Forfatter: Georg Strong Page 1 of 18

Cykelløb og museum 2025

Af Georg Strong

Som mange sikkert ved, var der cykelløb i Nordsjælland med slut i København i dagene 21-22/6 2025.
Cykelløbet kom lige forbi vort museum i Smørumovre på gamle skole.

Derfor valgte Historisk Forening at åbne museet på Smørum gamle Skole lørdag den 21. juni 2025 fra kl. 14:00-17:00 (Sprint Copenhagen cykelløb for kvinder) og søndag den 22. juni 2025 kl. 12:30-15:30 (Sprint Copenhagen cykelløb for mænd) for at festligholde denne begivenhed og samtidig reklamerer for vort museum. Cykelløb Sprint Copenhagen 2025 er et internationalt cykelløb med nogle af de bedste cykelhold i verden. Det er første gang, at det køres i Danmark. Der blev startet i Roskilde ved Vikingemuseet og ruten gik en tur op i det Nordsjællandske – f.eks. til Hillerød og kom også via Ganløse, Veksø, Hove igennem Smørumovre og fortsatte mod Ballerup og København, hvor der kørtes en runde på 11 km. 3 gange, inden det sluttede ved Statens Museum for kunst. Kvindernes ruten var på 151,3 km. og mændenes var på 235,7 km. 

På museet havde vi en særudstilling med cykelting og løbet blev fulgt på projektoren i salen. Udenfor havde vi sat forskellige ting, brandsprøjte, strygebræt, smørkværn og en vaskevugge (det var jo flot vejr). Desuden var vores røde fodspor lagt ud og de 2 flagstænger sat op. Der var på p-pladsen skrevet med stort MUSEUM, hvis helikopteren skulle komme forbi. 

Begge dage kom der 10-15 personer forbi og fik lidt kaffe og en hurtig rundtur på museet. Da cykelfeltet kørte forbi, var en lille gruppe samlet ved museet og vinkede med dannebrogsflag og der blev truttet i vores 2 lurer. Meget festligt. 
Sådan kan en museumsdag også forløbe. Vi er nemlig ikke kedelige på museet i Smørum gamle Skole i Smørumovre. 

Her lidt billeder fra de 2 dage og sidst lyden af gjaldende lur – eller  måske bare trut:

Lidt genstande

Inde og udenfor:

Cykelrytterne kommer:

Lyden af lur (kan vist sætte fart i feltet):

Lurerne gjalder

Der var flere forbikørende biler og motorcykler (også politiet), som dyttede tilbage – sådan.

Opdateret 22-06-2025

Udstilling i montre på Smørum bibliotek juni 2025

Af Georg Strong og Line Ludvigsen

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 19. juni 2025. Vi skifter løbende udstillingerne ud i denne montre. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling.
Denne gang er temaet “Fra fjer til pen – håndskriftens udvikling”.

Lidt om udstillingen:

Blyantens historie

 De første blev fremstillet i 1662 i Nürnberg i Tyskland af renset grafitpulver. Man misforstod ordet grafit, som tidligere var blev betragtet som en form for bly, deraf ordet blyant. Blyantkernerne er lavet af en blanding af grafit og ler.

HB-skalaen bruges til at bestemme blyantkernens hårdhed. H står for hård, B for blød. En almindelig skoleblyant mærket HB har en hårdhed midt mellem hård og blød.

 

Pennens historie

Ordet pen kommer af latin penna = fjer, fjerpen. Et skriveredskab, der afgiver blæk, når spidsen føres hen over papiret. I oldtiden op til 1800-tallet næsten udelukkende fjerpenne, skåret af fx en gåsesvingfjer.

Fra 1884 kom fyldepennen. Med et hul penneskaft fyldt med blæk eller med en blækpatron. Fx mærker som Pelikan, Parker og Mont Blanc, ofte givet som konfirmationsgave.

Fra 1940’erne vandt kuglepennen, opfundet af Lazlo Biro, frem og fra 1950’erne filtpennen, udviklet til brug i rummet af NASA.

I dag benytter vi også tastaturer og digitale blyanter.

 

Formskrift

I 1970’ernes skole startede de første skriveøvelser med trykbogstaver som støtte til læseindlæringen.

I 2./3. klasse gik man videre til en grundskrift, hvor bogstaverne blev bundet sammen. I starten som en lodret skrift, senere en let højrestillet skråskrift.

Senere kunne den personlige håndskrift udvikles derfra.

 

Skriftens historie i Danmark.

Fønikerne (fra det østlige Middelhavsområde fra 1200 f.Kr. – 332 f.Kr.) udviklede et alfabet, hvor man havde lyde i stedet for ord (som de ægyptiske hieroglyffer), og det dannede grundlag for det græske alfabet med 24 bogstaver og det arabiske med 28 bogstaver, der dog læses fra højre mod venstre, og til det latinske alfabet, som vi bruger i dag, nu med 29 bogstaver, hvor å først kom til i 1948.

Efter det romerske riges undergang var skrivekunsten næsten forbeholdt gejstligheden. I Danmark har vi skrifter bevaret fra 1100 hundredetallet, to kongebreve og Absalonbrevet.

Håndskriften udviklede sig også. Fx den nygotiske skrift, som var lettere at skrive og hvor bogstaverne nemmere kunne bindes sammen. Med latinskolernes indførelse i Danmark i 1537 efter Reformationen vandt skrivekunsten frem blandt adlen og det højere borgerskab, mens den øvrige befolkning ikke kunne skrive. Men man benyttede i udstrakt grad professionelle skrivere. Først ved skoleloven 1814 fik landbobefolkningen som helhed lært at skrive.

 

Smørums “dåbsattest”

Den første skriftlige beretning om Smørumnedre findes i Knud den Helliges Gavebrev fra 1085. Lund Domkirke var på det tidspunkt under opførelse, og i gavebogen anføres det, at han gav to bol hertil fra Smørhem Minor (Smørumnedre). Se understregning på foto af uddrag af gavebrevet.

 

Billeder fra montren:

Opdateret 20-06-2025

Sommertur 2025 til Audebo Pumpestation

Af Georg Strong

Søndag den 15. juni 2025 drog en større folk (47) medlemmer fra Historisk Forening på tur til Audebo Pumpestation.
Præcist kl. 8:45 forlod bussen p-pladsen ved Smørum Idrætshal med chauffør Kaj ved rattet.

Lidt billeder fra turen op til Audebo Pumpestation:

Vel ankommet til Audebo Pumpestation blev vi bænket udendørs eller indendørs (frit valg) til frøsnapper og kaffe. Derefter var der foredrag og rundvisning om Audebo Pumpestation

Audebo Pumpestation (klik for kort) ligger ved bunden af Lammefjorden.
Den blev etableret i forbindelse med inddæmningen af dele af Lammefjorden. Det var lensbaron G. F. Zytphen Adeler på Dragsholm slot, der var initiativtager til inddæmningen, da han ønskede mere jord til sit gods. Der blev oprettet et aktieselskab (Aktieselskabet til Lammefjordens Tørlægning) til at forestå opgaven og ejerskabet til det inddæmmet område. Der var betydelig tysk kapital med i selskabet fra starten, men ret hurtigt lykkedes det at få det hele på danske hænder. Den 3. april 1873 gik arbejdet i gang med at skabe dæmningen ved Audebo. Der blev flyttet omkring 1 million tons materiale, for at skabe den næsten 2,5 km lange dæmning. Den er i dag 3½ meter høj over daglig vande. Allerede den 23. september 1874 fik man lukket det sidste gab i dæmningen efter nogle store problemer, fordi tidevandet var så voldsomt, at det skyllede materialer væk. Men det blev løst med sænkekasser.

Der blev etableret afvandingskanaler og etableret Audebo Pumpestation. Den store pumpebygning på 60 x 20 meter rummede i starten 10 kæmpestore snegle (ligner en gigantisk skrue), der kunne løfte vandet op fra det inddæmmet område til kanalen ud til den bestående del af Lammefjorden. Til at drive de 10 snegle, blev der installeret 5 dampmaskiner med 6 kedler. Pumpesystemet er blevet moderniseret flere gange. I dag klare 2 elektriske pumper opgaven. De kan pumpe 14.000 m3 vand i timen og flytte vandet de 7,5 meter op til havniveau.
Det inddæmmet område fylder 10.000 hektar, så bare regnvand udgør en stor de af det vand, der skal pumpes væk løbende.
Det laveste sted under havniveau i det inddæmmet område er 7,5 meter.

Den udtørret del af Lammefjorden er gennemgående blevet udnyttet til landbrug. Der har været dyrket mange forskellige afgrøder. F.eks. korn (byg, rug og hvede), hamp, tobak (under besættelsen), tulipaner, hvide asparges, gulerødder, kartofler, men også løg, pastinak, persillerod, selleri, porrer, hvidkål og rødkål.
Der er foregået en stor teknologisk udvikling i at drive landbruget på det inddæmmet område. F. eks. maskinel forbehandling af jorden inden såning, optagning af afgrøder, osv. Mange af de avancerede løsninger er udviklet af danske virksomheder. Det var også nødvendigt, for mange kvinder arbejdede i markerne. Men da Carmen Curler åbnede fabrik i Kalundborg, valgte det fleste kvinder arbejde der. Det var betydelig mere behageligt og slet ikke så opslidende. Så bønderne valgte en mekaniseret løsning på det problem
Vil du vide mere – så klik på – Audebo Pumpestations historie.

Nedenstående kort (historisk) viser omfanget af inddæmningen. Bemærk at kortet er fra før, at hele Lammefjorden var tørlagt. Der indsøen.

Billedgalleri fra besøget på Audebo Pumpestation (ved klik på et billede fås det i stort format og du kan bladre i billederne):

Fuld af indtryk og viden om Audebo Pumpestation, satte vi os ind i bussen for at køre til Hørby Færgkro.

Billeder fra turen til Hørby Færgekro:

Vel nået frem til Hørby Færgekro, kunne vi stå af bussen. Chauffør Kaj måtte så bakse bussen på plads, da det var en smal vej med lidt plads. Men det klarede han fint.
Så gik vi ind på Hørby Færgekro og i gangen ned til vores lokale hang billeder med historier fra Færgekroen. Færgekroens historie går helt tilbage til starten af 1700-tallet. I 1968 brændte færgekroen men blev genopbygget i sin nuværende form. Der var været færgeoverfart i området helt tilbage i 1300-tallet. Vil du læse mere om stedets historie – klik på Hørby Færgekro.

Billeder fra Hørby Færgekro:

Efter frokosten gik turen til Holbæk Museum. Her lidt billeder fra turen dertil:

Vel fremme ved Holbæk Museum blev vi modtaget af vores guide på museet. Vi blev bænket på 1. sal og han fortalte om Gislingebåden, som er udstillet på Holbæk Museum fra februar 2025.
Gislingebåden blev fundet i 1993 ved Gislinge i forbindelse med et dræningsprojekt. Holbæk Museet blev hurtigt kontaktet og Nationalmuseets bevaringsafdeling kom til, så båden kunne konserveres og derved bevares.
Gislingebåden er bygget i perioden 1130-1150 og er en hverdagsbåd, hvilket gør den særlig interessant. Det er nemlig typisk handels- eller krigsskibe, der er fundet. Båden ligger lige i perioden mellem vikingetid og middelalderen.
Den har været brugt til at fragte gods, personer og fiskeri. Den er faldbundet og stikker kun 25 cm. Den har kunnet sejle mange steder i området, men ikke beregnet til havsejlads. Den er 7,7 meter lange og 1,5 meter bred. Den havde en lasteevne på 1 ton. Båden har været repareret flere gange og har formentlig været brugt i ca. 50 år. Vikingeskibsmuseet har skrevet lidt om den – klik på Gislingebåden men også efter en kopi er lavet – klik på mere om Gislingebåden.
Efter foredraget af vores guide, fik vi set Gislingebåden i et meget spændende setup, hvor video og lyd supplerede selve båden til en flot oplevelse. Der var også en udstilling i et andet lokale, hvor dele af båden var udstillet i en montre og der var billeder og andet, der fortalte om båden.

Billeder fra Holbæk Museum og Gislingebåden:

Så tilbage til bussen, der kørte os ned i Holbæk Havn, hvor der var en lille forfriskning (det var også varmt). Der lå flere flotte skibe i havnen. Så gik turen hjem til Smørum, hvor vi var til planlagt tid. Tak til formand Carsten for at have arrangeret denne dejlige tur.

Billeder fra Holbæk Havn og hjemturen:

Opdateret 18-06-2025

Bestyrelser i Historisk Forening gennem tiderne

Oversigt over medlemmer af bestyrelsen i Historisk Forening fra start til nu

Forkortelser anvendt: (f) formand, (n) næstformand, (k) kasserer , (s) sekretær, (sup) suppleant 

2025:

Carsten Skovbro (f)
Line Ludvigsen (n)
Michael Mortensen (k)
Knud Aa. Larsen
Finn Sølvbjerg Hansen
Bent Thygesen
Annelise Mark Pejtersen
Niels Henrik Rank (sup)
Hans Bindslev (sup)


2024:

Carsten Skovbro (f)
Line Ludvigsen (n)
Niels Henrik Rank (k)
Knud Aa. Larsen
Finn Sølvbjerg Hansen
Bent Thygesen
Annelise Mark Pejtersen
Ingrid Bay (sup)
Hans Bindslev (sup)


2023:

Finn Sølvbjerg Hansen (f)
Line Ludvigsen (n)
Ingrid Bay (s)
Niels Henrik Rank (k)
Hans Bindslev
Knud Aa. Larsen
Annemarie Teuber
Carsten Skovbro
Bent Thygesen (sup)
Hannah Rank (sup)



2022:

Finn Sølvbjerg Hansen (f)
Line Ludvigsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Hans Bindslev
Knud Aa. Larsen
Annemarie Teuber
Bent Thygesen
Ingrid Bay (sup)
Hannah Rank (sup)



2021:

Finn Sølvbjerg Hansen (f)
Line Ludvigsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Ingrid Bay
Hans Bindslev
Knud Aa. Larsen
Annemarie Teuber
Hannah Rank (sup)
Bent Thygesen (sup)


2020:

Finn Sølvbjerg Hansen (f)
Line Ludvigsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Ingrid Bay
Hans Bindslev
Knud Aa. Larsen
Annemarie Teuber
Hannah Rank (sup)
Bent Thygesen (sup)


2019:

Finn Sølvbjerg Hansen (f)
Line Ludvigsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Hans Bindslev
Knud Aa. Larsen
Bent Thygesen
Svend Waltenburg
Hannah Rank (sup)
Hannelore From (sup)


2018:

Finn Sølvbjerg Hansen (f)
Line Ludvigsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Hans Bindslev
Knud Aa. Larsen
Bent Thygesen
Svend Waltenburg
Hannah Rank (sup)
Hannelore From (sup)


2017:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Hans Bindslev
Finn Sølvbjerg Hansen
Line Ludvigsen
Svend Waltenburg
Bent Thygesen (sup)
Hannah Rank (sup)


2016:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n+s)
Niels Henri Rank (k)
Hans Bindslev
Finn Sølvbjerg Hansen
Line Ludvigsen
Bent Thygesen
Finn Larsen (sup)
Hannah Rank (sup)


2015:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Hans Bindslev
Finn Sølvbjerg Hansen
Line Ludvigsen
Bent Thygesen
Finn Larsen (sup)
Hannah Rank (sup)


2014:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Hans Bindslev
Finn Sølvbjerg Hansen
Line Ludvigsen
Bent Thygesen
Finn Larsen (sup)
Hannah Rank (sup)


2013:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Hans Bindslev
Finn Sølvbjerg Hansen
Line Ludvigsen
Bent Thygesen
Finn Larsen (sup)
Hannah Rank (sup)


2012:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n+s)
Niels Henrik Rank (k)
Finn Sølvbjerg Hansen
Hans Bindslev
Line Ludvigsen
Knud Remi Christensen
Hannah Rank (sup)
Bent Thygesen (sup)


2011:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n+s)
Knud Remi Christensen (k)
Finn Sølvbjerg Hansen
Hans Bindslev
Line Ludvigsen
Bent Thygesen
Hannah Rank (sup)


2010:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n)
Inge Winther (k)
Hannah Rank (s)
Knud Remi Christensen
Finn Sølvbjerg Hansen
Hans Bindslev
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2009:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n)
Inge Winther (k)
Hannah Rank (s)
Knud Remi Christensen
Finn Sølvbjerg Hansen
Hans Bindslev
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2008:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n)
Inge Winther (k)
Hannah Rank (s)
Knud Remi Christensen
Finn Sølvbjerg Hansen
Hans Bindslev
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2007:

Anni Agerskov (f)
Inga Nielsen (n)
Inge Winther (k)
Hannah Rank (s)
Knud Remi Christensen
Finn Sølvbjerg Hansen
Hans Bindslev
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2006:

Per E. Tidgen (f)
Anni Agerskov (n)
Inge Winther (k)
Hannah Rank (s)
Finn Sølvbjerg Hansen
Knud Remi Christensen
Inga Nielsen
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2005:

Per E. Tidgen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Inge Winther (k)
Lisa Christensen (s)
Finn Sølvbjerg Hansen
Knud Remi Christensen
Inga Nielsen
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2004:

Per E. Tidgen (f)
Anni Pedersen (Agerskov (n)
Inge Winther (k)
Inga Nielsen (s)
Finn Sølvbjerg Hansen
Knud Remi Christensen
Lisa Christensen
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2003:

Per E. Tidgen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Inge Winther (k)
Inga Nielsen (s)
Finn Sølvbjerg Hansen
Lisbeth Nørvig
Lis Pedersen
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2002:

Per E. Tidgen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Inge Winther (k)
Inga Nielsen (s)
Finn Sølvbjerg Hansen
Lisbeth Nørvig
Lis Pedersen
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2001:

Per E. Tidgen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Inge Winther (k)
Inga Nielsen (s)
Finn Sølvbjerg Hansen
Lisbeth Nørvig
Lis Pedersen
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


2000:

Per E. Tidgen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Inge Winther (k)
Inga Nielsen (s)
Finn Sølvbjerg Hansen
Lisbeth Nørvig
Lis Pedersen
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


1999:

Per E. Tidgen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Inge Winther (k)
Inga Nielsen (s)
Bjarne Mansachs
Lisbeth Nørvig
Lis Pedersen
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)


1998:

Anni Pedersen (Agerskov) (f)
Bodil Smith (n)
Inge Winther (k)
Inga Nielsen (s)
Bjarne Mansachs
Per E. Tidgen
Lisbeth Nørvig
Line Ludvigsen (sup)
Bent Thygesen (sup)
Poul Clemmensen (sup)


1997:

Anni Pedersen (Agerskov) (f)
Bodil Smith (n)
Inge Winther (k)
Lone Brüsch (s)
Bjarne Mansachs
Poul Clemmensen
Inger Andersen
Line Ludvigsen (sup)
Inga Nielsen (sup)


1996:

Steen Asger Jensen (f)
Bodil Smith (n)
Inge Winther (k)
Poul Clemmensen (s)
Anni Pedersen (Agerskov)
Bjarne Mansachs
Inger Andersen
Jytte Ziegler (sup)


1995:

Steen Asger Jensen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Inge Winther (k)
Poul Clemmensen (s)
Bodil Smith
Bjarne Mansachs
Inger Andersen
Jytte Ziegler (sup)


1994:

Steen Asger Jensen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Ayoe Rasmussen (k)
Birthe Dahl (s)
Poul Clemmensen
Jørgen Christensen
Jytte Ziegler (sup)
Bjarne Mansachs (sup)


1993:

Steen Asger Jensen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Ayoe Rasmussen (k)
Birthe Dahl (s)
Rita Holm
Poul Clemmensen
Jørgen Christensen
Jytte Ziegler (sup)
Bjarne Mansachs (sup)


1992:

Steen Asger Jensen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Ayoe Rasmussen (k)
Birthe Dahl (s)
Rita Holm
Poul Clemmensen
Jørgen Christensen
Jytte Ziegler (sup)
Thorkild Sørensen (sup)


1991:

Steen Asger Jensen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Ayoe Rasmussen (k)
Birthe Dahl (s)
Rita Holm
Poul Clemmensen
Jørgen Christensen
Jytte Ziegler (sup)


1990:

Steen Asger Jensen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Ayoe Rasmussen (k)
Birthe Dahl (s)
Rita Holm
Poul Clemmensen
Jørgen Christensen
Jytte Ziegler (sup)


1989:

Steen Asger Jensen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Evy Qvistgaard (k)
Birthe Dahl (s)
Rita Holm
Frits Solhauge
Erik Nielsen
Aase Thygesen (sup)
Jørgen Christensen (sup)


1988:

Steen Asger Jensen (f)
Anni Pedersen (Agerskov) (n)
Evy Qvistgaard (k)
Peder Madsen (s)
Rita Holm
Frits Solhauge
Birthe Dahl
Aase Thygesen (sup)
Inge Ravn (sup)


1987:

Steen Asger Jensen (f)
Lone Brüsch (n)
Evy Qvistgaard (k)
Peder Madsen (s)
Vilhelm Nielsen
Anni Pedersen
Rita Holm
Poul Zeiler (sup)
Aase Thygesen (sup)


1986:

Lone Brüsch (f)
Steen Asger Jensen (n)
Evy Qvistgaard (k)
Peder Madsen (s)
Vilhelm Nielsen
Anni Pedersen (Agerskov)
Rita Holm
Poul Zeiler (sup)
Aase Thygesen (sup)


1985:

Lone Brüsch (f)
Vilhelm Nielsen (n)
Erik Petersen (k)
Jaure Nielsen
Steen Asger Jensen
Anni Pedersen (Agerskov)
Peder Madsen
Poul Zeiler (sup)
Bent Eggert (sup)


1984:

Lone Brüsch (f)
Vilhelm Nielsen (n)
Erik Petersen (k)
Bent Eggert (s)
Else Herrmann
Jaure Nielsen
Steen Asger Jensen
Søren Spon (sup)
Poul Zeiler (sup)


1983:

Lone Brüsch (f)
Vilhelm Nielsen (n)
Erik Petersen (k)
Karen Strand
Else Herrmann
Bent Eggert
Anne Marie Kyed Pedersen


1982:

Lone Brüsch (f)
Vilhelm Nielsen (n)
Erik Petersen (k)
Karen Strand
Else Herrmann
Anne Marie Kyed Pedersen
Anne-Marie Nielson


1981:

Lone Brüsch (f)
Vilhelm Nielsen (n)
Erik Petersen (k)
Karen Strand
Else Herrmann
Anne Marie Kyed Pedersen
Anne Marie Nielson


1980:

Lone Brüsch (f)
Vilhelm Nielsen (n)
Erik Petersen (k)
Karen Strand
Else Herrmann
Inge-Lis Nielsen
Anne Marie Kyed Pedersen
Kirsten Obel Fauk


1979:

Lone Brüsch (f)
Vilhelm Nielsen (n)
Erik Petersen (k)
Karen Strand
Else Herrmann
Inge-Lis Nielsen
Anne-Marie Kyed Pedersen


1978:

Lone Brüsch (f)
Vilhelm Nielsen
Erik Petersen (k)
Karen Strand
Else Herrmann
Anne-Marie Kyed Pedersen
Inge-Lis Nielsen
Aase Thygesen (sup)
Helge Nielsen (sup)


1977:

Per Kierulf (f)
Vilhelm Nielsen
Steen Asger Jensen
Else Herrmann
Bent Eggert
Anne-Marie Nielsen
Kirsten Obel Fauk
Aase Thygesen (sup)
Anne-Marie Kyed Pedersen (sup)


1976:

Per Kierulf (f)
Lone Brüsch
Steen Asger Jensen
Vilhelm Nielsen
Else Herrmann
Thomas Krogh
Henry Jørgensen
Karen Strand (sup)
Holger Flüge (sup)


1975:

Per Kierulf (f)
Lone Brüsch
Vilhelm Nielsen
Else Herrmann
Bent Eggert
Thomas Krogh
Henry Kierulff
E. Olsen


1974:

Per Kierulf (f)
Lone Brüsch
Vilhelm Nielsen
Else Herrmann
Bent Eggert
Niels Larsen
Thomas Krogh


1973:

Per Kierulf (f)
Vilhelm Nielsen
Thomas Krogh
Kjeld Rasmussen


1972:

Per Kierulf (f)
Vilhelm Nielsen
Else Herrmann
Thomas Krogh
Niels Poulin Nielsen
Kirsten Obel Fauk


Bemærk at perioden 1972-1983 er der en smule usikkerhed. F.eks. mangler navnene på suppleanter nogle af årene.

Opdateret 08-06-2025

Fortællinger og andet fra besættelsen 1940-1945 – del 1

Af Georg Strong

Historisk Forening afholdt et nyudviklet arrangement 9. april 2025. Et interaktivt dramatiseret foredrag på Smørum gamle Skole i salen. Her blev det forsøgt at vise nogle af de oplevelser, den almindelige dansker blev udsat for under besættelsen 1940-1945. ROMU havde en journalist med ved foredraget og har bagefter lavet en reportage fra aftenen på ROMUs hjemmeside. Den kan du finde på vores hjemmeside -> ROMU om 9.4.2025.

I forbindelse med arrangementet var udført en større research. En del af dette materiale var der ikke plads til i arrangementet 9. april 2025. Derfor vil der på hjemmesiden blive fulgt op på nogle af de ting, som ikke kom med i arrangementet 9. april 2025. Dels ved dette indlæg, men også med nogle flere indlæg senere.

Den Danske Regering valgte den 9. april 1940 ved 6-tiden om morgenen, at indstille kampene imod de Tyske tropper efter 2 timers kampe. På grund af problemer med at få beskeden ud til alle danske hærenheder, fortsatte kampene nogle steder – særligt i Sønderjylland – til kl. 8.  Da havde 16 anske soldater mistet livet og 23 var såret.

Danske soldater i Åbenrå 9. april 1940. Foto: Wikimedia Commons

Selvom medierne var begrænsede dengang i forhold til i dag, så var der stadig radio og de skrevne medier.

Tyskerne nedkastede det efterhånden kendte ”Oprop” fra flyvemaskiner til den danske befolkning.

Tyskernes Oprop til Danskerne 9. april 1940

Allerede den 9. april 1940 sendte BBC en udsendelse til Danmark. Den bliver stort set aldrig omtalt, men er bestemt ikke ligegyldig. Den er ganske kort – 52 sekunder. Programmedarbejder Sven Tillige-Rasmussen oplæser på dansk på BBC følgende besked til det Danske folk:

Her er London. London kalder. London kalder Danmark. Britiske myndigheder ønsker gennem BBC at sende denne særlige hilsen til danske lyttere i dag. Tyskland har for anden gang brutalt overfaldet Danmark. Englands befolkning har modtaget efterretningen herom med dyb harme og vil gerne overfor det danske folk tilkendegive sin varme medfølelse. Hvad, her er sket, kan kun styrke Englands beslutning om at føre krigen igennem indtil Europas folk er befriede fra truslen om angreb fra Prøjsen

Den Danske regering og kongen udsendte også en proklamation den 9.  april 1940 efter kampene var ophørt. Den lød således:

Til det danske Folk!

Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder. Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold hertil kundgøres følgende:

De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i For­bindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor disse Forhold, som nu er opstaaet.

Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.

København, den 9. April 1940

Christian R. /Th. Stauning.

Proklamationen blev udsendt i Statsradiofonien (der nu hedder DR) og sat op som plakater i det offentlige rum.

Tyskerne fik også udsendt (forlangte) en længere besked om besættelsen i Statsradiofonien (DR). Den er nok ikke så kendt, men viser tydeligt, hvor arrogant tyskerne opfattede situationen. Tyske soldater invaderede Statsradiofonien (DR) kl. 8 den 9. april 1940 og beordrede en proklamation oplæst i radioen. Du kan høre den 4½ minutlange oplæsning ved at klikke
på nedenstående (på trekant).

Forskellige beretninger – fortalt af personer, der har oplevet krigen, har også indgået i kildematerialet. Vi var mest interesseret i almindelige menneskers oplevelser og udfordringer under besættelsen. Det viste sig hurtigt, at der var mange beretninger – også fra lokalområdet. Nedenstående er en oversigt over nogle af disse kilder, også med mulighed for at læse dem:

* Barndomserindringer skrevet af Hannah Rank (aktiv i Historisk Forening) (delvis brugt i foredraget) om kulde og sod under besættelsen.

* Barndomserindringer skrevet af Niels Henrik Rank (Aktiv i Historisk Forening) (delvis brugt i foredraget) blandt andet med en oplevelse med Hippofolk men også andre dramatiske oplevelser.

* Noget om tøj under besættelsen – ukendt person. På grund af mangelsituationen var godt tøj meget svært at få fat i.

* Om at være soldat før og under besættelsen – af Hans Erik Ekstrøm. Hans beretning er bragt i et indlæg i Byhornet årgang 2000 nr. 2  side 23 (Ballerup Historiske Forenings medlemsblad). Her fortæller en soldat (Hans Erik Ekstrøm), der var indkaldt i den Danske hær før og lige efter besættelsen 9. april 1940 om sine oplevelser. Han fortæller blandt andet om forholdene i hæren, kulden i 1939/40, Tyskernes overfald på Danmark 9. april 1940, med mere. Interessant at høre en almindelig soldats oplevelser fra den periode.

* Barndomserindringer skrevet af Kaj Marum. Kaj er en ældre herre, som jeg mødte til et nytårstaffel. Vi kom i snak og talte blandt andet om besættelsen. Det viste sig, at Kaj kunne fortælle en masse spændende historier fra besættelsen. Jeg fik ham til at skrive det ned. Jeg har valgt ikke at redigere i det, for at bevare hans helt specielle fortællerstil.

Montgomery i København 12. maj 1945. Foto: Wikimedia Commons

Som disse beretninger viser, var det en udfordring og svær tid for den almindelige Danske befolkning under besættelsen 1940-1945. Selvom Danmark slap “billigere” end så mange andre, var det ikke uden omkostninger for befolkningen.

Jeg vil vende tilbage med mere stof i løbet af 2025 om besættelsen.

Opdateret 03-06-2025

Museet på Smørum gamle Skole omtalt i Lokalavisen Egedal

Af Georg Strong

Lokalavisen Egedal har været forbi Smørum gamle Skole og lavet et interview med formand Carsten Skovbro og næstforkvinde Line Ludvigsen om museet i den gamle skole. Det var journalisten Anne Lønstrup, som kom på besøg og fik en rundvisning og information om museet og dets udstillinger og skoletjeneste.
Efterfølgende har Anne Lønstrup lavet en artikel til Lokalavisen Egedal om dette besøg. Artiklen er bragt i Lokalavisen Egedal i uge 21.
Måske du ikke nåede at få læst artiklen eller måske slet ikke får Lokalavisen Egedal.
Så har du muligheden, hvis du klikker på Lokalavisen Egedal uge 21. Artiklen er på side 42, hvis den ikke kommer direkte frem.
God fornøjelse.

Opdateret 29-05-2025

Svenskeslaget 2025 overlevede regnen

Af Georg Strong

På trods af regnen gjorde, hvad den kunne for at holde folk væk, så kom der alligevel besøg på pladsen bag Kulturhuset i Smørum. Det traditionsrige Svenskeslag trak med sine mange fine indslag, opvisninger, telte, osv.

Ledøje-Smørum Historisk Forening havde igen sit store telt på pladsen. Her kunne børn og andre slå mønt.
Bagefter var der mulighed for at lave en prangerpung, så der var noget at have mønterne i. Begge disse aktiviteter havde et pænt besøg. I teltet var også tavler, der fortalte om historien i Ledøje-Smørum.
Desuden et bord med mange af de udgivelser, som Ledøje-Smørum Historisk Forening sælger.
Ølstykke Historiske Forening havde også en mindre afdeling i teltet.
Teltet gav en god mulighed for at komme i ly for regnen, så det hjalp på besøget.

Lige ved siden af havde Stenløse Historiske Forening sit telt, hvor Stenløse og omegn blev belyst med billeder og andet.

Svenskerne havde også sin lejre ved siden af Ledøje-Smørum Historiske Forening.

Som noget nyt var Gøngerne også repræsenteret med sit telt (Foreningen Svend Gønge).

Lidt billederne fra Svenskeslaget ved middagstid:

 

 

 

Opdateret 25-05-2025

Svenskeslaget søndag 25. maj 2025

Husk at besøge Svenskeslaget
søndag den 25. maj 2025

På det grønne område bag Kulturhuset
i Smørumnedre, Flodvej 68, 2765 Smørum.

Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00.

Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser. Men derudover foregår der en masse spændende aktiviteter på pladsen. Læs mere i folderen.

Programfolder for Svenskeslaget 2025

I programmet mangler desværre en omtale, at Foreningen Svend Gønge også deltager på dagen. Vil du vide noget om Foreningen Svend Gønge, så klik her.

Vil du vide mere om Svenskeslaget, klik her “Historien bag

Billeder fra Svenskeslaget 2023:

Opdateret 19-05-2025

Referat af generalforsamling 1. marts 2025

Referat af Ledøje-Smørum Historisk Forenings generalforsamling 1. marts 2025:

1.
Valg af dirigent
Formanden Carsten Skovbro bød forsamlingen velkommen og foreslog Norman Frederiksen som dirigent. Norman Frederiksen blev valgt og indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovlig varslet og indkaldt.
2.
Næstformanden Line Ludvigsen og Carsten Skovbro aflagde herefter beretning om foreningens virke i det forgangne år. Beretningen vekslede mellem de mange arrangementer, der havde været i løbet af året og de øvrige opgaver bestyrelsen har været involveret i: bestyrelsesmøder, samarbejde med de andre historiske foreninger i Egedal, Lokal- Arkiv og Museumsråd og Dansk Lokalhistorisk Forening, registrering af genstande i museet, udarbejdelse og distribuering af SmåNyt, udarbejdelse og redigering af Årsskriftet, arrangering af udstillinger på museet i den gamle skole i Smørumovre samt holde åbent hus i samme og en del andre opgaver. I løsningen og gennemførelse af mange af disse opgaver assisteres bestyrelsen af en stor gruppe af foreningens medlemmer og der blev givet en stor tak til disse.
Carsten Skovbro fortalte herefter om den meget flotte hjemmeside som foreningen har og tak-kede Webmaster Georg Strong for det store arbejde han har ydet gennem det forgangne år. Georg Strong gennemgik herefter de nuværende faciliteter på hjemmesiden og fremhævede, at det i løbet af året var blevet muligt at tilmelde sig diverse arrangementer via hjemmesiden. I det kommende år vil foreningen afprøve en mere offensiv brug af hjemmesiden og dermed udnytte de mange fordele der er ved at anvende digitalisering i højere grad.
Efter en kort omtale af nært forestående aktiviteter afsluttedes beretningen og forsamlingen godkendte den.
3.
Kasserer Niels Henrik Rank gennemgik herefter regnskab for 2024 og budget for 2025. Regn-skabet udviste et underskud på kr. 60.000 som skyldtes de mange aktiviteter foreningen har stået for i regnskabsåret. Regnskab og budget blev vedtaget. Foreningen har haft samme kontingent i mange år og det blev derfor foreslået, at sætte det op med kr. 25 for et enkeltmedlemsskab og kr. 50 for et parmedlemsskab. Det blev vedtaget.
4.
Der var ingen indkomne forslag.
5.
Derefter var der valg til bestyrelsen.
Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt: Carsten Skovbro, Line Ludvigsen, Knud Larsen, Michael Preben Mortensen.
Den samlede bestyrelse består herefter af: Carsten Skovbro, Line Ludvigsen, Knud Larsen, Michael Preben Mortensen, Annelise Mark Pejtersen, Bent Thygesen, Finn Sølvbjerg Hansen
Som suppleanter valgtes: Hans Bindslev, Niels Henrik Rank,
2 revisorer blev valgt: Ebbe Engmark, Birgit Krag Larsen
1 revisorsuppleant blev valgt: Normann Frederiksen
6.
Under eventuelt bemærkede 3 medlemmer, at de var betænkelige ved en øget digitalisering af kommunikationen til medlemmerne, da der er nogen, der ikke er fortrolig med den form. For-manden svarede hertil, at bestyrelsen er opmærksom på problematikken. Den vil undersøge, hvad andre foreninger har af erfaringer på det område og hvordan det kan gribes an.
7.
Carsten Skovbro takkede dirigent Normann Frederiksen for en god afvikling af generalforsamlingen. Ligeledes takkede han Niels-Henrik Rank for en stor indsats som kasserer igennem en årrække. Line Ludvigsen takkede Anni Agerskov i anledning af hendes runde fødselsdag og for hendes mangeårige arbejde for Historisk Forening.

Sign. Sign. Sign.

Normann Frederiksen Carsten Skovbro Georg Strong
Dirigent Formand Referent

Opdateret 15-04-2025

ROMU omtaler vores arrangement 9.4.2025 – “En aften under besættelsen”

Historisk Forening holdt et særlig arrangement 9. april 2025 under titlen “En aften under besættelsen”. Her forsøgte vi os med et interaktivt dramatiseret foredrag, hvor vi prøvede at fortælle om almindelige Danskeres oplevelser under besættelsen 1940-1945.

ROMU (Roskilde Museum) sendte en journalist (Lene Steinbeck) til arrangementet, som har skrevet en rapportage fra aftenen, vi holdt i Smørum gamle Skole 9. april.

Den ligger nu på ROMUs hjemmeside og du kan læse den, hvis du klikker her.

Der var en del positive reaktioner – mundtligt – efter arrangementet. Desuden blev der lavet en skriftlig evaluering (spørgeskema) ved afslutningen af dette arrangement. Bestyrelsen er i gang med at gennemgå besvarelserne. Det skal vurderes, om der er basis for at gentage arrangementet og om dette koncept kan bruges ved andre arrangementer.
Der var begrænset plads til arrangementet og det blev på rekordtid udsolgt.
Så en del medlemmer fik ikke mulighed for at komme med. Det vil også indgå i bestyrelsens overvejelser, om arrangementet kan/skal gentages på et senere tidspunkt.

Opdateret 11-04-2025

Page 1 of 18

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén