Kategori: Lokalhistorie Page 2 of 5

Lokalradio – Radio 83

Af Georg Strong

I Smørum har der været en lokalradio. Den hed ”Radio 83”, og holdt til på Smørum gl. Skole på 1. sal. Der var 2 rum. Et studie og et teknik-rum. De 2 lokaler bliver i dag brugt af Ledøje-Smørum Historisk Forening og Smørum Lokalarkiv.  Der er stadig små minder fra lokalradioen. F.eks. er glasruden mellem de 2 lokaler der stadig og en label med Studie på døren:

I 1983 blev der lavet en lov om lokalradioer, hvilket åbnede muligheden for at lave lokalradio i Smørum. Der blev dog ikke givet tilladelse til reklamer i lokalradioerne. Dette gjorde, at økonomien omkring lokalradioerne blev meget stram. F.eks. skulle der betales afgift, hvis der blev spillet musik i lokalradioen. Men indtægter var der ikke mange af.
Fra 1988 blev det tilladt lokalradioerne at sende reklamer. I begyndelsen af 2009 var der 326 lokalradioer med sendetilladelse.
Det er meget småt med kilder om ”Radio 83”. I oversigten fra IT & Telestyrelsen fremgår ”Radio 83” ikke længere. Så den må være ophørt før 2002.


Jeg har talt med en af dem, som var med til at lave Radio 83. Han hedder Michael Jensen og bosat i Smørumnedre. Han var frivillig på Radio 83 en kortere periode i midt 80’erne.
Michael fortæller, at han var teknikker på de udsendelser, han deltog i. Radioen holdt til på 1. sal i 2 mindre lokaler på første sal, der vender ud mod Smørum Bygade. Lokalerne bestod af en lille aflangt lokale og et lidt større firkantet lokale. Mellem lokalerne var der en glasrude, så teknikker og studieværter kunne se hinanden. De lille lokale udgjorde studiet, og det lidt større lokal var teknik-rum. I teknikrummet var udstyr til at afvikle udsendelserne med. Det var primært amatørudstyr, men der var en pladespiller, som formentlig stammede fra DR (kasseret udstyr).
Så vidt Michael husker, havde radioen egen sender, som var placeret på taget.


Radio 83 var først og fremmest en tale-radio, som f.eks. DR’s P1. Michael ville gerne lave blandet radio, med indslag og musik. Så i samarbejde med 2 andre fra radioen, blev et program lavet tirsdag aften, hvor der blev spillet musik og læst pressemeddelelser fra aviser op. De 2 andre var i studiet og Michael sad i teknikken. Programmet varede 2 timer.

Michael i teknikrum set igennem glasruden fra studiet

For at få bedre mulighed for at spille musik, kontaktede Michael og holdet pladeselskaber, for få dem til at sende plader, som Radio 83 måtte spille uden afgift. Det lykkedes også at få nogle få pladeselskaber til at gøre dette.

Der blev også lavet et lørdagsprogram, hvor lytterne kunne ringe ind og ønske en plade. Radioen havde fået Toms som sponsor, hvilket gav lidt flere muligheder. Der blev spillet Guantanamera, som bliver brugt i Toms karameller sangen.

Der var en del udfordringer med at lave den slags programmer, så Michael valgte af forlade radioen, for at lave radio bl.a. for Kanal 25 (lokal TV i Taastrup), Kanal 2 (med løn) og Roskilde frekvensen (lokalradio).

Som et kuriosum kan nævnes, at Anders Breinholt har været på Radio 83 i 1989 (har han fortalt til Billedbladet og Berlingske Tidende).

12-10-2023 kom jeg i besiddelse af en oversigt over radioprogram for Radio 83. Du kan se denne ved at klikke på Radioprogram nedenstående. Der er også lidt om radioen på side 2 i oversigten. Desværre kender jeg ikke årstal eller lignende for programoversigten.

Hvis nogen ved mere om Radio 83, så skriv endelig
og fortæl hvad du ved.
Så kan dette indlæg beriges med flere informationer.

Skriv til: webmaster@lshist.dk

Opdateret 12-10-2023

Julegaveidé – vikingesmykket

Savner du en idé til en julegave?

Måske et vikingesmykke kunne være svaret.

Læs mere om det, og hvordan du kan købe det ved at klikke her vikingesmykket.

 

Opdateret 30-11-2022

Bautastenene har nu fået info-tavle

Af Georg Strong

Onsdag den 26. oktober 2022, klokken 15:30 blev der holdt en lille indvielse af info-tavlen ved bautastenene ved Gyvelåsen/Gryti 6 på stien mellem Råbroparken og Gyvelåsen.

Til de fremmødte var juice og snacks.
1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen var også tilstede.
Charlotte fortalte om den rigdom at fund, der er gjort i dette område. Der har levet mennesker her i rigtige mange af år, hvilket udgravninger har påvist. Hvilket gør stedet af historisk betydning. Bo fortalte om anlæggelsen af det lille anlæg og tankerne omkring området. F.eks. at regnvand ikke ledes i kloakken men håndteres ved nedsivning. Han fortalte også, at der hvor bautasten ikke længere findes, men kan påvises, at de har været der, er det markeret med en rund stenplade.
Der var mødt en del mennesker om, for at være med til denne markering.

Ved at klikke på bautasten, får du en side med flere links med information om bautastenen.
Tekst på info-tavlen kan du læse ved klik på info-tavle.

Her lidt billeder fra indvielsen

 

Opdateret 28-10-2022

Selvstændighed og frihedskamp i Ledøje-Smørum

Af Georg Strong

Lysten til selvstændighed og frihed har igennem århundrede været stærk i Ledøje-Smørum området.
Viljen til modstand har været tilstede igennem årene, når nogen forsøgte at tage selvstændigheden eller friheden fra befolkningen.

F.eks. rejste bønderne sig til modstand mod Svenskernes besættelse af området sidst i 1650-erne. Det endte i det berømte Svenske Slag i Smørumnedre, hvor 10 Svenske soldater blev dræbt af de rasende bønder. Vold og plyndringer var blevet formeget for bønderne. Men der har formentlig været en lignede aktion i Hove også. Igen rettet mod den Svenske besættelsesmagt.

I 1700-tallet opstod stor uenighed omkring Værebro Mølle. Bønderne mente, at mølleren opstemte vandet for meget, så deres jorde blev oversvømmet. Selvom myndighederne prøvede at få en ordning, var bønderne ikke tilfredse. Det endte med, at bønder i 1739 i stort tal gik til Værebro Mølle, og forlangte af mølleren at opstemningen skulle fjernes. Da mølleren ikke gik med på det, ødelagde bønderne dæmningen, hvilket forårsagede store skader på møllesystemet. Efterfølgende faldt domme over bønderne for deres selvtægt. De blev dog mildnet en hel del, da de lokale godsejere ikke ønskede, at “deres” bønder skulle være væk fra arbejdet, og dermed lægge mange gårde øde og uden indtægt. Andre støttede også bønderne, da de ikke havde helt uret i deres klage over møllerens aktiviteter.

I 1830 var den gal igen. Der blev lavet om i lovene om fattighjælp. Den havde tidligere været frivillig, men nu skulle alle bønder betale til fattighjælpen. Det ville bønderne ikke. Fogeden mødte om med politi, vor at lave udlæg hos bønderne. Men bønderne optrådte så truende, at fogeden og politiet måtte trække sig. Til sidst valgte myndighederne at sætte hæren ind i form at husarer. Dette kunne bønderne ikke klare sig imod, og de måtte overgive sig. Efterfølgende blev flere dømt ret hårde straffe, men igen hjalp lokale myndighedspersoner (pastor Bindesbøll og birkedommeren) med at mildne straffene. Men bønderne slap ikke for at betale til fattighjælpen.

Men nok en gang skulle Ledøje-Smørum borgerne på barrikaderne. Nemlig i 1973/74 da regering og folketing lavede en omlægning af kommunerne, så der skulle være færre af dem men større. Det blev besluttet, at Ledøje-Smørum kommune skulle lægges sammen med Ballerup kommune.
Det var et stort flertal af borgerne i Ledøje-Smørum ikke enige i. De startede en protestbevægelse, og en række aktiviteter, for at få omgjort den beslutning. Nok en gang kom kræfter udenfor Ledøje-Smørum borgerne til hjælp. Det lykkedes faktisk at få et flertal i folketinget til at ændre beslutningen, og Ledøje-Smørum kommune fik lov til at bestå.
Hvis du kommer til at tale men nogen, som boede i Ledøje-Smørum kommune i 1973/74, så kan de fortælle dig mange ting om den kamp. F.eks. stoppede man bilerne, når de kørte ind i Ledøje-Smørum. Nærmest som om der var en grænse. Men selvfølgelig på helt fredelig vis.


10 år efter den “opstand”, udgav Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv sammen med Ledøje-Smørum kommune en lille folder, som fortæller historien og den “sidste opstand” i lokalområdet Ledøje-Smørum.
Folderen kan du læse ved at klikke på “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Kilder:
Bogen “Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie
Folderen: “Vi kræver SELVSTÆNDIGHED – Ledøje-Smørum kommune”

Opdateret 13-04-2023

Bautastenene ved Dyvelåsen får info-tavle

Vær med til at markere Bautastenene ved Dyvelåsen


Torsdag d. 27. oktober 2022
klokken 15:30

indvier 1. viceborgmester, formand for Kultur- Fritids- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup sammen med formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget Bo Brøndum Pedersen det nye anlæg med de bevarede Bautasten langs med gang- og cykelstien ved Gryti 6.
Der bliver serveret en lille forfriskning.

Billede fra udgravningen af Bautastenene

Egedal kommunes omtale af arrangementet kan du læse Kom og byd Bautastenen velkommen ved Dyvelåsen.

Du kan læse mere om Bautastenene ved Dyvelåsen her, hvor tidligere borgmester Jens Jørgen Nygaard har skrevet om dem på denne hjemmeside.

Kroppedal museum har også lavet en rapport om Bautastene i forbindelse en udgravning på stedet. Den kan du læse ved at klikke på Kroppedal museum om Bautastenen.

Opdateret 22.10.2022

Museumshaven er blevet frisket op

Af Georg Strong

Museumshaven ved Smørum gamle Skole blev frisket op i løbet af 2021/2022. Den skulle gerne være fin til Historisk Forenings 50 års jubilæum 9. juni 2022.

Undervejs i forløbet tog jeg lidt billeder. Dem kan du se i det efterfølgende.

10. september 2021:

Muren er blevet pudset op.

23. november 2021:

Der er ryddet en smule op i bedene.

27. december 2021:

Vinteren har pakket haven ind i sne, men ellers intet nyt.

12. maj 2022:

Der er kommet et frugttræ i cirklen. Det skulle være et ananasæbletræ.

2. juni 2022:

Nye planter og haven renset for ukrudt.

7. juni 2022:

Haven har fået et solur (formandens fortjeneste). Haven er klar til jubilæum i Historisk Forening.

26. juli 2022:

De 2 bøgetræer, som Historisk Forening fik i jubilæumsgave, er nu plantet. Bemærk også det fine bord/bænk.


Som lidt nostalgi er her nogle få billeder tilbage i tiden:

1990:

1983:

Opdateret 11-08-2022

QR-ruten om Jonstrup Seminariet

Af Georg Strong

Læreseminariet i Jonstrup kan nu opleves på en QR-rute, blandt de gamle bygninger, som stadig eksisterer, men ikke anvendes til seminarium længere. Bygningerne indeholder i dag Egeskolen (Furesø kommune).
QR-ruten blev indviet 9. juni 2022.
Jeg har prøvet turen, og den er ganske sjov. Faktisk kan den også gås igennem med børn, da der er lidt udfordring med at finde de i alt 10 QR-kode-skilte. Så der kan godt går lidt sport i, at finde disse skilte.

Skolelærere har der selvfølgelig også været mange af i Ledøje-Smørum. Så derfor er historien om Jonstrup Seminarium også interessant for vores lokalområde.
Jonstrup Seminarium går helt tilbage til 1808, hvor det blev oprettet på en gammel klædefabrik, der lå på stedet.

Jonstrup seminarium 1850 maleri. Foto: Wikipedia

Det var helt ude på landet, da seminariet blev startet.

I 1940 så det sådan ud på et luftfoto:

Jonstrup Seminarium – luftfoto 1940. Foto fra Wikipedia

Men prøv selv at gå turen. Det hele foregår udendørs, og er ganske gratis.
Ved indgangen hænger en oversigt, som fortæller, hvor de forskellige QR-skilte er.

QR-rute på Jonstrup seminarium. Foto Georg Strong

Der kan parkeres på p-pladsen ved REMA 1000 lige overfor seminaret.

God tur og jagt på skiltene. Og bliv lidt klogere på Jonstrup seminarium.

Husk mobiltelefon, der kan læse QR-koder (det kan de stort set allesammen).
Når du kommer hjem fra turen, kan du læse endnu mere om Jonstrup Seminarium, hvis du har mod på det, ved at klikke på dette link:
Jonstrup Seminarium bygningerne

Kilder:

https://da.wikipedia.org

lex.dk

Opdateret 17-07-2022

Svenske Slaget – historien bag

Af Georg Strong

Svenske Slaget – hvad handler det egentlig om?

Hvert år i maj måned bliver der i Smørumnedre holdt et større arrangement til markering af Svenske Slaget. Egedal kommune og en række foreninger og frivillige står for det praktiske omkring arrangementet. Det er meget festligt og underholdende. Men der er sikkert en del, som ikke helt ved, hvad baggrunden for dette store arrangement er.

Svenske Slaget lyder jo voldsomt. Man kommer straks til at tænke på 2 hære, som udkæmper et drabeligt slag. Men sådan var virkeligheden ikke – langt fra. 10 Svenske soldater blev dræbt af de lokale bønder. Men det var i sig selv også en voldsom begivenhed. Med lidt god vilje kan det vel kaldes for en træfning.

Men lad os ridse baggrunden op for denne træfning.

Optakten til krigen hvori Svenske Slaget indgår

Danmark og Sverige har udkæmpet mange krige. I 1645 tabte Danmark en af de krige, og der blev indgået en fredsaftale i Brömsebro (grænsested i Blekinge hvor Danmark og Sverige have grænse på daværende tidspunkt), hvor Danmark måtte afstå Halland, Gotland og Øsel. Krigen var egentlig udløst af at Danmark hævet tolden i Øresund. Dette var mange lande vrede over, og Sverige angreb Danmark og vandt. Christian 4. var ikke særlig heldig, når det kom til krig.
Danmark var selvfølgelig meget utilfreds med det resultat. Danmarks Frederik 3. valgte i 1657 at angribe Svenskerne i Nordtyskland. Den Svenske konge Karl Gustav var lykkelig for angrebet, for så kunne kan forlade sit felttog i Tyskland, som gik mindre godt. Hurtigt var Jylland besat af Svenskerne, også gik Svenskerne over isen til Fyn og derefter igen over isen til Sjælland. Det har de fleste Danskere hørt om i skolen. Desværre udnyttede Danskerne ikke en oplagt mulighed for sejre. Karl Gustav kom nemlig over isen med få folk, og isen brød op lige efter. Her kunne Danskerne have nedkæmpet Karl Gustav og taget ham til fange. Men der gik panik i Danskerne, og der blev indgået Roskildefreden. Her mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm (som senere kæmpede sig fri og tilbage til Danmark). Men freden holdt kun få måneder. Karl Gustav fortrød og lod sine tropper landsætte i Korsør og gik mod København. Heldigvis for Danmark lykkedes det at forsvare København, blandt andet med hjælp fra andre nationer (Jylland og Fyn blev “befriet” af Polske og Brandenburgske styrker (men civilbefolkning led voldsomt under plyndringer fra disse styrker)). Købehavn fik hjælp fra Nederlandene af en hjælpeflåde. De var nemlig ikke interesseret i, at Svenskerne fik fuld kontrol over Øresund. I 1660 blev Roskildefreden stadfæstet igen. Men Danmark mistede Skåne, Halland, Blekinge, men ikke Bornholm.
Men under Svenskernes belejring af København, gik det voldsomt ud over området udenfor København, som helt var overladt i Svenskernes vold. Og hertil hører Smørumnedre.

Lokalbefolkningen lider

Der er flere fortællinger om Svenske soldaters hærgen i Ledøje og Smørum. De plyndrede gårdene. Hvis folk gjorde modstand, kunne de nemt blive behandlet meget hårdhændet. Mishandling, voldtægt, ja endda mord kunne bønderne blive udsat for. Så de søgte ofte bort fra deres hjem, og søgte ly i moser og krat eller skov, for ikke at blive udsat for overlast, når de Svenske soldater viste sig. Soldaterne kunne også finde på at rive gårdene ned. Nogle gårdes materialer blev så brugt til Svenske soldaters indkvartering andre steder. Typisk i Brønshøj, hvor den Svenske hovedstyrke lå. I Nybølle gik det særlig hårdt for sig, da bønderne der gjorde ekstra modstand. I den lille by Rombe blev alle gårdene ødelagt, og byen blev aldrig genopført. Mange andre steder i landet gik det også hårdt for sig. På Ballerup museum kan man se en lille udstilling om soldaternes hærgen.

Svenske soldater plyndre Ballerup præstegård. Ballerup museum. Foto Georg Strong


Du kan på dette link “Krigene gik hårdt udover befolkningen“, læse en beretning fra 5 bønder på Langeland, der oplevede Svenske soldaters hærgen.

Bønderne tager affære

Men en meget alvorlig ting ved plyndringer var, at soldaterne også stjal sædekornet. Derved mistede bønderne muligheden for at kunne dyrke korn, og derved brødføde sig. Så til sidst blev det for meget for bønderne i Smørum. De kaldte sammen til modstand ved klokkeringning og bavn (bål). Smørum bønderne fik hjælp af bønder fra Sørup og Måløv, som også var plaget af soldaternes fremfærd. Bønderne gik så til Skebjerggård (den lå på den nuværende Smørumnedrevej i den ende, hvor vejen møder Kirkevangen. Kilderne er ikke helt enige, om det var ved nr. 1 eller nr. 2 på Smørumnedrevej), hvor de Svenske soldater holdt til.

Kort fra MapNall. Smørumnedre 2022.

I ly af natten og medens Svenskerne sov, angreb bønderne. Der lykkedes det bønderne at dræbe 10 soldaterne. De begravede dem på Ormehede, det som også kaldtes Søndre Udmark, et stykke udenfor Smørumnedre.

Museet på Smørum Gl. Skole i Smørumovre har en mindre udstilling om Svenske Slaget. Her er også nogle små modeller, der beskriver hændelsen.

Bønderne begraver de døde Svenske soldater. Smørum Museum. Foto Georg Strong

Graven blev fundet i 1912 i forbindelse med grusgravning. National museet blev tilkaldt, og forestod en udgravning. De 10 skeletter bar tydelig spor af kamp. Til minde om denne begivenhed, blev Svenskestenen rejst, hvor skeletterne blev fundet.

Svenskestenen i Smørumnedre 2022. Foto Georg Strong

Skeletterne blev i øvrigt lagt tilbage i graven. Svenskestenen kan i dag ses på Skebjergvej ved fodgængerovergangen (sti til Ledøje). Der er lidt uklarhed om, hvornår denne hændelse fandt sted. De seneste undersøgelser sætter tiden til starten af 1658.
Med til historien skal nævnes, at de Svenske soldater (som ikke nødvendigvis var Svensker, men kan have været lejesoldater), var marodører – dvs. deserteret soldater eller soldater, der ikke længere er tilknyttet hæren. Så der var ikke tale om et rigtigt “slag” med den Svenske hær. Men det bliver historien jo ikke ringere af. Den har fundet sted, og i en meget barsk tid for de Danske bønder.

Faktisk var der også en hændelse i Hove, hvor bønderne angreb Svenske soldater – marodører. Der er fortællinger om, at der i midten af 1800-tallet blev fundet skeletter ved Flintebjergrenden, der kunne være fra denne begivenhed.

Du kan læse lidt flere detaljer om Svenske Slaget på dette link:
NK Svenskestenen.

Hvis du vil vide mere om Svenskekrigene, så har ROMU “Roskilde Museum” udgivet en fin lille letlæselig bog om krigene og specielt forholdene i Roskilde under krigene. Du kan læse den her “Roskildefreden – 1658”.

Kilder
Egedal kommune
bogen “Glimt af ledøje og Smørums tusindårige histore”
Bogen “kjersgaards danmarks historie 2”
Bogen “historiske optegnelser om ledøje-smørum sogne”
bogen “fra fæstebonde til selveje”
https://historielab.dk

Opdateret 19-04-2024

En hjælpende hånd til Svenske Slaget

Ledøje-Smørum Historisk Forening

Deltagelse i

Svenske Slaget 22. maj 2022

Kære alle medlemmer.

Jeg skal herved anmode om jeres hjælp til at gøre vores deltagelse til et godt udstillingsvindue for Historisk Forening, herunder gerne hverve nye medlemmer.

Vi modtager gerne ideer og forslag til både at bevare vores nuværende tilslutning, samt videreudvikle os, herunder vores deltagelse i Svenske Slaget.

For at være på forkant skal jeg anmode om nogle varme hænder.

Følgende vil der være behov for dagen igennem kl. 08.00 – 16.00

Det vil ikke være påkrævet at deltage i hele dagens forløb, men f. eks. enten formiddag eller eftermiddag eller er par timer.

Historisk Forening har brug for bagning af 4 bradepandekager, som vi skal bidrage med på festpladsen.

Lørdag d. 21. maj eftermiddag kl. 14.00 ophænges malerierne fra Svenske Slaget i

Kulturhusets store sal. 2 hjælpere vil være fint.

Der udleveres navneskilte til alle Historisk Forenings hjælpere, som anvendes som dokumentation ved udlevering af det tildelte, samt som PR.

Fra kl. 08.00 den 22.5 vil der være morgenbord for alle frivillige.

Der vil blive udleveret 1 spise- og drikkevarebillet til hjælpere i Historisk Forening.

Derpå starter opsætning af vores telt. Her skal der min. bruges 4 personer gerne 6 stk.

Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen

Herefter klargøres hele teltet med det medbragte historiske materiale, herunder materialer til vores aktiviteter: 1)fremstilling af Prangerpunge og 2)Møntslagning, 3)Savning af brænde med Skovsav til brug for en Palisade, samt 4)Historisk Guide i teltet.

Svenske Slaget 2019 Foto: Line Ludvigsen

Kl.11.30 skal det hele være klar.

Kl.12.00 – 16.00 under hele Svenske Slagets forløb skal der være min. 1 voksen, gerne 2, ved hver af de omtalte aktiviteter, herunder mulighed for afløsning.

Kl. 16.00 hjælper alle med at pakke sammen.

Jeg har hørt, at såfremt der er rester på fadøl fustagerne, er hjælp Ok for tømning.

Giv gerne til kende dit fulde navn, hvad du gerne vil hjælpe med og i hvor lang tid. Senest den 2. maj til lineludvigsen@hotmail.com. Tilmelding kan også ske på opslag til et af vores arrangementer (5.3, 10.3 eller 5.4).

Der vil tilgå en oversigt over de frivilliges arbejdsopgaver/tider. 

På forhånd tak til alle.
Venligst
Finn Sølvbjerg Hansen
Formand

Opdateret 25-02-2022

Museer o.l. i lokalområdet

Hvad kan jeg finde af museer og lignende i lokalområdet for Ledøje-Smørum?

Oversigt (klik på navn for detaljer):
Museet i Smørum
Ballerup Museum
Skenkelsø Mølle Museum
Kroppedal Museum
Roskilde Museum
Møllehøj Jættestue
Stuehøj Jættestue
Hangar 2
Stenlændernes Spejdermuseum
Jonstrupsamlingen
Mosegaarden – Furesø Museer

Museet i Smørum

Smørum museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Kirkerum, skolestue, stadsstue, køkken, udstillingsmontrer, mm.

Hjemmeside lshist.dk


Museet ligger på adressen:

Smørum Bygade 35
2765 Smørum
Smørumovre.

Åbent første søndag i måneden klokken 13:00-16:00, dog ikke i juli og på helligdage. Gratis adgang.

Museet drives af Ledøje-Smørum Historisk Forening.

Museet har til huse i lokaler sammen med Lokalhistorisk Arkiv.

Der er mindre udstillinger med effekter fra lokalområdet.


Ballerup museum

Ballerup museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Udstillinger af Ballerups historie, storfyrstinde Olga, købmandsbutik, smedje (nogle gange arbejdende), museumshave.

Læs mere på hjemmesiden

www.ballerupmuseum.dk


Museet ligger i Pederstrup ved Ballerup på adressen:
Pederstrupvej 51-53
2750 Ballerup
Tlf. 44 97 11 13

Egnsmuseum for Ballerup kommune.

Gratis adgang.

Åbningstider:
Januar og februar
søndag kl. 11.00 – 15.00
Vi åbner igen på hverdage fra tirsdag den 1. marts.

Åbningstider:
Tirsdag – fredag  kl. 10.00 – 15.00
Søndag  kl. 11.00 – 15.00

Lukket mandag og lørdag.



Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
En fuldt funktionsdygtig vindmølle af hollænder-typen.
Mølledrift, landbrugsredskaber, håndværk og beklædning.

Læs mere på hjemmesiden:
http://egedalarkiverogmuseum.dk/index.php/olstykke/skenkelso-molle-museum




Museet ligger på adressen:

Maglehøjvej 42
3650 Ølstykke

Åbningstider:

Tirsdage 9:00-12:00
Torsdage 9:00-14:00
Den første lørdag i måneden i sommerhalvåret 10:00-14:00

Gratis adgang


Kroppedal Museum

Kroppedal Museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Vikingeliv, vikingebro, Ole Rømers arbejde (astronomi mm.)

Kroppedal Museums hjemmeside:
https://kroppedal.dk/


Museet ligger på adressen:

Kroppedals Allé 3
2630 Taastrup
Tlf. 44 30 30 00

Åbningstider:
Tirsdag-søndag 12:00-16:00
Mandag lukket

Børn og unge under 18 år:
Gratis adgang
Over 18 år:
Entre – se hjemmeside for pris


Roskilde Museum

Roskilde Museum. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Arkæologiske fund og genstande fra Roskilde-egnen samt Roskilde by kulturhistorie.

Roskilde Museums hjemmeside:
https://roskildemuseum.dk/

I Roskilde ligger en række museer.
Du kan se mere om dem her – museer i Roskilde



Museet ligger på adressen:

Roskilde Museum
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

Tlf. 46 31 65 29

Åbningstider:

Tirsdag-Søndag: 10:00-16:00
Mandag i vinterferien (uge 8): 10:00-16:00
Uge 42: Mandag-søndag: 10:00-16:00
24.12. – 1.1.: Lukket

Børn og unge 0-17 år: Gratis
Voksne:
Entre – se hjemmeside for pris


Møllehøj Jættestue

Møllehøj Jættestue. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
En velbevaret og restaureret jættestue.
Læs mere om Møllehøj Jættestue



Jættestuen ligger på adressen:

Møllehøjvej 6
3600 Frederikssund

Der er fri og gratis adgang til jættestuen.

Bemærk, parkering lige ved jættestuen er meget problematisk.

Medbring en god lygte, da der ikke er lys i jættestuen. Praktisk tøj er en god ide, da man skal kravle ind.


Hangar 2, Værløse flyveplads

Hangar 2, Værløse. Foto Georg Strong

Hvad kan ses:
Historiske flyvemaskiner fra det Danske luftvåben. Mange med tilknytning til Værløse flyveplads. Fly der restaureres.

Hangar 2’s hjemmeside:
https://historiskhangar.dk/



Hangar 2 ligger på adressen:

Helikoptervej 2
3500 Værløse

Kontakt:
Tlf. 29273629 for besøg

Formand Leif Richardsen
Tlf 29 72 13 80

Åbningstider:
Tirsdag 9:00-14:30 og 19:00-21:00
Lørdag 13:00-16:00
Tjek hjemmeside for aktuelle åbningstider

Entre:
Se hjemmeside


Stenlændernes Spejdermuseum

Der vises skiftende udstillinger om livet som spejder.

Stenlændernes Museums hjemmeside:
spejderstaven.dk

Museet ligger på adressen:

Spejdergården Maglevad

Dam Holme 4

3660 Stenløse

Besøg

Stenlændernes Spejdermuseum har generelt åbent, når der er større offentlige arrangementer på Spejdergården Maglevad.

Der ud over holder vi efter aftale arrangementer for alle aldersgrupper af spejdere og ikke-spejdere. Du kan lave en aftale med os ved at skrive til  spejdermuseet@stenlanderne.dk


Jonstrupsamlingen

Jonstrupsamlingen er museum for dansk læreruddannelse 1790-1990 og omfatter en permanent udstilling om uddannelsens rammer og indhold, om den tilknyttede øvelsesskole og om kostskole-livet på seminariet. Samlingens genstande og kildemateriale belyser dels læreruddannelsen i Danmark generelt, dels Jonstrup seminariums 200 år gamle historie.

Jonstrupsamlingens hjemmeside:

http://jonstrupsamlingen.dk/


Jonstrupsamlingen

ligger på
Jonstrupvej 288,

indgang E
3500 Værløse.

Tlf. 21 68 80 73

Åbningstider er forskellige.
Tjek på deres hjemmeside for de aktuelle åbningstider.

Stuehøj Jættestue

Stuehøj Jættestue Ølstykke. Foto Georg Strong
Stuehøj Jættestue – inde i. Foto Georg Strong

Hvad kan ses?
En velbevaret og restaureret jættestue.
Læs mere om Stuehøj Jættestue.

Jættestuen Stuehøj ligger på adressen:
Bøgevej 23,
3650 Ølstykke

Der er fri og gratis adgang til jættestuen. Den er åben døgnet rundt.
Jættestuen ligger i en lille park. Det er muligt at parkere på Bøgevej eller Ahornvej. Fra Ølstykke station er ca. 1,5 km. at gå.

Medbring en god lygte, da der ikke er lys i jættestuen. Praktisk tøj er en god ide, da man skal kravle ind.


Mosegaarden – Furesø Museer

På Mosegaarden kan ses en række udstillinger om Værløse og Farums historie fra stenalderen og til nu. Se f.eks. historien om Kajs avis eller historien om Slangerup banen.

Mosegaardens hjemmeside:
https://furesoemuseer.dk/om-furesoe-museer/mosegaarden-4/

Museet ligger i Værløse på adressen:

Skovgårds Alle 37
3500 Værløse
Tlf. 72 35 61 00

Åbningstider:
Søndag kl. 13:00-16:00
Mandag-lørdag: Lukket

Lukket alle helligdage samt søndage i juli.

Fri entré.


Opdateret 10-03-2024

Page 2 of 5

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén