Ledøje-Smørum Historisk Forening

Deltagelse i

Svenske Slaget 22. maj 2022

Kære alle medlemmer.

Jeg skal herved anmode om jeres hjælp til at gøre vores deltagelse til et godt udstillingsvindue for Historisk Forening, herunder gerne hverve nye medlemmer.

Vi modtager gerne ideer og forslag til både at bevare vores nuværende tilslutning, samt videreudvikle os, herunder vores deltagelse i Svenske Slaget.

For at være på forkant skal jeg anmode om nogle varme hænder.

Følgende vil der være behov for dagen igennem kl. 08.00 – 16.00

Det vil ikke være påkrævet at deltage i hele dagens forløb, men f. eks. enten formiddag eller eftermiddag eller er par timer.

Historisk Forening har brug for bagning af 4 bradepandekager, som vi skal bidrage med på festpladsen.

Lørdag d. 21. maj eftermiddag kl. 14.00 ophænges malerierne fra Svenske Slaget i

Kulturhusets store sal. 2 hjælpere vil være fint.

Der udleveres navneskilte til alle Historisk Forenings hjælpere, som anvendes som dokumentation ved udlevering af det tildelte, samt som PR.

Fra kl. 08.00 den 22.5 vil der være morgenbord for alle frivillige.

Der vil blive udleveret 1 spise- og drikkevarebillet til hjælpere i Historisk Forening.

Derpå starter opsætning af vores telt. Her skal der min. bruges 4 personer gerne 6 stk.

Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen

Herefter klargøres hele teltet med det medbragte historiske materiale, herunder materialer til vores aktiviteter: 1)fremstilling af Prangerpunge og 2)Møntslagning, 3)Savning af brænde med Skovsav til brug for en Palisade, samt 4)Historisk Guide i teltet.

Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen

Kl.11.30 skal det hele være klar.

Kl.12.00 – 16.00 under hele Svenske Slagets forløb skal der være min. 1 voksen, gerne 2, ved hver af de omtalte aktiviteter, herunder mulighed for afløsning.

Kl. 16.00 hjælper alle med at pakke sammen.

Jeg har hørt, at såfremt der er rester på fadøl fustagerne, er hjælp Ok for tømning.

Giv gerne til kende dit fulde navn, hvad du gerne vil hjælpe med og i hvor lang tid. Senest den 2. maj til lineludvigsen@hotmail.com. Tilmelding kan også ske på opslag til et af vores arrangementer (5.3, 10.3 eller 5.4).

Der vil tilgå en oversigt over de frivilliges arbejdsopgaver/tider. 

På forhånd tak til alle.
Venligst
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand

Opdateret 25-02-2022