Tag: gravhøj

Landskab i historiens vingesus

Af Georg Strong

En dag i maj 2021 gik jeg fra Smørumnedre til Smørumovre af Kirkevangen. Her kom jeg forbi de flotte gule marker, som vi har set igennem mange år i Smørum.
Det tager næsten pusten for én med dette gule farveorgie.
Jeg kom til at tænke på, hvor skønt et område vi stadig har i Smørum, selvom ”byen” kommer tættere på det flotte landskab. Men lige det her område, nord for Kirkevangen, rummer også andet.
Nyd først den smukke mark.

Mark nordøst for Smørumovre. Foto Georg Strong.

På marken helt ude ved horisonten ligger Ørkenhøj til højre og Baunehøj til venstre.
Som grønne knopper springer de op ad marken.
Jeg zoomede ind på Ørkenhøj.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre. Foto Georg Strong.

Det sætter tankerne i gang. Her ligger et stykke historie, som går meget langt tilbage. Formentlig til ældre bronzealder (1800-1000 f.Kr). Højen er ca. 4 meter høj, men ses tydeligt i landskabet. Den er aldrig blevet udgravet, så hvad mon den gemmer af historie?


Et stykke til venstre ligger Baunehøj.

Baunehøj gravhøj ved Smørumovre. Foto Georg Strong.

Her kommer vi endnu længere tilbage i tid til 3300-3100 f.Kr. Det er faktisk en stenalderhøj (haft en jættestue). Eller som det også kaldes en storstensgrav (som Hove Langdysse), men den er blevet reduceret på grund af bortgravning. Nationalmuseet lavede en udgravning i 1899, men fandt ikke så mange ting (urner og flintdolke).
Måske en person for mange tusinde år siden har kigget ud over det samme landskab – uden gul mark selvfølge – men måske med mange vilde blomster. Glædet sig over skønheden. Sådan kan vi være forbundet over tusinde år.

Oppe ved kirken tog jeg et par billeder til af højene. Her er Baunehøj.

Baunehøj gravhøj ved Smørumovre set fra Smørum kirke. Foto Georg Strong.

Og Ørkenhøj.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre set fra Smørum kirke. Foto Georg Strong.

Her ligger Ørkenhøj og putter sig, men ny bebyggelse kryber tættere og tættere på. Nytiden indhenter fortiden.

På vej tilbage til Smørumnedre stoppede jeg op ved Børnehuset Fantasihaven, og tog et billede af Ørkenhøj derfra. Der ligger lidt pudsigt i, at kigge på Ørkenhøj fra Fantasihaven. Lad fantasien flyve tilbage til gamle gamle dage.

Ørkenhøj gravhøj ved Smørumovre set fra børnehuset Fantasihaven. Foto Georg Strong.

Og sådan kan en gåtur berige ens øjne og tanker.

Opdateret 24-05-2021

Nonnehøj

En underjordisk gang i Smørumovre?

Af Inga Nielsen

Nonnemosen går fra Smørumnedre til Hove, og ca. halvvejs ligger Nonnemosegård. I Smørumovre ligger Nonnegården og tæt ved lå Nonnehøj. Hvorfor er der så mange stednavne i Smørumovre, hvori ”nonne” indgår?

Jo, det er ganske vist. Et sagn fortæller, at Nonnehøj fik sit navn, fordi der herfra var en fin udsigt til et nærliggende nonnekloster, og at en underjordisk gang forbandt højen med klostret, som lå på den anden side af gaden i skolelærerens have. Det påstås, at man har fundet flere munkesten her. Forklaringen på sagnet kan være, at St. Agnete Klostret i Roskilde en overgang ejede en gård i Smørumovre og dermed gav anledning til stednavne i området. Nogle arkæologer mener, at munkestenene kan stamme fra en storgård, der en gang lå her. Måske er det den, der i urolige tider i 1300-tallet blev flyttet til Smørholmen? Her blev den opført på en borgbanke i et fugtigt område med volde og voldgrave omkring, samt et forsvarstårn, så man bedre kunne forsvare sig i ufredstider.

Nonnegården1936-38. Til højre ses træbevoksningen, som skjuler resterne af Nonnehøj. Bag gården ligger Smørum gl. Skole. Den hvide bygning mellem gården og højen er revet ned, og en vej giver nu adgang til bagvedliggende parceller.

I 1889 besøgte Nationalmuseet Nonnehøj, fordi det forlød, at der var forsvundet en genstand fra den. Museets folk konstaterede, at højen var stærkt ødelagt og beplantet med træer, og at der var indrettet en kartoffelkælder i den.

Om Nonnehøj skrev Slots- og Kulturstyrelsen i 1938, at den oprindelige høj var delt i to ved en fire meter bred udgravning tværs gennem højen i øst-vestlig retning, og at et vandværk var bygget op ad dens sydside. Desuden fortælles det, at resterne af Nonnehøj i 1950’erne blev brugt til opbevaring af gamle brugte landbrugsredskaber. Nationalmuseet opgav fredningen af højen i 1989.

Hvor Nonnehøj ligger, kan ses på dette kort:

Opdateret 10-02-2021

2021 © Ledøje-Smørum Historisk Forening