Måned: april 2025

Referat af generalforsamling 1. marts 2025

Referat af Ledøje-Smørum Historisk Forenings generalforsamling 1. marts 2025:

1.
Valg af dirigent
Formanden Carsten Skovbro bød forsamlingen velkommen og foreslog Norman Frederiksen som dirigent. Norman Frederiksen blev valgt og indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovlig varslet og indkaldt.
2.
Næstformanden Line Ludvigsen og Carsten Skovbro aflagde herefter beretning om foreningens virke i det forgangne år. Beretningen vekslede mellem de mange arrangementer, der havde været i løbet af året og de øvrige opgaver bestyrelsen har været involveret i: bestyrelsesmøder, samarbejde med de andre historiske foreninger i Egedal, Lokal- Arkiv og Museumsråd og Dansk Lokalhistorisk Forening, registrering af genstande i museet, udarbejdelse og distribuering af SmåNyt, udarbejdelse og redigering af Årsskriftet, arrangering af udstillinger på museet i den gamle skole i Smørumovre samt holde åbent hus i samme og en del andre opgaver. I løsningen og gennemførelse af mange af disse opgaver assisteres bestyrelsen af en stor gruppe af foreningens medlemmer og der blev givet en stor tak til disse.
Carsten Skovbro fortalte herefter om den meget flotte hjemmeside som foreningen har og tak-kede Webmaster Georg Strong for det store arbejde han har ydet gennem det forgangne år. Georg Strong gennemgik herefter de nuværende faciliteter på hjemmesiden og fremhævede, at det i løbet af året var blevet muligt at tilmelde sig diverse arrangementer via hjemmesiden. I det kommende år vil foreningen afprøve en mere offensiv brug af hjemmesiden og dermed udnytte de mange fordele der er ved at anvende digitalisering i højere grad.
Efter en kort omtale af nært forestående aktiviteter afsluttedes beretningen og forsamlingen godkendte den.
3.
Kasserer Niels Henrik Rank gennemgik herefter regnskab for 2024 og budget for 2025. Regn-skabet udviste et underskud på kr. 60.000 som skyldtes de mange aktiviteter foreningen har stået for i regnskabsåret. Regnskab og budget blev vedtaget. Foreningen har haft samme kontingent i mange år og det blev derfor foreslået, at sætte det op med kr. 25 for et enkeltmedlemsskab og kr. 50 for et parmedlemsskab. Det blev vedtaget.
4.
Der var ingen indkomne forslag.
5.
Derefter var der valg til bestyrelsen.
Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt: Carsten Skovbro, Line Ludvigsen, Knud Larsen, Michael Preben Mortensen.
Den samlede bestyrelse består herefter af: Carsten Skovbro, Line Ludvigsen, Knud Larsen, Michael Preben Mortensen, Annelise Mark Pejtersen, Bent Thygesen, Finn Sølvbjerg Hansen
Som suppleanter valgtes: Hans Bindslev, Niels Henrik Rank,
2 revisorer blev valgt: Ebbe Engmark, Birgit Krag Larsen
1 revisorsuppleant blev valgt: Normann Frederiksen
6.
Under eventuelt bemærkede 3 medlemmer, at de var betænkelige ved en øget digitalisering af kommunikationen til medlemmerne, da der er nogen, der ikke er fortrolig med den form. For-manden svarede hertil, at bestyrelsen er opmærksom på problematikken. Den vil undersøge, hvad andre foreninger har af erfaringer på det område og hvordan det kan gribes an.
7.
Carsten Skovbro takkede dirigent Normann Frederiksen for en god afvikling af generalforsamlingen. Ligeledes takkede han Niels-Henrik Rank for en stor indsats som kasserer igennem en årrække. Line Ludvigsen takkede Anni Agerskov i anledning af hendes runde fødselsdag og for hendes mangeårige arbejde for Historisk Forening.

Sign. Sign. Sign.

Normann Frederiksen Carsten Skovbro Georg Strong
Dirigent Formand Referent

Opdateret 15-04-2025

ROMU omtaler vores arrangement 9.4.2025 – “En aften under besættelsen”

Historisk Forening holdt et særlig arrangement 9. april 2025 under titlen “En aften under besættelsen”. Her forsøgte vi os med et interaktivt dramatiseret foredrag, hvor vi prøvede at fortælle om almindelige Danskeres oplevelser under besættelsen 1940-1945.

ROMU (Roskilde Museum) sendte en journalist (Lene Steinbeck) til arrangementet, som har skrevet en rapportage fra aftenen, vi holdt i Smørum gamle Skole 9. april.

Den ligger nu på ROMUs hjemmeside og du kan læse den, hvis du klikker her.

Der var en del positive reaktioner – mundtligt – efter arrangementet. Desuden blev der lavet en skriftlig evaluering (spørgeskema) ved afslutningen af dette arrangement. Bestyrelsen er i gang med at gennemgå besvarelserne. Det skal vurderes, om der er basis for at gentage arrangementet og om dette koncept kan bruges ved andre arrangementer.
Der var begrænset plads til arrangementet og det blev på rekordtid udsolgt.
Så en del medlemmer fik ikke mulighed for at komme med. Det vil også indgå i bestyrelsens overvejelser, om arrangementet kan/skal gentages på et senere tidspunkt.

Opdateret 11-04-2025

Glemte sager – garderoben i museet

I garderoben på Smørum gamle Skole – museet, er en del ting, der har hængt/ligget meget længe.
De er formentlig glemt ved en af vores arrangementer på Smørum gamle Skole.
Måske du mangler en af tingene?
Det drejer sig om følgende:

  • Halstørklæde ternet – uldent, 60 cm bredt, 200 cm langt
  • Mørkebrun jakke af fabrikat Morgan i str. XXL
  • Mørkeblå jakke af fabrikat J Lindebjerg i str. XXL
  • Halstørklæde i uld 21 cm bredt og 127 cm langt
  • En trøje i brun meleret strik med tilhørende pandebånd str.  XL
  • En mørk paraply fra Anthon Berg

Tingene kan hentes hver torsdag mellem 10 og 13 på Smørum gamle Skole (ikke helligdage og i skolernes ferier) eller når museet har åbent 1. søndag
i måneden kl. 13-16 (dog ikke i juli måned og på helligdage).

Hvis tingene ikke er afhentet seneste torsdag den 28. august 2025, vil tingene blive fjernet.

Venlig hilsen
Bestyrelsen for Ledøje-Smørum Historisk Forening

Opdateret 10-04-2025

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén