Panoptikonet – en hilsen fra forhistorien

Af Inga Nielsen

Besøg Panoptikonet, et udsigtspunkt bag bebyggelsen Kongeskrænten i Smørum.
Herfra er der en storslået udsigt ud over Værebro Ådal.


Gennem mange tusinde år har mennesker færdedes i området. Her er der tabt en fin hjortetaksøkse, her er der nedlagt et offer i form af ti store, fint slebne flintøkser, og her er landets største bronzealderdepot blevet gemt af vejen. Danmarks tungeste guldarmring er blevet ofret få km herfra, og I Brøns Mose ved Veksø blev de helt unikke Veksøhjelme fra bronzealderen fundet under tørvegravning i 1942.

Fra Panoptikonet er der udsigt til de steder i Ådalen, hvor disse fine og meget vigtige historiske fund er gjort.

Panoptikonet er en del af projektet ”Danmarks oldtid i landskabet”, som formidler de 83 mest unikke forhistoriske steder i Danmark ude i selve landskabet.

Læs mere i brochuren om Panoptikonet, som du kan se her (klik). Den fortæller også, hvordan du finder Panoptikonet.

Opdateret 20-01-2021