Af Georg Strong

Lysten til selvstændighed og frihed har igennem århundrede været stærk i Ledøje-Smørum området.
Viljen til modstand har været tilstede igennem årene, når nogen forsøgte at tage selvstændigheden eller friheden fra befolkningen.

F.eks. rejste bønderne sig til modstand mod Svenskernes besættelse af området sidst i 1650-erne. Det endte i det berømte Svenske Slag i Smørumnedre, hvor 10 Svenske soldater blev dræbt af de rasende bønder. Vold og plyndringer var blevet formeget for bønderne. Men der har formentlig været en lignede aktion i Hove også. Igen rettet mod den Svenske besættelsesmagt.

I 1700-tallet opstod stor uenighed omkring Værebro Mølle. Bønderne mente, at mølleren opstemte vandet for meget, så deres jorde blev oversvømmet. Selvom myndighederne prøvede at få en ordning, var bønderne ikke tilfredse. Det endte med, at bønder i 1739 i stort tal gik til Værebro Mølle, og forlangte af mølleren at opstemningen skulle fjernes. Da mølleren ikke gik med på det, ødelagde bønderne dæmningen, hvilket forårsagede store skader på møllesystemet. Efterfølgende faldt domme over bønderne for deres selvtægt. De blev dog mildnet en hel del, da de lokale godsejere ikke ønskede, at “deres” bønder skulle være væk fra arbejdet, og dermed lægge mange gårde øde og uden indtægt. Andre støttede også bønderne, da de ikke havde helt uret i deres klage over møllerens aktiviteter.

I 1830 var den gal igen. Der blev lavet om i lovene om fattighjælp. Den havde tidligere været frivillig, men nu skulle alle bønder betale til fattighjælpen. Det ville bønderne ikke. Fogeden mødte om med politi, vor at lave udlæg hos bønderne. Men bønderne optrådte så truende, at fogeden og politiet måtte trække sig. Til sidst valgte myndighederne at sætte hæren ind i form at husarer. Dette kunne bønderne ikke klare sig imod, og de måtte overgive sig. Efterfølgende blev flere dømt ret hårde straffe, men igen hjalp lokale myndighedspersoner (pastor Bindesbøll og birkedommeren) med at mildne straffene. Men bønderne slap ikke for at betale til fattighjælpen.

Men nok en gang skulle Ledøje-Smørum borgerne på barrikaderne. Nemlig i 1973/74 da regering og folketing lavede en omlægning af kommunerne, så der skulle være færre af dem men større. Det blev besluttet, at Ledøje-Smørum kommune skulle lægges sammen med Ballerup kommune.
Det var et stort flertal af borgerne i Ledøje-Smørum ikke enige i. De startede en protestbevægelse, og en række aktiviteter, for at få omgjort den beslutning. Nok en gang kom kræfter udenfor Ledøje-Smørum borgerne til hjælp. Det lykkedes faktisk at få et flertal i folketinget til at ændre beslutningen, og Ledøje-Smørum kommune fik lov til at bestå.
Hvis du kommer til at tale men nogen, som boede i Ledøje-Smørum kommune i 1973/74, så kan de fortælle dig mange ting om den kamp. F.eks. stoppede man bilerne, når de kørte ind i Ledøje-Smørum. Nærmest som om der var en grænse. Men selvfølgelig på helt fredelig vis.
10 år efter den “opstand”, udgav Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv sammen med Ledøje-Smørum kommune en lille folder, som fortæller historien og den “sidste opstand” i lokalområdet Ledøje-Smørum.
Folderen kan du læse ved at klikke på “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Kilder:
Bogen “Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie
Folderen: “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Opdateret 18-10-2022