Måned: januar 2022

Museer o.l. i lokalområdet

Hvad kan jeg finde af museer og lignende i lokalområdet for Ledøje-Smørum?

Oversigt (klik på navn for detaljer):
Museet i Smørum
Ballerup Museum
Skenkelsø Mølle Museum
Kroppedal Museum
Roskilde Museum
Møllehøj Jættestue
Stuehøj Jættestue
Hangar 2
Stenlændernes Spejdermuseum
Jonstrupsamlingen

 

Museet i Smørum

Smørum museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Kirkerum, skolestue, stadsstue, køkken, udstillingsmontrer, mm.

Hjemmeside lshist.dk


Museet ligger på adressen:

Smørum Bygade 35
2765 Smørum
Smørumovre.

Åbent første søndag i måneden klokken 13:00-16:00, dog ikke i juli og på helligdage. Gratis adgang.

Museet drives af Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Museet har til huse i lokaler sammen med Lokalhistorisk Arkiv.

Der er mindre udstillinger med effekter fra lokalområdet.


Ballerup museum

Ballerup museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Udstillinger af Ballerups historie, storfyrstinde Olga, købmandsbutik, smedje (nogle gange arbejdende), museumshave.

Læs mere på hjemmesiden

www.ballerupmuseum.dk


Museet ligger i Pederstrup ved Ballerup på adressen:
Pederstrupvej 51-53
2750 Ballerup
Tlf. 44 97 11 13

Egnsmuseum for Ballerup kommune.

Gratis adgang.

Åbningstider:
Januar og februar
søndag kl. 11.00 – 15.00
Vi åbner igen på hverdage fra tirsdag den 1. marts.

Åbningstider:
Tirsdag – fredag  kl. 10.00 – 15.00
Søndag  kl. 11.00 – 15.00

Lukket mandag og lørdag.



Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
En fuldt funktionsdygtig vindmølle af hollænder-typen.
Mølledrift, landbrugsredskaber, håndværk og beklædning.

Læs mere på hjemmesiden:
http://egedalarkiverogmuseum.dk/index.php/olstykke/skenkelso-molle-museum




Museet ligger på adressen:

Maglehøjvej 42
3650 Ølstykke

Åbningstider:

Tirsdage 9:00-12:00
Torsdage 9:00-14:00
Den første lørdag i måneden i sommerhalvåret 10:00-14:00

Gratis adgang


Kroppedal Museum

Kroppedal Museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Vikingeliv, vikingebro, Ole Rømers arbejde (astronomi mm.)

Kroppedal Museums hjemmeside:
https://kroppedal.dk/


Museet ligger på adressen:

Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup
Tlf. 44 30 30 00

Åbningstider:
Tirsdag-søndag 12:00-16:00
Mandag lukket

Børn og unge under 18 år:
Gratis adgang
Over 18 år:
Entre – se hjemmeside for pris


Roskilde Museum

Roskilde Museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Arkæologiske fund og genstande fra Roskilde-egnen samt Roskilde by kulturhistorie.

Roskilde Museums hjemmeside:
https://roskildemuseum.dk/

I Roskilde ligger en række museer.
Du kan se mere om dem her – museer i Roskilde



Museet ligger på adressen:

Roskilde Museum
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

Tlf. 46 31 65 29

Åbningstider:

Tirsdag-Søndag: 10:00-16:00
Mandag i vinterferien (uge 8): 10:00-16:00
Uge 42: Mandag-søndag: 10:00-16:00
24.12. – 1.1.: Lukket

Børn og unge 0-17 år: Gratis
Voksne:
Entre – se hjemmeside for pris


Møllehøj Jættestue

Møllehøj Jættestue. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
En velbevaret og restaureret jættestue.
Læs mere om Møllehøj Jættestue



Jættestuen ligger på adressen:

Møllehøjvej 6
3600 Frederikssund

Der er fri og gratis adgang til jættestuen.

Bemærk, parkering lige ved jættestuen er meget problematisk.

Medbring en god lygte, da der ikke er lys i jættestuen. Praktisk tøj er en god ide, da man skal kravle ind.


Hangar 2, Værløse flyveplads

Hangar 2, Værløse. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Historiske flyvemaskiner fra det Danske luftvåben. Mange med tilknytning til Værløse flyveplads. Fly der restaureres.

Hangar 2’s hjemmeside:
https://historiskhangar.dk/



Hangar 2 ligger på adressen:

Helikoptervej 2
3500 Værløse

Kontakt:
Tlf. 29273629 for besøg

Formand Leif Richardsen
Tlf 29 72 13 80

Åbningstider:
Tirsdag 9:00-14:30 og 19:00-21:00
Lørdag 13:00-16:00
Tjek hjemmeside for aktuelle åbningstider

Entre:
Se hjemmeside


Stenlændernes Spejdermuseum

Der vises skiftende udstillinger om livet som spejder.

Stenlændernes Museums hjemmeside:
spejderstaven.dk

Museet ligger på adressen:

Spejdergården Maglevad

Dam Holme 4

3660 Stenløse

Besøg

Stenlændernes Spejdermuseum har generelt åbent, når der er større offentlige arrangementer på Spejdergården Maglevad.

Der ud over holder vi efter aftale arrangementer for alle aldersgrupper af spejdere og ikke-spejdere. Du kan lave en aftale med os ved at skrive til  spejdermuseet@stenlanderne.dk


Jonstrupsamlingen

Jonstrupsamlingen er museum for dansk læreruddannelse 1790-1990 og omfatter en permanent udstilling om uddannelsens rammer og indhold, om den tilknyttede øvelsesskole og om kostskole-livet på seminariet. Samlingens genstande og kildemateriale belyser dels læreruddannelsen i Danmark generelt, dels Jonstrup seminariums 200 år gamle historie.

Jonstrupsamlingens hjemmeside:

http://jonstrupsamlingen.dk/


Jonstrupsamlingen

ligger på
Jonstrupvej 288,

indgang E
3500 Værløse.

Tlf. 21 68 80 73

Åbningstider er forskellige.
Tjek på deres hjemmeside for de aktuelle åbningstider.

Stuehøj Jættestue

Stuehøj Jættestue Ølstykke. Foto Georg Strong
Stuehøj Jættestue – inde i. Foto Georg Strong

Hvad kan ses?
En velbevaret og restaureret jættestue.
Læs mere om Stuehøj Jættestue.

Jættestuen Stuehøj ligger på adressen:
Bøgevej 23,
3650 Ølstykke

Der er fri og gratis adgang til jættestuen. Den er åben døgnet rundt.
Jættestuen ligger i en lille park. Det er muligt at parkere på Bøgevej eller Ahornvej. Fra Ølstykke station er ca. 1,5 km. at gå.

Medbring en god lygte, da der ikke er lys i jættestuen. Praktisk tøj er en god ide, da man skal kravle ind.


Opdateret 24-06-2022

Foredrag genoptages efter corona-lukning

Kære medlemmer.

Så er det igen mulig at holde foredrag i Historisk Forening.

Tirsdag den 25. januar kl. 19.30 holder Inga Nielsen foredrag om “Glimt fra oldtidens Ledøje og Smørum.”.

Vi har valgt at stille stolene på rækker uden borde. Derfor er der øl/vand og ikke kaffe og kage til foredraget.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Opdateret 21-01-2022

Ryttergården i Smørumnedre væk

Af Georg Strong

Så skete det. Nedrivningen af ryttergården i Smørumnedre begyndte 17. januar 2022.
Så det tilfældigvis, da jeg kom forbi.
Kom så forbi igen 18. januar 2022 og fik taget et par billeder. Der er ikke meget tilbage nu.

 

Ryttergården har en lang historie i Smørumnedre. Oprindelig var det en fæstegård under kronen, og hed dengang “Storegården”. Men kronen valgte at mageskifte med Edelgave gods. Edelgave havde to gårde i Ganløse, som passede kronen bedre. Så de 2 to gårde blev mageskiftet med “Storegården og “Kildebakkegård”. Derved kom “Storegården” under Edelgave som fæstegård. Navnet “Storegården” kommer af, at jordtilliggende til gården svarede til 2 bøndergårde.

Ejerlavkort 1808-1856. Ryttergården markeret med rød cirkel:


Edelgave gods behandlede ikke gårdfæsterne særlig godt. Der blev anlagt sag mod Edelgave gods af gårdfæsterne, som de vandt. “Storegården” blev frikøbt fra Edelgave gods i 1797 af Lars Pedersen. Ryttergården var i rigtig mange år i den samme slægts ejerskab.

Med nedrivningen af Ryttergården er endnu et pejlemærke fra Smørumnedres historie forsvundet. Lidt vemodigt. Min søn har været spejder, som holdt til på Ryttergården. Om nedrivningen er godt eller skidt, kan man have forskellige meninger om. Men hver gang en historisk bygning forsvinder fra et gammelt landsbymiljø, ændre stedet og området karakter. Vores fortid bliver mindre synligt i bymiljøet.

Der blev drevet landbrug fra Ryttergården i mange år. Her et luftfoto af Ryttergården fra 1950:

Luftfoto Ryttergården af Sylvest Jensen Luftfoto fra 1950

Lad mig slutte med et billede af Ryttergården, medens den stadig var fin.

Ryttergården i Smørumnedre. Foto Egedal arkiver og museum

Kilder:

Bogen “Fra fæstebonde til selveje” skrevet af N.O.Riis-nielsen og udgivet af ledøje-smørum Historisk forening og arkiv 1991

Opdateret 19-01-2022

Uden en varm stue – kulde førhen

Af Georg Strong

Vinteren kom til Danmark op til jul 2021.
Sne og kulde i høj solskin og blå himmel. Totter af rimfrost tåge.
Et fantastisk landskab viste sig i Ledøje-Smørum.
På en vandretur fra Smørumnedre til Smørumovre faldt mit blik
på gravhøjene, som kan ses fra Kirkevangen (Ørkenhøj, Bavnehøj, og
lidt ude i horisonten Maglehøj og Kong Svends høj.

De var selvfølgelig smukke i sneen og solskinnet. Men det var koldt, selvom solen skinnede.
Så jeg kom til at tænke på, hvordan det mon har været, når mennesker
skulle klare sig i kulde og frost i gamle dage. I dag har vi opvarmede huse,
varme i bilen, varme i den offentlige transport, osv.

Det er selvfølgelig svært at sige noget helt præcist om fortiden, specielt når
vi er tilbage i stenalderen. Men der er heldigvis materiale, som kan belyse visse aspekter. Gravhøjene jeg så, er tilbage fra en periode i bondestenalder til bronzealder.
Så vi er næsten 6000 år tilbage i tiden. Iskerner fra Grønlands indlandsis kan fortælle om klimaet langt tilbage i tiden. Derfor er det muligt, at sige noget generelt om klima/temperatur tilbage i tiden, selvom der ikke har været egentlige målinger længere en 150 år tilbage.

I bondestenalderen, hvor f.eks. Bavnehøj regnes fra, har den generelle temperatur været 2-3 grader højere end i dag. Der har selvfølgelig været forskelle over årene, ligesom vi oplever nu om stunder med nogle år kolde vintre og andre milde vintre.
Så jeg tænker, at mennesker i gravhøjenes tid har haft et mildere klima end i dag. Men kulde med frost og sne har de formentlig skulle leve med fra tid til anden.
Med koldt vejr kræves beklædning af en slags, for ikke at fryse ihjel. Der er meget få fund, som kan belyse det. Men et mosefund fra Als har givet et fingerpeg. Skind, læder og plantefiber har været brugt til at lave beklædning med. Fundet af manden Ötzi i alperne, kan give lidt mere viden. Han
er dateret til samme periode. Han havde benvarmere af skind, og et lændeklæde af læder. På overkroppen en kofte af skind. En kappe over skulderen af flettet græs. Bjørneskind til en hue. På fødderne en slags sko af læder og foret med græs.

Voldsomt varmt kan det nemme have været, men har nok kunne holde den værste kulde væk fra kroppen. Men at færdes udendørs i koldt vejr, har formentlig ikke været nogen fornøjelse.
Heldigvis for menneskene i bondestenalderen, kunne de bygge huse. Det var trækonstruktioner. En aflang bygning med tag. Vægge af pileflet og lerklinet. Husene har kunne været af ganske pæn størrelse. Der har formentlig boet flere sammen i et hus. Det har givet læ for vind og vejr. Et ildsted har sikkert
hjulpet på varmen. Men næppe hvad vi vil kalde for et varmt indeklima.


Museet Kroppedal har lavet udgravninger af den slags huse i forbindelse med Frederikssundsvejens anlæggelse. Du kan se lidt mere her Kroppedal udgravning.

Hvis du vil vide mere om klima tilbage i tiden, kan du læse mere her (Jordens klimahistorie).

Men min tur fortsætter videre og op forbi Smørum kirke.


En pudsig lille detalje for mit vedkommende er, da jeg ser kirken fra vest, går det op for mig, at kirken danner et kors. Jeg er kommet forbi der mange gange, så det er morsomt, at det først nu går op for mig.
Men det var ikke det, som jeg ville fortælle om. Smørum kirke er fra ca. 1170. Dvs. middelalderen.
Hvordan mon klimaet var dengang?
Der er ikke voldsom mange kilder, som kan belyse det, men dog flere end fra bondestenalderen.
F.eks. har Tycho Brahe lavet en meteorologisk dagbog på Hven i årene 1582-1597. Thomas Bartholin den Ældre har i 1671 lavet en meteorologisk dagbog og Ziegenbalgs noget lignende i årene 1745-1748. Fra 1751 blev startet en slags meteorologiske observationer daglige, men ikke med særlig god pålidelighed.
Generelt må siges, at klimaet i middelalderen var næsten som i nutiden. Der tales om middelaldervarmen fra 1100-1400, men der er næppe tale om temperaturer meget højere end i dag. Det samme gælder for den ”lille istid”, som toppede i 1600-tallet. De fleste har hørt om den Svenske hærs overgang over isen i 1658 fra Fyn til Sjælland. Så man kunne godt tro, at det har været meget koldt i den ”lille istid”. Men der har nærmere været tale om nogle meget kolde vintre. F.eks. som også skete i 1940’erne.
En anden faktor omkring klima i middelalderen er tørke og megen regn. Det har skabt en alvorlig situation i fødevareproduktionen. Tørke eller megen regn i længere tid, kan ødelægge høsten og skabe mangel på mad. Der er flere kilder, som sandsynliggør, at det har skabt store problemer mange gange i løbet af middelalderen.
Meget regn, og specielt i længere perioder, må have været en stor udfordring. Afgrøder bliver ødelagt. Markerne er meget svære at dyrke under våde perioder. Korn kan være svært at holde tørt. Det samme kunne gælde brænde.
Den Danske historiske forening har lavet en flot afhandling af klimaet og hungersnød i middelalderen. Den kan du læse her ”Klima og hungersnød i middelalderen”.

Desuden har beklædningen ikke været særlig god, så risikoen for at blive våd i længere tid har været oplagt. Dette kunne igen føre til sygdom, og problemer med at holde varmen.

Desværre vides ikke meget om den almindelige befolknings beklædning. Men lidt fund kan give en ide. F.eks. Bocksten-fundet i Halland, hvor en person med fuld beklædning blev fundet i en mose. Beklædningen er fra midten af 1300-tallet. En stor kappe, knælang kjortel, et læderbælte, lange bukser (hoser), lædersko og en hætte. Beklædningen var af vadmel (fåreuld). De forskellige del var formentlig farvet i hver sin farve. Måske har der været undertøj af hørlærred, men det forgår nemt, da det er lavet af plantefiber.
Den ydre beklædning var som nævnt vadmel. Uld er vandafvisende til en vis grad og varmt. Det har givet været en fordel i vådt eller køligt vejr.

I Sydvestgrønland ved Herjolfsnæs er også fundet nogle dragter fra 1300-tallets Nordboere. Lavet i uld.
Bønderne har i mange perioder været så fattige, at de ikke havde råd til meget tøj. De har sikkert tit måtte gå i slidt og hullet tøj. Det hjælper jo ikke så meget på varmen og vådt vejr.
Nationalmuseet har lavet en bog ”Den farverige middelalder”, hvor der på side 18 og frem fortælles om beklædning i middelalderen. Men primært om adelens og fyrsternes beklædning. Har du lyst til at se i bogen, kan du klikke på læs ”Den farverige middelalder”.

Husene udviklede sig fra vikingehuset og til bindingsværkshuset.  Men mange forskellige byggeteknikker fortsatte i flere hundrede år. F.eks. begyndte man at lave bindingsværkshuse. Økonomi har sikkert betydet en del for, hvad der valgtes af byggemetode. Bindingsværkshuset gav mulighed for at bygge på en syldsten, da det var stærkt nok i konstruktionen af bjælker til at stå alene. Det løste problemet med råd i stolper, som tidligere var sat ned i jorden. I middelalderen begyndte man også at adskille stald og lade fra beboelse, så flere sektioner eller huse udgjorde ejendommen. Men igen har økonomi spillet ind, i de enkeltes situation, for valget af byggemetode og omfang. Nogle har måtte vælge en billig løsning. Så gamle byggemetoder holdt i en lang periode.

Tænkt middelalderhus – vist på Rubjergknude.dk

Men ved at have en sektion eller hus, som var forbeholdt menneskene, kunne der gøres mere for, at ly for vind og vejr samt kulde kunne forbedres. Den lidt dyrere afdeling behøvede ikke være så stor og dermed mere økonomisk overkommelig. Men varmt indendørs, som vi kender det nu om stunder, var der næppe tale om. Specielt om vinteren. Tænk bare vores tidlige sommerhuse. Der er en grund til, at det hed sommerhus. Om vinteren var der bidende koldt i sådan et ”sommerhus”.
Ofte har man opholdt sig ved ildstedet i køkkenet, hvor der dog var noget varme. Så jeg tænker, at middelalderens folk har kendt til at fryse. Selv adel og fyrster har kæmpet mod kulden. Store kolde stenhuse/borge har været kolde om vinteren. Det er ikke uden grund, at de rige havde gobeliner på væggene. Datidens isolering.

Kulde har mange gange været en udfordring for befolkningen. Tænk bare på de kolde vintre under Svenskekrigene, hvor der var mangel på mange ting (mad f.eks.), og huse blev udsat for ødelæggelser af besættelsesmagten.
Jeg har også mange gange hørt fra mine forældre og bedsteforældre, at de frøs under 2. verdenskrig. Her var også mangel på mange ting. Brændsel var en af dem. Så det var ikke nemt, at varme op i stuerne. Historier om løbesod fra tørv har jeg også hørt flere gange. Vinduer der var is på – indvendig, når man stod op om morgenen. Ja endda at dynen kunne være frosset i hovedenden på grund af ånde fra den sovende. Så kulde har været et vilkår igennem mange tusinde år for mennesker.
Det glemmer vi måske en gang i mellem, når vi sidder i vores huse, opvarmet til sommertemperaturer. Eller når vi er ude i kulden med vores vind og vandtætte tøj med termoeffekt.

Kilder:
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
https://dandebat.dk/dk-historie8.htm
http://bondestenaldern.weebly.com
https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/102_2/265.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderens_kl%C3%A6dehistorie_i_Danmark
https://issuu.com/nationalmuseet/docs/denfarverigemiddelalder
https://tidskrift.dk
http://rubjergknude.dk

Opdateret 04-01-2022

2022 © Ledøje-Smørum Historisk Forening