Forfatter: Georg Strong Page 1 of 5

Kirsten Hansdatters dagbog fra 1863

Kirsten Hansdatter fra Knardrup skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.

I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.

Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.

Læs hendes dagbog her: Kirsten Hansdatters dagbog 1863

Opdateret 15-10-2021

Inga Nielsen modtager pris 2021

Af Georg Strong

Torsdag den 7. oktober 2021 modtog Inga Nielsen Egedal kommunes “Den Folkeoplysende Frivillighedspris” i sit hjem i Smørumnedre.
Denne hæder og anerkendelse tilkommer Inga Nielsen, fordi hun igennem mange år har bidraget med viden og information om Ledøje-Smørums historie. Det er sket ved bogudgivelser. F.eks. bøgerne “Ledøje-Smørum 1960-2006” og “Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”. Hun har også bidraget i Årsskrifter fra Ledøje-Smørum Historisk Forening igennem mange år. Ledøje-Smørum Historisk Forenings hjemmeside har også nydt godt af Ingas viden ved en række indlæg på hjemmesien. Rundvisninger i Ledøje-Smørum er det også blevet til. Dertil kommer, at Inga Nielsen har været og er en stor drivkraft i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Mange gange tillykke med den fortjente pris Inga.

Historisk Forening var selvfølgelig tilstede ved prisoverrækkelsen. Så her kommer en lille billedkavalkade fra prisoverrækkelsen.

 

 

Repræsentanter for Historisk Forening venter på borgmesterens ankomst

Borgmester og kulturudvalgsformand ankommer

Inga tager imod delegationen
Egedal kommune havde medbragt champagne og chokolade – flaskerne skal åbnes
Champagnen er på vej og Inga er glad
Borgmester Karsten Søndergaard holder tale for Inga og begrunder prisen
Formand for kultur- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup overrækker prisen
Inga sender en tak til borgmesteren for prisen
Der skåles i champagne og ønskes tillykke med prisen
Inga fik også blomster af Egedal kommune – her flankeret af borgmester og udvalgsformand
Formand for Historisk Forening Finn Hansen overrakte også en gave til Inga og holdt en lille tale
Blomster fra Historisk Forening til Inga for hendes store indsats
Udvalg af publikationer Inga Nielsen har været med til at lave
Denne statuette er “Den Folkeoplysende Frivillighedspris 2021”

Opdateret 08.10.2021

Hvad laver de? – til Registrering

Af Georg Strong

Som læser af Smånyt har du måske bemærket bagsidens rubrik om registrering. Kan være at du har tænkt, hvad mon det går ud på.
I denne lille artikel vil jeg vise lidt af aktiviteterne bag “kulissen” på Smørum Gl. Skole – museet.

Ca. hver 14. dag mødes en gruppe af frivillige fra Historisk Forening på Smørum Gl. Skole, og bidrager med arbejde til museet drift. Her er hvad skete en onsdag i september 2021.

Vi bevæger os ind på magasinet, som også er på første sal. Her er de lidt større ting. F.eks. værktøj, strygejern, save, låger, ja alt muligt.

Vi går lidt længere ind i magasinet.

Museet modtager løbende ting. Så der er til stadighed behov for at vurdere, om ting i museet kan beholdes, eller må gives tilbage. Der er også en udfordring med mange dubletter. Der er ikke plads til det hele i magasin og udstillinger.

Der modtages en del på skrift, men Historisk Forening har også udgivet en del materiale (medlemsblad og årsskrift f.eks.). Det fylder alt sammen og en oprydning er nødvendig ind i mellem.

Nogle ting bliver brugt udenfor museet. F.eks. i montre på biblioteket. Men arrangementer Historisk Forening er med i, kan give anledning til, at en eller flere ting bruges/udstilles ved et arrangement.

For at få bedre plads og mulighed for at opbevare tingene i magasinet, ændres der nogle gange i forholdene. Et mindre hold frivillige nedtog en ældre træreol og opsatte stålreolen. Så den slags arbejde er der også. Der er også samlet og opsatte nye montre på museet flere steder af det samme hold. Nogle ting skal igennem en restaureringsproces for at kunne udstilles i museet. Det store billede i salen på endevæggen i museet er et eksempel herpå. Så arbejdsopgaverne er meget forskellige.

Vi har lige gået forbi gangen ind til kontor/mødested.

Det kan være en svær proces, at tage stilling til en ting/materiale. Skal vi beholde det. Nogle gange kommer også materialer ind, som det ikke er oplagt, hvad det er og bruges til. Hvor mange eksemplar af samme ting skal vi beholde, er også en udfordring.

Både papir og computer bliver taget i brug, for at få registreret en ting i museet. Der bruges et program kaldet SARA til den digitale registrering. Det er et system en række museer bruger – både små som store. Information om en ting er vigtig. Hvad er det for en ting, hvad bruges den til, hvem har brugt den, hvem indleverede den, beskrivelse af den, osv., osv. Det kan tage tid af lave/finde ud af. Hvis den skal udstilles, skal vi vide, hvad vi har med at gøre. Det har også betydning for, hvor en ting skal placeres i magasinet, så vi kan finde den igen.

Der er efterhånden en del montre på museet. De skal rengøres med mellemrum, for at tingene præsenteres så godt som muligt. Nogle gange flyttes lidt rundt på tingene, for at få det til at fremstår mere korrekt. Og så bliver der også ændret på udstillingen fra tid til anden. F.eks. for at præsentere et andet tema.

Pladsmangel er en udfordring hele tiden. Så en gang imellem undersøges, om reoler og andet kan flyttes, så det giver bedre plads, eller plads til noget andet. Ophængning af billeder og plancher og nedtagning er også en opgave.

Så det er en mangfoldighed at opgaver, som løses på en Registreringsaften.

Håber dette gav et lille indtryk af dette.

Opdateret 08-10-2021

Kom til Kirsten Hansdatter – aften

Torsdag den 11. november kl. 19 på Egedal rådhus.

De tre lokalhistoriske foreninger er gået sammen med Egedal Kommune om at arrangere en aften, hvor vi sætter fokus på bondepigen, Kirsten Hansdatter, fra Knardrup.

Hun skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.

I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.

Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.

Har du lyst til at læse i Kirsten Hansdatters dagbog, så klik her Dagbog.

Hvad kan man opleve

Udover oplæsning og foredrag om dagbogen, bliver der musikalske indslag, forskellige demonstrationer og en lille udstilling af gamle redskaber, tekstiler m.m. Ting, som Kirsten kunne have brugt, og som hun var fortrolig med. Det er de lokale samlinger og Skenkelsø Mølle, der leverer genstandene.

Kirsten Hansdatters søster, Ane Marie, blev en flittig og anerkendt kunstmaler, og hun spillede en stor rolle i Kirstens liv. Også Ane Marie og hendes liv og kunst vil der blive fortalt lidt om.

Efter Kirstens død i 1908 forblev dagbogen på gården, men da Karen Sophie, som den sidste af søskendeflokken døde i 1941, blev dagbogen smidt ud i en affaldsbunke ved vejen i Knardrup. Kun fordi et par skoledrenge samlede den op og gav den til deres lærer, er dagbogen blevet bevaret.

Nu afdøde lærer, Ib Friis, fra Værløse, lagde i 1980-erne et kæmpearbejde i at bearbejde, illustrere og udgive dagbogen. Hans fine indsats gør det i dag let at gå på opdagelse i den gamle dagbog.

Inspireret af Kirstens passion for æbleskiver, bliver der i kaffepausen mulighed for at nyde æbleskiver.

Billetter

Det koster kun 20 kr. pr. person at deltage. Billetter kan købes fra den 1. oktober 2021 på dette link:
https://place2book.com/da/sw2/sales/31iumdb0r4

På gensyn til Kirsten Hansdatter – aften

torsdag den 11.11 kl. 19 på Egedal Rådhus.

Her ligger Egedal Rådhus:

Kort fra Google Map – Egedal Rådhus

Opdateret 15-10-2021

Museet åbent søndag

Museet på Smørum Gl. Skole er åbent nu på søndag den 3. oktober 2021 fra kl. 14:00-16:00. (bemærk ændret åbningstid!)
Måske noget for dig.

Opdateret 27-09-2021

Udstilling om fotoapparater i montre på Smørum bibliotek

Af Line Ludvigsen

På Smørum Bibliotek kan du i efterårsmånederne se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om kameraer og tilbehør.

Foto: Georg Strong

Nogle af apparaterne stammer fra Viggo Axelsens Ejendomshandel, i dag Realmæglerne. De blev overflødige, da man gik over til digital fotografering. Perlux, Zenit, Olympus og Minolta – kameraerne har været benyttet i produktionen af salgsmateriale.

Foto: Georg Strong
Foto: Georg Strong

Se disse og de mange andre effekter i montren lige ved siden af indgangen til biblioteket.

Opdateret 05-09-2021

Senest indlæg

Rytterskoler 300 år

Rytterskolerne fylder 300 år og det bliver markeret i Egedal kommune.

lørdag d. 28. august 2021 kl. 10-12 markerer vi 300-året for Rytterskolerne med et lille arrangement – vi har 6 rytterskoler i Egedal Kommune (Stenløse dog nedrevet), hvor der bliver sat en lille pop-up udstilling med bannere ved hver skole og bliver inviteret til at lægge vejen forbi lørdag formiddag, for at høre historien om Rytterskolerne.

Planen er at fejre fødselsdagen med fødselsdagskage ude på de 6 skoler: Ledøje, Slagslunde, Søsum, Ganløse og Ølstykke (Stenløse bliver i Stenløse Kulturhus), så jeg håber I kunne få tid til at lægge vejen forbi den lokale skole og spise et stykke kage.

Foto fra Lokal Arkivet af Ledøje rytterskole 1903

Rolf Kjær-Hansen
Arkiv- og museumsleder
Egedal kommune

Opdateret 18-08-2021

Udstilling om personlig pleje i montre på Smørum bibliotek

Af Line Ludvigsen

Montre på biblioteket juli 2021

På Smørum Bibliotek kan du sommeren over se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om ting til personlig pleje, lige fra papillotter til Carmen Curlers, fra ragekniven til en af de tidlige barbermaskiner, eller fx et krøllejern fra 1800-tallet til mandens skæg!

 

Fra Papillotter til Carmen Curlers

Papillotter
Før Carmen Curlers var kvinderne vandt til at bruge papillotter. Papillotterne var oprindelig papirstrimler, som det fugtige hår blev rullet rundt om, gerne natten over, beskyttet af en kyse. Var almindeligt siden 1700-tallet. Senere kom små papillotter af metal eller gummi, som ses her.

Curler – automatisk hårkrøller. Æsken her fra 1940’erne indeholder en automatisk hårkrøller (Curler) af jern, påsat en fjeder, hvortil curlen kan sidde fast på håret. Uden på æsken står følgende: Harald Andersen, København. En tilsvarende på Moesgård Museum er solgt af Crome og Goldschmidt. Der har oprindelig været to curler i æsken samt en brugsanvisning

Carmen Curlers
Carmen curlers er en moderne erstatning for papillotter, opfundet af Niels Chr. Jørgensen og sat i produktion i 1963 af Arne Bybjerg.

Carmen Curlers gik hurtigt deres sejrsmarch. Ikke alene her i landet, men over store dele af verden.

Den afgørende forskel mellem traditionelle papillotter og Carmen Curlers var, at Carmen Curlers havde en metalkerne, der blev opvarmet i en speciel kasse med varmestave, der passede op i de forskellige størrelser papillotter. Varmen hjalp med at holde håret krøllet efter papillotterne var taget ud. Varmekassen var termostatstyret og der var en indikator på den enkelte papillot med varmefølsom maling, der viste om den havde opnået den ideelle temperatur.

Foto Georg Strong

Natpotten
Natpotten fandtes i de fleste hjem i 1800-tallet. Den har fået sit navn, fordi den mest blev brugt om natten for at undgå turen til lokummet i gården. Om morgenen blev indholdet tømt ud i lokummet, hvis man da ikke så sit snit til at tømme potten direkte ud på gaden.

Natpotter kan udføres i porcelæn, metal eller plastik.

Foto Georg Strong

Servantestel.

Servantestel/servantesæt var i gamle dage ofte anbragt på en kommode eller en servante, deraf navnet. En servante var et skabsmøbel af træ med en bordplade foroven. Møblet var meget anvendt på karle- og pigekamre, på pensionater og badehoteller for år tilbage.

Servante

I 1970’erne fik servanterne en opblomstringstid, hvor de meget ofte blev afsyret, således at al bemalingen var borte. Der var én skabslåge, hvor der bagved fandtes et rum, opdelt med en hylde. Herover en skuffe lige under bordpladen. Bordpladen var i ét stykke, oftest af marmor, idet servanten tillige blev anvendt som ‘vaskebord’ til brug ved personlig hygiejne.

På servanten anbragte man servantestellet bestående af et smukt vaskefad og en fin kande. 

Valk
En valk er en klump af et blødt materiale, som kvinder kan bruge til at få deres frisure til at se større ud, eller få en opsat frisure til at synes mere fyldig. En valk kan laves af mange forskellige ting, blandt andet gammelt hår, uld, nylonstrømper, hattenet eller lignende underlag.

Kan du huske, dengang du gik med valk i håret? … Og kan du huske, ham den flabede fyr i biografen, som sagde: “Hej moster, se så at få flået franskbrødet ud af håret”?

Foto Georg Strong

Elektrisk hårtørrer

Her ses to forskellige hårtørrere.

En varmluftblæser til påsætning på Nilfisk støvsuger, der sættes til at puste i stedet for at suge. Fabrikat af bakelit. Fra slut 40’erne til 1950’erne.

En hårtørrer mærket Effe, DDR, fra 1950’erne.

Foto Georg Strong

Gammeldags krøllejern fra Skebjerggård.

Jernet opvarmedes over ilden – på komfuret eller på gasapparatet.

Slibemaskine til barberblade

Mærket Sharpex.

Barberbladet lægges på stålbåndet således, at det bliver holdt fast af de to ender af fjederen. Med tommel- og pegefingeren skyder man slæden fra den ene ende af apparatet til den anden. Efter ca. 20 bevægelser frem og tilbage er bladet helt skarpt igen og fjernes ved et tryk på fjederen.

Barbering

Barber-fad, hvid emalje.

Barberkost og sæbe.

Gammeldags ragekniv med etui.

Barberskraber og barberblade.

Elektrisk barbermaskine, Philipshaver fra tidlig 1950’erne.

Foto Georg Strong

Krøllejern til skæg.

Blev anvendt i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Dengang, hvor mænd med respekt for sig selv havde et ordentligt skæg.

Opdateret 04-07-2021

Busrejse til Midtjylland 2021

Kære medlemmer
 
Som I nok ved, har vi i bestyrelsen besluttet ikke at arrangere en rejse til udlandet i år.
 
Vi kan derimod nu tilbyde en tur i St. St. Blichers fodspor og med besøg på Moesgaard Museum.
 
BEMÆRK:
Telefon nr. til Finn sidst i materialet er forkert.
Det korrekte nr. er 2057 5887
 
BEMÆRK:
Telefon nr. til Finn sidst i materialet er forkert.
Det korrekte nr. er 2057 5887
 
Hvis du vil se omtalen i en PDF, så klik på Bustur til Midtjylland.

Opdateret 29-6-2021

Page 1 of 5

2021 © Ledøje-Smørum Historisk Forening