Lidt billeder fra Historisk Forenings åbent hus søndag den 12. juni 2022
















Opdateret 14-06-2022
Generelt om Historisk Forening Ledøje Smørum
Opdateret 14-06-2022
Ledøje-Smørum Historisk Forening havde 50 års jubilæum torsdag den 9. juni 2022. I den anledning blev afholdt en reception for medlemmer, venner og sponsorer i Smørum Kulturhus torsdag den 9. juni 2022 kl. 16:00 til 18:00.
Ca. 100 indbudte lagde vejen forbi receptionen.
Der blev budt på champagne ved velkomsten.
Velkomsten foregik i forhallen.
Formanden Finn Sølvbjerg Hansen bød velkommen, da alle havde fået et glas champagne. Så gjaldede lurene i rummet til velkomst.
Hør lurblæserne:
Derefter blev døren til salen åbnet, hvor der var fin buffet og drikkevare til gæsterne.
Der blev spillet diner-musik af 4 piger fra musikskolen.
Hør lidt af kammerorkesteret her:
Da gæsterne havde fået lidt at spise og drikke, holdt formanden Finn Sølvbjerg Hansen en tale. Her fortalte han blandt andet om det høje aktivitetsniveau, Ledøje-Smørum Historisk forening har. En håndfuld udflugter, en håndfuld foredrag, en heldags sommertur og en udlandsrejse hvert år. Hertil kommer flere bogudgivelser igennem årene.
Formanden efterlyste nye kræfter til foreningens arbejde. Både i bestyrelsen men også til praktiske opgaver fra gang til gang. Interesseret må meget gerne kontakte bestyrelsen.
Du kan høre hele formandens talen her:
Efter formandens tale var der fællessang med tekst af Kurt Hansen. Søren Lindeløv spillede på flyglet og Georg Strong sang for.
Hvis du vil høre fællessangen, så kan du det her:
Måske du har lyst til at synge med?
Teksten kan du se her – Jubilæumssang.
Herefter var der hyggesnak blandt gæsterne, som nød den gode mad, som SuperBrugsen i Smørumnedre havde leveret.
Der var mulighed for, at andre også kunne få ordet. Så den tidligere formand for Historisk Forening Per Tidgen (1999-2008) holdt også en kort tale.
Du kan høre talen her:
Historisk Forening modtog en del gaver i anledning af jubilæet. Blandt andet 2 bøgetræer, som skal stå i museumshaven.
Ved 18-tiden var receptionen slut, og de sidste gæster gik hjem.
Det blev en fin markering af Historisk Forenings 50 års jubilæum.
Har du lyst til at se lidt flere billeder fra dagen. Både før gæsterne kom og efter. Se med her:
Opdateret 11-06-2022
Den 9. juni til den 12. juni 22
opnår man 50 % i rabat plus i gave den flotte bog:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
Et års kontingent i foreningen koster normalt 225 for én og 325 for et par.
(med rabat henh. 110 og 160 kr. for året ud)
For det får man gratis adgang til foreningens mange ture og foredrag,
samt Årsskrift og tre gange medlemsblad, Smånyt.
Man kan tilmelde sig via foreningens hjemmeside: lshist.dk
eller ved fremmøde i Smørum gl. Skole, Smørum Bygade
35, søndag den 12.6.22 mellem 13 og 16.
Opdateret 08-06-2022
Søndag den 12.6 hejses flagene foran Smørum gl. Skole, Smørum Bygade 35, Smørumovre.
Foreningen fejrer deres 50-års jubilæum med at holde åbent hus kl. 13 – 16 i den gamle skole, hvor foreningen holder til. Skolen vil myldre med frivillige historiefortællere, der vil vise gæsterne rundt. Her vil der være mulighed for at se fx skolestuen fra 1950’erne, køkkenet og stadsstuen fra 1920’erne, kirkerummet eller drengeværelset fra 1970’erne. Ud over at høre guiderne fortælle, vil man også med mobiltelefon via nye QR-koder selv kunne læse om genstandene og deres historie.
I skolens sal finder man to værksteder for store som små, ét med mulighed for at skrive med pen og blæk, og ét foldeværksted, hvor man kan folde skibe, hatte, lusefanger mm. Der vil også være legetøj, spil og bøger lagt frem.
I dagens anledning kan man også komme op på husets førstesal, hvor man dels kan opleve en billedsløjfe, der fortæller om arbejdsgangen i behandlingen af modtagne effekter, dels se en række udstillede klædningsstykker, og endelig se lageret, hvor alle ikke udstillede effekter
opbevares i kasser og på reoler.
Foreningen byder også på kage og kaffe i salen, så man kan fordøje oplevelserne og tage en snak om foreningens arbejde.
Alle er velkomne, så tag endelig nabo, familie og venner med til et par festlige timer.
Opdateret 02-06-2022
Vi håber at se rigtig mange af jer på søndag den 22.5 til Svenske Slaget fra kl. 11.30 – 16 bag Kulturhuset.
Samtidig vil vi minde jer om, at I fra på mandag den 23.5 kan tilmelde jer til receptionen den 9.6 kl. 16-18 i Kulturhuset. Her fejrer vi foreningens 50-års jubilæum og håber på at se rigtig mange af jer.
Tilmeldingen skal ske til lineludvigsen@hotmail.com
Søndag den 12.6 fortsætter festlighederne denne gang i Smørum gl. Skole. Vi holder Åbent Hus fra kl. 13 til 16 med bemandet rundvisning i alle udstillinger, med forskellige aktiviteter for alle aldre og med kaffe- og kagebord. Der bliver også mulighed for at se lidt bag udstillingerne. Tag meget gerne familie og naboer med – det kræver hverken tilmelding eller medlemskab.
Lige til sidst: Husk at man fra den1.6 kl. 8.00 (til 17.6) kan tilmelde sig årets rejse til Sydengland.
Tilmelding til ullafinn.hansen@gmail.com eller 2057 5887.
Opdateret 20-05-2022
I år l972 var der en gruppe lokale personer i den gamle Ledøje-Smørum kommune, som havde observeret den udvikling, der var i gang med en forandring fra et traditionelt landbomiljø til et parcelhuskvarter.
De tog initiativ til at danne LEDØJE-SMØRUM HISTORISK FORENING for at bevare vores lokalhistorie.
Disse foregangsmænd samt de efterfølgende, engagerede og frivillige personer, der har arbejdet i foreningen, kan vi i år 2022 takke for, at vi kan fejre foreningens 50-års jubilæum.
Vi vil i den anledning indbyde til jubilæumsreception, torsdag den 9. juni 2022 kl. 16 – 18 i Smørum Kulturhus.
Vi glæder os til at se vore mange medlemmer og samarbejdspartnere i anledning af den glædelige dag.
Tilmelding bedes ske til lineludvigsen@hotmail.com fra mandag den 23.5 til onsdag den 1.6.
Med venlig hilsen
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand
Opdateret 07-05-2022
Husk at besøge Svenske Slaget søndag den 22. maj 2022
Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00 samt feltgudstjeneste kl. 10:30.
Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser.
Program for Svenske Slaget 2022:
Opdateret 27-04-2022
Historisk Forening holdt generalforsamling lørdag den 5. marts 2022 på Smørum gamle Skole.
Her en lille collage i lyd og billede fra generalforsamlingen.
Billeder fra generalforsamlingen
Du kan høre formanden aflægge beretningen, ved at klikke på hvid trekant herunder:
Du kan se PowerPoint-billeder fra beretningen på nedenstående:
Der var genvalg for alle, der modtog genvalg.
Opdateret 05-03-2022
Kære alle medlemmer.
Jeg skal herved anmode om jeres hjælp til at gøre vores deltagelse til et godt udstillingsvindue for Historisk Forening, herunder gerne hverve nye medlemmer.
Vi modtager gerne ideer og forslag til både at bevare vores nuværende tilslutning, samt videreudvikle os, herunder vores deltagelse i Svenske Slaget.
For at være på forkant skal jeg anmode om nogle varme hænder.
Følgende vil der være behov for dagen igennem kl. 08.00 – 16.00
Det vil ikke være påkrævet at deltage i hele dagens forløb, men f. eks. enten formiddag eller eftermiddag eller er par timer.
Historisk Forening har brug for bagning af 4 bradepandekager, som vi skal bidrage med på festpladsen.
Lørdag d. 21. maj eftermiddag kl. 14.00 ophænges malerierne fra Svenske Slaget i
Kulturhusets store sal. 2 hjælpere vil være fint.
Der udleveres navneskilte til alle Historisk Forenings hjælpere, som anvendes som dokumentation ved udlevering af det tildelte, samt som PR.
Fra kl. 08.00 den 22.5 vil der være morgenbord for alle frivillige.
Der vil blive udleveret 1 spise- og drikkevarebillet til hjælpere i Historisk Forening.
Derpå starter opsætning af vores telt. Her skal der min. bruges 4 personer gerne 6 stk.
Herefter klargøres hele teltet med det medbragte historiske materiale, herunder materialer til vores aktiviteter: 1)fremstilling af Prangerpunge og 2)Møntslagning, 3)Savning af brænde med Skovsav til brug for en Palisade, samt 4)Historisk Guide i teltet.
Kl.11.30 skal det hele være klar.
Kl.12.00 – 16.00 under hele Svenske Slagets forløb skal der være min. 1 voksen, gerne 2, ved hver af de omtalte aktiviteter, herunder mulighed for afløsning.
Kl. 16.00 hjælper alle med at pakke sammen.
Jeg har hørt, at såfremt der er rester på fadøl fustagerne, er hjælp Ok for tømning.
Giv gerne til kende dit fulde navn, hvad du gerne vil hjælpe med og i hvor lang tid. Senest den 2. maj til lineludvigsen@hotmail.com. Tilmelding kan også ske på opslag til et af vores arrangementer (5.3, 10.3 eller 5.4).
Der vil tilgå en oversigt over de frivilliges arbejdsopgaver/tider.
På forhånd tak til alle.
Venligst
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand
Opdateret 25-02-2022
Kære medlemmer.
Så er det igen mulig at holde foredrag i Historisk Forening.
Tirsdag den 25. januar kl. 19.30 holder Inga Nielsen foredrag om “Glimt fra oldtidens Ledøje og Smørum.”.
Vi har valgt at stille stolene på rækker uden borde. Derfor er der øl/vand og ikke kaffe og kage til foredraget.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Opdateret 21-01-2022
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén