længere en 150 år tilbage.

I bondestenalderen, hvor f.eks. Bavnehøj regnes fra, har den generelle temperatur været 2-3 grader højere end i dag. Der har selvfølgelig været forskelle over årene, ligesom vi oplever nu om stunder med nogle år kolde vintre og andre milde vintre.
Så jeg tænker, at mennesker i gravhøjenes tid har haft et mildere klima end i dag. Men kulde med frost og sne har de formentlig skulle leve med fra tid til anden.
Med koldt vejr kræves beklædning af en slags, for ikke at fryse ihjel. Der er meget få fund, som kan belyse det. Men et mosefund fra Als har givet et fingerpeg. Skind, læder og plantefiber har været brugt til at lave beklædning med. Fundet af manden Ötzi i alperne, kan give lidt mere viden. Han
er dateret til samme periode. Han havde benvarmere af skind, og et lændeklæde af læder. På overkroppen en kofte af skind. En kappe over skulderen af flettet græs. Bjørneskind til en hue. På fødderne en slags sko af læder og foret med græs.

Voldsomt varmt kan det nemme have været, men har nok kunne holde den værste kulde væk fra kroppen. Men at færdes udendørs i koldt vejr, har formentlig ikke været nogen fornøjelse.
Heldigvis for menneskene i bondestenalderen, kunne de bygge huse. Det var trækonstruktioner. En aflang bygning med tag. Vægge af pileflet og lerklinet. Husene har kunne været af ganske pæn størrelse. Der har formentlig boet flere sammen i et hus. Det har givet læ for vind og vejr. Et ildsted har sikkert
hjulpet på varmen. Men næppe hvad vi vil kalde for et varmt indeklima.


Museet Kroppedal har lavet udgravninger af den slags huse i forbindelse med Frederikssundsvejens anlæggelse. Du kan se lidt mere her Kroppedal udgravning.

Hvis du vil vide mere om klima tilbage i tiden, kan du læse mere her (Jordens klimahistorie).

Men min tur fortsætter videre og op forbi Smørum kirke.


En pudsig lille detalje for mit vedkommende er, da jeg ser kirken fra vest, går det op for mig, at kirken danner et kors. Jeg er kommet forbi der mange gange, så det er morsomt, at det først nu går op for mig.
Men det var ikke det, som jeg ville fortælle om. Smørum kirke er fra ca. 1170. Dvs. middelalderen.
Hvordan mon klimaet var dengang?
Der er ikke voldsom mange kilder, som kan belyse det, men dog flere end fra bondestenalderen.
F.eks. har Tycho Brahe lavet en meteorologisk dagbog på Hven i årene 1582-1597. Thomas Bartholin den Ældre har i 1671 lavet en meteorologisk dagbog og Ziegenbalgs noget lignende i årene 1745-1748. Fra 1751 blev startet en slags meteorologiske observationer daglige, men ikke med særlig god pålidelighed.
Generelt må siges, at klimaet i middelalderen var næsten som i nutiden. Der tales om middelaldervarmen fra 1100-1400, men der er næppe tale om temperaturer meget højere end i dag. Det samme gælder for den ”lille istid”, som toppede i 1600-tallet. De fleste har hørt om den Svenske hærs overgang over isen i 1658 fra Fyn til Sjælland. Så man kunne godt tro, at det har været meget koldt i den ”lille istid”. Men der har nærmere været tale om nogle meget kolde vintre. F.eks. som også skete i 1940’erne.
En anden faktor omkring klima i middelalderen er tørke og megen regn. Det har skabt en alvorlig situation i fødevareproduktionen. Tørke eller megen regn i længere tid, kan ødelægge høsten og skabe mangel på mad. Der er flere kilder, som sandsynliggør, at det har skabt store problemer mange gange i løbet af middelalderen.
Meget regn, og specielt i længere perioder, må have været en stor udfordring. Afgrøder bliver ødelagt. Markerne er meget svære at dyrke under våde perioder. Korn kan være svært at holde tørt. Det samme kunne gælde brænde.
Den Danske historiske forening har lavet en flot afhandling af klimaet og hungersnød i middelalderen. Den kan du læse her ”Klima og hungersnød i middelalderen”.

Desuden har beklædningen ikke været særlig god, så risikoen for at blive våd i længere tid har været oplagt. Dette kunne igen føre til sygdom, og problemer med at holde varmen.

Desværre vides ikke meget om den almindelige befolknings beklædning. Men lidt fund kan give en ide. F.eks. Bocksten-fundet i Halland, hvor en person med fuld beklædning blev fundet i en mose. Beklædningen er fra midten af 1300-tallet. En stor kappe, knælang kjortel, et læderbælte, lange bukser (hoser), lædersko og en hætte. Beklædningen var af vadmel (fåreuld). De forskellige del var formentlig farvet i hver sin farve. Måske har der været undertøj af hørlærred, men det forgår nemt, da det er lavet af plantefiber.
Den ydre beklædning var som nævnt vadmel. Uld er vandafvisende til en vis grad og varmt. Det har givet været en fordel i vådt eller køligt vejr.

I Sydvestgrønland ved Herjolfsnæs er også fundet nogle dragter fra 1300-tallets Nordboere. Lavet i uld.
Bønderne har i mange perioder været så fattige, at de ikke havde råd til meget tøj. De har sikkert tit måtte gå i slidt og hullet tøj. Det hjælper jo ikke så meget på varmen og vådt vejr.
Nationalmuseet har lavet en bog ”Den farverige middelalder”, hvor der på side 18 og frem fortælles om beklædning i middelalderen. Men primært om adelens og fyrsternes beklædning. Har du lyst til at se i bogen, kan du klikke på læs ”Den farverige middelalder”.

Husene udviklede sig fra vikingehuset og til bindingsværkshuset.  Men mange forskellige byggeteknikker fortsatte i flere hundrede år. F.eks. begyndte man at lave bindingsværkshuse. Økonomi har sikkert betydet en del for, hvad der valgtes af byggemetode. Bindingsværkshuset gav mulighed for at bygge på en syldsten, da det var stærkt nok i konstruktionen af bjælker til at stå alene. Det løste problemet med råd i stolper, som tidligere var sat ned i jorden. I middelalderen begyndte man også at adskille stald og lade fra beboelse, så flere sektioner eller huse udgjorde ejendommen. Men igen har økonomi spillet ind, i de enkeltes situation, for valget af byggemetode og omfang. Nogle har måtte vælge en billig løsning. Så gamle byggemetoder holdt i en lang periode.

Tænkt middelalderhus – vist på Rubjergknude.dk

Men ved at have en sektion eller hus, som var forbeholdt menneskene, kunne der gøres mere for, at ly for vind og vejr samt kulde kunne forbedres. Den lidt dyrere afdeling behøvede ikke være så stor og dermed mere økonomisk overkommelig. Men varmt indendørs, som vi kender det nu om stunder, var der næppe tale om. Specielt om vinteren. Tænk bare vores tidlige sommerhuse. Der er en grund til, at det hed sommerhus. Om vinteren var der bidende koldt i sådan et ”sommerhus”.
Ofte har man opholdt sig ved ildstedet i køkkenet, hvor der dog var noget varme. Så jeg tænker, at middelalderens folk har kendt til at fryse. Selv adel og fyrster har kæmpet mod kulden. Store kolde stenhuse/borge har været kolde om vinteren. Det er ikke uden grund, at de rige havde gobeliner på væggene. Datidens isolering.

Kulde har mange gange været en udfordring for befolkningen. Tænk bare på de kolde vintre under Svenskekrigene, hvor der var mangel på mange ting (mad f.eks.), og huse blev udsat for ødelæggelser af besættelsesmagten.
Jeg har også mange gange hørt fra mine forældre og bedsteforældre, at de frøs under 2. verdenskrig. Her var også mangel på mange ting. Brændsel var en af dem. Så det var ikke nemt, at varme op i stuerne. Historier om løbesod fra tørv har jeg også hørt flere gange. Vinduer der var is på – indvendig, når man stod op om morgenen. Ja endda at dynen kunne være frosset i hovedenden på grund af ånde fra den sovende. Så kulde har været et vilkår igennem mange tusinde år for mennesker.
Det glemmer vi måske en gang i mellem, når vi sidder i vores huse, opvarmet til sommertemperaturer. Eller når vi er ude i kulden med vores vind og vandtætte tøj med termoeffekt.

Kilder:
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
https://dandebat.dk/dk-historie8.htm
http://bondestenaldern.weebly.com
https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/102_2/265.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderens_kl%C3%A6dehistorie_i_Danmark
https://issuu.com/nationalmuseet/docs/denfarverigemiddelalder
https://tidskrift.dk
http://rubjergknude.dk

Opdateret 04-01-2022

Bogudgivelser – “Smørumovre” og Årsskrift 2021

Bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt” og Årsskrift 2021

Af Line Ludvigsen

Ledøje-Smørum Historisk Forening har i december 2021 udgivet hele to bemærkelsesværdige bøger, begge med udgangspunkt i Smørumovre. Professor Emerita Lise Drewes Nielsen har skrevet bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt”.

Her beretter hun om sin barndom og opvækst i landsbyen i 1950’erne og 1960’erne. Dengang en levende landsby med et vigtigt fællesskab. Vi hører om arbejdet i landbruget, om årstiderne, om familien, om venner og veninder, om foreninger, fester, sogneråd og menighedsråd, om landsbyskolen, om familierne på de enkelte gårde og om stort og småt i livets gang på landet i en tid, der ellers næsten er glemt. Bogen er på 119 sider, let læst og illustreret med en lang række fotos.

Samtidig udgiver Ledøje-Smørum Historisk Forening et årsskrift, Årsskrift 2021, der netop i år handler om Smørumovre. Vi hører bl.a. om gravhøjene, om forholdene under svenskekrigene, og om en slægtsgård, Hovholm, gennem 250 år, samt en beretning om livet i byens mindre huse i 1950’erne, fortalt af John Worm Pedersen, der selv voksede op dér.

De to bøger, der supplerer hinanden ganske godt, giver læseren et fint samlet billede af livet i 50’erne på landet. Begge udgivelser er blevet til i samarbejde mellem forfatterne til teksterne og Inga Nielsen, som redaktør, og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for det fine layout. Egedal Kommune, Dansk Lokalhistorisk Forening og en række lokale firmaer har sponsoreret udgivelserne.

Bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt” kan købes for 100 kr., og Årsskrift 2021 for 60 kr. ved henvendelse til foreningens formand, Finn Sølvbjerg Hansen, på 44659927, til næstformand Line Ludvigsen, på 26273547, på Ledøje-Smørums bibliotek, eller ved fremmøde på Smørum gl. Skole, når der er åbent hus i museet eller på arkivet.

Opdateret 10-12-2021

Historisk Forening med ved Kirsten Hansdatter

Af Georg Strong

Egedal kommunes arkiv havde en aften om Kirsten Hansdatter på Egedal rådhus torsdag den 11. november 2021. Den blev arrangeret i samarbejde med de 3 historiske foreninger i Egedal kommune.

Egedal kommunes leder af arkivet Rolf Kjær-Hansen bød velkommen.
Derefter fortalte etnolog Carsten Hess om Kirsten Hansdatter fra Knardrup, og den spændende historie om, hvordan dagbogen blev reddet for eftertiden.
Skuespiller Marianne Mortensen læste op fra Kirsten Hansdatters dagbog, og fik virkelig givet dagbogen liv. Undervejs i oplæsningen bad Marianne Mortensen Carsten Hess om at forklare nogle af de gamle begreber og ting, som er omtalt i dagbogen. Den er jo skrevet i 1863, så mange ting har forandret sig siden da. 
I pausen var der mulighed for at smage på æbleskiver og medisterpølse. Specielt æbleskiver er ofte omtalt i Kirsten Hansdatters dagbog. 
Der var også mulighed for at se på udstillet ting, som de 3 foreninger havde opstillet. 

Ting fra museet på Smørum Gl. Skole udstillet 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong

Ledøje-Smørum Historisk Forening havde et flot bord med museumsgenstand. Mange var henne og se på dem, og snakken, om hvad tingene var brugt til, gik flittigt. 
Desuden havde Ledøje-Smørum Historisk Forening også et bord med bogudgivelser o.l., man kunne se på – og købe bøger.

Udgivelser fra Ledøje-Smørum Historisk Forening vist 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong

De andre foreninger havde også udstillet ting.

Der blev også givet prøver på skillingsviser, som var populære på Kirsten Hansdatters tid.

Aftenen blev sluttet af med et kort indlæg fra Carsten Hess. Det handlede om Kirsten Hansdatters søster – Ane Marie. Hun blev en flittig og anerkendt kunstmaler, som bestemt også er en fortælling værd.

Opdateret 19-11-2021

Kirsten Hansdatters dagbog fra 1863

Kirsten Hansdatter fra Knardrup skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.

I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.

Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.

Læs hendes dagbog her: Kirsten Hansdatters dagbog 1863

Opdateret 15-10-2021

Kom til Kirsten Hansdatter – aften

Torsdag den 11. november kl. 19 på Egedal rådhus.

De tre lokalhistoriske foreninger er gået sammen med Egedal Kommune om at arrangere en aften, hvor vi sætter fokus på bondepigen, Kirsten Hansdatter, fra Knardrup.

Hun skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.

I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.

Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.

Har du lyst til at læse i Kirsten Hansdatters dagbog, så klik her Dagbog.

Hvad kan man opleve

Udover oplæsning og foredrag om dagbogen, bliver der musikalske indslag, forskellige demonstrationer og en lille udstilling af gamle redskaber, tekstiler m.m. Ting, som Kirsten kunne have brugt, og som hun var fortrolig med. Det er de lokale samlinger og Skenkelsø Mølle, der leverer genstandene.

Kirsten Hansdatters søster, Ane Marie, blev en flittig og anerkendt kunstmaler, og hun spillede en stor rolle i Kirstens liv. Også Ane Marie og hendes liv og kunst vil der blive fortalt lidt om.

Efter Kirstens død i 1908 forblev dagbogen på gården, men da Karen Sophie, som den sidste af søskendeflokken døde i 1941, blev dagbogen smidt ud i en affaldsbunke ved vejen i Knardrup. Kun fordi et par skoledrenge samlede den op og gav den til deres lærer, er dagbogen blevet bevaret.

Nu afdøde lærer, Ib Friis, fra Værløse, lagde i 1980-erne et kæmpearbejde i at bearbejde, illustrere og udgive dagbogen. Hans fine indsats gør det i dag let at gå på opdagelse i den gamle dagbog.

Inspireret af Kirstens passion for æbleskiver, bliver der i kaffepausen mulighed for at nyde æbleskiver.

Billetter

Det koster kun 20 kr. pr. person at deltage. Billetter kan købes fra den 1. oktober 2021 på dette link:
https://place2book.com/da/sw2/sales/31iumdb0r4

På gensyn til Kirsten Hansdatter – aften

torsdag den 11.11 kl. 19 på Egedal Rådhus.

Her ligger Egedal Rådhus:

Kort fra Google Map – Egedal Rådhus

Opdateret 15-10-2021

Senest indlæg

Rytterskoler 300 år

Rytterskolerne fylder 300 år og det bliver markeret i Egedal kommune.

lørdag d. 28. august 2021 kl. 10-12 markerer vi 300-året for Rytterskolerne med et lille arrangement – vi har 6 rytterskoler i Egedal Kommune (Stenløse dog nedrevet), hvor der bliver sat en lille pop-up udstilling med bannere ved hver skole og bliver inviteret til at lægge vejen forbi lørdag formiddag, for at høre historien om Rytterskolerne.

Planen er at fejre fødselsdagen med fødselsdagskage ude på de 6 skoler: Ledøje, Slagslunde, Søsum, Ganløse og Ølstykke (Stenløse bliver i Stenløse Kulturhus), så jeg håber I kunne få tid til at lægge vejen forbi den lokale skole og spise et stykke kage.

Foto fra Lokal Arkivet af Ledøje rytterskole 1903

Rolf Kjær-Hansen
Arkiv- og museumsleder
Egedal kommune

Opdateret 18-08-2021

RadioSkak – har du oplevet det?

af Georg Strong

Museet i Smørum Gl. Skole har fået indleveret et radioskak-spil.
Det giver jo lidt sig selv, at det er skak, det drejer sig om. Men det
kunne være sjovt, hvis nogen af medlemmerne, eller andre der ser
dette, kan fortælle lidt om oplevelser med radioskak. Hvordan foregik
det? Havde I selv et radioskakspil. Hvor foregik det – derhjemme, eller
et andet sted. Hvornår – årstal f.eks. Hvor længe varede det, osv. osv.

Det indleverede radioskakspil ser således ud på æsken af træ:

Når det er åbnet, ser det således ud:

Så vidt jeg har kunne finde ud af, så foregår radioskak stadig rundt i verden.
Men en særlig begivenhed med radioskak foregik i 1-4. september 1945, hvor
Sovjetunionen og USA spille mod hinanden. Der var 10 skakmestre på hver side.
Sovjetunionen vandt stort over USA, hvilket vakte en del opsigt på den tid.
I 1941 havde der i Sovjetunionen været en radioskak-match mellem Moskva og Leningrad.
I årene efter 1945 var der en række spil mellem forskellige nationer, f.eks. England-Sovjetunionen, Australien-Frankrig, Spanien-Argentina og selvfølgelig USA-Sovjetunionen. Det foregik som radioskak. I 1947 blev der så spillet en radioskak-kamp mellem Norge og Danmark. Den kamp var mange interesseret i, så måske nogle fra Ledøje-Smørum har fulgt kampen. Den stod mellem nordmanden Einar Haave og danskeren Bjørn Nielsen. Hver aften blev trækkene omtalt i radioen, både i Norge og Danmark.
Mange butikker udstillede trækkene i deres vinduer. Desværre for Danmark, tabte Nielsen til Haave.
Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så har der været adskillige af den slags radioskak-kampe mellem Danmark og Norge i årene efter. F.eks. 28. december 1983 så man på programoversigten for P1 dette indslag:

Så hvis du har oplevelser med radioskak, så hører vi gerne fra dig. Du kan skrive til Historisk Forenings næstformand Line Ludvigsen på mail naestformand@lshist.dk eller evt. ringe på 26 27 35 47.

Hvis det kun er en kort kommentar, kan du anvende kommentarfeltet nederst på denne side.

Opdateret 28-06-2021


Udgravninger ved Alpegården

Af Georg Strong

Kroppedal Museum har i en periode foretaget udgravninger omkring Alpegården (findes ikke mere – nedrevet) i Smørumnedre. Udgravningerne har dækket et større område helt ned til jernbanen. Store jordbunker har kunnet ses, hvis man gik forbi området på stisystemet, f.eks. ved Oticon.
Udgravningerne er nu afsluttet.
Ved en gåtur i starten af juni 2021 fik jeg lejlighed til at tale lidt med nogle fra Kroppedal museum, som var i gang med udgravningerne. Der er fundet spor efter omkring 70 huse. Der er fundet gruber, hvor vi skal helt tilbage til germansk jernalder. Grave er også fundet. Spor efter en hulvej er også fundet, som har gået ned over området. Sølvknapper fandt man tillige i gravområdet. Der har været begravet folk over en længere periode i området.
Så nu bliver det spændende at høre fra Kroppedal museum, hvad konklusionerne er blevet på udgravningerne. Men der går jo nok noget tid, inden dette arbejdet er tilendebragt.

En del af udgravningen – udført af Kroppedal museum – ved Alpegården i Smørumnedre i 2021.
Skelet fundet ved udgravningen ved Alpegård i Smørumnedre i 2021

Kroppedal museum i samarbejde med Egedal har lavet en lille video, som fortæller lidt om udgravningen. Den er frigivet 8.7.2021
Du kan se video og baggrund fra Egedal kommune – se video

Opdateret 11-07-2021

Page 1 of 3

2022 © Ledøje-Smørum Historisk Forening