Af Georg Strong
Middelalderslægten Hvide var meget betydningsfuld i magtspillet i Danmark, men også vores lokalområde Ledøje Smørum, havde Hvidefamiliens bevågenhed.
Middelalderslægten Hvide (uradel), som slet ikke kaldte sig Hvide (bortset fra Stigs-linjen, der tog navnet lige inden slægten uddøde), har fået tilnavnet af eftertiden.
Typisk bliver slægtens stamtræ startet ved Skjalm Hvide. Dog har Saxo skrevet, at Skjalm Hvides far hed Toke Trylle og hans far Slau.
Dem ved vi ikke meget om.
Det vides ikke præcist, hvornår Skjalm Hvide er født, men han døde i 1113.
Mange medlemmer af Hvideslægten har været fremtrædende personer i Danmarks historie. 2 af dem har de fleste Danskere hørt om, nemlig Absalon og Marsk Stig Andersen.
Esbern Snare (i forbindelse med Kalundborg og Absalons tvillingebror) har mange sikkert også hørt om.
Hvideslægten var fra omkring år 1000 og frem til 1300-tallet en stor faktor. Våbenskjolde ⁶ for Skjalm Hvides efterkommere ses til højre.
Marsk Stig Andersen for relationen til mordet i Finderup lade på kong Erik 5. Klipping i 1286. Et mord der stadig er omgærdet af mystik. Marsk Stig Andersen var faktisk ikke af Hvide-slægten, men blev gift ind i den. Våbenskjolde ⁶ fra den Jyske gren ses til højre.
Hvideslægten blev en stor medspiller for kongemagten i en periode. F.eks. havde Absalon og kong Valdemar den Store et nært samarbejde, også i krig. Hvideslægten blandede sig også i magtkampen om den Svenske trone. Slægten kom også til at sidde på mange katolske embeder – biskopper og ærkebiskop. Men der opstod konflikter mellem kongen og den katolske kirke. Hvideslægten havde nogle meget stridbare personligheder, som endte som ærkebiskopper – Eskild, Jacob Erlandsen og Jens Grand (der flygtede fra Søborg slot efter kongen Erik Menved havde indsat ham der). Hvideslægten mistede efterhånden terræn til kongen og andre adelsslægter.
Hvideslægten fremstod i høj grad som en samlet slægt med fælles fremtræden. Men efter 1300 optræder slægten ikke som en samlet enhed mere. Men hvideslægten forgrener sig ud i mange andre adelsslægter. F.eks. Galen, Vognsen, Udsen, Snubbe. Den mere direkte linje af Hviderne fra Marsk Stig Andersen uddøde sidst i 1500-tallet (med fhv admiral Otte Stigsen ca. 1567 og Margrethe Knudsdatter Hvide 1595).
Men i vores lokalområde er Absalon mere interessant.
Han blev biskop i Roskilde 1158-1192 (hvor han døde), og dermed også biskop for vort lokalområde. Fra 1178 var han tillige ærkebiskop (Danmark var katolsk på det tidspunkt) for hele det Danske område. Han har haft noget med Hove at gøre, for omkring 1177 skænker han en gård ¹ i Hove til Vore Frue kloster i Roskilde. Det er ikke sikkert, at det har været hans private ejendom. Det kan også have været bispesædets ejendom, som Absalon så kunne råde over som biskop.
Absalons ligsten i Sorø klosterkirke
(billede fra Wikipedia)
Han blev biskop i Roskilde 1158-1192 (hvor han døde), og dermed også biskop for vort lokalområde. Fra 1178 var han tillige ærkebiskop (Danmark var katolsk på det tidspunkt) for hele det Danske område. Han har haft noget med Hove at gøre, for omkring 1177 skænker han en gård i Hove til Vore Frue kloster i Roskilde. Det er ikke sikkert, at det har været hans private ejendom. Det kan også have været bispesædets ejendom, som Absalon så kunne råde over som biskop.
Det lokale
Absalon havde en fætter Sune Ebbesen (død 1186). Han var meget rig og ejede store landområder. En virkelig stormand. Han havde masser af jord og ejendomme i Nordsjælland. Han fik 7 sønner, heraf blev de 5 biskopper. Det siger en del om Hvideslægtens magt og indflydelse. En af de 5 biskopper hed Jacob Sunesen (død 1246), og arvede jord i Ledøje. Faktisk ejede han Ledøje by og sogn (bare en mindre del af hans besiddelser på Sjælland). Ledøje kirke ¹⁾ er formentlig blevet opført af Jacob Sunesen.
Ved Ledøje kirken har været en befæstet gård, så kirken har været en form for borgkapel. Læs mere om Ledøje kirke.
Jacob Sunesens bror Ebbe Sunesen (død 1208) har også haft gods (jord) ²⁾ i Ledøje og Smørum. En tanke kunne være, om Smørum kirke også har været et af Hvidernes projekter, da en række kirker i området menes at været bygget på foranledning af Hvider (Kirke Værløse ³⁾, Ledøje ¹⁾, Ganløse ⁴⁾, Måløv ⁵⁾). Inga Nielsen nævnte i indlægget om Nonnehøj, at der måske er fundet munkesten i Smørumovre, som kan være fra en gård. Munkesten var et dyrt materiale af bygge af, så det har nok krævet en stormand for at finansiere det. Det ville være muligt, at en Hvide så har været med. Så hvorfor ikke også en kirke. Men det er mit eget tankespind, og der er ingen dokumentation for dette.
Smørholm Voldsted (i nærheden af Edelgave) har også i en periode været en del af Hvide-slægtens besiddelser.
Smørholm vides at have været ejet af Cæcilie Jonsdatter. Cæcilie var oldebarn af Ebbe Sunesen og død i 1307. Hun blev begravet i Esrom kloster ved siden af sin far Jon Jonsen Litle. Her mere her om Smørholm Voldsted eller læs i ”Glimt af Ledøje-Smørum tusindårige historie” udgivet af Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Lige udenfor det lokale
Hvis vi bevæger os en smule ud af lokalområdet, så er Hvide-slægten meget nærværende. Knardrup har huset Hvideslægten, hvor der også er fundet spor efter en gård ¹⁾ – formentlig befæstet. Hvideslægten mistede Knardrup (1287) i forbindelse med Marsk Stig blev kendt skyldig i mordet på Erik Klipping af danehoffet, og Knardrup blev til krongods.
Ikke så langt fra Nybølle ligger Cathrinebjerg Gods (Katrinebjerg bliver det også benævnt). Nybølle bønderne har i en periode hørt under Cathrinebjerg Gods. Men før Cathrinebjerg herregård kom til, var der en storgård/borg, som hed Bytteborg ⁷⁾. Den kom fra 1236 til Hvideslægten via Snubbeslægten, besvogret til Hvideslægten.
Bastrup tårnet ¹⁾ regnes også for lavet af Hvideslægten. Men også i Veksø, Stenløse (Stenløse kirke byggedes formentlig af Sune Ebbesen) og Ganløse (Ganløse kirke byggedes formentlig af Ebbe Sunesen, søn af Sune Ebbesen) mener man, at Hvideslægten har været.
Stamtavler for noget af Hvideslægten
Vil du vide mere
Hvis du har fået interesse for Hvideslægten, så kan det anbefales at læse bogen ”Om Hvideslægten her på egnen” udgivet af Stenløse Historiske Forening.
Desuden kan du på denne hjemmeside (NaturPark Mølleåens Venner) læse en masse interessant om Hvideslægten.
Hvis du vil læse mere generelt om Hvideslægten, kan du læse bogen ”Den hvide klan” af Michael Kræmmer på Spektrum. Kan også læses i en elektronisk udgave “Den hvide klan“, men med begrænset illustrationer.
Bemærkninger:
Våbenskjold fra Hvideslægten er lidt usikre, og de har skiftet udseende undervejs.
Middelalderperioden 1000-1300, hvor Hvideslægten prægede Danmarks historie, har ikke så mange kilder af information. Derfor er der en vis usikkerhed omkring, hvad der foregik, bl.a. når det gælder Hvideslægten. Men det gør det jo bare så meget mere spændende.
Kilder:
Bogen ”Om Hvideslægten her på egnene” udgivet af Stenløse Historiske Forening ¹
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Ledøje Smørum Historisk Forening.
Hjemmesider:
https://da.wikipedia.org/wiki/Hvide
https://da.wikipedia.org/wiki/Sl%C3%A6gten_Hvides_ejendomme ²
https://da.wikipedia.org/wiki/Sune_Ebbesen
http://www.jososoft.dk/aner/historier/hvideslaegt.htm
http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/hvide_marsk_stig.htm
https://da.wikipedia.org/wiki/Absalon
https://trap.lex.dk ⁷⁾
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/166142/ ⁷⁾
http://www.sognekirke.dk/maaloev/arkitekturen ⁵
https://bornogengle.dk/kirker/ganloese-kirke/ ⁴
http://www.gedevasen.dk/bogprojekt/middelalder/Hvidekirkenotat.pdf ³
http://www.fnv.dk/ture/PDF/Hvideslaegten.pdf ³
https://denstoredanske.lex.dk/Hvide ⁶
Opdateret 17-03-2021