Kategori: Udstillinger

Forskellige udstillinger fra Historisk Forening Ledøje Smørum

Udstilling om fotoapparater i montre på Smørum bibliotek

Af Line Ludvigsen

På Smørum Bibliotek kan du i efterårsmånederne se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om kameraer og tilbehør.

Foto: Georg Strong

Nogle af apparaterne stammer fra Viggo Axelsens Ejendomshandel, i dag Realmæglerne. De blev overflødige, da man gik over til digital fotografering. Perlux, Zenit, Olympus og Minolta – kameraerne har været benyttet i produktionen af salgsmateriale.

Foto: Georg Strong
Foto: Georg Strong

Se disse og de mange andre effekter i montren lige ved siden af indgangen til biblioteket.

Opdateret 05-09-2021

Udstilling om personlig pleje i montre på Smørum bibliotek

Af Line Ludvigsen

Montre på biblioteket juli 2021

På Smørum Bibliotek kan du sommeren over se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om ting til personlig pleje, lige fra papillotter til Carmen Curlers, fra ragekniven til en af de tidlige barbermaskiner, eller fx et krøllejern fra 1800-tallet til mandens skæg!

 

Fra Papillotter til Carmen Curlers

Papillotter
Før Carmen Curlers var kvinderne vandt til at bruge papillotter. Papillotterne var oprindelig papirstrimler, som det fugtige hår blev rullet rundt om, gerne natten over, beskyttet af en kyse. Var almindeligt siden 1700-tallet. Senere kom små papillotter af metal eller gummi, som ses her.

Curler – automatisk hårkrøller. Æsken her fra 1940’erne indeholder en automatisk hårkrøller (Curler) af jern, påsat en fjeder, hvortil curlen kan sidde fast på håret. Uden på æsken står følgende: Harald Andersen, København. En tilsvarende på Moesgård Museum er solgt af Crome og Goldschmidt. Der har oprindelig været to curler i æsken samt en brugsanvisning

Carmen Curlers
Carmen curlers er en moderne erstatning for papillotter, opfundet af Niels Chr. Jørgensen og sat i produktion i 1963 af Arne Bybjerg.

Carmen Curlers gik hurtigt deres sejrsmarch. Ikke alene her i landet, men over store dele af verden.

Den afgørende forskel mellem traditionelle papillotter og Carmen Curlers var, at Carmen Curlers havde en metalkerne, der blev opvarmet i en speciel kasse med varmestave, der passede op i de forskellige størrelser papillotter. Varmen hjalp med at holde håret krøllet efter papillotterne var taget ud. Varmekassen var termostatstyret og der var en indikator på den enkelte papillot med varmefølsom maling, der viste om den havde opnået den ideelle temperatur.

Foto Georg Strong

Natpotten
Natpotten fandtes i de fleste hjem i 1800-tallet. Den har fået sit navn, fordi den mest blev brugt om natten for at undgå turen til lokummet i gården. Om morgenen blev indholdet tømt ud i lokummet, hvis man da ikke så sit snit til at tømme potten direkte ud på gaden.

Natpotter kan udføres i porcelæn, metal eller plastik.

Foto Georg Strong

Servantestel.

Servantestel/servantesæt var i gamle dage ofte anbragt på en kommode eller en servante, deraf navnet. En servante var et skabsmøbel af træ med en bordplade foroven. Møblet var meget anvendt på karle- og pigekamre, på pensionater og badehoteller for år tilbage.

Servante

I 1970’erne fik servanterne en opblomstringstid, hvor de meget ofte blev afsyret, således at al bemalingen var borte. Der var én skabslåge, hvor der bagved fandtes et rum, opdelt med en hylde. Herover en skuffe lige under bordpladen. Bordpladen var i ét stykke, oftest af marmor, idet servanten tillige blev anvendt som ‘vaskebord’ til brug ved personlig hygiejne.

På servanten anbragte man servantestellet bestående af et smukt vaskefad og en fin kande. 

Valk
En valk er en klump af et blødt materiale, som kvinder kan bruge til at få deres frisure til at se større ud, eller få en opsat frisure til at synes mere fyldig. En valk kan laves af mange forskellige ting, blandt andet gammelt hår, uld, nylonstrømper, hattenet eller lignende underlag.

Kan du huske, dengang du gik med valk i håret? … Og kan du huske, ham den flabede fyr i biografen, som sagde: “Hej moster, se så at få flået franskbrødet ud af håret”?

Foto Georg Strong

Elektrisk hårtørrer

Her ses to forskellige hårtørrere.

En varmluftblæser til påsætning på Nilfisk støvsuger, der sættes til at puste i stedet for at suge. Fabrikat af bakelit. Fra slut 40’erne til 1950’erne.

En hårtørrer mærket Effe, DDR, fra 1950’erne.

Foto Georg Strong

Gammeldags krøllejern fra Skebjerggård.

Jernet opvarmedes over ilden – på komfuret eller på gasapparatet.

Slibemaskine til barberblade

Mærket Sharpex.

Barberbladet lægges på stålbåndet således, at det bliver holdt fast af de to ender af fjederen. Med tommel- og pegefingeren skyder man slæden fra den ene ende af apparatet til den anden. Efter ca. 20 bevægelser frem og tilbage er bladet helt skarpt igen og fjernes ved et tryk på fjederen.

Barbering

Barber-fad, hvid emalje.

Barberkost og sæbe.

Gammeldags ragekniv med etui.

Barberskraber og barberblade.

Elektrisk barbermaskine, Philipshaver fra tidlig 1950’erne.

Foto Georg Strong

Krøllejern til skæg.

Blev anvendt i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Dengang, hvor mænd med respekt for sig selv havde et ordentligt skæg.

Opdateret 04-07-2021

Strygejern igennem tiderne

Strygejernets historie

Af Line Ludvigsen

En hurtig gennemgang af strygejernets historie i en lille udstilling i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek (opsat 28. januar 2021).
Udstillingen kan også ses udefra igennem vinduet.
Biblioteket er for tiden lukket på grund af 
corona-pandemien.

Strygejern

De ældste strygejern herhjemme er fra 1600-tallet og var massive jern af jernmalm eller messing, fortil spidst og med plan- og blanksleben bund, så jernet kunne glide hen over tøjet. De var forsynet med et håndtag. Først omkring 1700-tallet bliver strygejern almindeligt i husholdningen.

Boltjern var strygejern, hvor man skød en ophedet jernbolt ind bagfra i jernet. Havde man to bolte, kunne man udskifte bolten, når varmen var aftaget, og sætte en ny varm bolt ind.

Massive jern (a) blev opvarmet over ilden eller på komfuret. De gamle støbejernskomfurer kunne have en jernplade til at sætte over komfurets ildhul. Der kunne stå indtil flere strygejern til opvarmning her. Det var en fordel med flere jern til at skifte imellem.

Havde jernet et håndtag af træ, kunne det blive nødvendigt at udskifte trædelen med tiden. Andre jern havde ligefrem et aftageligt håndtag (b) med fjederlås, så håndtaget kunne betjene flere jern.

Senere kom høje, hule jern (c) med trækhuller (eller ”skorsten”), som kunne fyldes med glødende trækul. Jernet åbnedes og kullene blev anbragt på en lille indvendig rist, der gjorde det muligt for asken at falde ned.

Gasstrygejern (d), hvor gassen tilføres via en slange, er nok især blevet anvendt på større vaskerier o.l.

Det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley fra New York. Det vejede dog 6,5 kg og var længe om at blive varmt. Fra ca. 1910 blev elstrygejern (e) almindeligt,

og fra 1950’erne fik de tilført termostat (f). De var ikke længere fremstillet af jern, men af aluminium eller rustfrit stål, og blev derved meget lettere at bruge.

Dampstrygejern kom frem i løbet af 1950’- og 60’erne. Her opvarmes vand til damp, der gør presning og strygning nemmere, idet tøjet fugtes af dampen gennem huller i bunden. Det kunne være i form af en dampfod (g), hvorpå jernet blev spændt fast eller et jern med en indbygget vandbeholder, som er det mest almindelige strygejern i dag.

De små bogstaver i teksten henviser til udstillingens eksempler.

Opdateret 03-02-2021

Ryttertavle fra Ledøje

Ryttertavle fra Ledøje

Ryttertavlen fra Ledøje rytterskole kan nu ses på Smørum Gl. Skole i Historisk Forenings samling.
Ryttertavlen er indtil videre opsat på en mur i en af udstillingens lokaler.

Her ses ryttertavlen:

Teksten på ryttertavlen er i 2 dele. Øverst på latin hedder det:
Denne skole og 240 andre  som denne
har Vi Frederik den Fjerde  i Året 1721  ladet
opføre i de distrikter, som af Os er oprettet
til stadig at underholde 12 ryttereskadroner.

Teksten under i gotiske bogstaver lyder:
Halvtredsindstyve Aar Gud har Du mig opholdet,
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet,
Thi yder ieg min Tack, og breeder ud DIT Navn,
Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn.
GUD lad dette Værck DIN Naades Fylde kiende!
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende.
Lad altiid paa min Stool, een findes af min Ætt,
Som meener DIG MIN GUD og DISSE SKOLER rætt.

Ryttertavlen i udstillingsrummet:

Ryttertavlen sad en årrække i muren ved den gamle indgang til Søagerskolen:

Rytterskolen i Ledøje lå ved gadekæret. Den blev i årene 1722-25 bygget efter samme forskrift som de andre rytterskoler. I hver af de 12 rytterdistrikter skulle der opføres 20 skoler, men i Københavns rytterdistrikt, som Ledøje hørte under, blev der kun opført 19.

Rytterskolen i Ledøje blev benyttet som skole indtil 1924, hvor en nybygget skole blev taget i brug. I en opgørelse fra Københavns rytterdistrikt 1919 står der om skolen: “Tilbygning til 3 sider, benyttes både som skole og bolig. Stenen over yderdøren”. Omtalte sten er sandstenstavlen med inskription, der er omtalt i foranstående. Stenen har senere været indmuret på Søagerskolen, men er nu flyttet til Smørum Gl. Skole, da Søagerskolen lukkes.

I 1927 solgte Ledøje-Smørum Kommune rytterskolen, som siden har været privatbolig. Først med tre selvstændige lejemål, i dag kun et.

Når man i dag står foran Ledøje Bygade 10, er det svært at genkende huset som en af Frederik 4.s rytterskoler. Der er gennem årene sket en del om- og tilbygninger. Men i enkelte hanebjælker findes de gamle tømmermærker og genbrugte bjælker bærer spor af den karakteristiske byggemetode, som blev brugt ved alle rytterskoler.

Rytterskolen i Ledøje, 1903. Foto: Ledøje-Smørum Lokalarkiv

Kilder og litteratur

Poul Clemmensen: Rytterskolen i Ledøje, Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 2000, 31-34 (Poul Clemmensen bor i huset)

Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen, 10-08-2007


Siden opdateret 27-11-2020

Jul i montren 2020

På Smørum bibliotek kan du for tiden se en lille juleudstilling i Historisk Forenings montre.
Så hvis du besøger Smørum bibliotek, så læg vejen forbi montren, og få lidt historisk jul.
Det er muligt, at se igennem ruden fra p-pladsen, og kigge ind i montren.
Men det er bedre at se den inde fra biblioteket.

Opdateret 27-11-2020

Udstillinger

Historisk Forenings udstillinger
i Smørum gamle Skole


I Smørum gamle Skole, Smørum Bygade 35, er der åbent for
publikum den første søndag i måneden fra kl. 13.00 til kl. 16.00
dog ikke i sommerferien og på helligdage.

 

Vaskekone ved indgang

I indgangen mødes man af en husmoder ved sin vaskebalje af zink med vaskebræt og vaskepind. Man kan også se en ”vaskevugge” og andre remedier fra datidens storvask.

 


I den gamle skolestue fra 1950’erne ses bl.a. skolepulte med et par elever af forskellig alder, en lærer foran sit kateder, der stammer fra Grønland, et skab med udstoppede dyr, og på væggene forskellige anskuelsestavler og billeder. Lokalet er et hjørne af den oprindelige skolestue.

 

Den fine stue, stadsstuen, fra 1920’erne er indrettet med bl.a. en smukt udskåret sofa, et bogskab med Ingemanns Historiske Romaner og Digte fra 1913 og et bornholmerur fra begyndelsen af 1800-tallet.

 

Køkkenet er også fra 1920’erne. Inventaret stammer hovedsagelig fra den nu nedrevne Skebjerggaard. Her ses bl.a. et fint gammelt støbejernskomfur, en tallerkenrække og en del blåt emaljekøkkentøj.

 

Kirkerummet indeholder effekter fra Smørum og Ledøje Kirker. Der ses bl.a. et alterbillede malet i 1843 til Smørum Kirke, og et maleri, Interiør fra Ledøje Kirke, malet i 1927 af Paul Høm. I skabet ses en fin gammel messehagel fra Ledøje Kirke.

 

Drengeværelse fra 1970’erne, holdt i brune og orange farver med skibsbriks, teaktræs skrivebord og mange andre genstande, som mange besøgende vil kunne huske fra deres egen tid.

 

I børneværelset ses en del legetøj fra 1900-tallet, fx en fin samling af biler, diverse trælegetøj, samlemapper og spil. Rummet byder også på en del legetøj, spil og bøger, som de besøgende børn gerne må lege med.

 

(side opdateret 18-08-2021)

2021 © Ledøje-Smørum Historisk Forening