Måned: juni 2024

Hellerup Is

Af Georg Strong

I dag er is noget alle kan købe. I mange hjem ligger der is i fryseren, klar til at blive spist i sommervarmen. Men sådan har det ikke altid været.
Ved et tilfælde fandt jeg en brochure fra Hellerup Is i min afdøde mors papirer.

 

Jeg tænker, at ældre mennesker sikkert har hørt om eller har smagt Hellerup Is. Det var nemlig Hellerup Is, som fik gjort is tilgængeligt for almindelige Danskere.
En Lauritz Jensen var i 1906 begyndt at lave is af skummetmælk tilsat essenser og kartoffelmel. Den blev solgt ved Svanemøllen i en bod. Der var også afsætning på isen, men Lauritz Jensen havde hørt om, at de lavede en meget bedre is i USA. Det kunne han også godt tænke sig gøre. Så han drog til USA og efter nogle år lykkedes det ham at blive ansat på Trojan Ice Cream Co. Han fik han den nødvendige viden om is-fremstilling. Han fik sin forlovede Agnes til USA og de blev gift. Lauritz og Agnes fik også en søn. I 1912 vendte de tilbage til Danmark og startede en is-produktion med den nye viden. Lauritz stod for indfrysningen af isen og Agnes sørgede for at lave vafler til isen. Det startede i en kælder på Østrebro, men hurtigt efter flyttede de produktionen til Hellerup på Onsgårdsvej 1. Heraf kommer navnet Hellerup Is. Der var afsætning på isen og allerede i 1919 flyttede produktionen til Onsgårdsvej 3 i større lokaler. Her var kommet bedre maskiner til, så der dagligt kunne fremstilles 2-3000 liter flødeis og 2 tons råis. I løbet af 1920’erne begyndte fabrikken også at lave is i bægre. Isens popularitet gjorde, at fabrikken måtte udevide med flere moderne maskine i 1934-35.
Flødeis var blevet en sællert og andre is-fabrikker kom til, så der i 1930’erne var 162 iskremfabrikker i Danmark.

Under 2. verdenskrig fortalte en avis, at der var blevet spist 2,5 millioner iskager på en weekend. Hellerup Is fabrikken blev schalburgteret 17. januar 1944 (dvs. sprængt i luften af Tyske håndlangere). Så den må have haft en stor betydning, siden fabrikken blev sprængt i luften. Men allerede efter få dage fik Hellerup Is gang i produktionen igen.
1950’erne blev højdepunktet for Hellerup Is med en produktion af 180.000 ispinde på et døgn (ind i mellem endnu højere produktionstal 75.000 ispinde i timen). Ib Schønberg (kendt og populær skuespiller i perioden) medvirkede i Hellerup Is reklamer.

I 1960 valgte Hellerup Is at flytte til Tureby syd for Køge, for der var brug for endnu mere plads til produktionen af is. På det tidspunkt var det Lauritz og Agnes søn Gustav Remy-Jensen, der havde overtaget ledelsen af Hellerup Is.

Eventyrede sluttede i 1969, da Hellerup Is blev slået sammen med flere andre isproducenter under navnet Sol Is. Men kort efter blev Sol Is overtaget af Frisko Is. Senere en del af Unilever.

Men tilbage til den lille pjece fra Hellerup Is, som jeg fandt i min mors papir.
Du kan se den hele pjece nedenstående (klik på pjecen, så kan du bladre/scrolle i den):

Jeg kender ikke det nøjagtige årstal for pjecen, men det må have været i starten af 1960’erne.
Der var også en prisliste med, som ser således ud:

Hellerup Is havde 50 års jubilæum i 1964. På YouTube findes en lille film fra den begivenhed. Du kan se den her Hellerup Is 50 år.

Kilder:
https://da.wikipedia.org/wiki/Hellerup_Is

https://lokalavisen.dk/samfund/ECE15715772/hellerups-ukronede-iskonge

Opdateret 08-06-2024

Kong Svends Høj området – hvad jorden gemte på

Af Georg Strong

Området ved Kong Svends Høj – undersøgelser af Kroppedal Museum

Området omkring Kong Svends Høj i Smørumnedre rummer mange spor fra vores forfædres færden i området. Heldigvis har Kroppedal Museum igennem en årrække foretaget udgravninger og arkæologiske undersøgelser i området, så de mange genstande og informationer i jorden sikres for eftertiden. En vigtig viden om fortiden i området.

I 2021 besluttede Egedal kommune at flytte det arkæologiske ansvar til ROMU (Roskilde Museum), så ROMU fremover står for dette i stedet for Kroppedal Museum.

Kroppedal Museum har i 2024 lavet en sammenfattende artikel, hvor resultatet af mange års (over 20) arkæologisk arbejde i Kong Svends Høj området fremlægges.

Nutidigt kort over Kong Svends Høj området – Kort: OpenStreetMap

Det der slår en umiddelbart, er mængde af fund, der er gjort i området igennem tiden. Der er ingen tvivl om, at området har været attraktivt for vores forfædre. Det er der flere grunde til. F.eks. løber Værebro å forbi tæt ved. Den har tidligere været betydelig større og vandrig. Det har været muligt at sejle på den i hvert fald frem til Snydebro, måske helt til Knardrup. Snydebro er et gammelt vadested, faktisk det sidste inden Værebro å ender i Roskilde fjord. Så det viser, at sejlads må have været muligt frem til Snydebro.  I gamle tider var det meget besværligt, farligt og langsomt, at skulle færdes igennem landskabet. At sejle var nemmere, En anden faktor for områdets popularitet er jorden. Den er meget frugtbar, hvilket gav gode muligheder for landbrug. Desuden har der været mange vådområder, som har givet mulighed for fiskeri. Moser har desuden været genstand for kult og religion. At området ligger højt, kan også have været en fordel.

I området hvor Sørup Renden løber ud i Værebro å, blev der i 1851 fundet det største bronzealderdepot i Danmark. 163 genstande kom for dagen, blandt andet våbenpålstave (økser og spydspidser).  Genstandene blev indleveret til kongen (Frederik d. 7). De endte på Frederiksborg Slot, men det meste gik tabt i 1859, da slottet brændte. Der er lidt navneforvirring om dette fund. Nogle kalder til Smørumnedredepotet, andre Smørumovrefundet.

I området findes også flere gravhøje. F.eks. den meget flotte Kong Svends Høj, som stadig ikke er udgravet og Maglehøj som formentlig har indeholdt en stormand fra området. Det tyder fundene i gravhøjen på.

Der er i området gjort fund fra Stenalderen og op til vikingetid. Masser af spor efter huse, grave, store gruber, en ovn, kogegrubefelt med over 1000 anlæg. Den flotte Wendelring er også fundet i området.

Wendelring. Foto Kroppedal Museum

Desuden er fundet genstande, som har været brugt til fremstilling af bronze ting.

En anden interessant opdagelse fra udgravninger er, at flere af de store gruber, kan være bryggegruber. Det vil sige ølbrygning. Der er nemlig fundet brændt korn og sten fra hvidtjørn (kan bruges som gær, da der er vildtgær på bærrene).

Spor efter hulveje fandtes også på området. Nogle er dateret med C14 til germansk jernalder, men mange er formentlig fra meget nydere tid. Nogle af hulvejene føre ned mod Sørup Renden. Måske der har været et vadested der. Sørup Renden har givet været mere vandfyldt tilbage i tiden, så et vadested har været en hjælp, for at krydse Sørup Renden.
Det er interessant, at området omkring Kong Svends Høj har været beboet og meget aktivt igennem meget lang tid. Det viser udgravningerne. Det må have været et godt sted at bo og have sine aktiviteter ved. Så når det hedder Smørum (kommer fra Smør-hem) i dag, er det nok ikke nogen tilfældighed.  Læs mere om smørum-navnet:

Hvis du vil have flere detaljer, så kan du læse Kroppedal Museums indlæg.

Hvis du vil vide mere om Smørumovrefundet (Smørumnedredepotet), så læs Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift fra 2006, side 18. Side 4 i Årsskrift har mere fra området.

Opdateret 06-06-2024

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén