Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået ny udstilling.
Denne gang handler det om boligtekstiler.
Se eksempler på pudevår, skånestykke, lagner, stolpestykker og støveklud m.m.
Så hvis du kommer forbi Smørum Bibliotek, så smut ind og se udstillingen i montren. Du kan også se lidt af det udefra igennem ruden.
Opdateret 15-02-2024
Af Georg Strong
Historisk Forenings næstformand (kvinde) Line Ludvigsen er blevet interviewet af ROMU om Historisk Forenings seneste aktiviteter/initiativer.
Du kan læse interviewet her.
Opdateret 10-01-2024
Af Line Ludvigsen og Georg Strong
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har fået nyt indhold den 23. november 2023. Så hvis du alligevel er i nærheden af Smørum Bibliotek, så læg vejen forbi montren og nyd den fine udstilling om:
JULETID OG VINTERTID
Udstillingen viser eksempler på sysler inde som ude i den kolde tid.
Varmt klædt på til en tur på skøjter.
Klejnespore, så klejner er klar til kogning – måske skal de opbevares i en dåse.
Æbleskivepande, friturejern, kagerulle og grødske – alt klar til lækkerierne.
Diverse spil til hygge i familien.
Julenisser, juleuro, julehjerter – alt til pynt.
Her lidt billeder fra montren:
Opdateret 24-11-2023
Af Georg Strong
Museets montrer i salen ved uret har fået nyt indhold ultimo januar 2023.
Der er skiftet ud i genstandene i de 3 montrer, som står i salen ved det gamle ur. Nu kan du se gamle dåser, personlige pleje ting og fremviserapparater. F.eks ses Carmen Curlers og en Laterna Magica (meget tidlig udgave af en billedfremviser).
Så næste gang du aflægger museet et besøg, så husk at lægge vejen forbi salen og de 3 montrer.
Opdateret 30-01-2023
Af Georg Strong
Så har Historisk Forening udskiftet udstillingen i foreningens montre på Smørum bibliotek.
Denne gang er der forskellige ting fra museet. Små smagsprøver og der er også Carmen Curlers. Du kan selvfølgelig se meget mere på selve museet, som har åbent 1. søndag i måneden fra kl. 13-16.
Udstillingen i montren starter den 28. oktober 2022.
Så hvis du kommer forbi Smørum bibliotek, så snyd dig ikke for den fine udstilling. Den kan både ses udefra og indefra. Montren står lige venstre for indgangen.
Her lidt billede-collage fra udstillingen:
Opdateret 29-10-2022
Af Line Ludvigsen
En hurtig gennemgang af strygejernets historie i en lille udstilling i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek (opsat 28. januar 2021).
Udstillingen kan også ses udefra igennem vinduet.
Biblioteket er for tiden lukket på grund af corona-pandemien.
Strygejern
De ældste strygejern herhjemme er fra 1600-tallet og var massive jern af jernmalm eller messing, fortil spidst og med plan- og blanksleben bund, så jernet kunne glide hen over tøjet. De var forsynet med et håndtag. Først omkring 1700-tallet bliver strygejern almindeligt i husholdningen.
Boltjern var strygejern, hvor man skød en ophedet jernbolt ind bagfra i jernet. Havde man to bolte, kunne man udskifte bolten, når varmen var aftaget, og sætte en ny varm bolt ind.
Massive jern (a) blev opvarmet over ilden eller på komfuret. De gamle støbejernskomfurer kunne have en jernplade til at sætte over komfurets ildhul. Der kunne stå indtil flere strygejern til opvarmning her. Det var en fordel med flere jern til at skifte imellem.
Havde jernet et håndtag af træ, kunne det blive nødvendigt at udskifte trædelen med tiden. Andre jern havde ligefrem et aftageligt håndtag (b) med fjederlås, så håndtaget kunne betjene flere jern.
Senere kom høje, hule jern (c) med trækhuller (eller ”skorsten”), som kunne fyldes med glødende trækul. Jernet åbnedes og kullene blev anbragt på en lille indvendig rist, der gjorde det muligt for asken at falde ned.
Gasstrygejern (d), hvor gassen tilføres via en slange, er nok især blevet anvendt på større vaskerier o.l.
Det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley fra New York. Det vejede dog 6,5 kg og var længe om at blive varmt. Fra ca. 1910 blev elstrygejern (e) almindeligt,
og fra 1950’erne fik de tilført termostat (f). De var ikke længere fremstillet af jern, men af aluminium eller rustfrit stål, og blev derved meget lettere at bruge.
Dampstrygejern kom frem i løbet af 1950’- og 60’erne. Her opvarmes vand til damp, der gør presning og strygning nemmere, idet tøjet fugtes af dampen gennem huller i bunden. Det kunne være i form af en dampfod (g), hvorpå jernet blev spændt fast eller et jern med en indbygget vandbeholder, som er det mest almindelige strygejern i dag.
De små bogstaver i teksten henviser til udstillingens eksempler.
Opdateret 03-02-2021
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén
