Forfatter: Georg Strong Page 1 of 4

Udstilling om personlig pleje i montre på Smørum bibliotek

Af Line Ludvigsen

Montre på biblioteket juli 2021

På Smørum Bibliotek kan du sommeren over se en ny udstilling fra Ledøje-Smørum Historisk Forening. Denne gang drejer det sig om ting til personlig pleje, lige fra papillotter til Carmen Curlers, fra ragekniven til en af de tidlige barbermaskiner, eller fx et krøllejern fra 1800-tallet til mandens skæg!

 

Fra Papillotter til Carmen Curlers

Papillotter
Før Carmen Curlers var kvinderne vandt til at bruge papillotter. Papillotterne var oprindelig papirstrimler, som det fugtige hår blev rullet rundt om, gerne natten over, beskyttet af en kyse. Var almindeligt siden 1700-tallet. Senere kom små papillotter af metal eller gummi, som ses her.

Curler – automatisk hårkrøller. Æsken her fra 1940’erne indeholder en automatisk hårkrøller (Curler) af jern, påsat en fjeder, hvortil curlen kan sidde fast på håret. Uden på æsken står følgende: Harald Andersen, København. En tilsvarende på Moesgård Museum er solgt af Crome og Goldschmidt. Der har oprindelig været to curler i æsken samt en brugsanvisning

Carmen Curlers
Carmen curlers er en moderne erstatning for papillotter, opfundet af Niels Chr. Jørgensen og sat i produktion i 1963 af Arne Bybjerg.

Carmen Curlers gik hurtigt deres sejrsmarch. Ikke alene her i landet, men over store dele af verden.

Den afgørende forskel mellem traditionelle papillotter og Carmen Curlers var, at Carmen Curlers havde en metalkerne, der blev opvarmet i en speciel kasse med varmestave, der passede op i de forskellige størrelser papillotter. Varmen hjalp med at holde håret krøllet efter papillotterne var taget ud. Varmekassen var termostatstyret og der var en indikator på den enkelte papillot med varmefølsom maling, der viste om den havde opnået den ideelle temperatur.

Foto Georg Strong

Natpotten
Natpotten fandtes i de fleste hjem i 1800-tallet. Den har fået sit navn, fordi den mest blev brugt om natten for at undgå turen til lokummet i gården. Om morgenen blev indholdet tømt ud i lokummet, hvis man da ikke så sit snit til at tømme potten direkte ud på gaden.

Natpotter kan udføres i porcelæn, metal eller plastik.

Foto Georg Strong

Servantestel.

Servantestel/servantesæt var i gamle dage ofte anbragt på en kommode eller en servante, deraf navnet. En servante var et skabsmøbel af træ med en bordplade foroven. Møblet var meget anvendt på karle- og pigekamre, på pensionater og badehoteller for år tilbage.

Servante

I 1970’erne fik servanterne en opblomstringstid, hvor de meget ofte blev afsyret, således at al bemalingen var borte. Der var én skabslåge, hvor der bagved fandtes et rum, opdelt med en hylde. Herover en skuffe lige under bordpladen. Bordpladen var i ét stykke, oftest af marmor, idet servanten tillige blev anvendt som ‘vaskebord’ til brug ved personlig hygiejne.

På servanten anbragte man servantestellet bestående af et smukt vaskefad og en fin kande. 

Valk
En valk er en klump af et blødt materiale, som kvinder kan bruge til at få deres frisure til at se større ud, eller få en opsat frisure til at synes mere fyldig. En valk kan laves af mange forskellige ting, blandt andet gammelt hår, uld, nylonstrømper, hattenet eller lignende underlag.

Kan du huske, dengang du gik med valk i håret? … Og kan du huske, ham den flabede fyr i biografen, som sagde: “Hej moster, se så at få flået franskbrødet ud af håret”?

Foto Georg Strong

Elektrisk hårtørrer

Her ses to forskellige hårtørrere.

En varmluftblæser til påsætning på Nilfisk støvsuger, der sættes til at puste i stedet for at suge. Fabrikat af bakelit. Fra slut 40’erne til 1950’erne.

En hårtørrer mærket Effe, DDR, fra 1950’erne.

Foto Georg Strong

Gammeldags krøllejern fra Skebjerggård.

Jernet opvarmedes over ilden – på komfuret eller på gasapparatet.

Slibemaskine til barberblade

Mærket Sharpex.

Barberbladet lægges på stålbåndet således, at det bliver holdt fast af de to ender af fjederen. Med tommel- og pegefingeren skyder man slæden fra den ene ende af apparatet til den anden. Efter ca. 20 bevægelser frem og tilbage er bladet helt skarpt igen og fjernes ved et tryk på fjederen.

Barbering

Barber-fad, hvid emalje.

Barberkost og sæbe.

Gammeldags ragekniv med etui.

Barberskraber og barberblade.

Elektrisk barbermaskine, Philipshaver fra tidlig 1950’erne.

Foto Georg Strong

Krøllejern til skæg.

Blev anvendt i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Dengang, hvor mænd med respekt for sig selv havde et ordentligt skæg.

Opdateret 04-07-2021

Busrejse til Midtjylland 2021

Kære medlemmer
 
Som I nok ved, har vi i bestyrelsen besluttet ikke at arrangere en rejse til udlandet i år.
 
Vi kan derimod nu tilbyde en tur i St. St. Blichers fodspor og med besøg på Moesgaard Museum.
 
BEMÆRK:
Telefon nr. til Finn sidst i materialet er forkert.
Det korrekte nr. er 2057 5887
 
BEMÆRK:
Telefon nr. til Finn sidst i materialet er forkert.
Det korrekte nr. er 2057 5887
 
Hvis du vil se omtalen i en PDF, så klik på Bustur til Midtjylland.

Opdateret 29-6-2021

RadioSkak – har du oplevet det?

af Georg Strong

Museet i Smørum Gl. Skole har fået indleveret et radioskak-spil.
Det giver jo lidt sig selv, at det er skak, det drejer sig om. Men det
kunne være sjovt, hvis nogen af medlemmerne, eller andre der ser
dette, kan fortælle lidt om oplevelser med radioskak. Hvordan foregik
det? Havde I selv et radioskakspil. Hvor foregik det – derhjemme, eller
et andet sted. Hvornår – årstal f.eks. Hvor længe varede det, osv. osv.

Det indleverede radioskakspil ser således ud på æsken af træ:

Når det er åbnet, ser det således ud:

Så vidt jeg har kunne finde ud af, så foregår radioskak stadig rundt i verden.
Men en særlig begivenhed med radioskak foregik i 1-4. september 1945, hvor
Sovjetunionen og USA spille mod hinanden. Der var 10 skakmestre på hver side.
Sovjetunionen vandt stort over USA, hvilket vakte en del opsigt på den tid.
I 1941 havde der i Sovjetunionen været en radioskak-match mellem Moskva og Leningrad.
I årene efter 1945 var der en række spil mellem forskellige nationer, f.eks. England-Sovjetunionen, Australien-Frankrig, Spanien-Argentina og selvfølgelig USA-Sovjetunionen. Det foregik som radioskak. I 1947 blev der så spillet en radioskak-kamp mellem Norge og Danmark. Den kamp var mange interesseret i, så måske nogle fra Ledøje-Smørum har fulgt kampen. Den stod mellem nordmanden Einar Haave og danskeren Bjørn Nielsen. Hver aften blev trækkene omtalt i radioen, både i Norge og Danmark.
Mange butikker udstillede trækkene i deres vinduer. Desværre for Danmark, tabte Nielsen til Haave.
Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så har der været adskillige af den slags radioskak-kampe mellem Danmark og Norge i årene efter. F.eks. 28. december 1983 så man på programoversigten for P1 dette indslag:

Så hvis du har oplevelser med radioskak, så hører vi gerne fra dig. Du kan skrive til Historisk Forenings næstformand Line Ludvigsen på mail naestformand@lshist.dk eller evt. ringe på 26 27 35 47.

Hvis det kun er en kort kommentar, kan du anvende kommentarfeltet nederst på denne side.

Opdateret 28-06-2021


Tur til Oplevelsescenter Nyvang 20. juni 2021

Af Georg Strong

En gruppe fra Ledøje-Smørum Historisk Forening drog søndag den 20. juni 2021 på en tur til Oplevelsescenter Nyvang (tidligere Andelsbyen Nyvang) med bus. Den årlige sommertur. Turen startede fra Smørum Kulturhus, og bussen kørte af de mindre veje via Frederikssund over den gamle bro (Kronprins Frederiks Bro) og sydpå, hvor der blev holdt pause ved Munkholm broen. Her blev indtaget de kendte frøsnappere fra Smørum bager og indtaget kaffe. Herefter gik turen til Nyvang.

Her blev vi delt i 2 hold, med hver sin rundviser. Så gik det ellers rundt på det store areal med besøg i mange forskellige huse. Der blev holdt frokost i Madame Blå med dejlig smørrebrød. Bagefter kunne vi gå på egen hånd rundt.

Jeg har lavet en billedserie, der viser noget af det, vi så. Så vil du genopfriske turen, eller bare se hvad det var, vi besøgte, så har du muligheden her.

Kort over Nyvang kan ses herunder. Der er numre på, som også er angivet på billederne.

Har du lyst til at besøge Oplevelsescenter Nyvang på egen hånd, kan du læse mere på deres hjemmeside Oplevelsescenter Nyvang.

Opdateret 25-06-2021

Udgravninger ved Alpegården

Af Georg Strong

Kroppedal Museum har i en periode foretaget udgravninger omkring Alpegården (findes ikke mere – nedrevet) i Smørumnedre. Udgravningerne har dækket et større område helt ned til jernbanen. Store jordbunker har kunnet ses, hvis man gik forbi området på stisystemet, f.eks. ved Oticon.
Udgravningerne er nu afsluttet.
Ved en gåtur i starten af juni 2021 fik jeg lejlighed til at tale lidt med nogle fra Kroppedal museum, som var i gang med udgravningerne. Der er fundet spor efter omkring 70 huse. Der er fundet gruber, hvor vi skal helt tilbage til germansk jernalder. Grave er også fundet. Spor efter en hulvej er også fundet, som har gået ned over området. Sølvknapper fandt man tillige i gravområdet. Der har været begravet folk over en længere periode i området.
Så nu bliver det spændende at høre fra Kroppedal museum, hvad konklusionerne er blevet på udgravningerne. Men der går jo nok noget tid, inden dette arbejdet er tilendebragt.

En del af udgravningen – udført af Kroppedal museum – ved Alpegården i Smørumnedre i 2021.
Skelet fundet ved udgravningen ved Alpegård i Smørumnedre i 2021

Kroppedal museum i samarbejde med Egedal har lavet en lille video, som fortæller lidt om udgravningen. Den er frigivet 8.7.2021
Du kan se video og baggrund fra Egedal kommune – se video

Opdateret 11-07-2021

Referat af general-forsamling 12. juni 2021

Formanden bød velkommen og beklagede den manglende lyd grundet tekniske problemer.

  1. Valg af dirigent

Elin Bindslev valgt med applaus.

2. Bestyrelsens beretning

Pga. corona desværre ikke så mange begivenheder.

Første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen den 7.3.20 måtte afholdes i skolegården.

Turen til Andelslandsbyen, som foredraget efter generalforsamlingen ellers havde omhandlet blev aflyst, men gennemføres nu i år.

Svenskeslaget aflyst både sidste år og i år, men forventes afholdt næste år med endnu mere kolorit.

En lille skare deltog i rundvisningen på Diesel House.

Bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” blev uddelt til medlemmerne sammen med Årsskrift 2020. Tak til Inga, Fredi og Holger for den fine bog. Slaget er pt. gået i stå, men kan nu igen købes på biblioteket.

Den daglige gang på skolen herunder nye udstillinger udført af frivillige hjælpere.

Montren på biblioteket har vist Guldnakker, Julepynt og Strygejern. På 1. sal står også en montre med vores forskellige bøger. Vi har et ønske om at kunne udstille Bogbinderværkstedet i endnu en montre.

Søndagsåbninger vellykket pga. Bent Thygesens omtale heraf på Face Book.

3. Foreningens regnskab

Hans Bindslev gennemgik regnskabet (Niels Henrik havde forfald). Vi har omkring 300 medlemmer. Pga. de færre arrangementer i år er udgiften mindre. Bogen ”Glimt …” uddelt til alle medlemmer. Lille overskud i regnskabet.

Derefter gennemgik Hans regnskabet for Bog – og Museumskontoen.

Det blev stillet et spørgsmål til værdiansættelse af de resterende bøger. Det må bestyrelsen tage op!

Regnskaberne blev i øvrigt godkendt af forsamlingen.

4. Indkomne forslag

Ingen.

5. Fastsættelse af kontingent

Kontingentet fortsætter uændret.

Herefter gennemgik Hans budgettet for de to konti.

Der blev stillet spørgsmål om årets nye bog. Lise Drewes: En landsby der forsvandt. Om Smørumovre.

6. Valg til bestyrelsen

Man genvalgte Line Ludvigsen, Knud Larsen, Annemarie Teuber og Ingrid Bay.

7. Valg af to suppleanter

Hannah Rank og Bent Thygesen blev genvalgt.

8. Valg af to revisorer

Ebbe Engmark og Birgit Kragh Larsen blev genvalgt.

9. Revisorsuppleant

Normann Frederiksen blev genvalgt.

10. Kommende aktiviteter

Line Ludvigsen gennemgik planen for resten af året. Det vil også fremgå af Smånyt 2, der udkommer inden ferien, og ses også på hjemmesiden.

11. Eventuelt

Ingrid Bay gjorde reklame for frivillige på Arkivet, savner flere hænder, mødes hver torsdag formiddag.

Der blev foreslået, at man også reklamerede for bøgerne og smykket på Face Book.

Der efterlystes anmærkning om handicapvenlig adgang til vores arrangementer.

Der kom tillige et spørgsmål om tilmeldinger til arrangementerne, om ventelister og om evt. gentagelser af attraktive ture. Hertil blev der svaret, at vi har ventelister, som regel kun med et par stykker på, at vi gerne bestiller to guider om muligt, nogle gange med forskudt tid.

Et medlem undrede sig meget over, at formanden havde glemt i sin beretning at nævne turen til Tyskland. Det var ellers en rigtig fin tur.

Til sidst fortalte Finn om næste års rejse til Sydengland. Afrejse med fly omkring den 12.9.22. Panter Rejser og samme guide som på turen til Tyskland.

Referent: Line

Opdateret 15-06-2021

Landskab i historiens vingesus

Af Georg Strong

En dag i maj 2021 gik jeg fra Smørumnedre til Smørumovre af Kirkevangen. Her kom jeg forbi de flotte gule marker, som vi har set igennem mange år i Smørum.
Det tager næsten pusten for én med dette gule farveorgie.
Jeg kom til at tænke på, hvor skønt et område vi stadig har i Smørum, selvom ”byen” kommer tættere på det flotte landskab. Men lige det her område, nord for Kirkevangen, rummer også andet.
Nyd først den smukke mark.

Mark nordøst for Smørumovre. Foto Georg Strong.

På marken helt ude ved horisonten ligger Ørkenhøj til højre og Baunehøj til venstre.
Som grønne knopper springer de op ad marken.
Jeg zoomede ind på Ørkenhøj.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre. Foto Georg Strong.

Det sætter tankerne i gang. Her ligger et stykke historie, som går meget langt tilbage. Formentlig til ældre bronzealder (1800-1000 f.Kr). Højen er ca. 4 meter høj, men ses tydeligt i landskabet. Den er aldrig blevet udgravet, så hvad mon den gemmer af historie?


Et stykke til venstre ligger Baunehøj.

Baunehøj gravhøj ved Smørumovre. Foto Georg Strong.

Her kommer vi endnu længere tilbage i tid til 3300-3100 f.Kr. Det er faktisk en stenalderhøj (haft en jættestue). Eller som det også kaldes en storstensgrav (som Hove Langdysse), men den er blevet reduceret på grund af bortgravning. Nationalmuseet lavede en udgravning i 1899, men fandt ikke så mange ting (urner og flintdolke).
Måske en person for mange tusinde år siden har kigget ud over det samme landskab – uden gul mark selvfølge – men måske med mange vilde blomster. Glædet sig over skønheden. Sådan kan vi være forbundet over tusinde år.

Oppe ved kirken tog jeg et par billeder til af højene. Her er Baunehøj.

Baunehøj gravhøj ved Smørumovre set fra Smørum kirke. Foto Georg Strong.

Og Ørkenhøj.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre set fra Smørum kirke. Foto Georg Strong.

Her ligger Ørkenhøj og putter sig, men ny bebyggelse kryber tættere og tættere på. Nytiden indhenter fortiden.

På vej tilbage til Smørumnedre stoppede jeg op ved Børnehuset Fantasihaven, og tog et billede af Ørkenhøj derfra. Der ligger lidt pudsigt i, at kigge på Ørkenhøj fra Fantasihaven. Lad fantasien flyve tilbage til gamle gamle dage.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre set fra børnehuset Fantasihaven. Foto Georg Strong.

Og sådan kan en gåtur berige ens øjne og tanker.

Opdateret 24-05-2021

Møller i Ledøje-Smørum området

Af Georg Strong

Lidt generelt om møller

Møllen har igennem flere hundrede år været en stor teknologisk landvinding. Den gav kraft til at lave mange ting, som ellers skulle gøres med muskelkraft fra mennesker eller dyr. Møllen gjorde det meget nemmere at forarbejde ting, som krævede vedvarende og stabil energi.


Vand var en tidlig mulighed for at overføre energi til en mølle. Senere kom vinden også med, og sent kunne motoren bruges som energikilde. Men vand og vind var igennem lang tid den løsning, som var tilgængelig. Møllen blev også en markant bygning i kulturlandskabet. Ofte blev der også knyttet en bolig til møllen. På den måde blev møllen en vigtig bygning, som f.eks. kirker, præstebolig, købmand, osv. Vandmøller havde også tit en mølledam tilknyttet, som gjorde møllen til noget særligt. Vindmøllen var i sin konstruktion og placering, en bygning der kunne ses på længere afstand. Flere steder var knyttet et bageri til møllen.


Der blev også udviklet en del forskellige typer af møller, med forskellig teknik til at overføre energien fra vand eller vind til selve mølleriet.
Fra tidlig middelalder blev der anvendt vandmøller i Danmark af enkelt udformning. De krævede bare et mindre vandløb for at kunne virke, men var ikke særlig effektive. De kaldes for skvatmøller – klik her for nærmere info.

Formentlig er mølleprincippet kommet fra England, men det vides ikke med sikkerhed, om der var vandmøller i vikingetidens Danmark.

Fra 1100-tallet blev der bygget større møller, og af mere avanceret konstruktion, f.eks. med 1-gear. Men de krævede typisk mere i form af større fald på vandet – mølledamme og en god beliggenhed til betjening af opland. Opdæmning af vand (mølledamme) begyndte omkring 1430 i Danmark. Klostervæsenet var en medvirkende årsag til, at mølleteknikken udviklede sig i Danmark. Munkene bragte viden om mølleteknologi med sig til Danmark. Se mere om vandmølleprincipper – klik her.
Senere blev der også flere steder knyttet møller til herregårde og godser samt selvfølgelig klostre. Kirken og adelen fandt hurtig ud af, at en mølle var et godt aktiv.

Vindmøllen kom til Danmark i 1200-tallet fra Nordfrankrig i form af stubmøllen. I 1259 omtales den første kendte vindmølle i Flyng ved Roskilde, som var en stubmølle. Fra et lokalhistorisk synspunkt, er det jo interessant, da Flyng (nu om stunder Fløng) ikke ligger så langt fra Ledøje-Smørum. Vindmøllen udviklede sig også fra stubmøllen, som var relativ nem at bygge, til mere avanceret vindmøller, f.eks. den hollandske mølle, som de fleste nok forbinder med en vindmølle (Skenkelsø Mølle er en sådan mølle – klik her for info om Skenkelsø Mølle).
Den første hollandske mølle i Danmark er fra 1619, og bygget i København.

En anden type mølle er stokmøllen, som primært er kendt fra det Vendsysselske. Den var billig at lave, og blev sat på en gårdbygning.
Men den mest almindelig vindmølle i starten var en stubmølle (læs mere om stubmøllen her).

Tversted stokmølle til venstre og til højre en stubmølle fra Øland. Begge fotos af Georg Strong

Møllen bliver ofte forbundet med korn – formaling af korn til mel. Men møllerne kunne også anvendes til andet. F.eks. stampemøllen, som blev brugt til behandling af uldstoffer (stampning/valkning). Den er kendt helt tilbage til 1161.

Jeg har ikke fundet eksempler på skvatmøller fra Ledøje-Smørum området. De har formentlig været der, da de var rimelig enkle og billige at lave. Mange bønder ville have haft mulighed herfor, og adskillige vandløb går gennem området:  Værebro å, Hove å, Grønsø å, Sørup renden, Nybølle å, og Tysmose å. Ved starten af 1500-tallet var der mange skvatmøller i Danmark, men klostre og herregårde havde anskaffet større møller med lodrette møllehjul, der var mere effektive og dyrere. Frederik d. 2 begyndte at forbyde de små skvatmøller i 1588, og gav klostre og herregård monopol på møller. Omkring 1600 var næsten alle skvatmøller væk, og i 1639 blev de krævet nedlagt i hele landet.

Men lad os kigge lidt på møller i lokalområdet.

Hove mølle(r) [1]

Mølle eller møller ved Hove menes at stamme helt tilbage fra ca. 1450, hvor Vor Frue Kloster i Roskilde formentlig stod bag opførelsen af en mølle.
Der var først tale om en vandmølle, som udnyttede Hove å’s vandkraft. Senere kom en stubmølle til. Den stod oprindelig på præsteageren i Ledøje, men blev 1750 flyttet til Hove mølle.
Senere kom flere møller til ved Hove mølle. 1836 var der en hollandske mølle (vind),  2 vandmøller, en på hver side af Hove å (stor og lille) samt en stampemølle (læs om stampemøllen her). Den hollandske mølle havde oprindelig stået på en af Københavns volde, men blev flyttet til Hove. Så der var tale om et temmelig omfattende mølleri. Der har også på et tidspunkt været et bageri, som dog blev nedlagt omkring 1890. Mølledammen havde en vis størrelse, da man kunne sejle i robåd på den.

Hove Mølle 1848 til venstre og Hove Mølle 1907 til højre – rotur på mølledammen. Begge foto fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.

Omkring 1. verdenskrig svigtede vandkraften mere og mere i Hove å. Blandt andet fordi Københavns kommune indvandt vand ved Nybølle, som tappede Hove å for en del vand. Mølleriet gik delvist over til motorkraft. Det hjalp desværre ikke nok, da hele mølleriet viste sig urentabelt. Den hollandske vindmølle blev nedrevet i 1940, og hele mølleriet opgivet i 1946. Et ca. 500 hundredårigt mølleerhverv i Hove var slut.
Du kan læse mere om Hove Møller her eller i Historisk Forenings Årsskrift fra 1994 – side 4, der har en meget omfattende artikel om møllen.

Hove Mølle med mølledam 1907 til venstre og Hove møller 1908 til højre. Begge fotos fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.

Ledøje mølle [2]

Ca. 1558 blev bygget en stubmølle på præsteageren ved Ledøje. Men den blev flyttet til Hove mølle 1750.
I 1862 fik Ledøje så en hollandsk vindmølle, bygget af Peder Jensen fra Gunderslev i Sorø amt.
Møllen havde også et bageri tilknyttet (nedlagt i 1939).
Møllen blev moderniseret i 1920, og el og maskinkraft kom til. Møllevingerne blev opgivet i 1958, efter man var gået over til maskinkraft. Men allerede i 1959 var det ved at være slut, og mølleriet blev opgivet.
Møllen lå i det skarpe sving på Risbyvej, hvor firmaet Elverdal A/S nu holder til.
Du kan læse lidt mere om Ledøje mølle her.
Der er også en spændende artikel om Ledøje Mølle i Årsskrift 2020 fra Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv side 22.

Ledøje Mølle 1945 til venstre og Ledøje Mølle 1958 til højre. Begge fotos fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.

Smørum mølle [3]

Gården Søsagergård udstykkede i 1884 noget jord, hvor Smørum Mølle blev bygget af møllebygger Søren Christian Hansen Ravn, tæt ved det område, som populært kaldes for Lille Smørum Den er typen hollandsk vindmølle. 22. april 1885 kunne møller Jens Peter Michael Krag(h) Christensen så kalde sig ejer af møllen. Desværre brændte møllen allerede i 1890. Men den blev opført igen. Møllen gik i arv til konen, da Jens Christensen døde, og senere overdrager hun møllen til sønnen Johan Christensen.

Smørum Mølle 1937. Foto fra Ledøje-Smørum Lokalarkiv.

Som så mange andre vindmøller, blev konkurrencen fra eldrevne møller for stor, og Johan Christensen måtte opgive møllen i 1939.
Den nederste del af møllen findes stadig, og kan ses fra Skebjergvej, skråt over for Netto.

Vigsø (Viksø) Bromølle (tæt ved Snydebro) [4]

Vandmøllen lå hvor Frederikssundsvejen nu går over Værebro å. Vandmøllen kan spores tilbage til 1451, hvor den er omtalt i kilderne. Da faldet på Værebro å er svagt her, har den måske været en underfaldsmølle.
Mølledammen har ligget nord for hvor Frederikssundsvejen går. En lavning i landskabet kan stadig anes fra mølledammen.  

Billede til Venstre: Lavning hvor Vigsø Bromølles mølledam har været. Billede til højre Værebro å, hvor mølledam var lige til venstre. Begge fotos af Georg Strong

Formentlig har møllen været i drift til sidst i 1600-tallet, og er nok helt nedlagt omkring 1730’erne. Måske den er blevet ødelagt under svenskekrigene.

Øvre Værebro mølle(r) [5]

Egentlig lå denne mølle et godt stykke udenfor vores lokalområde. Nemlig hvor den nutidige A6 går over Værebro å på sydsiden af åen. Man kan stadig se møllebygningerne fra A6, men de anvendes til andet formål i dag.

Øvre Værebro Mølle 1913. Foto fra Egedal Arkiv.

Men da opstemningen af vandet til møllen gav store oversvømmelser helt ind til Smørum-området, fik den stor betydning for bøndernes græsningsarealer. Der skulle bøndernes kreaturer græsse. Det kom til at give meget store konflikter mellem bønder og mølleren. Det er levende beskrevet i bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” (udgivet af Historisk Forening Ledøje-Smørum 2020) på side 100-101.
Øvre Værebro mølle kan spores helt tilbage til 1377, hvor den fremgår af Roskildebispens gods. Men den har formentlig eksisteret før den tid. Den blev en stor mølle med tiden. I 1682 var 4 møllehjul ved møllen. Den store vandmængde i mølledammen har sikkert betydet, at møllen kunne arbejde hele året, og ikke kun, når der var rigeligt med vand i Værebro å.
I 1720 blev vandstanden sænket om foråret i mølledammen af hensyn til bønderne, og der blev opsat en stubmølle til afhjælpning af den mindre vandkraft.  Den voldsomme konflikt med bønderne fortsatte alligevel, og det endte med, at vandmøllen blev nedlagt i 1740. Senere kom en hollandsk vindmølle samt en hestemølle (mølle drevet af heste – se eksempel) til. Man fristes til at sige, at Smørums bønder skulle man ikke lægge sig ud med. Under Svenskekrigene gik de i aktion, men også senere overfor en møller, som de ikke var enige med. For slet ikke at tale om bonderevolten i 1803 (hvis du ikke kender den, så læs bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” (udgivet af Historisk Forening Ledøje-Smørum 2020) på side 120-121.).
Der lå også et bageri ved møllen.
I 1920 blev møllerne helt opgivet og nedlagt.

Vandmølle ved Rompe (Edelgave) landsby [6]

Der har været vandmølle ved Rompe landsby, eller det vi i dag kender som Edelgave. J. P. Jørgensen har i bogen ”Historiske Optegnelser” angivet nogle mølledamme på et kort ved Edelgave-stedet.  Han skriver også, at da Henrick Bielcke fik overdraget bondebyen Rompes jorde i 1666, var der et par damme, som tidligere havde været møllesø for en nedlagt vandmølle. 


Så der har været en del møller i vores område. I dag ser det noget skralt ud. Ifølge https://vindinfo.dk/kort.aspx så findes kun en vindmølle i vores område. Nemlig ved Edelgave Huse – Vestas på 75 kW. Men det er jo en anden type mølle end i ”gamle dage”.  Men vindmøllerne har fået noget af en renæssance.
Når historien om de gamle møller gennemgås, kan det ikke undgå ens opmærksomhed, hvor mange der har været udsat for brand.


Møller lidt i udkanten af vores lokalområde:

Disse møller kunne måske også have betjent befolkningen i Ledøje-Smørum området, da de ligger lige udenfor dette. Det er i hvert faldt kendt, at der har været familiebånd mellem de områder. F.eks. har der været familiebånd mellem Smørum og Knardrup (omtalt i Kirsten Hansdatters dagbog).

Kathrinehåb Mølle [7]

En hollandsk mølle beliggende ved Sengeløse, men brændte ned i 1950’erne. Møllen blev bygget i 1863.
Da møllen ikke ligger så langt fra Nybølle, kunne den måske være brugt af folk fra Nybølle området.

Kathrinebjerg Mølle [8[

En vandmølle som kendes i kilder helt tilbage fra 1682. I dag findes kun en møllekanal tilbage, som er ca. 100 meter lang og 5-6 meter bred, og ligger hvor Hove å krydser Herringløsevej. Kanalen havde forbindelse til Hove å. Den er fredet.
Møllen har også haft en vindmølle, som heller ikke er bevaret.
Nybølle ligger ikke så langt fra Kathrinebjerg Mølle, så folk derfra kan have brugt møllen.

Knardrup mølle(r) [9]

Helt tilbage til 1326 fortæller kilderne – i et gavebrev til Cistercienserklosteret, om en vandmølle ved Knardrup. Formentlig har der været en vandmølle ved selve klosteret, som lå ned til Kirkesø. Knardrup Vandmølle nævnes i 1403, hvor Borup sø (måske også kaldet Pugesø) har virket som mølledam. Damvad å, Bunds å og Jonstrup å løb ud i Borup sø. Værebro å løb af søen. Borup sø lå i det område, hvor startbanen til Værløse flyveplads ender ud mod Måløvvej. Borup sø blev afvandet på ordre fra kongen i 1803. Omkring 1820-erne var søen udtørret til fordeling for landbrug. Området er kendt for mange arkæologiske fund. Det blev også enden på vandmøllen. I stedet blev der bygget en vindmølle i 1803, som mølleren overtog. Møllen stod til venstre for Måløvvej lige inden man når Knardrup. Møllen brændte i 1918 og findes ikke mere. Der har været slægtninge Smørum og Knardrup i mellem, så det kan være, at Smørumfolk har brugt møllen i Knardrup.

Jonstrup mølle(r) [10]

Vandmøllen er formentlig fra 1200-tallet. Den er i hvert faldt kendt fra 1370, hvor den er nævnt i Roskildebispens jordebog. Vandmøllen og 2 gårde blev ramt af brand både i 1605 og 1614. Møllen er stadig i gang i 1771 og møllebygningerne ses på et litografi fra anden halvdel af 1800-tallet, men da var der også kommet en vindmølle til i Jonstrup i 1760-erne. Vandmøllen blev opgivet omkring 1865 på grund af vandmangel i åen. Den lå lige neden for det, som vi nu kender som Jonstrup Seminar (eller sidst Egeskolen).  Et enkelt hus fra 1836 ”Møllehuset”, som var en del af møllekomplekset, findes stadig. Men selve møllen og møllehuset findes ikke mere. Vindmøllen blev nedrevet i startet af 1900 og flyttet til Vamdrup. Den lå formentlig hvor vejen Møllestedet er i dag.

Ballerup mølle [11]

Ballerup havde en mølle af den hollandske type. Den lå hvor ”Møllen” i dag ligger på Gl. Rådhusvej, men fungerer ikke længere som mølle. Der var mølle fra 1819. Der var brand i møllen både i 1846 og i 1852. Faktisk brændte møllen helt ned ved en brand nr. 2 i 1852. En ny mølle blev rejst.

3 billeder af Ballerup mølle. Farvebillede er et maleri og fotograferet af Svend Jensen. De 2 andre billeder har Svend Jensen, Ballerup Historiske Forening stillet til rådighed.

Igen en hollandske mølle, som brændte i 1915 ned til grunden, og blev erstattet af en motoriseret mølle i stedet.
Ballerup Historiske Forening har i sit medlemsblad ”Byhornet” årgang 2014 nr. 3 en fin artikel om møllen og personer tilknyttet møllen.

Pederstrup mølle [12]

Nord for Pederstrup mellem jernbanen og Landevejen (gamle Frederikssundsvej) lå Pederstrup Mølle.
Den var en vindmølle af den hollandske type. Der lå også et bageri ved møllen.

Hvor lå møllerne?
Numre på kort referere til nummer i tekst (Møllenavn). Kort fra © OpenStreetMap

Kilder:



https://naturstyrelsen.dk/media/246498/kulturhistoriske-interesser-i-landskabet-vind-og-vandmoeller.pdf
http://wp.conrad-larsen.dk/wp-content/uploads/Sm%C3%B8rum-herred.jpg (kort)
http://egedalleksikon.dk
https://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6rebro_M%C3%B8ller
https://trap.lex.dk/M%C3%B8llekanal,_Katrinebjerg_M%C3%B8lle
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/145309/Udskriv/
https://www.egedalkommune.dk/media/4106/knardrup_kloster.pdf
https://www.dettabteland.dk/hovedstaden/borup.pdf
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=34354&elav=0090252
https://www.historiesten.dk/1300-jonstrup-bondeby/
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/resource/71798
https://trap.lex.dk/1536-1850_i_Fures%C3%B8_Kommune
http://mollemosen.dk/omraadet/omraadets-historie/
https://www.ballerupmuseum.dk/2020/05/18/samme-sted-en-anden-tid-online-udstilling/
https://moelleforum.dk/index.php/80-danske-moeller
https://www.loevemoelle.dk/molletyper.html
https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8lle
https://da.wikibooks.org/wiki/Vandm%C3%B8ller_i_Danmark
https://balleruphistoriskeforening.dk/fotoarkivBall2.php
https://da.wikipedia.org/wiki/Skvatm%C3%B8lle
http://egedalleksikon.dk/index.php/Gr%C3%B8ns%C3%B8_%C3%85
https://www.fredninger.dk/wp-content/uploads/2016/11/Edelgave_gods_vandretursfolder_nr7.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Stubm%C3%B8lle
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/166150/Udskriv/
https://www.svanekearkiv.dk/dyre-moslashlle-hestemoslashlle.html
https://vindinfo.dk/kort.aspx

”Byhornet” årgang 2014 nr. 3 fra Ballerup Historiske Forening.
Årsskrift årgang 1994 fra Historisk Forening Ledøje-Smørum
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Historisk Forening Ledøje-Smørum
Bogen “Da jeg er født i Ballerup” af Alvin Schmieder
Bogen: Historiske Optegnelser af J. P. Jørgensen

Opdateret 12-05-2021

Kongeligt besøg i Ledøje

Af Inga Nielsen

Kongeligt besøg i Ledøje

Kong Valdemar var ofte på jagt ved Ledøje, og bonden Jens Larsen, som boede her, måtte altid holde sine porte åbne for ham.

En aften var bonden taget til Jonstrup for at stjæle nogle kæppe, som han skulle bruge, når han ville tække sit tag. Da hørte han stærk hundeglam, og først troede han, at det var sognefogedens støvere, der var efter ham, men pludselig sværmede en mængde spættede hunde omkring ham. Deres øjne hang langt ud af hovedet på dem og ned til snuden, og straks så han en rytter komme farende på en hovedløs hest. Hundene forsvandt, og han hørte raslen af lænker, så vidste Jens Larsen godt, at det var kong Valdemar, der var på farten.

Sagnet er gengivet efter Evald Tang Kristensens ”Danske Sagn II” side 113, og det er et af 49 sagn, som alle handler om forskellige farende uhyrer.

 

Valdemar Atterdag blev ved sin død begravet i Vordingborg, men få år senere blev han efter sin datter Margrete den Førstes ønske flyttet til Sorø Klosterkirke, hvor hans sarkofag stadig befinder sig. Foto: Fra internettet.

Valdemar Atterdag får aldrig fred

Der findes mange sagn om Valdemar Atterdag. De foregår alle på Sjælland, og kongen rider altid rundt med sit jagtfølge om natten i stedet for at komme i himlen. Det skyldes, at Kong Valdemar på et tidspunkt sagde til Vor Herre, at han gerne måtte beholde himmerige, hvis blot han kunne få lov til at beholde sit Gurre. Den slags siger man ikke ustraffet, og derfor fik Kong Valdemar eller Kong Volmer, som han også ofte kaldes i sagnene, aldrig fred efter sin død på Gurre Slot i oktober 1375. Han rider hvileløst rundt om natten, og på Gurre Slot spøger det stadigvæk.

Gurre Slot ruin 2021
Foto: Georg Strong

Opdateret 21.04.2021

Bøger fra andre udgivere

Bogen “Vejen til Vikingerne”

Bogen sælges på Kroppedal Museum
Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup
Kroppedal Museums bogsalg (link)

og
Vikingelandsbyen
Ledøjevej 35
2620 Albertslund
Vikingelandsbyens bogsalg (link)

Pris 100 kr.



Bogen er udgivet af Oldtidsfonden

Her er oplysningerne i seks brochurer, som Oldtidsfonden tidligere har udgivet, samlet i kort og overskuelig form.

Bogen kan blandt andet købes i Bog & Idé i Ballerup og i Stenløse Boghandel.

Gå på opdagelse langs Vandskelsvejen

Af Inga Nielsen

I bogen ”Turguide – Oldtidsstier i Nordsjælland” er der forslag til seks ture i de landskaber, som Vandskelsvejen gennemløber. Bogen, der er i praktisk lommeformat, er forsynet med illustrative kort med beskrivelser af landskabet og de kulturhistoriske steder, man møder undervejs. Få af turene gennemføres bedst i bil, mens de fleste egner sig både til en tur på cykel eller en gåtur. Her er inspiration til mange timer, hvor natur og kulturhistorie mødes.
Bogen er udgivet af Oldtidsfonden, og her er oplysningerne i seks brochurer, som Oldtidsfonden tidligere har udgivet, samlet i kort og overskuelig form.
Bogen kan bl.a. købes i Bog & Idé i Ballerup og i Stenløse Boghandel.
                                                                                       


Opdateret 22-06-2021

Page 1 of 4

2021 © Ledøje-Smørum Historisk Forening