Kategori: QR-koder-salen

Arkæologi

Salen – Arkæologi

Af Line Ludvigsen

I salen ses en fin arkæologisk samling, der vidner om, at der siden stenalderen har boet mennesker i Ledøje-Smørum. Det har været et godt sted at bo, for det livsvigtige vand sørgede bl.a. Værebro Å for. Åen har været væsentlig bredere før i tiden. Jorden har været frugtbar, så da man begyndte at dyrke jorden, har den givet et fint udbytte. Mange af redskaberne er kommet frem, når landmændene har pløjet jorden, og mange elever er kommet med disse redskaber til skolen, for at læreren kunne fortælle om dem. Der er bl.a. fundet skrabere, flækker, pilespidser, knive og økser af flint. Det spændende er, at formen på knive, økser og pilespidser stort set ikke har ændret sig siden, en moderne kniv har stort set stadig samme form. I skab nummer to fra venstre ses en fin lille oversigt over de forskellige pilespidsers datering. Der er også fundet enkelte redskaber af dyreknogler og ben. Også de mange bronzealdergravhøje, der ligger spredt rundt om i landskabet, vidner om stor beboelse og dermed gravlæggelser. Også en stenalder langdysse i Hove viser, at der har stenalderfolket gravlagt sine døde.

Der er gjort virkelige store fund i omegnen, fund, som er udstillet på Nationalmuseet. Det er bl.a. et stort bronzealderfund nord for Smørumovre i en dal. Tæt ved det samme område er der fundet 10 meget fint slebne flintøkser, pragtøkser, der har været ofret her. Se evt. mere herom på tavlen ved siden af vinduet.

I de samme skabe er der udstillet kakler, som er kommet frem ved renovering af en gård i Ledøje. Disse kakler kan godt stamme tilbage fra 1600 – 1700-tallet.  De vidner om, at området har været et rigt område, hvilket navnet Smørum også vidner om. Enten betyder det stedet man lavede smør eller bostederne mellem småvandene. I skabet finder man også nogle stykker tørv og et par tørvebrikker fremstillet under besættelsen på Buehøjgård. Endvidere ses to stykker myremalm, såkaldt Bondejern.

I det sidste skab ses en fin samling af emaljeret køkkentøj. Glud & Marstrand begyndte deres produktion af emaljeret køkkentøj, bl.a. Madam Blå, i slutningen af 1800-tallet, og det blev meget populært til et pænt stykke op i 1900-tallet. Senere blev køkkentøjet brugt som pyntegenstande, fx en kaffekande sat med blomster i.

Opdateret 03-06-2022

Byhornene

Salen – Byhornene

Af Line Ludvigsen

I skabet lige indenfor i salen ses en samling af byhorn fra Nybølle, Hove, Smørumnedre, Ledøje og Smørumovre. Byhornet blev brugt af oldermanden i landsbyen, når han kaldte sammen til bystævne. Gerne på et centralt sted, fx ved gadekæret. Hornet var et fint forarbejdet kohorn, og gerne med oldermandens navnetræk og årstal indridset. De er formentlig mellem 150 og 200 år gamle.

Opdateret 03-06-2022

Sognerådet

Salen – Sognerådet

Af Line Ludvigsen

På væggen hænger et stort maleri af Sognerådet i 1917 med bl.a. Jens Smørum (1891-1976), der senere blev indenrigs- og landbrugsminister. Billedet er malet af Carl Meyer (1871 – 1938). Der ses kun en enkel kvinde på maleriet – hun er kommunesekretær!

Opdateret 03-06-2022

Udstillingsskabene

Salen – Udstillingsskabene

Af Line Ludvigsen

I det første skab fra venstre ses en udstilling af dåser, bl.a. de farverige Irmadåser. I 1970 fik Irma Per Arnoldi til opgave at dekorere en tedåse. Men da den ikke passede i pakkeanlægget, kom den i tom udgave på hylderne. Det skulle snart vise sig at være en god forretning. Kunderne var begejstret over den flotte kunstdåse, en succes var født! I alt blev der fremstillet 27 forskellige kunstdåser frem til 1991.

Inden ideen med kunst på dåser, havde Irma i slutningen af 60’erne indført plasticposer dekoreret af forskellige kunstnere, da man ville udfase de gamle papirsposer med poser, som kunderne ville ønske at betale for. En reklame for såvel forretningen som for kunstnerne.

På hylderne ses også nogle eksempler på ældre Irmadåser med den karakteristiske Irmapige (i den blå kjole, der i nyere tid blev kortere). De ældre Irmadåser blev produceret frem til ca. 1940.

I det næste skab er der en udstilling af genstande til personlig pleje. Øverst ses en kasse Carmen Curlers, en erstatning for de gamle papillotter. Carmen Curlers blev sat i produktion i 1963 af Arne Bybjerg (1928 – 2022). Papillotterne havde en metalkerne, der blev opvarmet i kassen med varmestave, termostatstyret.

På hylderne ses også eksempler på gamle hårtørrere, et krøllejern til herrer, der ønskede at pleje deres skæg, barbergrej, herunder en slibemaskine til barberblade og et emaljefad med barberkost og sæbe, en dåse Niveacreme, samt nogle parfumeflakoner, bl.a. en flaske 4711, et navn en eau de cologne fik tilbage i 1881, opkaldt efter et husnummer i Køln.

I det sidste skab er der en samling af forskellige billedfremvisere. På underste hylde ses en Laterna Magica, ”magisk lygte”. De tidligste eksemplarer er fra helt tilbage til 1600-tallet, første gang demonstreret i Paris i 1664. Vores apparat stammer fra slutningen af 1800-tallet, og er indrettet med en lille elpære som lyskilde. Når man sætter en glasplade med et motiv på foran i apparatet, bliver motivet kastet op på væg eller lærred. Der medfølger to kasser billeder, glasplader med tegninger, der fortæller eventyrene: Snehvide og de syv dværge, Den bestøvlede kat og Den forheksede fløjtespiller. Der følger også et teksthæfte med. Teksten er på tysk.

På væggen ved siden af montrerne og over pulten hænger skolens gamle urværk.

Opdateret 10-04-2023

Kromaleriet

Salen – Kromaleriet

Af Line Ludvigsen

På endevæggen ses et af de mange malerier, der stammer fra væggene i Smørum Kro.

En maler, Poul Larsen, kom forbi en gang i 1970’erne og tilbød at dekorere væggene i kroen med scener fra områdets historie. Motiverne fandt han ved at læse J.P. Jørgensens bog om Ledøje og Smørum Sogne. Senere da kroen var lukket i 1992 (kroen stammede helt tilbage fra 1680), fik Historisk Forening overdraget malerierne. Ét af dem er blevet renset og restaureret og spændt på en ramme, så man kan se det i salen her. Det forestiller episoden, hvor Smørums bønder overfaldt og dræbte ti svenske soldater, der havde slået sig ned på egnen under svenskernes belejring af København i 1658-59. De var godt trætte af svenskernes hærgen i området, og aftalte derfor at på signal fra bål på Baunehøj og kirkeklokkernes ringen skulle man møde op med økser, leer, høtyve o.l., der kunne bruges til at slå soldaterne ihjel med. Planen lykkedes, og efter nedgravning af ligene gik det hele næsten i glemmebogen, kun overleveret som et mundtligt sagn. Indtil man ved et tilfælde i 1912 fandt de nedgravede rester af soldaterne og deres udrustning, og Nationalmuseet konstaterede, at resterne stammede fra 1600-tallet.

Se evt. også sten og tableauer i bagindgangen.

Opdateret 03-06-2022

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén