Kategori: Udstillinger Page 1 of 3

Forskellige udstillinger fra Historisk Forening Ledøje Smørum

Udstilling i montre på Smørum bibliotek oktober 2025

Af Georg Strong

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har den 7. oktober 2025 igen fået fornyet indholdet.
Denne gang er temaet 1930erne i Danmark. Dette årti er jo en slags optakt til det vanvid, der brød ud 1. september 1939, da Tyskland angreb Polen og dermed startede 2. verdenskrig i Europa.

Indgangen til 1930-erne i Danmark var ikke så muntre. Det store børskrak i USA 1929 var en voldsom påmindelse om, at de brølende 20-ere var slut. Danmark mærkede ikke meget til børskrakket lige med det samme. Dog med undtagelse af landbruget, som var meget afhængig af eksporten til udlandet. Da mange lande ret hurtigt fik høj arbejdsløshed, gik det ud over priserne på landbrugsprodukter, der faldt i pris. Men andre erhverv blev hen ad vejen også ramt af den verdensomspændende krise og 1932 nåede arbejdsløsheden i Danmark op på 43,5 procent. Det var hårdt for mange danskere. Allerede fra 1920erne var mange søgt fra landet til byerne. Det blev tydeligt i 1930erne og industriarbejderne steg i antal. Så der var også opbrud på arbejdsmarkedet.

Men der skete også fremskridt. F.eks. åbnede Københavns lufthavn 20. april 1930 og Københavns havn blev udvidet. Der blev oprettet en luftforsvar af København mod luftangreb. Virker ret aktuelt i den nuværende situation i 2025.
Der kom også forbedrede ordninger vedr. arbejdsløshedsunderstøttelse og der blev lavet socialreformer for de svageste i Danmark. Men det var der også hårdt brug for på grund af den store arbejdsløshed.

Kvinderne kom også i stigende grad ud på arbejdsmarkedet. Der blev mulighed for kvinder at komme ind på de videregående uddannelser. Der blev også ændret i lovgivningen på visse områder, så kvinder fik flere rettigheder.
Der kom også radioreklame og dansk film havde en blomstrende periode. Teater og litteratur var også godt fremme. Fodbold blev meget populært. Der skete også en række udvidelser og forbedringer af uddannelsessystemet i løbet af 1930erne.

Allerede i 1933 begynder de økonomiske situation at forbedre sig. Produktionen stiger, men det gør priserne også. Da lønningerne ikke følger med op (arbejdsgiverne ønsker ikke at hæve lønningerne), ender det i en storkonflikt i 1936 og arbejdsgiverne lockouter omkring 100.000 arbejdere. Forhandlingerne går i hårdknude og det ender med, at regeringen med Stauning i spidsen griber ind og gør et mæglingsforslag til lov, der giver de laveste lønnede lidt mere i lønningsposen.

1930erne var også en tid med stærk polarisering. Ungdomsorganisationerne fra f.eks. Konservative, Socialdemokratiet, Kommunisterne gik på gade og der opstod uroligheder mellem dem med slagsmål og anden uorden. Politisk var der også stor uenighed mellem højre og venstre side af folketinget. De fleste har sikkert hørt om valgsproget ”Stauning eller kaos”. Linjerne var trukket hårdt op.

Men store anlægsprojekter kom også til. F.eks. Storstrømsbroen – påbegyndt i 1933 og indviet i 1937 samt Lillebæltsbroen – påbegyndt i 1925 og indviet i 1935.

En række opfindelser fra 1930erne kunne være, katteøje (lysrefleks til cyklen), nylon (f.eks. strømper), teflon, tape, klodslegetøj i træ (LEGO).

Danmark klarede sig relativt bedre end mange andre lande op igennem 1930erne. Der skete en masse fremskridt, men mange danskere måtte kæmpe med prisstigninger og arbejdsløshed.

Montren viser forskellige ting fra 1930erne. De viser et glimt af tiden dengang. Men gå selv på opdagelse og besøg montren.

Her er lidt billeder fra montren:

Opdateret 09-10-2025

Cykelløb og museum 2025

Af Georg Strong

Som mange sikkert ved, var der cykelløb i Nordsjælland med slut i København i dagene 21-22/6 2025.
Cykelløbet kom lige forbi vort museum i Smørumovre på gamle skole.

Derfor valgte Historisk Forening at åbne museet på Smørum gamle Skole lørdag den 21. juni 2025 fra kl. 14:00-17:00 (Sprint Copenhagen cykelløb for kvinder) og søndag den 22. juni 2025 kl. 12:30-15:30 (Sprint Copenhagen cykelløb for mænd) for at festligholde denne begivenhed og samtidig reklamerer for vort museum. Cykelløb Sprint Copenhagen 2025 er et internationalt cykelløb med nogle af de bedste cykelhold i verden. Det er første gang, at det køres i Danmark. Der blev startet i Roskilde ved Vikingemuseet og ruten gik en tur op i det Nordsjællandske – f.eks. til Hillerød og kom også via Ganløse, Veksø, Hove igennem Smørumovre og fortsatte mod Ballerup og København, hvor der kørtes en runde på 11 km. 3 gange, inden det sluttede ved Statens Museum for kunst. Kvindernes ruten var på 151,3 km. og mændenes var på 235,7 km. 

På museet havde vi en særudstilling med cykelting og løbet blev fulgt på projektoren i salen. Udenfor havde vi sat forskellige ting, brandsprøjte, strygebræt, smørkværn og en vaskevugge (det var jo flot vejr). Desuden var vores røde fodspor lagt ud og de 2 flagstænger sat op. Der var på p-pladsen skrevet med stort MUSEUM, hvis helikopteren skulle komme forbi. 

Begge dage kom der 10-15 personer forbi og fik lidt kaffe og en hurtig rundtur på museet. Da cykelfeltet kørte forbi, var en lille gruppe samlet ved museet og vinkede med dannebrogsflag og der blev truttet i vores 2 lurer. Meget festligt. 
Sådan kan en museumsdag også forløbe. Vi er nemlig ikke kedelige på museet i Smørum gamle Skole i Smørumovre. 

Her lidt billeder fra de 2 dage og sidst lyden af gjaldende lur – eller  måske bare trut:

Lidt genstande

Inde og udenfor:

Cykelrytterne kommer:

Lyden af lur (kan vist sætte fart i feltet):

Lurerne gjalder

Der var flere forbikørende biler og motorcykler (også politiet), som dyttede tilbage – sådan.

Opdateret 22-06-2025

Udstilling i montre på Smørum bibliotek juni 2025

Af Georg Strong og Line Ludvigsen

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 19. juni 2025. Vi skifter løbende udstillingerne ud i denne montre. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling.
Denne gang er temaet “Fra fjer til pen – håndskriftens udvikling”.

Lidt om udstillingen:

Blyantens historie

 De første blev fremstillet i 1662 i Nürnberg i Tyskland af renset grafitpulver. Man misforstod ordet grafit, som tidligere var blev betragtet som en form for bly, deraf ordet blyant. Blyantkernerne er lavet af en blanding af grafit og ler.

HB-skalaen bruges til at bestemme blyantkernens hårdhed. H står for hård, B for blød. En almindelig skoleblyant mærket HB har en hårdhed midt mellem hård og blød.

 

Pennens historie

Ordet pen kommer af latin penna = fjer, fjerpen. Et skriveredskab, der afgiver blæk, når spidsen føres hen over papiret. I oldtiden op til 1800-tallet næsten udelukkende fjerpenne, skåret af fx en gåsesvingfjer.

Fra 1884 kom fyldepennen. Med et hul penneskaft fyldt med blæk eller med en blækpatron. Fx mærker som Pelikan, Parker og Mont Blanc, ofte givet som konfirmationsgave.

Fra 1940’erne vandt kuglepennen, opfundet af Lazlo Biro, frem og fra 1950’erne filtpennen, udviklet til brug i rummet af NASA.

I dag benytter vi også tastaturer og digitale blyanter.

 

Formskrift

I 1970’ernes skole startede de første skriveøvelser med trykbogstaver som støtte til læseindlæringen.

I 2./3. klasse gik man videre til en grundskrift, hvor bogstaverne blev bundet sammen. I starten som en lodret skrift, senere en let højrestillet skråskrift.

Senere kunne den personlige håndskrift udvikles derfra.

 

Skriftens historie i Danmark.

Fønikerne (fra det østlige Middelhavsområde fra 1200 f.Kr. – 332 f.Kr.) udviklede et alfabet, hvor man havde lyde i stedet for ord (som de ægyptiske hieroglyffer), og det dannede grundlag for det græske alfabet med 24 bogstaver og det arabiske med 28 bogstaver, der dog læses fra højre mod venstre, og til det latinske alfabet, som vi bruger i dag, nu med 29 bogstaver, hvor å først kom til i 1948.

Efter det romerske riges undergang var skrivekunsten næsten forbeholdt gejstligheden. I Danmark har vi skrifter bevaret fra 1100 hundredetallet, to kongebreve og Absalonbrevet.

Håndskriften udviklede sig også. Fx den nygotiske skrift, som var lettere at skrive og hvor bogstaverne nemmere kunne bindes sammen. Med latinskolernes indførelse i Danmark i 1537 efter Reformationen vandt skrivekunsten frem blandt adlen og det højere borgerskab, mens den øvrige befolkning ikke kunne skrive. Men man benyttede i udstrakt grad professionelle skrivere. Først ved skoleloven 1814 fik landbobefolkningen som helhed lært at skrive.

 

Smørums “dåbsattest”

Den første skriftlige beretning om Smørumnedre findes i Knud den Helliges Gavebrev fra 1085. Lund Domkirke var på det tidspunkt under opførelse, og i gavebogen anføres det, at han gav to bol hertil fra Smørhem Minor (Smørumnedre). Se understregning på foto af uddrag af gavebrevet.

 

Billeder fra montren:

Opdateret 20-06-2025

Ny udstilling – Rejsen

På museet i Smørum gamle Skole ved bagindgangen er lavet en udstilling om Rejsen. Hvilke ting mon der skal med? Prøv at kigge i den store lågkiste og
få et bud på det.

Nu om stunder pakker vi en kuffert og lægger den i bilen. Så afsted – måske direkte til bestemmelsesstedet eller til lufthavnen, hvis det går længere ud i verden.

Men før bilen blev almindelig for de fleste, så skulle rejsen ske med hestevogn, skib, bus eller tog. Måske var det ikke muligt og så måtte man gå. Måske ride, hvis en hest var til rådighed.

De rige har tidligt haft mulighed for at ride eller køre hestevogn.

I Danmark kom det første hestetrukne køretøj i 1798, som også kunne medbringe pasagere i fast rute. Men først i 1834 kom det til at fungere med flere ruter.

Lidt om hvad du kan se i lågkisten:
En lommelærke og et rejsepas
Et barberspejl fra ca. 1950
En lommekniv fra ca. 1900
En dyrlægetaske, punge og tegnebøger
Et par galocher med overtræk

Besøg udstillingen og gå selv på opdagelse i alle tingene i lågkisten.

Opdateret 25-03-2025

Udstilling i montre på Smørum bibliotek – dukker

 

OBS Udstilling sluttede 19-06-2025!

Af Georg Strong og Line Ludvigsen

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 31. januar 2025. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling.
Denne gang er temaet dukker.

Lidt om udstillingen:

Gamle dukker fra før 1950

Kludedukke syet af en silkestrømpe fyldt med kapok, med uldhår og øjne af perler. Snoren i toppen af hovedet gjorde, at barnet kunne gå med den på gulvet.
Fra ca. 1950.

Dukke med papmachehoved og krop syet af stof.
Fra ca. 1930.

Dukke med hoved og krop af celluloid. Med tøj.

Porcelænsdukke, dog mave af stof.

Dukker fra 1950-1960’erne

 Påklædningsdukker

Klippes ud af et ark karton. På et ark papir var der tøj o.l. til udklipning med flapper, der kan bøjes og fastholde tøjet på dukken. De fleste fra 1900-tallet op til 1970’erne.

Dukkehus møbler

Der er også udstillet forskellige møbler til dukkehuse.

Lidt dukkehistorie

Hjemmelavede kludedukker syet af stofrester er et tidløst fænomen. De ældste købedukker var af træ og solgtes uden tøj, men i begyndelsen af 1800-t. fik dukkerne tøj på, og der indførtes nye formbare materialer, så hoveder og arme kunne fremstilles i serier og mere naturtro.

I Sonneberg blev hovederne presset i papmaché og kroppene syet i shirting og udstoppet.

Ca. 1830 blev porcelænshoveder almindelige. Den blanke, glaserede porcelæn blev fra 1860’erne afløst af uglaseret biskuit. Frisurerne var kunstfærdigt modellerede, eller dukkerne havde påsatte parykker af rigtigt hår. De indsatte øjne var af glas, og fra ca. 1880 kunne dukker også lukke øjnene.

I 1890’erne fremstilledes de første dukker af celluloid, og siden midten af 1900-tallet har vinyl og plast været de fremherskende materialer til legedukker.

Billeder fra udstillingen i montren på Smørum Bibliotek:

Opdateret 04-02-2025

Julepynt i salen 2024

Af Georg Strong

Salen på museet i Smørum gamle Skole er blevet pyntet op, da det jo snart er Jul.
Gæster på museet 1.12. vil kunne se pyntet, men der er jo ikke andre arrangementer for medlemmerne i resten af december.
Receptionen for Årsskriftet 6.12 bliver holdt i Smørum Kulturhus, da fremmøde til dette arrangement er større end salen i Smørum gamle Skole kan rumme. Det er jo et luksusproblem, men betyder også, at mange ikke får lejlighed til at se julepynten i salen på Museet.
Derfor kommer her nogle få billeder fra salen af julepynten:

Klik på et billede, for at få det i stort format.

Opdateret 30-11-2024

Udstillingsmontrer i salen – nyt indhold november 2024

Af Georg Strong

Vores dygtige frivillige har sørget for nyt indhold i 4 af montrerne i salen på museet.
Museets montre 2 i salen ved uret har fået nyt indhold oktober 2024.
Der er kommet en fin udstilling af glasting og porcelæn.

 

Montrer 1-3 i salen

I de 4 montrer ud mod vejen – det er montrer 5-8, er der kommet en flot udstilling med kjoler og tilbehør.

 

Montrer 5-8 i salen

Så husk og besøg disse montrer, hvis du kommer på museet.

Opdateret 29-11-2024

Udstilling i montre på Smørum bibliotek – Julen-2024

OBS udstilling sluttede 31-01-2025!

Af Line Ludvigsen og Georg Strong

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 21. november 2024. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling.
Temaet er selvfølgelig Jul.

Du bør se montren fra alle sider, også udefra, da du derved får det hele med.

F.eks. bør du læse ønskesedlen på højre side af montren. Den er fra gamle dage – 1936 og lidt interessant at læse. For hvad ønskede man sig før forbrugersamfundet tog fart.

Der er masser af ting og julepynt at se på og med hilsen fra “gamle dage”.

Herunder lidt billeder fra montren. Men tag selv forbi og se. Det er meget bedre. God fornøjelse.

Ved klik på et billede, vises det i stor størrelse.

Her en tidslinje over julepynten:
1811:  Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.

1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.

1873: Det første flettede julehjerte.

1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.

1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.

1927:  Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.

1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.

1974:  Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.

Kilde: www.videnskab.dk

Opdateret 21-11-2024

Udstilling i montre på Smørum Bibliotek om Hoved-beklædning

OBS Udstilling sluttede 21-11-2024!

 

Af Georg Strong, Line Ludvigsen og Birgit Larsen

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået fornyet udstillingen.
I montren kan du se forskellige slags hovedbeklædninger. Montren står lige inde til venstre ved indgangen.

Så hvis du ikke kender en Chapeau Claque. Så bør du lægge vejen forbi montren på Smørum Bibliotek. Du kan også se det meste af montren udefra gennem vinduet ved indgangen.

Her er hvad du kan se i montren:

Kyse til dåbskjole. Anvendt af tre generationer, 4.3.1900 i
Gladsaxe Kirke, 18.6.1933 i Smørum Kirke og 4.4.1965 i
Garnisons Kirke. Syet af tyndt lærred og påsyet to stykker
bindebånd.
Rød fløjlshue. Med røde bindebånd og to guldbånd. Brugt af giver
i 1930’erne som 3-4-årig.
Strikket barnehue. Nok fra 1960’erne.

Rød barnekyse, syet.
Bøllehat, hæklet i striber af Mayflower-garn. Elastiktråd trukket
igennem til at fastholde hatten. Den hæklede fra "hønsestrik
perioden" i 60-70’erne. Bøllehatten var inspiration fra
sømandslivet til sommerhat til alle aldre!           
Kasket til skoledreng. Ny, brugt ved skolebørns besøg i Smørum
gl. Skole, men typen anvendtes fra starten af 1900-tallet. Vi kender
den fra Emil fra Lønneberg og Børnehjælpsdagen, som startede i
1904 i København.

Grøn filthat, syet til en frakke af samme stof til en konfirmand i
1940’erne. Med to hattenåle. Vedlagt handsker og lommetørklæde.
Lommeur med øje til kæde.
Armbåndsur med sølvlænke.
Damehat, blommefarvet, pyntet med påsyede blade.

Høj herrehat, en cylinderhat med 5 cm’s skygge. Beklædt med
hvid silke indvendigt. Her ses også fabrikantens logo. Fra
København. Hatten har et svedebånd af fint, lysebrunt læder.
Hatten har tilhørt Aksel Viggo Herrmann (1873-1960), lærer og
organist i Ledøje og Smørum.
Hatteæske til den høje herrehat.

Chapeau Claque. En hat, der kan klappes sammen og opbevares i
den flade æske.

Bowlerhat. Den 5 cm brede skygge bøjes let op i siden. Hatten er
foret med silke påtrykt firmalogo. Fremstillet i London.

Opdateret 24-06-2024

Udstilling i montre på Smørum Bibliotek om boligtekstiler

 

OBS Udstillingen sluttede 24.06.2024!

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået ny udstilling.
Denne gang handler det om boligtekstiler.

Se eksempler på pudevår, skånestykke, lagner, stolpestykker og støveklud m.m.

Så hvis du kommer forbi Smørum Bibliotek, så smut ind og se udstillingen i montren. Du kan også se lidt af det udefra igennem ruden.

Opdateret 15-02-2024

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén