Der kommet nyt i montre 5, 6 og 6 i salen på museet. Der er nu en udstilling om kvinders og mænds sysler. Et tillæg til udstillingen i montren på biblioteket. Hvis du vil læse mere om genstandene, så klik på Kvinders og mænds sysler.
Montre 5, 6 og 7 ser således ud:
Montre 5, 6 og 7 i salen.
Montre 1-3 og 5 i salen har stadig det samme indhold.
Montrer 1-3 i salen
Så husk og besøg disse montrer, hvis du kommer på museet.
Borgmesterkædens oprindelse går omkring 700 år tilbage. Ideen med en borgmesterkæde opstod i Tyskland og traditionen med at bære en blev udbredt blandt de små bykonger. Men ideen med at udstyre ledende personer med særlige symboler er endnu ældre. F.eks. havde Romerriget en skik med at udstyre ledende folk med symboler (f.eks. kroner og sceptre).
Portræt af Alderman Dakin borgmester i London 1870
Traditionen med at bære en kæde, kommer fra middelalderens ”embedskæder” og ”ridderkæder”. De blev båret af adelige, riddere og højtstående embedsmænd ved de europæiske hoffer. Kæderne var et udtryk for pågældendes rang og tilhørsforhold. Det kunne være en bestemt orden eller loyalitet overfor en konge eller fyrste. Man kan sige, at det var et slags statussymbol.
Med tiden kom denne tradition også til byernes ledelse – borgmesteren. Byens førstemand kunne så markere sin status ved at bære en borgmesterkæde. Han talte på byens vegne, hvilket jo giver en ret stor status.
Sir Thomas More med kæde fra Esses i England fra 1400 tallet
En tidlig start på noget, der minder om en borgmesterkæde, starter i 1429 i Danmark. Der giver kong Erik af Pommern borgmestre i Malmø lov til at bære ”guld og forgyldt”. I købstæderne var der et råd, til at varetage byens interesser. Det var købmænd, der sad i rådene. De valgte en borgmester. Ordet borgmester stammer fra plattysk og betyder oprindeligt ”byens styrer”. Borgmesteren fik så ”guld og forgyldt”, som det hed sig. Det betyder en kæde. Så det var en slags borgmesterkæde.
Borgmesterkæden, som vi kender den i dag, blev første gang introduceret i Danmark i 1934. Det skete i Gentofte kommune, da borgmester Hans Parkov blev indsat i embedet. Denne kæde bruges stadig i Gentofte kommune. I løbet af 1930erne fik flere af de større byer en borgmesterkæde.
I 1970 fik mange kommuner en borgmesterkæde, da kommunalreformen sammenlagde en masse kommuner til større enheder. Det gav bedre økonomisk mulighed for at få en borgmesterkæde. I dag har 85 kommuner ud af de 98 en borgmesterkæde. Det er meget forskelligt, hvor ofte den enkelte borgmester bruger kæden. Den kan også være ret tung at bære, så praktisk er den ikke. Men hvis monarken (konge/dronning) kommer på besøg i byen, så er der nok ingen vej udenom.
Borgmesterkæden er typisk af guld og emalje, hvilket giver den en pæn vægt. Kæden er fuld af symboler, der handler om kommunen. F.eks. vil byvåbnet typisk være med i kæden. Der kan også være symboler, der henviser til erhverv. F.eks. Søfart (anker), landbrug (aks fra korn), Industri (tandhjul, hamre, osv.). Derudover kan der være tegn om landskabet, kultur og historie, men det kan også være mere abstrakte ting som vægte, nøgler, kranse.
Borgmesterkæden er ofte en gave fra erhvervslivet, men pengene til kæden kan også være skaffet ved en indsamling blandt borgerne. En borgmesterkæde er dyr. Ofte ligger prisen mellem 50.000 – 150.000 kr., for at få den lavet.
Så er vi ved at nå frem til lokalområdet Ledøje-Smørum. Frem til 2007 var det jo en selvstændig kommune. Ledøje-Smørum kommune har aldrig været særlig befolkningsrig, så økonomien til en borgmesterkæde har ikke være lige til højrebenet. Men lysten til at få en borgmesterkæde har været der i mange år. Så børnehavebørn og skolebørn har lavet meget enkelte og billige kæder, der blev overrakt til borgmesteren. F.eks. en laurbærkrans. Kirsten Bolding – fra plejehjemmet Porsebakken – lavede på et tidspunkt en flot kæde, som borgmesteren fik ved en festlig lejlighed på plejehjemmet.
Men så skete der noget. Murermester Eigil Theisen og entreprenør Jørgen Schultz Petersen kontaktede Ledøje-Smørum Erhvervsforening med ønsket om en borgmesterkæde, der kunne symbolisere kommunes selvstændighed og særlige identitet. En indsamling blev iværksat, og pengene skaffet.
Ledøje-Smørum kommunes borgmesterkæde
Guldsmed Hans Tange, Jægerspris blev sat på opgaven med at skabe borgmesterkæden til Ledøje-Smørum. Han fik skabt en meget flot kæde, med symboler på Ledøje-Smørum før og nu. På borgmesterkæden kan ses disse ting: Smørumsmykket fra vikingetiden (som kan købes hos Historisk Forening i en kopiudgave), Kong Svends Høj, Ledøje Kirke, Rådhuset (lå i Smørumnedre bag centeret) og håndværksfagene samt – selvfølgelig – byvåbnet. Desuden er de første betegnelser for de små landsbyer i kommunen angivet: Lethøfthæ (Ledøje), Smørhem (Smørumovre), Smørhem Minor (Smørumnedre), Nubøle (Nybølle) og Hofvum (Hove).
Kæden blev overrakt til borgmester Jens Jørgen Nygaard af Erhvervsforeningens formand, advokat John Jantzen fredag den 12. oktober 2001 i byrådssalen på rådhuset.
Borgmester Jens Jørgen Nygaard med borgmester-kæden – 2001
Men skæbnen kan være hård, for 1. januar 2007 ophørte Ledøje-Smørum kommune med at eksistere, da kommunen blev slået sammen med Stenløse og Ølstykke til Egedal kommune. Så borgmesterkæden fik en ret kort periode at fungere i.
Men uheldene fortsatte. Borgmesterkæden var udstillet i Smørum Kulturhus efter kommunesammenlægningen, og natten til onsdag den 4. januar 2012 blev den stjålet. Heldigvis blev den fundet i en plasticpose af 2 kommunale ansatte fra Materielgården i en skraldespand tæt ved Kulturhuset og bragt tilbage til Smørum Kulturhus, men den var beskadiget og måtte repareres. Kæden blev vurderet til næsten 100.000 kr., så den var et oplagt mål for tyve. Borgmesterkæden kom ikke tilbage til Smørum Kulturhus, men opbevares nu på Egedal kommunes rådhus under sikre forhold.
Borgmesterkæder er værdifulde og derfor mål for tyve. Siden år 2000 er 14 borgmesterkæder blevet stjålet i Danmark.
Ledøje-Smørum borgmesterkæde blev skænket af Ledøje-Smørum Erhvervsforening af følgende medlemmer: Murermester Eigil Theisen Lisbeth og Jørgen Schultz Petersen, Brydegården, Ledøje Brandis, Ledøje Mølle Anette og Ole Bøllingtoft, Malaysia Monika og Christopher Petersen, Ledøje Otto’s Turist I/S, v/Poul og Ole Nielsen Rasch Dental ApS, v/Britt og Peter Rasch Aut. VVS Firma, M. Lind & Sønner Advokat John Jantzen, Smørum Glarmester Lars Johansen A/S, Smørum Smørum VVS A/S, v/Teddy Pedersen ABVAC ApS, v/Steen Knudsen Berle Pool, Smørumovre El-installatør John Alsted Sørensen, Smørum Revisionsfirmaet Evan Klarholt Ejendomsmæglerfirmaet Vigo Axelsen
Til sidst må også med, at Egedal kommunen har fået en borgmesterkæde i februar 2012. Den er et re-design af Stenløse kommunes tidligere borgmesterkæde. Det var Egedal Erhvervsråd, der stod for finansieringen. Daværende borgmester Willy Eliasen sagde ja til at re-designe den tidligere borgmesterkæde for Stenløse kommune, da han syntes, at det var ikke var nogen grund til, at denne kæde ikke blev brugt til noget. I Egedal kommunes borgmesterkæde indgår 12 bynavne – 4 fra hver at de 3 tidligere kommune, der blev slået sammen til Egedal kommune.
Onsdag den 23. september 2026 blev Historisk Forenings nyeste arrangementstype startet på Smørum gamle Skole. Historie Caféen tilbyder folk uden professionel erfaring med foredrag, at holde et foredrag eller fortælle om et emnet, som de ved noget om. Den viden kan være skaffet via et arbejde, en hobby eller ved at personen har sat sig ind i et emne. Det har vist sig, at vi blandt foreningens medlemmer har adskillige personer, der ved noget om spændende emner. Den viden vil vi gerne bringe ud til alle foreningens medlemmer og eventuelt andre. For at skabe en tryg og social ramme om den slags arrangementer, bliver det afviklet i en slags café miljø. Salen på Smørum gamle skole bliver til Historie Caféen. Der er opstillet borde i små grupper med dug og lys på bordene. Lyset i salen dæmpes. Der er mulighed for at købe en øl eller et glas vin, der kan nydes under foredraget. Efter foredraget serveres kaffe og kage for gæsterne, og foredragsholderen gå rundt til bordene og svarer på spørgsmål fra gæsterne.
Som nævnt var første Historie Café onsdag den 23. september 2026. Her fortalte Jørgen Ellesøe om sit liv som orgelbygger i perioden 1967 til 1984. Det var bestemt ikke kedeligt, for Jørgen havde et væld af sjove historier, hvor han tog rundt i Danmark, Norge, Sverige og Island og ordnede orgler. F.eks. i Sverige hvor en person skulle hive i snorene til blæsesystemet til orglet. Han fik fat i ledningerne til lamperne i kirken i stedet, der så gik op og ned, medens orglet var tavst. Han havde taget fejl af blæsesystemets snore og nogle ledninger, der hang lige ved siden af. Den slags historier var der mange af.
Compenius orglet Frederiksborg Slots Kirke. Foto: Wikimedia Commons
Men Jørgen fortalte også om nogle af de orgler, han kendte. F.eks. Compenius orglet i Frederiksborg Slots kirke. Et meget fint orgel, hvor der både er anvendt sølv og elfenben på orglet. Det regnes for det ældste fuldt bevaret orgel i verden. Det står stadigvæk, som da det oprindeligt blev bygget.
Orglet er opkaldt efter orgelbyggeren Esaias Compenius, han lavede det til hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel i begyndelsen af 1600-tallet. Siden fik kong Christian IV det tilbudt, og det blev opstillet i Frederiksborg Slot.
De 3 pibetyper
Jørgen fik også fortalt om lidt teknik ved orgler. F.eks at der bruges 3 forskellige typer piber, til at frembringe den ønskede lyd. De 3 piber er labialpibe – labial betyder læber, træpibe, og tungestemme. Ved at kombinere de 3 typer af piber, kan der skabes forskellige lyde.
Selve opbygningen fik et par ord med på vejen, men et orgel er meget kompliceret, så Jørgen fortalte bare om de mest oplagte elementer. Ellers kunne det blive meget svært at forstå.
Orglet i Grundtvigs kirken. Foto: Wikimedia Commons.
Jørgen fortalte om flere orgler. Her skal bare nævnes orglet i Grundtvigs kirken, som han også fik fortalt om. De store piber på dette orgel er 11 meter høje og vejer 400 kg. De måler 50 cm i diameter. Piberne er af metal, og er de største i Skandinavien. De mindste piber er 5-7 cm høje, og der er mere end 4000 piber på orglet.
Der var dækket op til 30 gæster ved bordene og alle pladserne blev besat. Så der var en flot tilslutning til dette nye arrangement. Nogle fik også et glas vin under foredraget. Der blev snakket flittigt ved bordene efter foredraget, medens man nød kaffen og kagen. Der var lagt sedler på bordene, så gæsterne kunne give deres mening tilkende om arrangementet. Sedlerne er efterfølgende læst, og der var meget flotte ord om arrangementet.
Museet i Smørum gamle Skole i Smørumovre får løbende doneret genstande. I det efterfølgende, vil jeg fortælle lidt om, hvad der f.eks. er indkommet i perioden 1.januar 2026 til 7. august 2026. Nogle af genstandene kan ses i Nyhedsmontren på museet i gangen i de kommende måneder. De er mærket med en * i indlægget.
2 mekaniske regnemaskiner er tilgået museets samling. De er ret forskellige. Den ældste er en Schubert DRV og udviklet af Emil Schubert i 1911. Den modtaget udgave er fra starten af 1960erne. Den har 10 rotor, 8 tællere og 13 akkumulatorer. Det er en ret teknisk maskine og ikke lige til at anvende uden oplæring. Den er produceret i Rastatt i Tyskland. Regnemaskinen er doneret af Solveig Dahl.
Den anden mekaniske regnemaskine er en Contex-10 *. Den er dansk udviklet og produceret af Brdr. Carlsen. Firmaet havde til huset i Birkerød i en del år. Givers far har været med til at udvikle maskinen. Da de elektroniske regnemaskiner kom frem, kunne firmaet ikke konkurrere med de udenlandske maskiner og måtte lukke. Regnemaskinen er forholdsvis nem at bruge og kræver ikke megen instruktion. Maskinen er doneret af Georg Strong.
En walkman * eller som det måske er mere korrekt, en kassettebåndoptager der er transportabel. Den kan både afspille og optage på kassettebånd. Desuden har den en radio med FM og AM. Der er ikke højtaler i den, men den aflyttes med små hørepropper. Kører på batterier. Den blev brugt til at høre musik eller lydbøger (på kassettebånd) og var praktisk, da man kunne lave noget andet og flytte sig rundt (gå eller løbe f.eks.), medens man lyttede. Den er fra perioden lige omkring år 2000. Den er doneret af Georg Strong.
Et omregner-kort * til euro (valutaen). Kortet er på størrelse med et betalingskort. Kortet viser nogle tal i euro, og når man vipper kortet lidt, kommer det modsvarende beløb i danske kroner. Euro blev besluttet i 1999 i EU og kom i handlen i 2002. Danmark valgte ikke at gå med i euroen. Derfor var det praktisk, at man kunne omregne en pris i euro til danske kroner på en nem måde (F.eks. på tur i Tyskland og andre euro-lande). Det kunne dette kort, der stammer fra 2007. Kortet er doneret af Georg Strong.
Der er også indkommet en væveskyttel, også kaldet en vævebåd. Den bruges til at skubbe en tråd igennem de andre tråde, så trådene væves sammen. Tråden er på en spole og denne sættes ned i væveskytlen, der så gør det muligt at flette trådene sammen. Væveskytlen er 29 cm lang. Den er doneret af Georg Strong
Der kommer flere og flere elektroniske genstande til museet. F.eks. har vi fået en PDA (Personal Digital Assistents) *. Det er en personlig computer, men ikke større end, at den kan ligge i en lomme, f.eks. i bukserne eller en håndtaske. Denne model hedder PALM IIIe og er produceret af Palm Computing og kom senere under 3Com. Den betjenes med en lille plastik pen på en trykfølsom skærm. Der kan også skrives på skærmen. Der kan laves noter, gemmes telefonbog, kort, beregninger, gemme mails, m.m. på den. Den er ikke trådløs og rummer ikke en telefon, så det er en slags forløber for en smartphone (moderne mobil). Denne model er fra 2000 og er doneret af Georg Strong.
Vi modtaget 16 skolebøger (*), der har været anvendt i landsbyskolen på Femø. 2 af dem er vist til højre. Nu har Femø jo ikke noget af gøre med vores lokalområde, men så alligevel. For i vores område var der også landsbyskoler frem til 1959, da centralskolen kom til og landsbyskolerne blev lukket. For med hensyn til skolebøger dengang blev der skelnet mellem købstæder (og større byer) og landsbyskoler. Vi har ikke så mange skolebøger, der er lavet direkte til landsbyskolen. Derfor var bøgerne fra Femø landsbyskole relevante. Der er skolebøger til regning, læsning, skrivning, historie, bibelhistorie, geometri, sang, engelsk, naturhistorie og sørme også jul. Bøgerne er doneret af Lone Vindnæs.
En holder til toiletpapir * har vi også fået. Den er givet hjemmelavet, og er træ med en metalbøjle. På metalbøjlen er en trærulle, hvor toiletrullen sættes på. Det rigtige interessante er, at på holderen sad en rulle af det gamle toiletpapir. Det såkaldte 00-papir. Ældre læsere vil huske dette toiletpapir. Ikke med glæde, men med ubehag. Det var hårdt og temmelig ubehageligt at bruge. Ved at nulre det, kunne det gøres lidt mindre ubehageligt. Toiletpapir på rulle kom frem i 1928. Holder med papir er doneret af Anne-Marie Nielsson.
Vores område har jo i mange år været domineret af landbrug. Den næste genstands historie er derfor lidt interessant. Det er en tobaksæske i metal med træindsats. Æsken * er fra Mælkeriet Enigheden og givet som gave til en Ballerup borger Henning Simonsen for hans arbejde hos Enigheden som mælkemand. Men det interessante ligger i, at i Ballerup var gården Lautrupgård (den findes stadig men nu som musik- og kultursted). Den gård ejede Enigheden, og den blev drevet som et mønster landbrug. Det slutter bare ikke med det. For bønderne i Smørum leverede mælk til Enigheden. Dermed er ringen sluttet. Æsken er doneret af Georg Strong.
En sjov lille ting er en papirmappe * til papirbilleder og negativer. Når der skulle fremkaldes negativer og laves papirbilleder, blev de færdige billeder og den fremkaldte film (negativer) leveret til kunden i den lille papirmappe. Den stammer fra IRMA, der havde en billedservice, hvor man kunne få klaret den tjeneste, ved at aflevere filmen til butikken. IRMA havde en forretning i Smørum Centeret i en del år, tidligere i en barak med forretningen i inden Smørum Centeret blev bygget. Det var alt sammen inden fotograferingen blev digital. Den lille mappe er doneret af Bent Thygesen.
Et sporhjul med karbonpapir fandt også vej til museet. Der er også en lille vejledning til tingene. Et sporhjule bruges til at mærke tekstiler op med, så der bliver afsat et spor på tekstilet. Det kan så bruges til at klippe efter eller sy efter. Tingene er doneret af Pia og Lars Grundt Larsen.
Til jul laves der i mange hjem klejner. Til at hjælpe med at udskære klejnedejen i den rette form, bruges en klejnerulle *. Sådan en har museet modtaget. Den originale æske til klejnerullen fulgte også med. På æsken står at den har kostet 3, 75 kr. Klejnerullen er doneret af Pia og Lars Grundt Larsen.
Bøger modtager vi en del af. F.eks. er kommet 3 salmebøger (2 med guldtryk på forsiden), en sangbog fra KFUM, en bibel og en visebog fra 1840 med gotisk skrift. Der var også en sjov bog. Nemlig en bog man gav en kvinde som nytårsgave (billede). Den indeholder digte, sange og symbolbetydning for blomster. Den er også med gotisk skrift. Alle bøgerne er doneret af Hannah Rank.
I sommer-ferien blev vi kontaktet af en dame, som var barnebarn af mølleren på Ledøje mølle. Hun havde nogle ting, hun gerne ville forære museet. Der blev aftalt en dag, og hun mødte op med 4 gode ting, hvor af de 3 var af særlig interesse. Alle tingene stammede fra Ledøje mølle. Der var et meget flot barometer. En lampe der skilte sig ud. Lampens fod/krop er formentlig lavet af glaspustet glas og med flot ornamentering. Den har oprindelig været en petroleumslampe, men er ombygget til elektrisk pære. Skærmen er også af glas. Så var der et maleri at Ledøje mølle med omgivelser, og den slags er altid interessant, da det viser, hvordan der så ud for år tilbage. Endelig et billede af en hyrde med får. Men det vides ikke, hvor billedet er fra. Det er ikke umiddelbart stedkendeligt, så det er knap så interessant. Tingene er doneret af Annette Duch Gronemann.
Tøj er også en ting, der tit finder vej til museet. I sommerferien modtog vi en del beklædning til en mand. Det var en flot bordeaux farvet butterfly, en sort vest til pænt brug, et par fine sorte bukser og en kjole-jakke (kjole og hvidt) – det som populært kaldes for en pingvin samt en lang jakke også i sort. Tøjet er doneret af Niels Henrik og Hannah Rank.
Der er kommet en masse andre ting til museet i den senere tid, men dem har vi ikke nået at registrere endnu. Men dem kan jeg komme tilbage til på et senere tidspunkt.
TIP til billederne. Hvis du vil se dem i lidt større udgave, så højreklik på dem og vælg: Åben billede i nyt faneblad. Klik så på det nye faneblad. Så bliver billedet større.
Alle sejl var sat til, da Historisk Forening fejrede genåbningen af museet i Smørum gamle Skole efter den store vandskade i januar 2026. Det hele foregik søndag den 16. august 2026. Flagene ved indkørslen var oppe og de røde fodspor lagt ud. Salen var gjort klar til bobler og særudstillinger samt bogbord.
Salen inden gæsterne er kommet. Foto: Georg Strong
Der blev officielt åbnet kl. 13, da Troels Jacobsen blæste en fanfare i luren i den store sal. Hør luren gjalde – klik på 3 kanten herunder:
Formanden Carsten Skovbro fortalte lidt om vandskaden i januar 2026 og den lange lukning af huset, til håndværkerne fik udbedret skaderne. Han fortalte også om det udmærket samarbejde, foreningen har med de øvrige historiske forening i Egedal kommune. Men også et nyt samarbejde med Rømø Lokalmuseum vedr. kakler. Historien er kort fortalt, at et mangeårigt medlem at Ledøje-Smørum Historisk Forening (Grethe Bielefeldt) havde testamenteret omkring 500 kakler (fajancefliser) til Rømø Lokalmuseum. Desværre havde de ikke plads til at tage imod kaklerne. Derfor kom de til museet i Smørum gamle Skole. Men nu har A. P. Møller Fonden doneret penge til en renovation af Tønnisgård på Rømø, og der bliver der plads til kakler. Så cirka halvdelen af kaklerne har Ledøje-Smørum Historisk Forening foræret til Rømø til opsætning på Tønnisgård. Et fint samarbejde på tværs af regioner i Danmark.
Så blev der skålet for genåbningen, og spist hjemmelavet kransekagekonfekt.
Der skåles for genåbningen af museet. Foto: Georg Strong
Derefter fortalte Georg Strong om særudstillingen. Den bestod af 45 genstande. En for hvert af årene 1982-2026. Det var nemlig i 1982, at der skete en mere organiseret registrering af ting, som Historisk Forening har indsamlet/modtaget. Ved hver at genstandene var en kort beskrivelse og info om genstanden. Desuden var vedlagt medlemsbladet 1982-1988 og fra 1989 Årsskriftet. Der var stor interesse om denne udstilling.
Et udsnit af den store særudstilling med 45 genstande. Foto: Georg Strong
Georg nævnte også, at der i gangen var lavet en lille udstilling om vand. Den var lavet med et smil og som en lille tankevækker om vand, ovenpå oplevelsen med vandskaden. Georg fortalte også, at der var lavet en lille leg/opgave, hvor gæsterne kunne sammensætte 2 genstande i 5 forskellige temaer. Cirka 20 af gæsterne tog imod den lille udfordring.
Derefter var der mulighed for at gå rundt i museet, og se de 2 særudstillinger og de faste udstillinger.
Hvor mon det grønne nummer er, og hvad tema hører genstanden til? Der tænkes lidt over det. Foto: Georg Strong
Efter gæsterne havde gået rundt i udstillinger i ca. ½ time, blev der holdt et lille foredrag om Ledøje-Smørums historie fra istidens ophør til moderne tid. Georg fortalte og viste billeder, blandt andet om nogle af de fantastiske arkæologiske fund, der er gjort i området. Men også om bøndernes kamp mod svenskerne hærgen, vand, statslige beslutninger og retten til frihed.
Til Historisk Forenings glæde mødte Egedals borgmester Birgitte Neergaard-Kofod op hen på eftermiddag. Så Troels Jacobsen måtte igen fatte luren og blæse i den, så borgmester kunne få hørt luren gjalde. Du kan også høre den version på luren, ved at klikke på trekanten herunder:
Formand Carsten Skovbro og borgmester Birgitte Neergaard-kofod fik en snak. Det må også nævnes, at medlem af Egedal kommunes Idræts-, Fritids- og Kulturudvalg Morten Lyager var mødt op. Dejligt med så flot en interesse fra Egedal kommunes side.
Historisk Forenings formand Carsten Skovbro og Egedals bormester Birgitte Neergaard-Kofod. Foto: Georg Strong
Derefter var der igen mulighed for at gå rundt i udstillinger samt se de 2 særudstillinger, hvilket borgmesteren også fik gjort. Desuden kunne gæsterne stadig få bobler og kransekonfekt.
Der kom i løbet af åbningen cirka 50 gæster og besøgte museet.
Klokken 16 var det hele slut og bestyrelsen kunne gå i gang med at nedtage særudstillingen og ryddet op.
Tak til alle gæsterne, der var med til at fejre genåbningen af museet.
Du kan se lidt flere billeder fra Grande Opening herunder:
Kransekagekonfekt – lavet af Lars Grundt LarsenDer var foto fra museet tilbage i tidenBordet til bobler og kransekagekonfekt samt bordborgSalen med diasshow kørende på lærredDet lange bord med særudstillingenDe sidste ting tjekkes, inden gæsterne kommerGæsterne begynder at kommeDer lyttes til luren, spillet af Troels JacobsenTroels Jacobsen spiller igen på lur, da borgmesteren var kommet.Luren der blev spillet påSærudstillingen tages ned igen
Vi har ekstraordinært åbent på museet
Smørum gamle Skole
Smørumovre Bygade 35
2765 Smørum
Søndag den 16. august 2026 Klokken 13:00-16:00
Vi har besluttet at festligholde museets genåbning efter den store vandskade. Derfor har vi ekstraordinært åbent søndag den 16. august. Vi byder på lurblæsere, bobler, særudstilling af genstande (1 for hvert år siden Ledøje-Smørum Historisk Forening begyndte at registrere modtagne genstande til museet), historien om hvordan 500 kakler kom fra Rømø til Smørumovre – og tilbage igen – og historien om vand(-skader).
Program
Klokken 13:00: start – der blæses i lurerne Klokken ca. 13:10: formand Carsten Skovbro byder velkommen i salen Klokken ca. 13:20: der skåles for genåbningen Klokken ca. 13:30: særudstillingen ”Genstande fra 1982 til 2026” præsenteres og historien om kakler til Rømø og ’vandet udstilling’ omtales Klokken ca. 13:45: Besøg udstillinger på museet Klokken ca. 14:15: Introduktion til Ledøje-Smørums historie fra stenalder til nutid Klokken ca. 14:45: Besøgende kan gå rundt på museet Klokken 16:00: Tak for i dag
Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har fået nyt indhold fra 1-7-2026. Denne gang handler det om “Kvinders og mænds sysler”, det vil sige arbejde- og fritidsting. Her vises nogle ting, som har holdt kvinder og mænd i gang på arbejdet og i privaten. Det er kun et lille udsnit af mulige ting. Dels fordi montren ikke kan rumme så meget, men også fordi der er utroligt mange ting, som kvinder og mænd har anvendt igennem tiden i deres arbejde og i deres fritid.
I løbet af efteråret vil der også komme en udstilling på museet i Smørumovre, Bygaden 35 om samme emne. De udstillede genstande har alle fået tildelt et nummer. Dette nummer henviser til en lille forklaring om genstanden, der læses ved at bruge en QR-kode på forsiden af montren – øverst. Hvis du gerne vil læse disse små forklaringer nu, kan du se dem sidst i dette indlæg.
Billeder af udstillingen:
Hele montren på Smørum bibliotekMontre hylde 1 – nedersteMontre hylde 2Montre hylde 3Montre hylde 4Montre hylde 5 – øverste
Opdateret 30-06-2026
Tekster til genstande (som QR-koden viser):
Hvad handler udstillingen om?
Denne udstillinger prøver at vise lidt om, hvad kvinder og mænd har beskæftiget sig med i deres daglige arbejde og i fritiden igennem tiderne. Den er på ingen måde udtømmende, men vi prøver, med de genstande vi råder over at give et lille indblik i kvinders og mænds aktiviteter.
Udstillingen vil blive fulgt op af en udstilling på museet i Smørumovre, Smørum Bygade 35 i løbet af efteråret 2026 med samme tema.
Strikning i hjemmet var tidligere ikke kun fornøjelse eller fritidsbeskæftigelse, men et bidrag til familiens beklædning. Stort og småt, bluser, undertøj, strømper og sutsko/hjemmesko.
Husmandssteder eller en lille bolig i landdistrikter havde måske et par får eller langhårede geder, så man havde gavn af ulden. Det var kvinden eller en stor pige, der forarbejdede ulden, man kartede og spandt.
Nogle gav sig af med at væve stof til både tøj og linned, og måske mindre tæpper.
Og blev tingene slidt i brugen, blev det lappet eller stoppet.
Man kunne også hygge sig over en god kop kaffe. Måske tog nogen et instrument frem og spillede lidt.
Der kunne også fremstilles forskellige ting ved egen kraft. F.eks. hjemmesko, skøjter og arbejdsredskaber. Ofte blev ting også repareret ved egen kraft. Der var masser af ting, der var nødvendige i det daglige arbejde. F.eks. udstyr til heste og køer, skovle, river, roejern, osv. Den slags ting kunne gå i stykker og måtte repareres. Der var ikke altid råd til at købe noget nyt.
Ved jagt kunne der skaffes billigt kød til familien.
Hvad kan ses i montren?
Strikkepinde og garn er fra ca. 1950.
Karteting til at bearbejde uld. Der er en a) håndten (hjemmelavet). Den bruges til at spinde en tråd, der kan væves eller syes med. Teknikken med en ten går meget langt tilbage i historien. Den har også en symbolik. F.eks. at spinde livets tråd, eller Norner (nordisk mytologi -vikingetid, Norner bestemmer livets skæbne). En b) karte eller kaldes også en karde bruges til at rette fiber i ulden til parallelelle ens fiber, så de kan spindes til en tråd (f.eks. med en ten eller rok). Tingene har forbindelse til den tidligere Smørum Friskole.
Broderet billedramme. Den er formentlig lidt over 100 år gammel.
Væveskyttel. Den bruges ved vævning af stof og lignende. Væveskyttel bruges på en væv til at skubbe en tråd imellem de andre tråde, så de væves sammen. Vævning er en meget gammel teknik, der går helt tilbage til stenalderen (omkring 9.000 år tilbage).
Stoppeklods eller stoppeæg. Bruges til at stoppe (reparerer) sokker (strømper). Sokken trækkes ud over stoppeklodsen og så er det meget nemmere at sy et hul sammen på sokken. Genstanden er fra 1950erne.
Garn der er beregnet til at stoppe (reparerer) sokker med.
Nålepude på stativ. Dette er en særlig fin udgave af en nålepude, da der også kan sætte spoler med tråd på stativet, så tråden er lige ved hånden. Et fikst stativ til nål og tråd hos den flittige kvinde.
Jernet er i støbejern og spidst i begge ender, hvilket gør det lidt specielt. Det blev opvarmet over ild. Dette strygejern er fra 1800-tallet.
En bollesprøjte. Den anvendes til at forme melboller og vaniljekranse, men kan også bruges til andre ting i køkkenet, hvor dej eller andet tyktflydende kan presses ud i et mønster. Man lavede selv melboller til suppen. Bollesprøjten kunne anvendes ved julens småkagebagning. Bollesprøjten er gået af mode nu, men var tidligere ret populær. Denne bollesprøjte er fra ca. 1920.
De er beregnet til at lave mokka kaffe til eller stærk kaffe. De er ikke så store, da det er kvaliteten af kaffen eller den stærke kaffe, der er pointen. Der har været et helt lille ritual omkring brygningen af kaffe til mokkakopperne. Og julens kaffe kunne nydes i små mokkakopper. Disse kopper er fra 1960erne.
Kaffekande i alpakka. Den er lavet af en forniklet eller forsølvet legering. Denne type kaffekande dukkede op på de finere Parisiske restauranter i begyndelsen af 1900-tallet. De kan have indvendig filter og er typisk meget dekorative. Denne udgave er fra 1920erne.
Klejnesporen til klejnernes kant og snit til vridningen. Den bruges til at skære klejnen ud af dejen, så den får det rette udseende. Derefter koges klejnen i palmin og er derefter klar til at blive spist. Der findes forskellige udgaver af klejnespore. Denne klejnespore er fra starten af 1900-tallet.
Bruges til at piske flødeskum og andre ting, der skal piskes. Er lidt nemmere og hurtigere end et almindeligt piskeris. Nu om stunder bruges der elektriske piskere til at gøre arbejdet. Denne hjulpisker er formentlig fra omkring 1960.
Mærkekridt. a) Det bruges til at opmærke stof, så det kan klippes ud i den ønskede form. Der kan også bruges et b) mønsterhjul (sporehjul) og kopipapir, der sætter mønster i tekstilet.
Glas til syltning og henkogning. Der var syltning, både af grøntsager og bær.
Sodaskål. Her kunne opbevares vaskemidlet soda. Soda er et stærkt virkende rengøringsmiddel, der f.eks. blev brugt til at gøre gryder, potter og pander rene med. Soda kan virke ætsende og er lavet på natriumbikarbonat, der er godt til at rense meget snavset og fedtede ting. Rengøring klaredes med skrubning med soda.
Det er en specialsaks, der bruges i forbindelse med broderier og syning. Den spidse saks er særlig god til at klippe tråd over helt præcist. Så det er et værktøj til præcisionsarbejde. Denne saks er fra omkring sidst i 1800-tallet. Lille fin broderi saks.
Rullepølsepresser. Den presser af er af træ, som var mest almindeligt i ”gamle dage”. Ingredienserne til rullepølsen lægges ned i kassen og låget lægges på og der laves tryk på indholdet ved hjælp af vingemøtrikkerne. Trykket skal øges langsomt, for at få det bedste resultat. Trykket gør, at rullepølsen får den rette form og krydderier m.m. presses godt ind i rullepølsen. Køkkenarbejdet omfattede nogle steder også slagtning. Det foregik oftest i november. Man kunne have en gris til opfedning til jul, så der blev hakket kød og stoppet pølser. Rullepølsen blev lagt i pres efter kogningen.
Disse hjemmesko er hjemmegjort og lavet 2 lag cykeldæk, foret af reps (stift, ribbet stof/bånd), inder sål af olmerdug (særligt vævet stof, tidligere blev brugt til dyner og møbler), overdel af opskåret mekka (plyslignende møbelstof). Hjemmeskoene er fra 1940erne.
Krudthornet er til at opbevare krudt til et gevær. I gamle dage var krudtet opbevaret særskilt og ikke indarbejdet i en patron. For at krudtet ikke skulle gå af ved en fejl, blev det opbevaret i kohorn og med en prop, der ikke kunne lave gnister. I dette tilfælde en træprop. Krudthornet har været anvendt på Thorsøgård i Hove omkring 1900. Jagt med gevær har været en værdsat aktivitet blandt mænd og så gav den også ekstra mad.
Skydepræmier. Præmierne er små metalskilte, der kan sættes på et geværs trækolbe. De er vundet i 1950erne ved skydekonkurrencer. En god skytte gav lidt prestige.
Æresmedalje. Medaljen er erhvervet i en skydekonkurrence hos Gl. Roskilde Amts Skytte- og Idrætsforening. Ledøje-Smørum havde tidligt en skytteforening. LSI (den lokale idrætsforening, der tidligere hed LSSI – det ekstra S er for skytteforening) er faktisk dannet i forlængelse af skytteforeningen. Medaljen er vundet i perioden 1900-1950.
Planhøvl. En planhøvl bruges til at gøre en træflade helt jævn og fjerne små ujævnheder. En meget almindelig type høvl der har været i langt de fleste hjem.
Specialhøvl. Der findes en lang række typer af høvle, der bruges helt specielle ting, når træet skal formes (dekoration, funktionsformer, osv.). Høvlen kendes helt tilbage til Romerriget.
En fil. Denne fil bruges til at rette kanter af med på metalemner. F.eks. på en hestesko. Der findes file, der er beregnet til træ og de kaldes ofte for en rasp. Filen her er formentlig hjemmelavet og i hvert faldt håndtaget af træ. Der findes mange forskellige slags file. Der kendes til former for file helt tilbage til bronzealderen.
Tække nål. Denne tække nål benævnes også en krumnål, da den er bøjet rund. Der findes forskellige slags tække nåle, der bruges i arbejdet med at lægge et stråtræ og hæfte det fast til lægterne.
Der findes mange forskellige slags mundharmonikaer, men fælles for de fleste er, at de ikke er så store. Så den var til at have i lommen. Så kunne den tages frem i en pause og spilles lidt på. Denne her mundharmonika er lavet i Tyskland og er fra perioden 1920-1940.
Hårklipper. Denne hårklipper bruges til dyr (i landbruget) og er fra ca. 1950.
Fåresaks. Denne saks bruges til at klippe fårenes uld af, så det kan anvendes til tøjproduktion og lignende. Der har været holdt får i lokalområdet. Schæfergården hentyder til det, da schæfer er tysk og betyder hyrde (fårehyrde).
Fyrstål. Ved at slå jernet imod en sten (flintesten f.eks.) kunne der springe gnister fra den, der kunne antænde brandbart materiale. Derved kunne skaffes ild.
Flintesten. Den kan bruges sammen med fyrstålet, men den er sikkert et ufærdigt arbejde for at få noget ud af flintestenen. Måske en pilespids.
Skøjter. Her et herligt eksempel på, hvad opfindsomhed kan føre til. Disse skøjter er hjemmelavede – det er vist ret tydeligt. Hvor gode de er, kan vel også diskuteres, men ønsket om at komme til at stå på skøjter fejer al tvivl til side. De er formentlig fra krigens tid (1940-45) brug af en mand, der selv har fremstillet dem. Han kone har indleveret dem.
Knapper til forskellig beklædning. Lynlåsen kom på markedet i 1930erne, men først almindelig i brug i de efterfølgende årtierne. Den var nok dyr at anskaffe!
Denne udstilling er klar 1. juli 2026 på Smørum bibliotek i Ledøje-Smørum Historisk Forenings montre lige ved indgangen.
Hvad handler udstillingen om?
Denne udstillinger prøver at vise lidt om, hvad kvinder og mænd har beskæftiget sig med i deres daglige arbejde og i fritiden igennem tiderne. Den er på ingen måde udtømmende, men vi prøver, med de genstande vi råder over at give et lille indblik i kvinders og mænds aktiviteter.
Udstillingen vil blive fulgt op af en udstilling på museet i Smørumovre, Smørum Bygade 35 i løbet af efteråret 2026 med samme tema.
Strikning i hjemmet var tidligere ikke kun fornøjelse eller fritidsbeskæftigelse, men et bidrag til familiens beklædning. Stort og småt, bluser, undertøj, strømper og sutsko/hjemmesko.
Husmandssteder eller en lille bolig i landdistrikter havde måske et par får eller langhårede geder, så man havde gavn af ulden. Det var kvinden eller en stor pige, der forarbejdede ulden, man kartede og spandt.
Nogle gav sig af med at væve stof til både tøj og linned, og måske mindre tæpper.
Og blev tingene slidt i brugen, blev det lappet eller stoppet.
Man kunne også hygge sig over en god kop kaffe. Måske tog nogen et instrument frem og spillede lidt.
Der kunne også fremstilles forskellige ting ved egen kraft. F.eks. hjemmesko, skøjter og arbejdsredskaber. Ofte blev ting også repareret ved egen kraft. Der var masser af ting, der var nødvendige i det daglige arbejde. F.eks. udstyr til heste og køer, skovle, river, roejern, osv. Den slags ting kunne gå i stykker og måtte repareres. Der var ikke altid råd til at købe noget nyt.
Ved jagt kunne der skaffes billigt kød til familien.
Hvad kan ses i montren?
Strikkepinde og garn er fra ca. 1950.
Karteting til at bearbejde uld. Der er en a) håndten (hjemmelavet). Den bruges til at spinde en tråd, der kan væves eller syes med. Teknikken med en ten går meget langt tilbage i historien. Den har også en symbolik. F.eks. at spinde livets tråd, eller Norner (nordisk mytologi -vikingetid, Norner bestemmer livets skæbne). En b) karte eller kaldes også en karde bruges til at rette fiber i ulden til parallelelle ens fiber, så de kan spindes til en tråd (f.eks. med en ten eller rok). Tingene har forbindelse til den tidligere Smørum Friskole.
Broderet billedramme. Den er formentlig lidt over 100 år gammel.
Væveskyttel. Den bruges ved vævning af stof og lignende. Væveskyttel bruges på en væv til at skubbe en tråd imellem de andre tråde, så de væves sammen. Vævning er en meget gammel teknik, der går helt tilbage til stenalderen (omkring 9.000 år tilbage).
Stoppeklods eller stoppeæg. Bruges til at stoppe (reparerer) sokker (strømper). Sokken trækkes ud over stoppeklodsen og så er det meget nemmere at sy et hul sammen på sokken. Genstanden er fra 1950erne.
Garn der er beregnet til at stoppe (reparerer) sokker med.
Nålepude på stativ. Dette er en særlig fin udgave af en nålepude, da der også kan sætte spoler med tråd på stativet, så tråden er lige ved hånden. Et fikst stativ til nål og tråd hos den flittige kvinde.
Jernet er i støbejern og spidst i begge ender, hvilket gør det lidt specielt. Det blev opvarmet over ild. Dette strygejern er fra 1800-tallet.
En bollesprøjte. Den anvendes til at forme melboller og vaniljekranse, men kan også bruges til andre ting i køkkenet, hvor dej eller andet tyktflydende kan presses ud i et mønster. Man lavede selv melboller til suppen. Bollesprøjten kunne anvendes ved julens småkagebagning. Bollesprøjten er gået af mode nu, men var tidligere ret populær. Denne bollesprøjte er fra ca. 1920.
De er beregnet til at lave mokka kaffe til eller stærk kaffe. De er ikke så store, da det er kvaliteten af kaffen eller den stærke kaffe, der er pointen. Der har været et helt lille ritual omkring brygningen af kaffe til mokkakopperne. Og julens kaffe kunne nydes i små mokkakopper. Disse kopper er fra 1960erne.
Kaffekande i alpakka. Den er lavet af en forniklet eller forsølvet legering. Denne type kaffekande dukkede op på de finere Parisiske restauranter i begyndelsen af 1900-tallet. De kan have indvendig filter og er typisk meget dekorative. Denne udgave er fra 1920erne.
Klejnesporen til klejnernes kant og snit til vridningen. Den bruges til at skære klejnen ud af dejen, så den får det rette udseende. Derefter koges klejnen i palmin og er derefter klar til at blive spist. Der findes forskellige udgaver af klejnespore. Denne klejnespore er fra starten af 1900-tallet.
Bruges til at piske flødeskum og andre ting, der skal piskes. Er lidt nemmere og hurtigere end et almindeligt piskeris. Nu om stunder bruges der elektriske piskere til at gøre arbejdet. Denne hjulpisker er formentlig fra omkring 1960.
Mærkekridt. a) Det bruges til at opmærke stof, så det kan klippes ud i den ønskede form.
Der kan også bruges et b) mønsterhjul (sporehjul) og kopipapir, der sætter mønster i tekstilet.
Glas til syltning og henkogning. Der var syltning, både af grøntsager og bær.
Sodaskål. Her kunne opbevares vaskemidlet soda. Soda er et stærkt virkende rengøringsmiddel, der f.eks. blev brugt til at gøre gryder, potter og pander rene med. Soda kan virke ætsende og er lavet på natriumbikarbonat, der er godt til at rense meget snavset og fedtede ting. Rengøring klaredes med skrubning med soda.
Det er en specialsaks, der bruges i forbindelse med broderier og syning. Den spidse saks er særlig god til at klippe tråd over helt præcist. Så det er et værktøj til præcisionsarbejde. Denne saks er fra omkring sidst i 1800-tallet. Lille fin broderi saks.
Rullepølsepresser. Den presser af er af træ, som var mest almindeligt i ”gamle dage”. Ingredienserne til rullepølsen lægges ned i kassen og låget lægges på og der laves tryk på indholdet ved hjælp af vingemøtrikkerne. Trykket skal øges langsomt, for at få det bedste resultat. Trykket gør, at rullepølsen får den rette form og krydderier m.m. presses godt ind i rullepølsen. Køkkenarbejdet omfattede nogle steder også slagtning. Det foregik oftest i november. Man kunne have en gris til opfedning til jul, så der blev hakket kød og stoppet pølser. Rullepølsen blev lagt i pres efter kogningen.
Disse hjemmesko er hjemmegjort og lavet 2 lag cykeldæk, foret af reps (stift, ribbet stof/bånd), inder sål af olmerdug (særligt vævet stof, tidligere blev brugt til dyner og møbler), overdel af opskåret mekka (plyslignende møbelstof). Hjemmeskoene er fra 1940erne.
Krudthornet er til at opbevare krudt til et gevær. I gamle dage var krudtet opbevaret særskilt og ikke indarbejdet i en patron. For at krudtet ikke skulle gå af ved en fejl, blev det opbevaret i kohorn og med en prop, der ikke kunne lave gnister. I dette tilfælde en træprop. Krudthornet har været anvendt på Thorsøgård i Hove omkring 1900. Jagt med gevær har været en værdsat aktivitet blandt mænd og så gav den også ekstra mad.
Skydepræmier. Præmierne er små metalskilte, der kan sættes på et geværs trækolbe. De er vundet i 1950erne ved skydekonkurrencer. En god skytte gav lidt prestige.
Æresmedalje. Medaljen er erhvervet i en skydekonkurrence hos Gl. Roskilde Amts Skytte- og Idrætsforening. Ledøje-Smørum havde tidligt en skytteforening. LSI (den lokale idrætsforening, der tidligere hed LSSI – det ekstra S er for skytteforening) er faktisk dannet i forlængelse af skytteforeningen. Medaljen er vundet i perioden 1900-1950.
Planhøvl. En planhøvl bruges til at gøre en træflade helt jævn og fjerne små ujævnheder. En meget almindelig type høvl der har været i langt de fleste hjem.
Specialhøvl. Der findes en lang række typer af høvle, der bruges helt specielle ting, når træet skal formes (dekoration, funktionsformer, osv.). Høvlen kendes helt tilbage til Romerriget.
En fil. Denne fil bruges til at rette kanter af med på metalemner. F.eks. på en hestesko. Der findes file, der er beregnet til træ og de kaldes ofte for en rasp. Filen her er formentlig hjemmelavet og i hvert faldt håndtaget af træ. Der findes mange forskellige slags file. Der kendes til former for file helt tilbage til bronzealderen.
Tække nål. Denne tække nål benævnes også en krumnål, da den er bøjet rund. Der findes forskellige slags tække nåle, der bruges i arbejdet med at lægge et stråtræ og hæfte det fast til lægterne.
Der findes mange forskellige slags mundharmonikaer, men fælles for de fleste er, at de ikke er så store. Så den var til at have i lommen. Så kunne den tages frem i en pause og spilles lidt på. Denne her mundharmonika er lavet i Tyskland og er fra perioden 1920-1940.
Hårklipper. Denne hårklipper bruges til dyr (i landbruget) og er fra ca. 1950.
Fåresaks. Denne saks bruges til at klippe fårenes uld af, så det kan anvendes til tøjproduktion og lignende. Der har været holdt får i lokalområdet. Schæfergården hentyder til det, da schæfer er tysk og betyder hyrde (fårehyrde).
Fyrstål. Ved at slå jernet imod en sten (flintesten f.eks.) kunne der springe gnister fra den, der kunne antænde brandbart materiale. Derved kunne skaffes ild.
Flintesten. Den kan bruges sammen med fyrstålet, men den er sikkert et ufærdigt arbejde for at få noget ud af flintestenen. Måske en pilespids.
Skøjter. Her et herligt eksempel på, hvad opfindsomhed kan føre til. Disse skøjter er hjemmelavede – det er vist ret tydeligt. Hvor gode de er, kan vel også diskuteres, men ønsket om at komme til at stå på skøjter fejer al tvivl til side. De er formentlig fra krigens tid (1940-45) brug af en mand, der selv har fremstillet dem. Han kone har indleveret dem.
Knapper til forskellig beklædning. Lynlåsen kom på markedet i 1930erne, men først almindelig i brug i de efterfølgende årtierne. Den var nok dyr at anskaffe!
Søndag den 14. juni 2026 tog 37 medlemmer af Historisk Forening på den årlige sommertur. Der var afgang fra Smørum Idrætscenter kl. 8:45 med bus fra Ballerup Turistfart. Turen gik først mod Kjøge Mini-by i Køge. Vel fremme blev vi bænket udendørs ved mini-byen. Her fik vi medbragt kaffe/te og frøsnappere bagt af Birgit Larsen fra vores forening. Frøsnapperne smagte dejligt og mættede godt.
Vi blev opdelt i 3 grupper med hver sin guide og så gik turen ud på pladsen med de mange mini-huse. Der er ca. 750 huse, der er lavet som kopier af rigtige huse, som Køge så ud i 1865. Husene er i størrelsesforholdet 1:10. Grunden til det er huse fra byen, som den så ud i 1865 er, at der findes tegninger/kort over Køge fra det år. Husene er meget nøjagtige i gengivelsen af de originale huse og der er mange flotte detaljer på husene (vinduer, nedløbsrør, udskæringer, osv.).
Husene bliver lavet på et værksted, der ligger i udkanten af pladsen. Alt bliver lavet fra bunden af: mursten, teglsten, træværk osv. Når et hus er færdigt, bliver det kørte ud på plads og placeret på det der passer med byplanen. Så hele pladsen har veje og pladser, som Køge så ud i 1865. Den store kirke vejer 7 tons og er derfor bygget på stedet. Det tog 8 år at bygge den og der blev brugt 350.000 minimursten og 40.000 minitegl. Kirkens tårn er lidt over 4 meter højt.
Kjøge Mini-by
En specialiltet er en kopi af Danmarks ældstdaterede bindingsværkhus i en by fra 1527. Der er også lavet en havn med skibe, der også er lavet på værkstedet ved pladsen. På det store torv er en enkelt gadelampe på et hus. Mere var det ikke blevet til i 1865. Husene står ude hele året, så de er lavet solidt.
Huset i midten (hvidt) er fra 1527 og det ældst kendte by-hus med bindingsværk.
Omkring 100 frivillige sørger for fremstilling af husene, vedligeholdelse af dem, pasning af de grønne områder, guider, osv. Alle vi mødte, var meget engageret og imødekommende. Foreningen der startede det hele er Kjøge Mini-by Laug og blev dannet i 1987. I 1991 tilskødede Køge kommune første del af pladsen til foreningen. Nu kunne husene komme frem. I 2005 blev pladsen udvidet til nuværende størrelse.
Således beriget af en stor oplevelse ved besøget i Kjøge Mini-by, gik en gruppe over til restaurant Jenners Dockside i Køge havn (en god km) og resten blev kørt i bussen. Der var Køge jernmand 2026 i byen, så det vrimlede med mennesker. Men det lykkedes at nå frem til restaurant Jenners Dockside, hvor vi fik en dejlig frokost. Den bestod af en ret stor fiskefilet og en lige så stor æggemad på rugbrød. Vi var godt mætte efter frokosten. Så da bussen kørte videre med os mod Ringsted, blev der slået mave og hvilet i bussen, til vi nåede frem til Ringsted Radiomuseum.
Bussen satte os af i Sct. Hansgade i Ringsted, hvor Radiomuseet ligger. Vi blev delt i 2 grupper. Den ene startede i stuen og blev vist rundt af flere guider. Den anden gik på 1. salen og fik en introduktion af Bjarne Dahlin om museet og foreningen (Radiohistorisk Forening), der står bag. En virkelig dedikeret mand til det arbejde, der laves på Radiomuseet. Der har ligget en uddannelsesinstitution tæt ved Radiomuseet, der i mange år uddannede unge til teknikker på radio/TV-området samt sælgere. Men der er næsten ikke noget tilbage. Nogle af lærerne på denne uddannelse er nu dedikerede frivillige på Radiomuseet og træner andre frivillige i kunsten at reparere gammelt radio/TV udstyr. Radiomuseet har omkring 5.000 apparater, hvor af omkring 1.000 er på selve museet og omkring 4.000 er på et magasin få kilometer uden for Ringsted. Apparaterne er samlet af Radiohistorisk Forening igennem de sidste 60 år. Radiomuseet har udlånt udstyr til en række film og TV-produktioner. F.eks. Matador, Badehotellet, Flammen&Citronen, De Forbandede År, bare for at nævne nogle få.
Radio Mercurs studie
Tiden gik hurtigt på Radiomuseet, og pludselig var vi nødt til at gå, da bussen allerede holdt og ventede på os. Der var bare så meget spændende at se på. F.eks. var der en masse apparater fra B&O. Et mærke de fleste danskere kender og mange har ejet på et tidspunkt. Studiet fra Radio Mercur var der også. En masse gamle radioer fra 1920 og frem kunne ses og fjernsyn, der trådte ind på scenen lidt senere. En stor oplevelse at se museet og opleve de meget engagerede frivillige.
På vejen hjem til Smørum blev gjort et pitstop på en rasteplads langs motorvejen. Her fik alle, der havde lyst en øl eller vand og nogle nåede også at besøge toilettet. Smørum Idrætscenter blev nåede kl. 17:20 og en dejlig tur var slut. Ja selv vejrguderne var med os og holdt regnen tilbage, når vi var udendørs. Tak til arrangementsudvalget for denne interessante tur.
Du kan se flere billeder fra turen herunder:
Billeder fra Kjøge Mini-by:
Bemærk skorsten og kan du se hanen?Skilte på hus – der er tænkt på megetKirken har også fine detaljerBemærk vejrhanen på husetBirgits frøsnappereMetaldele fremstillet på værkstedetMinitræer i ved kirkenMøllen ved indgangenTorvetPort med brolægning, der var almindeligtVinduer og andre småting på værkstedetPlotter på værkstedet til tegningerPort med træbund til støjdæmpningPram under konstruktion på værkstedetKig igennem en port – bemærk detaljerVindmølle på taget af et husSmå detaljer – nedløbsrør på NørregadePakhusKjøge Mini-by set fra indgangenHuse på BrogadeHavnen med toldboden med det mørke tagHotel Prindsen på hjørnet af Torvet og NørregadeHvidt hus i midten er fra 1527Hus under opførelseEn række huse står til at køres ud eller vedligeholdesHus på vogn. Husene transportere på vogn.Flotte bygninger i NørregadeDer drikkes kaffe/te og spises frøsnappereKirken – 5,75 m lang og tårnet er 4,3 m højtKirketårnet har en indsat, hvor der kan sættes blus (lys) – fyrtårnKøge å og Køge i miniformatLysthusByporthusMinimursten og tegl til huseneTorvets eneste udendørslampe – meget livagtigtIndgangsparti på et hus i nærbillede – bemærk detaljerOpbevaring af tømmer så det holder sig tørtReberbanen i Kjøge Mini-bySelv baggårdene er med.Kortet viser, hvor langt de er nåede med at lave alle bygningerVinduer og andet skal males i den rigtige farveDer gøres klar til kaffe og frøsnappere
Billeder fra Køge:
Gåtur fra Kjøge Mini-by til restaurant Jenners Dockside i Køge Havn 14.06.2026Restaurant Jenners Dockside på haven i Køge. Vi fik frokost der.Køge afholder jernmand 2026Træstammer stavlet i Køge havnDen lå vindebro i Køge over åen
Billeder fra Ringsted Radiomuseum:
Radiomuseet 1. sal diverse tingAfspiller til metalpladerPladeafspiller med stiftB&O apparater var der mange afB&O fjernsyn kaldet trillebøren, da der var håndtag, så det kunne køresUr fra B&O BeowatchBatteri til radio er ikke noget nytBilradioerElektroniksæt til større børnElektroniksæt fra Josty til hobby-elektronikElevarbejder fra radioskolen i RingstedFjernsyn 1951Kraftig radiosignalsender køles med vandMødelokale 1. sal hvor vi fik en intro til museetRadio Mercus studieRadioapparat fra 1926Radiomuseet i Ringsted har tidligere været menighedshus, musikskole og kapelRingsted Vandtårn er 40 meter højtTing fra DTU lavet af engeniørerRadioudstyr anvendt under 2. verdenskrig og lidt senere
Smånyt nr. 2 – juni 2026 er udkommet og er på vej ud til medlemmerne. Det kan også læses her på hjemmesiden. Der har desværre indsneget sig nogle fejl i den trykte udgave. Foredraget om Den Danske Chokoladehistorie er mandag den 9. november 2026 og ikke som angivet i den trykte udgave af Smånyt 2 – 2026 fredag den 9. november. Dette samt nogle andre ubetydelig fejl er rettet i den digitale udgave, som du kan læse her Smånyt nr. 2 juni 2026 – rettet udgave