Af Line Ludvigsen
Ledøje-Smørum Historisk Forening udgav i dec. 2020 en helt ny bog om Ledøje og Smørums historie. I flotte billeder og i et nutidigt sprog bliver der fortalt om de mange spændende fund, der er gjort på egnen, helt tilbage fra de meget fine og talrige oldtidsfund, og illustreret med flotte billeder af fund og landskaber. Desuden trækkes mange interessante begivenheder og gamle sagn frem i lyset. Bogen er kronologisk opbygget og knytter tråde fra lokalhistorien til Danmarkshistorien. Bogen strækker sig over tiden fra den sidste istid og helt frem til 1. Verdenskrig.
Bogen er forfattet af Inga Nielsen, og udarbejdet i samarbejde med Holger Agerskov og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for henholdsvis fotos og layout.
Alle med bopæl i området og alle, der er født og opvokset her, vil uden tvivl have stor glæde af bogen, men også alle med interesse i den danske historie generelt. Bogen er derfor en glimrende gaveidé til unge såvel som til ældre.
På grund af nedlukning af foreningens aktiviteter i vintermånederne har det ikke været muligt at få solgt så mange eksemplarer som planlagt. Vi har på nuværende tidspunkt halvdelen af oplaget liggende. Vi vil derfor opfordre alle, der allerede har erhvervet bogen og har været glade for den, til at gøre lidt reklame for bogen blandt venner og bekendte, og måske også overveje at købe et eller flere eksemplarer som gave fx til de unge mennesker i familien.
Den koster stadig kun 125 kr. (medlemmer af Historisk Forening 100 kr.).
Bogen kan købes ved henvendelse til formanden for Historisk Forening Carsten Skovbro på mail: formand@lshist.dk
Eller til kassereren for Historisk Forening Michael Mortensen på mail: kasserer@lshist.dk
Betaling kan ske ved
Mobile Pay 26909
eller bank 2279 3200212281
kontant betaling også muligt
Opdateret 31-03-2025