Af Georg Strong
Så har Historisk Forening udskiftet udstillingen i foreningens montre på Smørum bibliotek.
Denne gange er temaet legetøj.
Udstillingen i montren starter den 9. maj 2022.
Så hvis du kommer forbi Smørum bibliotek, så snyd dig ikke for den fine udstilling. Den kan både ses udefra og indefra. Montren står lige venstre for indgangen.
Her lidt billede-collage fra udstillingen:
Opdateret 09-05-2022
I år l972 var der en gruppe lokale personer i den gamle Ledøje-Smørum kommune, som havde observeret den udvikling, der var i gang med en forandring fra et traditionelt landbomiljø til et parcelhuskvarter.
De tog initiativ til at danne LEDØJE-SMØRUM HISTORISK FORENING for at bevare vores lokalhistorie.
Disse foregangsmænd samt de efterfølgende, engagerede og frivillige personer, der har arbejdet i foreningen, kan vi i år 2022 takke for, at vi kan fejre foreningens 50-års jubilæum.
Vi vil i den anledning indbyde til jubilæumsreception, torsdag den 9. juni 2022 kl. 16 – 18 i Smørum Kulturhus.
Vi glæder os til at se vore mange medlemmer og samarbejdspartnere i anledning af den glædelige dag.
Tilmelding bedes ske til lineludvigsen@hotmail.com fra mandag den 23.5 til onsdag den 1.6.
Med venlig hilsen
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand
Opdateret 07-05-2022
Husk at besøge Svenske Slaget søndag den 22. maj 2022
Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00 samt feltgudstjeneste kl. 10:30.
Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser.
Program for Svenske Slaget 2022:
Opdateret 27-04-2022
Formanden, Finn Sølvbjerg Hansen bød velkommen.
Referent: Line
Opdateret 12-04-2022
Ud for salen ses de store luftfotos over vores egn. Dels de gamle sort-hvide fotos fra 1970’erne af Smørumnedre og Ledøje, dels de ny farvefotos fra 2013, hvor man finder Hove, Nybølle, Ledøje, Smørumovre og Smørum-nedre.
På gangen over for drengeværelset ses en gammel dør og knagerække fra Ledøjegård i 1800- og 1900-tallet.
Opdateret 12-04-2022
I salen ses en montrer med en samling af hele syv byhorn fra vores område. Hornene lavet af kohorn blev brugt, når landsbyens oldermand skulle sammenkalde til bystævne. Det var en skik specielt kendt fra Sjælland.
I montreren med ”Pigens leg” ses især en samling dukker.
I ”Kvindens sysler” ses bl.a. et gadespejl, en telefon med en tiøre på klokken (faldt ned ved ringning og for-talte dermed, at der havde været et opkald), en symaskine og lidt håndarbejde.
I ”Mandens sysler” ses en skrivemaskine, noget fotoudstyr, et filmapparat, avisudklip og en cigartræform, lavet og anvendt af Fritz Herrmann, der dyrkede sin egen tobak under krigen.
I salen er der også udstilling af legetøj, barbergrej, poesibøger, fotoapparater, en B&O radio og vækkeure.
På væggen hænger et stort maleri af Sognerådet i 1917 med bl.a. Jens Smørum, der senere blev minister. Billedet er malet af Carl Meyer (1871 – 1938). Der ses kun en enkel kvinde på maleriet – hun er kommunesekretær.
Urværket ved døren stammer fra skolens gamle ur midt på muren ud mod gadekæret.
I salen er der også et klaver. Det har tilhørt frk. Ellen Nielsen, tidligere lærerinde i Smørumnedre Forskole. I 1971 blev det givet til pensionistklubben på Porsebakken. I 1982 blev det overdraget til foreningen. Det var den fjerde genstand, som foreningen har modtaget.
Opdateret 08-04-2022
I forbindelse med foreningens 40 års jubilæum i 2012 indrettedes et drengeværelse, som det kunne se ud i 1972.
Rummet er derfor holdt i brune og orange farver. I værelset ses en skibsbriks, et teaktræs skrivebord, malede træølkasser, arkitektlampe over skrivebordet, en brun kuglemagnetlampe på væggen ved ”instruktørstolen,” en orange over sengen samt en lang række ”drenge-ting”, såsom sportspokaler, tegneseriehæfter, drengebøger, fri-mærkealbum mm.
Værelset rummer også en samling lp-plader, en kassette-båndoptager med bånd, en skoletaske i læder og en sweater. På væggene hænger plakater og et skoleklasse-foto.
Opdateret 08-04-2022
I kirkerummet møder vi Niels Gottschalk Hansen, sogne-præst i Ledøje-Smørum 1938 – 59.
Det store alterbillede, Frelseren ved Jordanfloden, er fra Smørum Kirke og malet i 1843 af Heinrich Eddelien (1802 – 1852). Eddelien havde ved sin død en opgave med udsmykning af Chr. VI’s kapel i Roskilde Domkirke. Han nåede kun loftet, hvorefter Vilh. Marstrand (1884 – 1955) gjorde udsmykningen færdig i Eddeliens ånd.
Rummets andet store maleri er Interiør fra Ledøje Kirke, malet i 1927 af Paul Brieghel Høm, født i Ballerup i 1905, død i Gudhjem i 1994. Paul Høm blev uddannet på Kunstakademiet i 1924 – 29, og maleriet er sikkert en opgave til akademiet.
Ledøje Kirke er en kirke i to etager, den eneste af sin art i Danmark. Kirken er bygget omkring 1225 som en romansk teglstenskirke. Historien fortæller, at kirken blev bygget af Jakob Sunesen efter, at denne som rådgiver for Kong Valdemar II havde rejst i Tyskland i årene 1222 til 1225, hvor Valdemar sad som fange af den holstenske greve Henrik Severin. Jakob Sunesen har formentlig her bl.a. set dobbeltkirken, Liebfrauenkirche, i Goslar i Harzen. Vel hjemme igen lader han kirken i Ledøje bygge, sandsynligvis forbundet til sin stormandsgård. Øverste etage gik til under en brand i 1500-tallet. Først ved restaurering af kirken i 1887 – 88 af arkitekt H.B. Storck genopdagedes, at kirken oprindelig havde været i to etager med en firkantet åbning mellem de to kirkerum. I nyere tid har det været populært fx at blive viet i det øverste lille og mere intime kirkerum.
På væggen ses brudstykker af en fresko malet i 1847 – 48 af Georg Christian Hilker. I hvælvingen i koret i Ledøje Kirke var der malet fire medaljoner på en blå stjernefyldt grund, forestillende de fire evangelister. Ved restaureringen af kirken forsvandt freskomalerierne, og det eneste, der er tilbage, er disse brudstykker. Se også Hilkers skitseforslag fra 1848 til dekoration af hvælvingen.
Bemærk også modellen af kirken. Denne blev lavet i forbindelse med en udstilling i 2014 i et samarbejde mellem Stadtarchiv Goslar og Egedal Arkiver og Museum. Udstillingen blev vist i Smørum, Ølstykke og Goslar.
I skabet ses en messehagel, deponeret fra Ledøje Kirke. Til højre for skabet sidder en oversigt over kirkeårets liturgiske farver. Inde ser man fotos af de nuværende messehageler. Her ses også en kopi af Christian den 3.s bibel fra 1550. Kopien, der er fra 1928, er udlånt af Ledøje Kirke. Chr. III’s danske bibel blev oversat på grundlag af Luthers tyske oversættelse. Fokus var her tekstens mening.
I kirkerummet ses også to trædeorgler, harmonier eller såkaldte stueorgler. Det ene lille orgel med nodebogen har tilhørt lærer Axel Viggo Herrmann, der var lærer i henh. Hove og Ledøje fra 1900 til 1937 og samtidig organist i Smørum og Ledøje Kirke.
Det andet orgel har tilhørt sønnen, Fritz Herrmann, lærer i Ledøje Skole 1937 – 59 og på Centralskolen/Søagerskolen 1959 – 65, og organist I Ledøje Kirke 1937 – 65. Orglerne blev indkøbt, så de kunne øve sig på salmerne derhjemme. Efter Fritz Herrmanns død blev hans orgel stående i lærerboligen på Skebjergvej hos fru Else Herrmann. Den nye ejer af huset overtog det, da han selv kunne spille på orgel. Men ved fraflytning overdrog han det til foreningen.
Opdateret 08-04-2022
Da den gamle Skebjerggaard blev revet ned i 1990’erne, fik foreningen foræret komfur, tallerkenrække, brændekasse og krydderiskab. Dette blev grundstammen i Julies køkken.
Julie og hendes søskende var de sidste beboere på gården inden nedrivningen. Efter nedrivningen blev der bygget nyt hus af den person, der grundlagde golfbanen.
De øvrige effekter stammer fra forskellige givere. I køkkenet kan man bl.a. se genstande som kafferister og vaffeljern, begge til at sætte ned i ringene på komfuret. Med jernstangen, der hænger på messingbøjlen rundt om komfuret, fjernede eller tilføjede man ringe over ilden, så åbningerne passede til den enkelte gryde o.l. Bemærk også de gamle strygejern, som man opvarmede med glødende kul eller i et enkelt eksempel med tilslutning til gas.
I køkkenet ses også mange eksemplarer af blåt emalje-køkkentøj. Vandpumpen er en illustration på et ”moderne” indslag, hvor det ikke længere var nødvendigt at hente vandet ude ved gårdens brønd.
Af andre genstande kan nævnes messingkontakten på væggen, pølsehornene, smørkærnen, fluefangerpapiret, brødskæreren, pyntestykket på væggen til afdækning af viskestykker og den lille mus ved døren.
Opdateret 08-04-2022
Rummets mest iøjnefaldende møbel er sofaen, der stammer fra Boesagergård, og er fra ca. 1929. Den er betrukket med rød olmerdug. Sofaen er et svendestykke udført af Otto Nielsen (født 1897). Han blev udlært billedskærer, men blev sidenhen lærer i København, forstander for Asserbolejren fra 1936 og senere skoledirektør i København.
Sofaen stod oprindelig på Tørvesletten hos gårdejer Krog, men da denne ved et besøg hos Hans og Bertha Frandsen på Boesagergård så deres egetræsbord, tilbød han dem sofaen, der passede godt hertil. Da parrets datter og hendes mand, Ella og Hjalmar Rosenholm, senere arbejdede som lærere på Asserbolejren, blev de gode venner med Forstander Otto Nielsen og inviterede ham med hjem til Boesagergård. Til sin store overraskelse så Otto Nielsen der sit svendestykke, sofaen.
NB! Gårdejer Krog skal ikke forveksles med Thomas Krog, der først kom til Boesagergård i 1946.
Bornholmeruret er fra begyndelsen af 1800-tallet og fremstillet af urmager Frederik Sonne (1775 – 1849) i Rønne.
Uret har tilhørt træskomager Niels Rasmussen og hans hustru Sofie. Parret boede i Ledøje Bygade 28, og kunne i 1921 holde deres guldbryllup.
Lænestolen stammer fra 1915 og var en gave til lærer J.P. Jørgensen, da han stoppede her ved Smørumovre Skole. Bag på stolen ses en sølvplade med inskription: ”Med tak fra venner og elever 1876 – 1915”. J.P. Jørgensen skrev også bogen ”Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne fra Oldtiden til den nyere Tid” i 1925, genudgivet i 1982. I stolen sidder bonden og får sin søndagskaffe.
Bogskabet er fra 1925, hvor det blev købt af et nygift par i Aalborg. Det gik senere i arv til datteren, Gerda, født i 1932 og senere gift med Knud Remi Christensen. I skabet ses i dag bl.a. Ingemanns Historiske Romaner og Digte fra 1913 i nationaludgave i fem bind, der har tilhørt Steen Asger Jensens far, Ole Volmer Jensen.
Bemærk i øvrigt pibebrættet, telefon med håndsving, samt de mange billeder af personer, gårde m.m.
Radioen er en sjældenhed fra ca. 1925-30.
Kakkelovnen har tidligere stået i et karlekammer på Høj-gård i Ledøje fra ca. 1930 – 70. Gården blev nedrevet i 1999.
Loftslampen er fra 1920’erne og har været brugt hos en familie, der boede Smedetoften 26 i Ledøje.
Opdateret 08-04-2022
2022 © Ledøje-Smørum Historisk Forening
