Kategori: QR-koder-salen

Salen – montrer 5-8

4 montrer i salen med festtøj

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

 De fire montrer viser eksempler på kvindedragter til festlige lejligheder i 1900-tallet.

Montre 5 udstiller en bordeaux taftkjole, brugt af et medlems mor i 1940’erne. Bærestykket er med smocksyning. De halvlange ærmer har også smocksyning nederst, og er rynket til. På overstykkets rygside er en lukning med 17 stofbetrukne knapper. Modellen er smal.

Under kjolen ses et par sorte damesnøresko af læder med syntetisk sål, officershæl og runde snude. Mærke Lentia, str. 38.

Salen montre 5

Montre 6 viser en petroleumsfarvet, oprindelig hvid brudekjole. Underkjolen er af taft med brystparti syet i to dele og med tynde stropper og 8 tryklåse i siden. Nederdelen er fodlang, rundskåren i 4 stykker.

Overkjolen er af blondetyl. Halsudskæringen er firkantet. Kjolen er i slankt snit med skulderpuder og korte ærmer. Lukket i ryggen med 26 overtrukne knapper. Stoffet ender forneden i siderne i bordüreeffekt (= udsmykket bort).

Brudekjolen blev syet til et bryllup for et par i Hove i 1944. Syersken havde først syet modellen til en anden brud, men regnede ikke med, at de to damer kunne møde hinanden. Men det gjorde de – og med samme kjole på.

Kjolen var oprindelig hvid, men blev farvet, så den kunne bruges til andre fester.

Over kjolen hænger et sjal, cremefarvet tyl med indvævede blomster omkranset af guldtråde. Påsyet forgyldte pailetter.

I bunden af montren ses et par højhælede damesko af lyst silkestof og lædersåle.

Salen montre 6

Montre 7 udstiller en guldbryllupskjole, båret i 1977. Kjolen er lang i sjalsmønster i røde og sorte nuancer. Overskåret i taljen, v-udskæring med sjalskrave og lange posede ærmer med manchetter. Lynlås i ryggen Bælte af stoffet med overtrukket spænde. Model: Camilla Made in Denmark. Herunder et par lilla spidse sko med stilethæle. Bageste del syet med ruskindslæder, forreste del af glat læder. Indvendigt i skoene er der trykt med guldbogstaver. Str. 36,5.

Salen montre 7

Montre 8 med diverse tilbehør.

Hylde 1 (nederst) et par sorte skindsko med rem, lukket med knap, timeglasformet 6 cm høj hæl. Stikninger og hulmønstre. Indvendigt foret med lyst skind. Str. 35.

Måske dansesko fra 1920’erne. Har været forsålet og fået skiftet hæle.

Hylde 2 Seks pyntekraver og diverse smykker.

Hylde 3 En guldnakke. Guldnakker var en del af hedebodragten, som blev båret på det frugtbare, skovløse land ”Heden”, mellem Roskilde og Køge, med gode afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter tæt på København. ”Nakkerne” blev broderet med guld og sølv i årene fra ca. 1850 til omkring 1890, blev kaldt ”klare nakker” og var et tydeligt tegn på velstand. Læs evt. meget mere herom i artiklen Guldnakker af Lis Petersen i Årsskrift 1999 (findes på lshist.dk).

En taske omsyet af en guldnakke. På guldnakkesiden er sat en stor plastikknap. Taksen er foret med gråt satin.

Hylde 4 En sort selskabstaske med messingbøjle. Fra omkring 1950.

Et par nethandsker.

Hylde 5 En posetaske syet af en guldnakke på den ene side og lyst uldstof på den anden side. Løbegang med snor syet af en del af stoffet. Indvendigt foret med satinstof.

Et trekantet sort tørklæde med indlagt pap til afstivning.

Salen montre 8

Opdateret 25-11-2024

Byhornene

Salen – Byhornene

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I skabet lige indenfor i salen ses en samling af byhorn fra Nybølle, Hove, Smørumnedre, Ledøje og Smørumovre. Byhornet blev brugt af oldermanden i landsbyen, når han kaldte sammen til bystævne. Gerne på et centralt sted, fx ved gadekæret. Hornet var et fint forarbejdet kohorn, og gerne med oldermandens navnetræk og årstal indridset. De er formentlig mellem 150 og 200 år gamle.

Opdateret 22-10-2023

Sognerådet

Salen – Sognerådet

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

På væggen hænger et stort maleri af Sognerådet i 1917 med bl.a. Jens Smørum (1891-1976), der senere blev indenrigs- og landbrugsminister. Billedet er malet af Carl Meyer (1871 – 1938). Der ses kun en enkel kvinde på maleriet – hun er kommunesekretær!

Opdateret 22-10-2023

Udstillingsskabene 1-3

Salen – Udstillingsskabene 1-3

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

I det første skab fra venstre (montre 1) ses en udstilling af dåser, bl.a. de farverige Irmadåser. I 1970 fik Irma Per Arnoldi til opgave at dekorere en tedåse. Men da den ikke passede i pakkeanlægget, kom den i tom udgave på hylderne. Det skulle snart vise sig at være en god forretning. Kunderne var begejstret over den flotte kunstdåse, en succes var født! I alt blev der fremstillet 27 forskellige kunstdåser frem til 1991.

Inden ideen med kunst på dåser, havde Irma i slutningen af 60’erne indført plasticposer dekoreret af forskellige kunstnere, da man ville udfase de gamle papirsposer med poser, som kunderne ville ønske at betale for. En reklame for såvel forretningen som for kunstnerne.

På hylderne ses også nogle eksempler på ældre Irmadåser med den karakteristiske Irmapige (i den blå kjole, der i nyere tid blev kortere). De ældre Irmadåser blev produceret frem til ca. 1940.

Salen montre 1

I det næste skab (montre 2) er der en udstilling af glas.

Hylde 1  En osteklokke på fad af glas.

Fem vinglas af mærket Chr.d.8 fra Holmegård 1867 – 1942.

En karaffel med hank og hældetud uden prop.

Hylde 2  En ottekantet flakon af klart glas, med sekskantet glasprop.

Sukkerskål og flødekande på bakke af metal.

Fem glas af mærket Aase fra Holmegård Glasværk 1940.

Hylde 3  Et lille fint engelsk fajancestel bestående af en kaffekande (21 cm), en bakke (28 x 15 cm) med en sukkerskål og en flødekande, samt en lille skål/fad, stjerneformet.

Hele stellet er mærket med et firmalogo, en firkant med et sejlskib, hvorunder der står Grindley, England. Formentlig fra 1930’erne.

Ved siden af står der tre glas med glat stilk, mærket Murat, fra Holmegård i perioden 1900 til 1940.

Hylde 4  2 glas af mærket Derby fra Holmegård.

 2 par kopper af porcelæn med guldkant og guldblomster, og på kopperne inskription Til Moder og Til Fader.

1 kaffe- eller chokoladekande af hvidt porcelæn med forgyldninger.

Hylde 5  En glasskål på en mangekantet fod. Øverste kant består af halvbuer. Sidernes mønster gentages seks gange hele vejen rundt. Skålen var en bryllupsgave til givers forældre i 1943.

Glaskaraffel med hvide pletter og rød kant, med prop.

Karaffel med hank, hældetud og prop, med små blå blomster.

Salen montre 2

I det sidste skab (montre 3) er der en samling af forskellige billedfremvisere. På underste hylde ses en Laterna Magica, ”magisk lygte”. De tidligste eksemplarer er fra helt tilbage til 1600-tallet, første gang demonstreret i Paris i 1664. Vores apparat stammer fra slutningen af 1800-tallet, og er indrettet med en lille elpære som lyskilde. Når man sætter en glasplade med et motiv på foran i apparatet, bliver motivet kastet op på væg eller lærred. Der medfølger to kasser billeder, glasplader med tegninger, der fortæller eventyrene: Snehvide og de syv dværge, Den bestøvlede kat og Den forheksede fløjtespiller. Der følger også et teksthæfte med. Teksten er på tysk.

Salen montre 3

På væggen ved siden af montrerne og over pulten hænger skolens gamle urværk.

Opdateret 25-11-2024

Kromaleriet

Salen – Kromaleriet

Af Line Ludvigsen

Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:

På endevæggen ses et af de mange malerier, der stammer fra væggene i Smørum Kro.

En maler, Poul Larsen, kom forbi en gang i 1970’erne og tilbød at dekorere væggene i kroen med scener fra områdets historie. Motiverne fandt han ved at læse J.P. Jørgensens bog om Ledøje og Smørum Sogne. Senere da kroen var lukket i 1992 (kroen stammede helt tilbage fra 1680), fik Historisk Forening overdraget malerierne. Ét af dem er blevet renset og restaureret og spændt på en ramme, så man kan se det i salen her. Det forestiller episoden, hvor Smørums bønder overfaldt og dræbte ti svenske soldater, der havde slået sig ned på egnen under svenskernes belejring af København i 1658-59. De var godt trætte af svenskernes hærgen i området, og aftalte derfor at på signal fra bål på Baunehøj og kirkeklokkernes ringen skulle man møde op med økser, leer, høtyve o.l., der kunne bruges til at slå soldaterne ihjel med. Planen lykkedes, og efter nedgravning af ligene gik det hele næsten i glemmebogen, kun overleveret som et mundtligt sagn. Indtil man ved et tilfælde i 1912 fandt de nedgravede rester af soldaterne og deres udrustning, og Nationalmuseet konstaterede, at resterne stammede fra 1600-tallet.

Se evt. også sten og tableauer i bagindgangen.

Opdateret 22-10-2023

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén