ROMU (Roskilde Museum) og Egedal kommune har en aftale om, at ROMU skal lave udgående arbejde i Egedal kommune (Arkiver og Museum). Torsdag den 29. juni stod ROMU derfor for et arkæologisk værksted for børn, som et led i Egedal kommunes sommerferie aktiviteter. Det foregik på Smørum gl. Skole. Der var 2 hold fordelt kl. 10:00-11:30 og 12:00-13:30 med ca. 25 på hvert hold. Alle pladser var udsolgt på forhånd. ROMU havde opstillet sandkasser med spændende ting i, som børnene kunne grave efter. Der var også mulighed for at gå på oplevelse med metaldetektor i museumshaven ved Smørum gl. Skole. Indendørs var mulighed for at lave perler, Thors hammer og andre ting i en særlig slags ler, der ikke skal brændes for at hærde. Man kunne også forsøge at samle potteskår, m.m. Alt sammen ting der fortæller lidt om arbejdet som arkæolog.
ROMU var mødt med 3 medarbejdere og Egedal kommunes leder af Arkiver og Museum var også tilstedet. Desuden stillede Ledøje-Smørum Historisk Forening med 4 frivillige. De åbnede ekstraordinært for det lille museum på Smørum gl. Skole og viste rundt, for dem som var interesseret. Der var mange, som gik rundt på egen hånd. Der var en hel del, som var overrasket over, hvor mange ting der kan ses på museet. Desuden var det muligt at købe bøger og andet, som Ledøje-Smørum Historisk Forening har udgivet. Foreningen for Danske Slægtsforskere Egedal havde også materiale fremme om deres virke. Et glimrende samarbejde mellem ROMU, Egedal Arkiver og Museum samt Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Så det blev en fin dag for børn og voksne om gamle dage.
ROMU er klar til at tage imod gæsterneMetaldetektor afprøves af ROMUInde i salen på Smørum gl. Skole er gjort klarMetaldetektorer og udgravningskasser er i gangUdgravningskasseUdstyr til udgravning
I forbindelse med oprydning i min afdøde kones ting, støtte jeg på en gaveoversigt fra hendes første bryllup. Hun havde skrevet op, hvad de forskellige personer havde foræret hende og hendes daværende mand i bryllupsgave.
På en måde giver det et indblik i, hvordan traditionen var i 1969 med bryllupsgaver. Min afdøde kone Hanne blev gift med sin første mand i maj 1969 (de var henholdsvis 21 år og 23 år). På daværende tidspunkt boede de i Ballerup, men flyttet i januar 1972 til Smørumnedre, hvor min kone boede indtil sin død juni 2021.
Men hvad var det så, brudeparret i 1969 blev begavet med.
Listen ser således ud (en linje (prik) for hver gavegiver, derfor gentagelser):
Der kom også 4 statstelegrammer (2 hvide, 1 lilla og 1 rødt) med lykønskninger.
1 telegramæske 50 kr.
Det var jo ikke så lidt, men brudeparret havde også en stor kontaktflade. Måske skal det nævnes, at min kone på daværende tidspunkt var kontorassistent og hendes daværende mand programmør.
Sådan så det så ud i 1969. Så kan du selv overveje, hvordan det er med bryllupsgaver i 2023.
Længere nede i denne artikel, kan du se billeder af nogle af gaverne.
Men så er der jo traditionen med at gæsterne giver bryllupsgaver. Den er slet ikke så gamle, som man måske skulle tro. Så lidt om det. Ordet ”gift” er et gammelt germansk ord og betyder gave. Langt tilbage i tiden brugte man begrebet medgift (går i hvert fald helt tilbage til Romerriget). Det vil sige, at bruden fik penge, ting og sager, eller andet værdifuldt med sig ind i ægteskabet. Selvfølgelig afhang omfanget meget af hvilken samfundsklasse, der var tale om. Fattige har næppe haft særligt meget med. Måske lidt praktisk linned og lignende. Idéen var, at manden overtog forpligtelsen til at forsørge bruden (hustruen) fremover. Den havde brudens fader haft indtil da. Sådan ser vi jo ikke på det i dag. Dertil kommer, at ægteskab tilbage i tiden ikke var et spørgsmål om kærlighed. Det handlede om at skaffe familien alliancer. Helst nogen der var bedre stillet end én selv. I kongehusene og adlen var det ganske enkelt storpolitik, når der blev indgået ægteskab. Om bruden og brudgommen syntes om ægteskabet, blev der ikke taget hensyn til. En anden skik, som går langt tilbage i tiden er morgengaven. Brudgommen skulle give bruden en gave dagen efter brylluppet. Men ikke den anden vej. Formålet var, at hvis bruden ikke fik børn, havde hun ikke juridisk arveret efter sin mand. Derfor var morgengaven i de bedre stillet samfundsklasser en økonomisk sikring af bruden, hvis dette skulle ske.
Men nu om stunder kommer bryllupsgæsterne med gaver til brudeparret. Men sådan har det ikke altid været. I 1600-tallet var der dog noget, der på en måde minder om det. Nemlig brudeparrets skål. Skålen med drikken gik rundt og gæsterne drak af den. Når skålen var tom, skulle gæsterne ligge en gave i den (typisk penge). Det kunne godt give lidt konkurrence. Hvem gav mest. Alle kunne jo se, hvad der blev lagt. Mange steder i Norden var der forskellige skikke, hvordan det skulle foregå. Nogle af skikkene var ikke i kirken smag (ånd), så efterhånden blev det afskaffet. Ofte blev bruden drukket meget beruset ved disse skikke. Det mente kirken ikke var sømmeligt. Præsten var også (blev indbudt) med til selve bryllupsfesten, så han viste, hvad der foregik.
I ”Dagligt Liv i Norden nr. 6” af Troels-Lund kan man f.eks. læse på side 119 ” Ikke blot bragtes bollen nu rundt, for at gæsterne én for én kunne drikke af skålen, men – skålen var jo brudeparrets – enhver skulle derpå til vederlag herfor og parret til ære lægge i den tømte skål en gave til parret. Dette var gildets mest spændende øjeblik. Alles opmærksomhed var rettet mod, hvad og hvor meget enhver gav.”
Et brudepars hjemkomst fra kirken, Amager, Dragør – cirka 1863. Bemærk bruden ikke er i hvidt. (Billede fra Wikimedia Commons).
Det ændrede sig lidt i tidens løb. Gæsternes gaver i den brede befolkning bestod typisk i mad og drikkevarer, som blev afleveret nogle dage før brylluppet. Selve bryllupsfesten kunne vare over flere dage (tit 3 dage). Så et bryllup var en meget vigtig begivenhed.
I 1920’erne i USA begyndte forretningerne at interessere sig for bryllupsgaver på en mere kommerciel måde. Da detailgiganten Macy’ introducerede bryllupsgaveregistret i 1928, tog det for alvor fart med at komme med bryllupsgaver til brudeparret.
Marshall Field (Macy) i Chicago (1930-45)
Men ofte var det stadig praktiske ting, som var vigtige for at etablere et hjem. Det kunne være sengetøj, spisestel, bestik, og lignende. Da den generelle velstand steg i 1950’erne og frem, begyndte gaverne også at være af mere luksuriøs art.
Den hvide brudekjole kom sidst i 1800-tallet. Før da var bruden i sort tøj. Det var selvfølgelig de rige og kongelige, der startede denne trend. Men efterhånden fulgte resten af befolkningen med og i dag er bruden sjældent i andet end hvidt.
Bryllupsgaver (lille udvalg) fra 1969 i billeder:
Bavaria flødekandeBavaria ildfast fadForside på kort bryllupsIndhold kort bryllupStatstelegram modtaget på bryllupsdagenStatstelegram forsideBillede i statstelegramForklaring til billede i statstelegramTekst i et statstelegramKøkken trappestolKammerstage i messingPyroflam skål med litermålPyroflam ildfast fadTelegramæske bundTelegramæske – indvendig. Mønterne er tilfældige. Viser bare funktionenTelegramæske – lågKammerstage i tinVase i tinÅrskrus 1969Smørsmelter
Ledøje-Smørum Historisk Forening deltog nok en gang i det store arrangement Svenske Slaget 4. juni 2023 bag Smørum Kulturhus.
Arrangementet er støttet af en række foreninger og Egedal kommune. Historisk Forening havde sit ejet telt på plads bag Smørum Kulturhuset. Skenkelsø Mølle var inviteret med i samme telt i den ene ende. Her havde de en lille opgave med at gætte ting. Hvad bruges de til. Historisk Forening havde en række plancher oppe, der fortæller om Ledøje-Smørums historie. Der var salg af bøger, som gik fint. Desuden havde Danske Slægtsforskere Egedal også materiale til uddeling. Historisk Forening uddelte Årsskrift 2016 gratis til dem, som måtte ønske det. Alle eksemplarer blev afsat. En model af Svenskestenen var sat op, og besøgene kunne få historien om den. Der var mulighed for at save med en 2-mands sav, lave prangerpunge og slå “mønt”. Alle 3 aktiviteter var vel besøgt. Der blev for eksempel lavet 60 prangerpunge og så var der “udsolgt”. Mange børn var forbi og fik slået 1 eller 2 “mønter. En del voksne var også interesseret i foreningens arbejde og udgivelser. Så der var en god dialog med de besøgene.
Vejret var perfekt med høj sol og varme.
En stor tak til alle de frivillige, som hjalp til med Historisk Forenings telt.
Her er lidt billeder fra eftermiddagen fra “Svenske Slaget”:
Pladsen bag Smørum Kulturhus er godt besøgtHistorisk Forenings telt – det hvide. Foran slås mønt. Det rød/gule er middelalderdansere og musikereNogle gæster søgte ind i skyggen under de store træerSvenskernes “lejr”, som lå ved siden af Historisk Forenings teltFormanden hjælper børnene med 2-mandssaven.Carsten fortæller om SvenskestenenDer trængsel ved bordet med fremstilling af prangerpungeSkenkelsø Mølle have også folk med. 3 sjove ting – hvad var det. En varmedunk, et bihus, hjæpepind ved pudsning af metalknapperPrangerpungene bliver fremstilletTeatergruppen er i gangTeatergruppen vil have publikum medTeatergruppen havde også heste og ryttere med“De kongelige” er faldet i søvnPublikum hjælpe med at vække demDer tages en puster i Historisk Forenings teltEn finurlig kvinde – som mente hun havde set Svenske Slaget i virkelighedenBørnene kæmper mod SvenskerneAlle 60 prangerpunge er lavetHans hjælper med savenDer gøres klar til kanonsalutKanonen er skudt af og afslutter officielt Svenske SalgetSvenskerne havde medbragt 2 kanonoerFredelig snak Svenskere og Danskere i mellemTid til at tømme Historisk Forenings teltSavbuk og træ skal fjernes og køres vækHistorisk Forenings telt kan nedtages. Tak for i dag
Traditionen tro mødtes deltagerne ved Smørum Kultur til årets sommertur søndag den 14. maj 2023 med afgang kl. 8:15. Det havde regnet om natten og der var en del skyer og knap så varmt. Så stor spænding om vejrudsigtens forudsigelse om fint vejr senere på dagen ville holde. Men til alt held klarede det op i løbet af dagen og da vi nåede frem til Glænø, skinnede solen flot og varmt. Vor chauffør Kaj var lidt nervøs for Glænø, da vejen der var meget smal og der øjnes ingen vendemuligheder. Han havde ikke lyst til at bakke tilbage. Men heldet var med os. Ved en indkørsel til en gård, var der god plads at vende og holde pause med kaffe og frøsnappere.
Men de små veje på Glænø forsinkede os lidt, så vi nåede lige akkurat at komme frem til Høve Valgmenighedskirke. Her stod præsten Nikolai Wessel klar til at modtage os. Vi deltog så i gudstjenesten med 7 sange (som vist ikke var så kendte af os, så det gjorde noget). Der blev også mulighed for at gå til nadver, for dem der ønskede det. Efter gudstjenesten gav menigheden kaffe og småkager. Dernæst fortalte en meget engageret Nikolai Wessel om valgmenigheden (hvordan det begreb opstod) og kirken. Høve Valgmenighedskirke er bygget ved hjælp af frivillige donationer og arbejdskraft i 1880. Freskoen i kirkerummet er af Niels Skovgaard. Han er bror til Joakim Skovgaard, som har lavet udsmykningen i Viborg domkirke. En valgmenighed er stadig en del af folkekirken, men er selvstændig på en række punkter. F.eks. betaler de selv for præsten og behøver ikke være boende i det sogn, som kirken ligger. De deler prosti og biskop med de øvrige præster i området.
Lettere forsinket begav vi os til Skælskør og fandt efter lidt søgen et sted til bussen og gik så til restaurant Kok25. Her fik vi en dejlig kold øl (eller sodavand), da det var blevet varmt. Dertil en fin frokost med fiskefilet, fiskefrikadelle, mørbrad og til slut ost.
Så gik turen fra Skælskør igennem det smukke Sydsjællandske landskab til Holsteinborg. Det sidste stykke vej af en snoede vej med mange vejtræer. Meget flot, men chauffør Kaj kom på arbejdet med rattet, da det gik til venstre og så til højre hele tiden og farten måtte ned. Men vi nåede frem til Holsteinborg. Her blev vi taget imod af guide Ole (så vidt jeg husker). Han vidste en masse om Holsteinborg og kunne en masse historie om de forskellige personer, som har ejet og beboet stedet. Det er især Trolle-familien og Holstein-familien, som har sat sit præg på Holsteinborg. H.C.Andersen kom igennem 20 år på godset og har skrevet mange af sine eventyr der. Det skal måske nævnes, at den første sparekassen i Danmark, blev startet af en ejer af Holsteinborg.
Efter en lille væske-forfriskning ved bussen, kørte chauffør Kaj os tilbage til Smørum, hvor vi blev sat af kl. 18:35. Endnu en skøn sommertur var slut. En stor tak til arrangementsudvalget for en dejlig tur.
Billeder fra turen:
Afgang fra Smørum Kulturhus
Køge ny station set fra motorvejen
Vikingeborgen Borgring se fra motorvejen
Indgangen til vikingeborgen Borgring set fra motorvejen
Nu er solen ved at komme frem
Skovtårnet ved Rønnede kunne vi se fra motorvejen
Et større fugletræk – sikkert gæs. Vi så adskellige
Bondemanden er i gang med sin mark på sin traktor
Køer græsser og drikker af søen
Mange gravhøje set lidt nord for Karrebæksminde
Vi kører over dæmningen til Glænø
Pitstop for kaffe og frøsnappere få hundrede meter fra stranden.
Vi har gjort holdt på Glænøvej på Glænø
Solen er kommet frem og det nydes på Glænø
Mark på Glænø
Mark på Glænø
Busstop på Glænø, så en bus må kunne vende
Landlig idyl på Glænø
Og fra den anden side
Gæs på marken på Glænø
Mere landlig idyl på Glænø
Ørslev kirke med rapsmark foran
Et træ i ensom majestæt på marken
Høve Valgmenighedskirke
Præsten tager imod ved Høve kirke
Høve Valgmenighedskirkegård
Tårnet på Høve Valgmenighedskirke
Nordsiden af Høve Valgmenighedskirke
Inde i Høve Valgmenighedskirke – bemærk fresko
Præst Nikolai Wessel prædiker
Høve Valgmenighedskirke sydside
Kirkegården ved Høve Valgmenighedskirke beundres
Præst Nikolai Wessel og Steen Asger i samtale
Høve Valgmenighed giver kaffe
Prærst Nikolai Wessel fortæller om kirken og valgmenigheden
Kanehøj Mølle fra 1881. Drives af frivillige. Tæt ved lå Kanehøj rettersted (for Skærskær) før hen.
Havområdet Noret ved Skærskør
Skærskør bibliotek
Vestergade i Skælskør med Dampmøllen fra 1853.
Skælskør lystbådehavn
Skælskør havn
Bussen parkeret ved Postgaarden i Skælskør
Reklame for kunstforretning i Skælskør – står på Strandgade
Strandgade i Skælskør
Kok 25 i Skælskør hvor vi spiste frokost
Inde i restaurant Kok 25 i Skælskør
Bussen er klar i Skælskør til at køre videre
Der opstod kø ved toiletterne i Kok 25, så en mindre forsinkelse opstod
Bymuseet i Skælskør
Algade i Skælskør med bymuseet til højre
Frugtplantage ved Børgelund
Udsigten fra Ørslevvej mod havet
De første bygninger ved Holsteinborg
Indgangsbro over voldgrav til Holsteinborg
Voldgrav og bygning ved Holsteinborg
Voldgrav og bygning ved Holsteinborg
Indgangsbro og port til Holsteinborg
Omgivelserne ved voldgraven ved Holsteinborg nydes
Vi går igennem porten til Holsteinborg
Holsteinborg set fra ydre gård
Holsteinborg magasinbygninger – ydre gård
Det flotte træ i ydre gård på Holsteinborg
Granit kunst med skjold ved port til kirken på Holsteinborg
Portdør til kirken på Holsteinborg
Indre gård på Holsteinborg
Inde i kirken på Holsteinborg. Guiden fortæller.
Loftet i kirken på Holsteinborg
Inde i kirken på Holsteinborg set fra 1. sal
H.C.Andersens stue på Holsteinborg
Vinduesparti på Holsteinborg
Spinderok på Holsteinborg
H.C.Andersens stue på Holsteinborg
Skærm til ildsted – Holsteinborg
Orglet i kirken på Holsteinborg
Indre gård på Holsteinborg
Holsteinborg set fra ydre gård
Det flotte træ i ydre gård, men nu med sol i ryggen
Bagsiden af Holsteinborg – set fra parken
Den mørke del af muren på Holsteinborg er fra middelalderen – set fra parken
Parken på Holsteinborg
Bagside og park Holsteinborg
Udsigt fra parken på Holsteinborg
Tavle i port ved lade på Holsteinborg – Danmarks første sparekasse
Indtagelse af væske ved Holsteinborg inden bussen kører hjem
Sønder Bjerge station – jernbane nedlagt 1950 – nu cykelsti
Vores kasserer trækker sig tilbage ved generalforsamlingen i 2024. Vi søger derfor en ny kasserer. Læs mere i denne folder. Har du lyst til at være kasserer, eller kender du måske nogen, som gerne vil, så hører vi gerne fra dig.
Venlig hilsen Bestyrelsen for Ledøje-Smørum Historisk Forening
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Smørumovre Skole bliver til
Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog Frederik Tutein, godsejeren på Edelgave, affære. På det tidspunkt var de fleste bønder i Smørumovre fæstebønder under Edelgave.
Tutein syntes, at ”hans bønders børn” skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, ”at begge sognene, Lidør (Ledøje) og Smørum mod betaling skulle udføre Kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelsen af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud.” Herved sikrede han, at egnens bønder også fik en ekstra indtægt af sagen. Han lagde derfor 4000 rigsdaler på bordet, og så kunne Smørumovre igen få en skole. Bygningen var færdig i 1860, og kom til at ligge på den anden led. På kvisten ud mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle op som tak.
Bygningens historie
Oprindelig var der kun ét klasselokale. Klasselokalet, som museet nu har genskabt, er nederste venstre hjørne i det oprindelige klasseværelse, som gik igennem hele bygningen fra gården til gaden. Det omfattede også det, der i dag er toiletter. Et ganske stort lokale, men der var jo også flere årgange samlet i lokalet på samme tid. Op til tre årgange. Man kunne klare sig med et lokale og en lærer, for det ene hold årgange gik om formiddagen og det andet om eftermiddagen. Den anden ende af skolen var så lærerens bolig. Der, hvor der nu er parkeringsplads, havde læreren en have, hvis afgrøder kunne hjælpe på den sparsomme aflønning.
Huset havde ikke den længde, det har nu. Der er foretaget 2 udbygninger. Ved den første udbygning har man forsøgt at fastholde bygningens oprindelige form og udseende. I gangen ved kirkerummet kan man oppe i loftet se, hvor den oprindelige bygning gik til. Den sidste udbygning er den lave pavillonbygning, der er tilføjet omkring 1960, da kommunen overtog hele bygningen. Den første udbygning skete, da børnetallet i Smørumovre blev så stort, at det var nødvendigt med to klasselokaler. Her var der altså plads til klasselokale nr. to. Overlæreren boede så i midten. Med to klasselokaler blev det også nødvendigt med to lærere, så der blev ansat en mere. Han fik bolig på loftet.
Kommunen rykkede langsomt ind i bygningen i 1950’erne og overtog hele bygningen som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldt Søagerskolen, blev taget i brug. Sognerådsmøderne og de første byrådsmøder blev afholdt på loftet i bygningen. Der var plads til 7-8 medlemmer og 4-5 tilhørere, så mellemgang og trappe blev taget i brug som tilhørerpladser ved særlige lejligheder.
Foreningshus
Da Rådhuset på Flodvej blev opført og taget i brug i 1981, blev bygningen overdraget til foreningshus, og i dag er det Ledøje-Smørum Historisk Forening, Lokalarkivet og Slægtshistorisk Forening, der bruger huset. Andre foreninger i kommunen kan også booke mødelokalet.
Historisk Forening blev stiftet i 1972 som mange andre historiske foreninger i landet. Den blev stiftet for at bevare historierne om gårdene og landbrugene, hvoraf mange netop blev nedlagt eller sammenlagt i denne periode. Foreningen havde sine foredrag på Søagerskolen og andre steder de første år, og først efter 1981 kunne de have fast tilholdssted her i huset.
På museet i Smørumovre er en fin udstilling, der viser en skolestue fra ”gamle” dage. Der er fine pulte til eleverne, anskuelighedstavler, osv., der har været brugt i undervisningen. På katederet ligger en protokol over elever, der gik i Smørumnedre forskole. Når jeg kigger i den, kan jeg se, at den blandt andet er fra 1956/57 skoleåret og der er en oversigt for 3. klasse. Her står f.eks. navnet Hanne Christensen og under forældre Aksel Christensen.
Jeg kender Hanne Christensen, som er født og opvokset i Stormosen i Smørum, men i dag bor i Ballerup. Hun hedder bare Hanne Lind nu om stunder. Så jeg tog en snak med Hanne Lind om, hvordan det var at gå i skole i ”gamle dage” i Smørumnedre og Smørumovre.
Hanne boede dengang hos sine forældre på en lille gård, eller hvad man måske vil kalde for et husmandssted. Det lå i Stormosen. Det var et barndomshjem med små midler.
Hun startede i Smørumnedre forskole i 1953 som 7-årig. Smørumnedre skole lå på Flodvej 13, hvor Metas senere kom til at ligge, og der i dag er rækkehuse (Dyreholm). Skolebygningen blev opført af Ledøje-Smørum kommune i årene 1924-25. Skolens WC-er var gammeldags das. Hanne husker bygningen som ret stor. Inden da holdt skolen til på Rendebæksvej 9 og blev startet i 1907. Dette hus var dog meget koldt og fugtigt, så derfor blev skolen flyttet til den nye bygning. Forskolen ophørte i 1959, da skolegangen blev overført til den nys opførte Centralskole, bedre kendt som Søagerskolen. Eleverne på Søagerskolen blev i 2020 overført til Boesagerskolen og Søagerskolen er ophørt som skole.
Luftfoto af Smørumnedre forskole fra 1959. Toiletbygningen ses øverst til venstre. Foto “Danmark set fra luften” – Landinspektørernes Luftfoto.
Da det var en forskole, var der kun skolegang for 1-3 klasse. Det vil sige 3 år. Underviserne var 2 frøkner, Ellen og Bertha, som begge hed Nielsen til efternavn. Specielt den ene af damerne – Ellen – var meget streng og ikke særlig sød ved eleverne. Der blev hevet i ørerne. Så eleverne var bange for hende. Den anden dame var mild. Der blev også gjort forskel på eleverne. Dem fra de fine hjem – det vil typisk sige fra de store gårde, blev behandlet meget bedre og fik også de bedste pladser i klasselokalet. Så Hanne oplevede ikke sin skolegang i Smørumnedre forskole som en god oplevelse. Den strenge frk. Ellen Nielsen fik et sørgeligt endeligt, da hun fik sat ild til sig selv på grund af rygning på sin gamle dage. Det døde hun af. Begge ligger begravet på Smørum kirkegård og gravstedet findes stadig. Eleverne sad ved skolepulte lig dem, som kan ses i skolestuen på museet i Smørumovre.
Skolepulte i stil med dem, Hanne sad ved i skolen. Foto: Georg Strong
Der var ca. 10 elever i klassen. Hanne havde f.eks. klassekammeraterne Winnie, Lise og Inga. Der blev undervist i dansk, regning, religion, salmer og håndarbejde. Der blev skrevet med pen (fyldepen) og blæk. Det var ikke altid nemt at styre blækket, når der skulle skrives. Der blev undervist i skråskrift og det gik læreren meget op i. Der blev også givet karakter i orden og den skulle helst være god. Det blev der lagt vægt på.
Hanne som 10 år og i 3. klasse i forskolen. Foto: Privat fra Hanne.
For Hanne var der omkring 2 km til skole. Det skete til fods eller cykel i alt slags vejr. Hvis det var meget dårligt vejr, kunne hendes far eller mor nogle gange følge hende lidt at vejen, eller gå hende i møde på hjemvejen med hunden Molly. Skolevejen var en markvej over markerne. Der var ingen Hanne kunne følges med, så hun gik alene, hvilket ofte var ret ensomt.
En markvej, som Hanne har gået på. Det er i nærheden af Boesagergård og køerne tilhørte gårdejer Krogh. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Smørumovre.
Skolen lå på en bakke, ikke så langt fra smedjen og købmanden, som Hanne kom forbi på vej til skole.
Smedjen i Smørumnedre på Rendebæksvej i 1920. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Smørumovre.
Fra 4. klasse flyttede eleverne til skolen i Smørumovre. Det som nu kaldes for Smørum gl. Skole og hvor der er lokalarkiv og museum nu om stunder.
Hanne 12 år og i 5. klasse på skolen i Smørumovre. Foto: Privat fra Hanne.
Nu fik Hanne en ny lærer. En mandlig lærer ved navn Niels Poulin Nielsen. Han var en helt anden type lærer end de 2 kvindelige i forskolen. Han var sød ved eleverne og Hanne husker ham som den bedste lærer, hun havde i sin skoletid. Han gjorde ikke forskel på eleverne. Han fulgte dem også over vejen, når de skulle hjem. Han boede i den ene ende af skolebygningen og havde 5-6 børn. Han kørte på knallert med hjelm på hovedet. År efter Hannes skoletid var forbi, da han havde fødselsdag (ca. 80 år), satte Hanne en svane (blomsterdekoration) og et brev ved hans dør ved hans hjem i Smørumnedre ved gadekæret. Han skrev et sødt brev tilbage til Hanne. Han døde i 1992 og ligger begravet på Smørum kirkegård. De var ca. 7 elever i klassen. Men der var kun 1 klasseværelse, så 2-3 klasser var sammen i dette lokale og blev undervist.
Skolestuen med elever 1951 – skolen i Smørumovre. Læreren Niels Poulin Nielsen ses bagerst i lokalet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Smørumovre.
Der blev f.eks. undervist i geografi, botanik, regning og dansk.
Der blev sunget meget i timerne og læreren spillede på violin. Læreren tog dem også med over i kirken, hvor han fortalte om den. De tog også på tur til gravhøje (der jo en del i Smørum) og blev undervist i deres historie. Der blev samlet blomster fra grøftekanter og så blev de brugt i undervisningen. Læreren opfordrede eleverne til at tage spændende blomster med fra naturen, så de kunne tale om dem i skolen. Han var en stor naturelsker. Botanik var Hannes bedste fag. De havde også gymnastik. Det foregik i salen på kroen, som lå lige på den anden side af gadekæret. Men det foregik efter skoletid. Der var en gymnastiklærerinde, fru Gotfredsen, som underviste os. Hun spillede på klaver til, så det var lidt specielt. Der blev f.eks. sprunget over plint og spillet bold. Om vinter, når det var koldt nok, blev der løbet på skøjter på det isdækket gadekær. Der var højt til ”loftet” hos lærer Nielsen og vi lærte meget, synes Hanne. Han kunne få os til at lave lektier ved sin inspiration.
Der var skolegang hver dag, men så vidt Hanne husker, så mødte de ældste elever først på dagen og de mindre lidt senere.
Der var en optagelsesprøve, hvor det blev afgjort, om eleven kunne komme i den boglige linje og dermed fortsætte i realskolen efter 7. klasse.
Hanne var glad for at gå i skole i Smørumovre og satte en ære i at komme i skole, ligegyldigt hvor dårligt vejret kunne være (snestorm og slud f.eks.). Om sommeren var det dejligt at bevæge sig af markvejen og hører lærken synge, se fasaner og agerhøns.
Kort 1969 fra Geodatastyrelsen. Den røde cirkel viser, hvor Hanne boede. Den blå hvor forskolen i Smørumnedre lå og den gule, hvor skolen i Smørumovre var.
Efter skolegangen i Smørum kom Hanne på Lindeskolen i Ballerup og fik sin realeksamen i 1963. Det var nemlig ikke muligt i Smørum. Hun blev derefter uddannet som blomsterdekoratør.
Skolereformen i 1958 ændrede på skolerne. Den nye lov om folkeskolen trådte i kraft i juni 1958. Den fastsatte en række krav til skolerne. Det betød, at skoler tilknyttet landsbyerne ikke længere kunne leve op til kravene. De blev i stedet erstattet af større skoler. Typisk som centralskoler, som samlede elever fra de mindre landsbyer op i centrale enheder. Idéen var, at der ikke skulle være forskel på landsbyskoler og byskoler. I Ledøje-Smørum blev centralskolen Søagerskolen derfor bygget og taget i brug i 1959. Begrebet forskole og mellemskole blev afskaffet og i stedet indført en 7 eller 8-årig skolegang. Efter 6 klasse blev eleverne fordelt i en almen eller boglig linje. Den boglige linje førte over i realskolen 8-10 klasse.
Husk at besøge Svenskeslaget
søndag den 4.juni 2023
På det grønne område bag Kulturhuset
i Smørumnedre, Flodvej 68, 2765 Smørum.
Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00.
Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser. Men derudover foregår der en masse spændende aktiviteter på pladsen. Læs mere i folderen.
