Husk at besøge Svenskeslaget søndag den 25. maj 2025
På det grønne område bag Kulturhuset i Smørumnedre, Flodvej 68, 2765 Smørum.
Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00.
Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser. Men derudover foregår der en masse spændende aktiviteter på pladsen. Læs mere i folderen.
Ledøje-Smørum Historisk Forening deltog nok en gang i det store arrangement Svenske Slaget 4. juni 2023 bag Smørum Kulturhus.
Arrangementet er støttet af en række foreninger og Egedal kommune. Historisk Forening havde sit ejet telt på plads bag Smørum Kulturhuset. Skenkelsø Mølle var inviteret med i samme telt i den ene ende. Her havde de en lille opgave med at gætte ting. Hvad bruges de til. Historisk Forening havde en række plancher oppe, der fortæller om Ledøje-Smørums historie. Der var salg af bøger, som gik fint. Desuden havde Danske Slægtsforskere Egedal også materiale til uddeling. Historisk Forening uddelte Årsskrift 2016 gratis til dem, som måtte ønske det. Alle eksemplarer blev afsat. En model af Svenskestenen var sat op, og besøgene kunne få historien om den. Der var mulighed for at save med en 2-mands sav, lave prangerpunge og slå “mønt”. Alle 3 aktiviteter var vel besøgt. Der blev for eksempel lavet 60 prangerpunge og så var der “udsolgt”. Mange børn var forbi og fik slået 1 eller 2 “mønter. En del voksne var også interesseret i foreningens arbejde og udgivelser. Så der var en god dialog med de besøgene.
Vejret var perfekt med høj sol og varme.
En stor tak til alle de frivillige, som hjalp til med Historisk Forenings telt.
Her er lidt billeder fra eftermiddagen fra “Svenske Slaget”:
Pladsen bag Smørum Kulturhus er godt besøgtHistorisk Forenings telt – det hvide. Foran slås mønt. Det rød/gule er middelalderdansere og musikereNogle gæster søgte ind i skyggen under de store træerSvenskernes “lejr”, som lå ved siden af Historisk Forenings teltFormanden hjælper børnene med 2-mandssaven.Carsten fortæller om SvenskestenenDer trængsel ved bordet med fremstilling af prangerpungeSkenkelsø Mølle have også folk med. 3 sjove ting – hvad var det. En varmedunk, et bihus, hjæpepind ved pudsning af metalknapperPrangerpungene bliver fremstilletTeatergruppen er i gangTeatergruppen vil have publikum medTeatergruppen havde også heste og ryttere med“De kongelige” er faldet i søvnPublikum hjælpe med at vække demDer tages en puster i Historisk Forenings teltEn finurlig kvinde – som mente hun havde set Svenske Slaget i virkelighedenBørnene kæmper mod SvenskerneAlle 60 prangerpunge er lavetHans hjælper med savenDer gøres klar til kanonsalutKanonen er skudt af og afslutter officielt Svenske SalgetSvenskerne havde medbragt 2 kanonoerFredelig snak Svenskere og Danskere i mellemTid til at tømme Historisk Forenings teltSavbuk og træ skal fjernes og køres vækHistorisk Forenings telt kan nedtages. Tak for i dag
Hvert år i maj måned bliver der i Smørumnedre holdt et større arrangement til markering af Svenske Slaget. Egedal kommune og en række foreninger og frivillige står for det praktiske omkring arrangementet. Det er meget festligt og underholdende. Men der er sikkert en del, som ikke helt ved, hvad baggrunden for dette store arrangement er.
Svenske Slaget lyder jo voldsomt. Man kommer straks til at tænke på 2 hære, som udkæmper et drabeligt slag. Men sådan var virkeligheden ikke – langt fra. 10 Svenske soldater blev dræbt af de lokale bønder. Men det var i sig selv også en voldsom begivenhed. Med lidt god vilje kan det vel kaldes for en træfning.
Men lad os ridse baggrunden op for denne træfning.
Optakten til krigen hvori Svenske Slaget indgår
Danmark og Sverige har udkæmpet mange krige. I 1645 tabte Danmark en af de krige, og der blev indgået en fredsaftale i Brömsebro (grænsested i Blekinge hvor Danmark og Sverige have grænse på daværende tidspunkt), hvor Danmark måtte afstå Halland, Gotland og Øsel. Krigen var egentlig udløst af at Danmark hævet tolden i Øresund. Dette var mange lande vrede over, og Sverige angreb Danmark og vandt. Christian 4. var ikke særlig heldig, når det kom til krig. Danmark var selvfølgelig meget utilfreds med det resultat. Danmarks Frederik 3. valgte i 1657 at angribe Svenskerne i Nordtyskland. Den Svenske konge Karl Gustav var lykkelig for angrebet, for så kunne kan forlade sit felttog i Tyskland, som gik mindre godt. Hurtigt var Jylland besat af Svenskerne, også gik Svenskerne over isen til Fyn og derefter igen over isen til Sjælland. Det har de fleste Danskere hørt om i skolen. Desværre udnyttede Danskerne ikke en oplagt mulighed for sejre. Karl Gustav kom nemlig over isen med få folk, og isen brød op lige efter. Her kunne Danskerne have nedkæmpet Karl Gustav og taget ham til fange. Men der gik panik i Danskerne, og der blev indgået Roskildefreden. Her mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm (som senere kæmpede sig fri og tilbage til Danmark). Men freden holdt kun få måneder. Karl Gustav fortrød og lod sine tropper landsætte i Korsør og gik mod København. Heldigvis for Danmark lykkedes det at forsvare København, blandt andet med hjælp fra andre nationer (Jylland og Fyn blev “befriet” af Polske og Brandenburgske styrker (men civilbefolkning led voldsomt under plyndringer fra disse styrker)). Købehavn fik hjælp fra Nederlandene af en hjælpeflåde. De var nemlig ikke interesseret i, at Svenskerne fik fuld kontrol over Øresund. I 1660 blev Roskildefreden stadfæstet igen. Men Danmark mistede Skåne, Halland, Blekinge, men ikke Bornholm. Men under Svenskernes belejring af København, gik det voldsomt ud over området udenfor København, som helt var overladt i Svenskernes vold. Og hertil hører Smørumnedre.
Lokalbefolkningen lider
Der er flere fortællinger om Svenske soldaters hærgen i Ledøje og Smørum. De plyndrede gårdene. Hvis folk gjorde modstand, kunne de nemt blive behandlet meget hårdhændet. Mishandling, voldtægt, ja endda mord kunne bønderne blive udsat for. Så de søgte ofte bort fra deres hjem, og søgte ly i moser og krat eller skov, for ikke at blive udsat for overlast, når de Svenske soldater viste sig. Soldaterne kunne også finde på at rive gårdene ned. Nogle gårdes materialer blev så brugt til Svenske soldaters indkvartering andre steder. Typisk i Brønshøj, hvor den Svenske hovedstyrke lå. I Nybølle gik det særlig hårdt for sig, da bønderne der gjorde ekstra modstand. I den lille by Rombe blev alle gårdene ødelagt, og byen blev aldrig genopført. Mange andre steder i landet gik det også hårdt for sig. På Ballerup museum kan man se en lille udstilling om soldaternes hærgen.
Svenske soldater plyndre Ballerup præstegård. Ballerup museum. Foto Georg Strong
Men en meget alvorlig ting ved plyndringer var, at soldaterne også stjal sædekornet. Derved mistede bønderne muligheden for at kunne dyrke korn, og derved brødføde sig. Så til sidst blev det for meget for bønderne i Smørum. De kaldte sammen til modstand ved klokkeringning og bavn (bål). Smørum bønderne fik hjælp af bønder fra Sørup og Måløv, som også var plaget af soldaternes fremfærd. Bønderne gik så til Skebjerggård (den lå på den nuværende Smørumnedrevej i den ende, hvor vejen møder Kirkevangen. Kilderne er ikke helt enige, om det var ved nr. 1 eller nr. 2 på Smørumnedrevej), hvor de Svenske soldater holdt til.
Kort fra MapNall. Smørumnedre 2022.
I ly af natten og medens Svenskerne sov, angreb bønderne. Der lykkedes det bønderne at dræbe 10 soldaterne. De begravede dem på Ormehede, det som også kaldtes Søndre Udmark, et stykke udenfor Smørumnedre.
Museet på Smørum Gl. Skole i Smørumovre har en mindre udstilling om Svenske Slaget. Her er også nogle små modeller, der beskriver hændelsen.
Bønderne begraver de døde Svenske soldater. Smørum Museum. Foto Georg Strong
Graven blev fundet i 1912 i forbindelse med grusgravning. National museet blev tilkaldt, og forestod en udgravning. De 10 skeletter bar tydelig spor af kamp. Til minde om denne begivenhed, blev Svenskestenen rejst, hvor skeletterne blev fundet.
Svenskestenen i Smørumnedre 2022. Foto Georg Strong
Skeletterne blev i øvrigt lagt tilbage i graven. Svenskestenen kan i dag ses på Skebjergvej ved fodgængerovergangen (sti til Ledøje). Der er lidt uklarhed om, hvornår denne hændelse fandt sted. De seneste undersøgelser sætter tiden til starten af 1658. Med til historien skal nævnes, at de Svenske soldater (som ikke nødvendigvis var Svensker, men kan have været lejesoldater), var marodører – dvs. deserteret soldater eller soldater, der ikke længere er tilknyttet hæren. Så der var ikke tale om et rigtigt “slag” med den Svenske hær. Men det bliver historien jo ikke ringere af. Den har fundet sted, og i en meget barsk tid for de Danske bønder.
Faktisk var der også en hændelse i Hove, hvor bønderne angreb Svenske soldater – marodører. Der er fortællinger om, at der i midten af 1800-tallet blev fundet skeletter ved Flintebjergrenden, der kunne være fra denne begivenhed.
Du kan læse lidt flere detaljer om Svenske Slaget på dette link: NK Svenskestenen.
Hvis du vil vide mere om Svenskekrigene, så har ROMU “Roskilde Museum” udgivet en fin lille letlæselig bog om krigene og specielt forholdene i Roskilde under krigene. Du kan læse den her “Roskildefreden – 1658”.
Kilder Egedal kommune bogen “Glimt af ledøje og Smørums tusindårige histore” Bogen “kjersgaards danmarks historie 2” Bogen “historiske optegnelser om ledøje-smørum sogne” bogen “fra fæstebonde til selveje” https://historielab.dk
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
Ved siden af det sekskantede skab står en model af svenskestenen. Og på øverste hylde i skabet ses en lille udgave af stenen. Den ægte Svenskesten finder man på Skebjergvej inde på venstre side i kørselsretning mod Ballerup og tæt på fodgængerovergangen. Inskriptionen: ”Her ligger 10 svenske krigere som faldt for Smørumbønders hånd i 1659”, fortæller historien om, hvordan bønderne i Smørum godt trætte af de svenske soldaters hærgen på egnen under svenskernes belejring af København i 1659, efter indbyrdes aftale en sen aften overfaldt og dræbte ti svenske soldater, der var gået omkuld af druk. Med høtyve, økser og leer gjorde de det af med deres plageånder, og begravede dem i en to meter bred rende. Først da man ved et tilfælde i 1912 fandt skeletter, våben og udrustninger på stedet og fik tilkaldt Nationalmuseets folk, blev det gamle sagn om hændelsen bekræftet. Efter undersøgelser af fundet blev resterne begravet igen på stedet, og man satte stenen som minde herom. Formentlig har overfaldet dog fundet sted allerede i 1658.
I skabet ses nederst et tableau over bøndernes nedgravning af deres ofre, og på hylden over ses opgravningen i 1912. Begge miniaturer er fremstillet af museumsinspektør Lars Cramer-Petersen.
Se evt. også inde i salen maleriet over svenskeslaget. Det har oprindeligt været en af vægdekorationerne i krostuen på Smørum Kro, malet af Poul Larsen. Her ses bøndernes nedslagtning af de svenske soldater.
Du kan få læst teksten op ved at klikke i nedenstående:
På endevæggen ses et af de mange malerier, der stammer fra væggene i Smørum Kro.
En maler, Poul Larsen, kom forbi en gang i 1970’erne og tilbød at dekorere væggene i kroen med scener fra områdets historie. Motiverne fandt han ved at læse J.P. Jørgensens bog om Ledøje og Smørum Sogne. Senere da kroen var lukket i 1992 (kroen stammede helt tilbage fra 1680), fik Historisk Forening overdraget malerierne. Ét af dem er blevet renset og restaureret og spændt på en ramme, så man kan se det i salen her. Det forestiller episoden, hvor Smørums bønder overfaldt og dræbte ti svenske soldater, der havde slået sig ned på egnen under svenskernes belejring af København i 1658-59. De var godt trætte af svenskernes hærgen i området, og aftalte derfor at på signal fra bål på Baunehøj og kirkeklokkernes ringen skulle man møde op med økser, leer, høtyve o.l., der kunne bruges til at slå soldaterne ihjel med. Planen lykkedes, og efter nedgravning af ligene gik det hele næsten i glemmebogen, kun overleveret som et mundtligt sagn. Indtil man ved et tilfælde i 1912 fandt de nedgravede rester af soldaterne og deres udrustning, og Nationalmuseet konstaterede, at resterne stammede fra 1600-tallet.
I skrivende stund er planlægningen grundet corona ikke faldet helt på plads. Men det er sikkert, at vi igen i år afholder en festlig renæssancefestival, hvor tiden bliver skruet 350 år tilbage.
Vi kan også garantere, at der vil være modige musketerer, grumme soldater, fantastiske ryttere og festlige musikere, der optræder på markedspladsen og historiske aktiviteter for hele familien. Højdepunktet bliver genskabelsen af selve Svenskeslaget fra 1659 med bragende kanoner og geværild.
Historisk Forening vil igen stille op med telt, hvor man kan blive klogere på historien og baggrunden for, at Smørums bønder under svenskekrigene 1657 – 1660 overfaldt og dræbte ti svenske soldater og begravede dem i en grav, der først blev fundet igen i 1912.
På pladsen vil der være mulighed for at købe mad og drikke mm.
Netop fordi man ikke har kunnet afholde festivalen i de sidste to år, vil der blive gjort ekstra meget ud af arrangementet i år. Så man kan forvente en rigtig spændende og festlig dag for store som små.
Foreningen har også i år brug for frivillige hjælpere. Man kan fx skrive sig på opslag herom til et af forårets andre arrangementer eller henvende sig til bestyrelsen.
På foreningens hjemmeside vil man kunne orientere sig mere om dagen, når planlægningen er faldet på plads: lshist.dk.
