Hellerup Is

Af Georg Strong

I dag er is noget alle kan købe. I mange hjem ligger der is i fryseren, klar til at blive spist i sommervarmen. Men sådan har det ikke altid været.
Ved et tilfælde fandt jeg en brochure fra Hellerup Is i min afdøde mors papirer.

 

Jeg tænker, at ældre mennesker sikkert har hørt om eller har smagt Hellerup Is. Det var nemlig Hellerup Is, som fik gjort is tilgængeligt for almindelige Danskere.
En Lauritz Jensen var i 1906 begyndt at lave is af skummetmælk tilsat essenser og kartoffelmel. Den blev solgt ved Svanemøllen i en bod. Der var også afsætning på isen, men Lauritz Jensen havde hørt om, at de lavede en meget bedre is i USA. Det kunne han også godt tænke sig gøre. Så han drog til USA og efter nogle år lykkedes det ham at blive ansat på Trojan Ice Cream Co. Han fik han den nødvendige viden om is-fremstilling. Han fik sin forlovede Agnes til USA og de blev gift. Lauritz og Agnes fik også en søn. I 1912 vendte de tilbage til Danmark og startede en is-produktion med den nye viden. Lauritz stod for indfrysningen af isen og Agnes sørgede for at lave vafler til isen. Det startede i en kælder på Østrebro, men hurtigt efter flyttede de produktionen til Hellerup på Onsgårdsvej 1. Heraf kommer navnet Hellerup Is. Der var afsætning på isen og allerede i 1919 flyttede produktionen til Onsgårdsvej 3 i større lokaler. Her var kommet bedre maskiner til, så der dagligt kunne fremstilles 2-3000 liter flødeis og 2 tons råis. I løbet af 1920’erne begyndte fabrikken også at lave is i bægre. Isens popularitet gjorde, at fabrikken måtte udevide med flere moderne maskine i 1934-35.
Flødeis var blevet en sællert og andre is-fabrikker kom til, så der i 1930’erne var 162 iskremfabrikker i Danmark.

Under 2. verdenskrig fortalte en avis, at der var blevet spist 2,5 millioner iskager på en weekend. Hellerup Is fabrikken blev schalburgteret 17. januar 1944 (dvs. sprængt i luften af Tyske håndlangere). Så den må have haft en stor betydning, siden fabrikken blev sprængt i luften. Men allerede efter få dage fik Hellerup Is gang i produktionen igen.
1950’erne blev højdepunktet for Hellerup Is med en produktion af 180.000 ispinde på et døgn (ind i mellem endnu højere produktionstal 75.000 ispinde i timen). Ib Schønberg (kendt og populær skuespiller i perioden) medvirkede i Hellerup Is reklamer.

I 1960 valgte Hellerup Is at flytte til Tureby syd for Køge, for der var brug for endnu mere plads til produktionen af is. På det tidspunkt var det Lauritz og Agnes søn Gustav Remy-Jensen, der havde overtaget ledelsen af Hellerup Is.

Eventyrede sluttede i 1969, da Hellerup Is blev slået sammen med flere andre isproducenter under navnet Sol Is. Men kort efter blev Sol Is overtaget af Frisko Is. Senere en del af Unilever.

Men tilbage til den lille pjece fra Hellerup Is, som jeg fandt i min mors papir.
Du kan se den hele pjece nedenstående (klik på pjecen, så kan du bladre/scrolle i den):

Jeg kender ikke det nøjagtige årstal for pjecen, men det må have været i starten af 1960’erne.
Der var også en prisliste med, som ser således ud:

Hellerup Is havde 50 års jubilæum i 1964. På YouTube findes en lille film fra den begivenhed. Du kan se den her Hellerup Is 50 år.

Kilder:
https://da.wikipedia.org/wiki/Hellerup_Is

https://lokalavisen.dk/samfund/ECE15715772/hellerups-ukronede-iskonge

Opdateret 08-06-2024

Kong Svends Høj området – hvad jorden gemte på

Af Georg Strong

Området ved Kong Svends Høj – undersøgelser af Kroppedal Museum

Området omkring Kong Svends Høj i Smørumnedre rummer mange spor fra vores forfædres færden i området. Heldigvis har Kroppedal Museum igennem en årrække foretaget udgravninger og arkæologiske undersøgelser i området, så de mange genstande og informationer i jorden sikres for eftertiden. En vigtig viden om fortiden i området.

I 2021 besluttede Egedal kommune at flytte det arkæologiske ansvar til ROMU (Roskilde Museum), så ROMU fremover står for dette i stedet for Kroppedal Museum.

Kroppedal Museum har i 2024 lavet en sammenfattende artikel, hvor resultatet af mange års (over 20) arkæologisk arbejde i Kong Svends Høj området fremlægges.

Nutidigt kort over Kong Svends Høj området – Kort: OpenStreetMap

Det der slår en umiddelbart, er mængde af fund, der er gjort i området igennem tiden. Der er ingen tvivl om, at området har været attraktivt for vores forfædre. Det er der flere grunde til. F.eks. løber Værebro å forbi tæt ved. Den har tidligere været betydelig større og vandrig. Det har været muligt at sejle på den i hvert fald frem til Snydebro, måske helt til Knardrup. Snydebro er et gammelt vadested, faktisk det sidste inden Værebro å ender i Roskilde fjord. Så det viser, at sejlads må have været muligt frem til Snydebro.  I gamle tider var det meget besværligt, farligt og langsomt, at skulle færdes igennem landskabet. At sejle var nemmere, En anden faktor for områdets popularitet er jorden. Den er meget frugtbar, hvilket gav gode muligheder for landbrug. Desuden har der været mange vådområder, som har givet mulighed for fiskeri. Moser har desuden været genstand for kult og religion. At området ligger højt, kan også have været en fordel.

I området hvor Sørup Renden løber ud i Værebro å, blev der i 1851 fundet det største bronzealderdepot i Danmark. 163 genstande kom for dagen, blandt andet våbenpålstave (økser og spydspidser).  Genstandene blev indleveret til kongen (Frederik d. 7). De endte på Frederiksborg Slot, men det meste gik tabt i 1859, da slottet brændte. Der er lidt navneforvirring om dette fund. Nogle kalder til Smørumnedredepotet, andre Smørumovrefundet.

I området findes også flere gravhøje. F.eks. den meget flotte Kong Svends Høj, som stadig ikke er udgravet og Maglehøj som formentlig har indeholdt en stormand fra området. Det tyder fundene i gravhøjen på.

Der er i området gjort fund fra Stenalderen og op til vikingetid. Masser af spor efter huse, grave, store gruber, en ovn, kogegrubefelt med over 1000 anlæg. Den flotte Wendelring er også fundet i området.

Wendelring. Foto Kroppedal Museum

Desuden er fundet genstande, som har været brugt til fremstilling af bronze ting.

En anden interessant opdagelse fra udgravninger er, at flere af de store gruber, kan være bryggegruber. Det vil sige ølbrygning. Der er nemlig fundet brændt korn og sten fra hvidtjørn (kan bruges som gær, da der er vildtgær på bærrene).

Spor efter hulveje fandtes også på området. Nogle er dateret med C14 til germansk jernalder, men mange er formentlig fra meget nydere tid. Nogle af hulvejene føre ned mod Sørup Renden. Måske der har været et vadested der. Sørup Renden har givet været mere vandfyldt tilbage i tiden, så et vadested har været en hjælp, for at krydse Sørup Renden.
Det er interessant, at området omkring Kong Svends Høj har været beboet og meget aktivt igennem meget lang tid. Det viser udgravningerne. Det må have været et godt sted at bo og have sine aktiviteter ved. Så når det hedder Smørum (kommer fra Smør-hem) i dag, er det nok ikke nogen tilfældighed.  Læs mere om smørum-navnet:

Hvis du vil have flere detaljer, så kan du læse Kroppedal Museums indlæg.

Hvis du vil vide mere om Smørumovrefundet (Smørumnedredepotet), så læs Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift fra 2006, side 18. Side 4 i Årsskrift har mere fra området.

Opdateret 06-06-2024

Sommertur til Stevnsfortet 2024 – reportage

Af Georg Strong

Historisk Forening besøgte på sin sommertur 12. maj 2024 Stevnsfortet og Højerup gl. kirke på Stevns.

Turen startede fra Smørum Kulturhus i bus med chauffør Kaj Clausen ved rattet.

Klar til afgang fra Smørum Kulturhus – sommertur 2024

På turen ned til Stevnsfortet blev det flotte Sjællandske landskab nydt med gule rapsmarker, vindmøller, romantiske huse, osv.
Vel fremme ved Stevnsfortet blev de 37 deltagere delt i 2 hold og de fik hver sin guide. Hold 1 fik en højtråbende guide med majortitel fra hæren. Hold 2 (som jeg var med på) fik en knap så råbende guide, som havde været teknisk chef på Stevnsfortet og med en fortid i søværnet. Holdene blev sendt af sted med 15 minutters mellemrum, så vi ikke gik i vejen for hinanden.
Stevnsfortet blev taget i brug i 1953 under den kolde krig. Det blev taget ud af brug i 2000. I dag er det museum og fungere ikke som militærinstallation mere. Den tilhørende kaserne er i dag ungdomsfængsel.

Første del af rundturen foregik på terrænet ovenpå fortet. Her så vi køretøjer til kommandostyring og facilitering af misilsystemerne. Desuden så vi Hawk-misiler, der var placeret rundt i området. Der var også kanoner til beskydning af fjendtlige skibe i farvandet ud for fortet. Kanonerne var fra tidligere krigsskibe, f.eks. fra lommeslagskibet Gneisenau (Tysk krigsskib fra 2. verdenskrig). Vi var inde i sådan en kanon.
Efter vi var kommet rundt i området, gik turen ned i selve det underjordiske fort. Det er sprængt ind i kalklagene 18-20 meter under overfladen. Der var en lang trappe, som vi gik ned ad, for at komme ned i fortet. Der var et væld af lange gange hernede. Der var også køligt (ca. 10 grader), så en ekstra trøje var på sin plads.
Vi fik set kontorerne, opholdsrum, generatorrum, overvågningsrum (af Danske farvande), ammunitionsrum (granater), m.fl. Vi fik også en tur ud på stranden ved fortet ad en hemmelig dør (?). Meget flot sted med blåt vand, hvide kalkklipper og masser af solskin. I gangene fandtes også grotte-edderkopper – en Dansk edderkoppetype som har en pæn størrelse. Du kan læse om edderkoppen her.
Vil du læse om Stevnsfortet er her nogle link: Wikipedia Stevnsfortet, Danmark under den kolde krig – Stevnsfortet, og Stevnsfortets hjemmeside – Stevnsfortet.
Så gik turen tilbage til overflade og solskinnet. Tiden var ved at nå busafgang, men nogle stykker af os, nåede at se 2 bisonokser, som gik i en indhegning ved fortet.
Så kørte bussen os til Højerup, hvor frokosten blev indtaget på Traktørstedet Højeruplund Stevns Klint. En dejlig buffet i øvrigt.
Efter frokosten kunne vi på ejen hånd gå rundt i området. Blandt andet kunne vi se den berømte Højerup gl. kirke, hvor koret styrtede i havet i 1928. Kirken ligger med en fantastisk udsigt over Østersøen. Den lille kirke indeholder blandt andet nogle flotte kalkmalerier. Læs om kirken her.

Ved kirken er også en mindelund for kendte Danskere – f.eks. Absalon, Scavenius, Martin A. Hansen, m.fl. Læs om Højeruplund mindelund her.
Nogle af os gik en tur ad Trampestien til Stevns fyr (små 2 km) og nød den flotte udsigt fra fyrtårnet. Vi kunne f.eks. se Sverige, Øresundsbroen, Møns Klient, Stevns Kridtbrud. Læs om Stevns fyr her.
Så der var rig mulighed for at opleve og se spændende ting ved Højerup.
Efter at have nydt solen og lidt at drikke, kørte bussen os tilbage til Smørum Kulturhus, som vi nåede før tidsplanen.

En dejlig tur var slut og med perfekt vejr til udflugt.

Se billeder fra turen nedenstående:

Opdateret 14-05-2024



Svenskeslaget 2. juni 2024

Husk at besøge Svenskeslaget
søndag den 2. juni 2024

På det grønne område bag Kulturhuset
i Smørumnedre, Flodvej 68, 2765 Smørum.

Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00.

Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser. Men derudover foregår der en masse spændende aktiviteter på pladsen. Læs mere i folderen.

Programfolder for Svenskeslaget 2024

Vil du vide mere om Svenskeslaget, klik her “Historien bag

Billeder fra Svenskeslaget 2023:

Opdateret 30-04-2024

Referat af generalforsamling 2. marts 2024

 

 

Opdateret 19-03-2024

Tidslinje for lokalhistorien

-8000
Jæger og samler stenalder
Maglemosekultur
Hjortetakøkse

Foto: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet.

Fundet i Brøns mose ved Veksø i Værebro å. Jægersamfund.

-5000
Jæger og samler stenalder Ærtebøllekultur
Boplads

Foto: Holger Agerskov.

Bopladsen Lunden ved Hove Lund
Ærtebøllefolket
Flinteredskaber

Læs om bopladsen Lunden

-3900
Bondestenalder Tidlig-neolitisk tid
Landbrug

Foto Georg Strong

Landbrug kommer til Danmark med folk sydfra

-3500
Bondestenalder
Tidlig neolitisk tid
-3500
BondestenalderTidlig neolitisk tid
Flintøkser

Foto: Holger Agerskov

Ti slebne tyndnakkede flintøkser fundet på Maglehøjgårds jorde ved Sørup Rende nord for Smørumovre.
Læs mere her.

-3300
Bondestenalder
Gravhøje

Foto Holger Agerskov

Bavnehøj ved Smørumovre er et eksempel.

-3000
Bronzestedalder
Vandskels vejen

Datidens hovedvej fra Stevns, via Roskilde igennem Smørum til Nordkysten af Sjælland. Mange gravhøje ligger tæt ved Vandskels vejen.  Læs mere i  ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 15. Eller på nettet "Vandskels vejen"

-1800
Yngre bronzealder
Ormehøj - gravhøj

Ormehøj (gravhøj) på Smørum Golf – den eneste af 7, der er overlevet til i dag i det område.
Læs mere her

-1700
Ældre bronzealder
Religion

Foto Jens Henrik Jønsson, Kroppedal Museum

Spor af religion i Ledøje-Smørum – Skåltegn i sten fundet mange steder, f.eks. ved Hove Møllegård. Formentlig soldyrkelse eller frugtbarhedskult.

Læse mere her

-1200
Ældre bronzealder
Bronzeknive

Foto Kroppedal Museum

Bronzefremstilling af bl.a. knive lokalt i Smørum. Området omkring Kong Svends Høj indeholdt større samfund med flere end 30 gårde.
Læs mere her

-900
Yngre bronzealder
Veksøhjelmene

Foto fra Wikimedia Commons (Nationalmuseet Danmark)

Veksøhjelmene i bronze fra Brøns Mose – meget fornemme hjelme, som formentlig har været brugt ved religiøse ceremonier. 
Læse mere her

-500
Førromersk jernalder
Wendelhalsring

Foto: Kroppedal Museum

Wendelhalsring fundet i Smørumnedre på Alpemarken tilhørende Schæfergården. 

Læs mere her

530-1050
Germansk jernalder og Vikingetid
Rytterkær gravpladsen

Gravpladsen indeholdt mange grave og en masse fund i gravene.
Læs mere her
Læs udgravningsrapport her

1100-1350
Tidlig middelalder
Smørholm voldsted

Foto: Georg Strong

Smørholm voldsted er resterne af en middelalder borg, som har tilhørt Hvideslægten.
Læs mere her

1085
Tidlig middelalder
Smørumnedre
Smørumnedre

Smørumnedre omtales i kilderne. Læs om Smørumnedre.

1300-1660
Middelalder
Rompe landsby
Rompe landsby

Rompe landsby
eksisterer ikke mere. Blev ødelagt under Svenskekrigene og aldrig genopført.
Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 55. Eller læs mere her 

 

1170
Tidlig middelalder
Smørum kirke

Foto: Georg Strong

Smørum kirke ligger ved Smørumovre. Kirken er bygget omkring 1170.
Læs mere her.

1225
Høj middelalder
Ledøje kirke

Kirken ligger i Ledøje og er opført omkring 1225. Den er opført af en stormand og formentlig fra  Hvideslægten. Kirken er en sjældenhed i Danmark, da den er i 2 etager. 

Læs mere i bogen ”Ledøje kirke” af Jens Jørgen Nygaard eller læs mere her.

1259
Højmiddelalder
Smørumovre
Smørumovre

Smørumovre omtales i kilderne. Læs om Smørumovre.

1282
Højmiddelalder
Ledøje
Ledøje

Ledøje omtales i kilderne. Læs om Ledøje.

1450
Senmiddelalder
Hove mølle

Foto: Lokalarkivet

Hove mølle anlægges ca. 1450.
Læs mere her.

1658
Renæssancen
Svenskeslaget

Foto: Georg Strong

Lokale bønder tager affære imod Svenskernes hærgen.
Læs mere her.

1643-1740
Nyere tid
Værebro mølle konflikten

Foto: Lokalarkivet

Konflikt mellem Værebro mølle og bønderne langs åen.
Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 100.
Eller på nettet her.

1666
Nyere tid
Herregården Edelgave

Foto fra Wikimedia Commons

Herregården Edelgave bliver opført af Henrik Bielcke og hustru.
Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 103 eller på nettet her 

1680
Nyere tid
Smørum kro
Smørum kro ca. 1910-25

Smørum kro i Smørumovre ophørte i 1992 som kro.
Læs mere her eller i Historisk Forenings Årsskrift 1992 ”Smørum kro – en kgl. Privilegeret kro” side 9.

1722
Nyere tid
Rytterskole i Ledøje

Foto: Lokalarkivet

Rytterskolen i Ledøje opføres fra 1722-1725. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 111. Eller læs i Historisk Forenings  Årsskrift 2000 side 31.

1737-1825
Nyere tid
Krogården i Ledøje
Krogården i Ledøje

Der har været en krogård i Ledøje. Læs mere om den i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 91.

1742/1860
Nyere tid
Smørumovre skole

Foto: Georg Strong

I Smørumovre har der været en skole helt til Centralskolen blev taget i brug i Smørumnedre i 1959. Læs mere her eller i Historisk Forenings Årsskrift 1994 ”Smørum gl. Skole” side 29.

1768
Nyere tid
Kvægpesten

Billedet er fra Sydafrika i 1896. Foto fra Wikimedia Commons.

Kvægpest er en alvorlig sygdom, som ofte tager livet af dyret.  Læs mere om kvægpesten i Smørum i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 111. Du kan også læse lidt om kvægpest.

1781
Nyere tid
Udskiftning af landbrugsjord

Foto: Georg Strong

Udskiftning af landbrugsjord - dvs. jordstykker samles i et jordlod, så jorden ikke er spredt over flere stykker. Desuden flyttes gårdene fra landsbyen og ud til den tilhørende mark.
Læs og udskiftningen i Ledøje-Smørum i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 109. Du kan læse generelt om udskiftningen.

1803
Nyere tid
Bonderevolten i Smørum

Bønderne i Smørum rejste sig i en revolte (oprør) i 1803. Det blev temmelig dramatisk. Læs om bonderevolten i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 120.

1834/1868
Nyere tid
Fattighus i Ledøje

Der oprettes et fattighus i Ledøje. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 124. Du kan også læse i Historisk Forenings Årsskrift 1995 ”Hospital, fattighus, kommunehus” side 34.

1800-tallet
Nyere tid
Færgefart Værebro å

Foto: Georg Strong

Billedet viser Værebro å ved Snyde Bro, hvor åen løber under Frederikssundsvej.

Der har været en slags færgefart over Værebro å ved Lunde Bro.  Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 117. Du kan også læse mere i Historisk Forenings Årsskrift  2008 side 9.

1842-2006
Nyere tid
Ledøje-Smørum kommune
Ledøje-Smørum kommune

Indtil 1970 bestod kommunen af de 2 sognekommuner Ledøje og Smørum. De blev slået sammen til Ledøje-Smørum kommune i 1970. I 2007 blev Ledøje-Smørum kommune samlet med Ølstykke og Stenløse kommuner til Egedal kommune.

1862
Nyere tid
Ledøje mølle

Foto: Lokalarkivet

Ledøje mølle (findes ikke mere). Læs om Ledøje mølle.

1862
Nyere tid
Ledøje-Smørum skytteforening
Ledøje-Smørum skytteforening

Ledøje-Smørum Skytteforeningen oprette i 1862. Læs mere om foreningen i Historisk Forenings Årsskift 2012 "Ledøje-Smørum Skytteforening 150 år i 2012" side 13.

1865
Nyere tid
Fattighus i Smørum
Smørum fattighus

Foto: Lokalarkivet

Smørum fik et fattighus i 1865, som lå ved Smørum kirke på Kirkevangen. Læs om fattighuset i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 124. Eller i Historisk Forenings Årsskrift 1995 ”Hospital, fattighus, kommunehus” side 34.

1874
Nyere tid
Hove skole

Foto: xxx

Hove skole havde også børn var Nybølle.
Læs om Hove skole. Desuden i Historisk Forenings Årsskrift 2016 "Hove skole" side 50.

1884
Nyere tid
Smørum mølle

Foto: Lokalarkivet

Resterne af Smørum mølle kan stadig ses på Skebjergvej lige overfor Netto.
Læs om Smørum mølle.

1903
Nyere tid
Smørumovre vandværk
Smørumovre vandværk
Add Description Here
1904
Nyere tid
Ledøje Forsamlingshus
Ledøje forsamlingshus

Foto: Lokalarkivet

Læs om Ledøje Forsamlingshus. Se også Historisk Forenings Årsskrift 1991 "Ledøje Forsamlingshus 1904-1954" side 6.

1907
Nyere tid
Ledøje Vandværk

Læs om Ledøje Vandværk i Historisk Forenings Årsskrift 1997 "Kommunale og private vandværker" side 15.

1907/1925
Nyere tid
Smørumnedre Forskole

Foto: Lokalarkivet

Smørumnedre fik sin første forskole i 1904, men bygningen var af ringe kvalitet, så kommunen byggede en ny i 1925.  Læs om Smørumnedre Forskole.

1910-1969
Nyere tid
Smørumnedre vandværk
Smørumnedre vandværk

Læs om Smørumnedre Vandværk i Historisk Forenings medlemsblad 1988 side 4.

1911
Nyere tid
Smørum Fodboldklub

Smørum Fodbolklub stiftes i 1911. Læs om klubben i Historisk Forenings Årsskrift 2022 "Fodboldens historie i Ledøje-Smørum" side 39.

1916
Nyere tid
Brand i Smørumovre
Brand i Smørumovre

Der udbrød en stor brand i Smørumovre i 1916. Læs om den i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 125.

1924
Nyere tid
Ledøje skole
Ledøje skole opførelse

Ledøje skole opføres i 1924.

1952
Nyere tid
Cheminovas store forurening

Fabrikken Cheminova lå i nogle år i Måløv. Den forårsagede en voldsom forurening i lokalområdet. Læs om Cheminovas store forurening.

1959
Nyere tid
Centralskolen (Søagerskolen)

Centralskolen bliver taget i brug i 1959. Den bliver senere omdøbt til Søagerskolen. Læs om Søagerskolen.

1960'erne
Nyere tid
Smørumnedre udbygges
Smørumnedre udbygges

Smørumnedre udvides kraftig med salg af byggegrunde og den nuværende plan for området etableres.

 

1963
Nyere tid
LSSI oprettes
LSSI oprettes

Ledøje-Smørum Skytte- og Idrætsforening blev dannet i 1963.  Læs mere her.

1967
Nyere tid
Smørum Kraftvarmeværk
Smørum Kraftvarmeværk

Smørum Fjernvarmeværk oprettes i 1967 på Åkandehaven. Flytter til Skebjergvej 25 i 1996 og udbygges til et kraftvarmeværk.  Læs lidt om Smørum Kraftvarmeværk.

1970 cirka
Nyere tid
Ledøje - parcelhuse
Ledøje - parcelhuse

Udstykning af 60 grunde nord og øst for Ledøje til parcelhuse.

1972
Nyere tid
Boesagerskolen

Boesagerskolen kommer til i 1972. Læs om Boesagerskolen.

1972
Nyere tid
Historisk Forening

Ledøje-Smørum Historisk Forening bliver dannet i 1972. Du kan læse om foreningens første 25 år i Årsskrift 1997 side 21.

1972
Nyere tid
Sportshal
Sportshal

Sportshallen i Smørumnedre kommer til.

1973
Nyere
Ledøje-Smørums frihedskamp

Ledøje-Smørum kæmper for sin selvstændighed som kommune og vinder. Læs om "frihedskampen". Læs også i Historisk Forenings Årsskrift 2004 side 4.

1974
Nyere tid
Skoletandklinik
Skoletandklinik

I 1974 oprettes en skoletandklinik på Boesagerskolen.

1975
Nyere
Smørum Centret

Smørum Centret bliver indviet i 1975. Læs om Smørum Centret.

1977
Nyere tid
Balsmoseskolen

Balsmoseskolen i Smørumnedre kommer til. Læs om Balsmoseskolen.

1980'erne
Nyere tid
Stormosen bebygges
Stormosen bebygges

Boligkvarterne omkring Frugtvangen i Smørumnedre bygges på jordene i den tidligere Stormose.

1981
Nyere tid
Ledøje-Smørum rådhus

Det nye rådhus for Ledøje-Smørum tages i brug i 1981 i Smørumnedre.

1999
Nyere tid
Smørum Bibliotek
Smørum Bibliotek

Smørum Bibliotek indvies i 1999 i Smørumnedre. Du kan læse om Ledøje-Smørum kommunes biblioteksvæsen i Historisk Forenings Årsskrift 2003 side 14.

Opdateret 26-04-2024

Generalforsamling lørdag den 2. marts 2024

Ledøje-Smørum Historisk Forening afholdt sin årlige generalforsamlingen lørdag den 2. marts 2024 i Smørum Kulturhus – salen.

Her er en lille reportage fra generalforsamlingen i tekst, lyd og billeder:

Som noget nyt kunne medlemmerne inden generalforsamlingen fortælle (frivilligt), om de ville deltage. Det skete på foreningens hjemmeside. En pæn del af de fremmødte havde gjort dette. Det gav bestyrelsen en bedre mulighed for at tilrettelægge afviklingen af generalforsamlingen.

Medens medlemmerne indfandt sig, blev der kørt en informationsserie på det store lærred om Historisk Forening. Hvis du ikke nåede at se den, kan du se den på hjemmesiden her (klik).

Der var sat kaffe og kage frem på bordene til medlemmerne.

Formanden Finn Sølvbjerg Hansen indledte generalforsamlingen med at byde velkommen.

Du kan høre hans ord ved at klikke på trekanten herunder:

Formand Finn Sølvbjerg Hansens velkomst.

Derefter valgtes Normann Frederiksen til dirigent.
Han konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt efter vedtægterne og dermed beslutningsdygtig.
Han styrede generalforsamlingen i god ro og orden.

Bestyrelsen havde besluttet, at beretningen blev aflagt i 3 dele.
Formanden Finn Sølvbjerg Hansen holdt første del.

Han fortalte blandt andet om foredraget om Egedal manden, foredrag om Venslevrøverne, salgsudstilling ved arrangementer. Du kan høre
hans del af beretningen herunder:

Formand Finn Sølvbjerg Hansens del af beretningen.

Derefter fortsatte næsteformand Line Ludvigsen beretningen og fortalte blandet andet om, besøg af ROMU, Åbent hus søndage, Skolebesøg, QR-koder og Årsskrift.

Du kan høre hendes del af beretningen herunder:

Næstformand Line Ludvigsens del af beretningen.

Carsten Skovbro afsluttede i del af beretningen med blandt andet at fortælle om Visionsgruppen, en ny vision, Års-plan og -hjul, ideer til nye måder at gøre tingene på.

Du kan høre hans del af beretningen herunder:

Carsten Skovbros del af beretningen.

Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

Kassereren Niels Henrik Rank gennemgik regnskabet for den forløbne periode. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

Kassereren fremlagde derefter et budget for den kommende periode, som generalforsamlingen tog til efterretning. Budgettet indeholdt ingen kontingentforhøjelse, så det er fortsat 225 kr. for enkelt medlem og 325 kr. for ægtepar.

Der var ingen indkomne forslag.

Derefter blev følgende valgt til bestyrelsen:
Finn Sølvbjerg Hansen, Niels Henrik Rank, Bent Thygesen og Annelise Mark Pejtersen.
Der blev valgt 2 suppleanter:
Ingrid Bay og Hans Bindslev
Bestyrelsen består herefter af følgende:
Finn Sølvbjerg Hansen, Niels Henrik Rank, Bent Tygesen, Annelise Mark Pejtersen, Line Ludvigsen, Knud Larsen og Carsten Skovbro.
Samt 2 suppleanter:
Ingrid Bay og Hans Bindslev.
Der var genvalg af 2 revisorer: Ebbe Engmark og Birgit Kragh Larsen.
Som revisorsuppleant blev valgt Normann Frederiksen.

Under Eventuelt fortalte formanden Finn Sølvbjerg Hansen, at han stopper som formand af helbredsmæssige årsager. Han takkede for sin tid som formand. Line Ludvigsen takkede Finn for sin indsats og han modtag en gave og blomster.
Line takkede også Hannah Rank for hendes meget lange tid i bestyrelsen og hendes store arbejde for foreningen. Hun modtog også en gave og blomster.

Line Ludvigsen oplyste, at bestyrelsen har besluttet, at ny formand bliver Carsten Skovbro.


Georg Strong takkede formandskabet Finn og Line for deres store arbejde for foreningen. De siger tit tak til andre, men får ikke så tit en tak. Han fremhævede deres optimisme og parathed til at påtaget sig opgaver. Han overrakte en hoptimist til hver af dem som tak.

Der blev afholdt en lille konkurrence om et sølvsmykke (som foreningen sælger).

Derefter kunne dirigenten afslutte en vellykket generalforsamling med fint fremmøde.

Efter en kort pause holdt museumsinspektør Anders Knudsen fra Stevnsfortet et meget interessant foredrag om dette.

Historisk Forening vil besøge Stevnsfortet på foreningens sommertur 12. maj 2024.

Lidt flere billeder fra generalforsamlingen:


Opdateret 03-03-2024

Udstilling i montre på Smørum Bibliotek om boligtekstiler

Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået ny udstilling.
Denne gang handler det om boligtekstiler.

Se eksempler på pudevår, skånestykke, lagner, stolpestykker og støveklud m.m.

Så hvis du kommer forbi Smørum Bibliotek, så smut ind og se udstillingen i montren. Du kan også se lidt af det udefra igennem ruden.

 

Opdateret 15-02-2024

Smørum Bibliotek og Kulturhus 25 år

Smørum Bibliotek og Kulturhus har 25 års jubilæum
fredag den 1. marts 2024 med reception
klokken 14-16.

Læs personalets indbydelse (klik på indbydelse).

Opdateret 13-02-2024

Ting fra samlingen – byhorn

Af Georg Strong

Museet på Smørum gl. Skole har en fin samling af byhorn.
Du kan læse lidt om byhornet og samlingen her.

Byhornet indgik i bondesamfundets sociale selvadministration, hvor det blev brugt til at sammenkalde de små landsbysamfund til møde eller til krisehåndtering.
Møderne blev holdt ved de såkaldte bystævner (eller bylavet), hvor bymændene (granderne) havde fast plads og stemmeret. I praksis vil det sige gårdmændene. De drøftede så spørgsmål, der angik landsbyen og træf afgørelser. De kunne også aftale regler (vedtægter) for landsbyen, som i realiteten var en slags love og blev anerkendt som sådan af de overordnede myndigheder (magthavere). Hen ad vejen blev der fastsat regler/love fra centralt hold og bystævnerne fik begrænset deres autoritet. Bystævnet vides med sikkerhed at have eksisteret fra 1200-tallet.
Ved udskiftningen af gårde og jord fra 1760-erne, mistede bystævnet en del af sin funktion. Man var ikke fælles om jorden på sammen måde længere. Men en form for bystævnet bestod helt op i 1900-tallet.

Der var en række funktioner i bystævnet, som forskellige personer stod for.  Oldermanden stod for indkaldelse af bystævnet. Det skete ved at blæse i byhornet. Nogle gange havde oldermanden en hjælper til dette – en tudedreng.

Et byhorn har kun en lyd, når man blæser i det. Da der kunne være behov for at indkalde folkene i landsbyen til andet end bystævnet, kunne det f.eks. ske ved at blæse 2 gange i byhornet. Dette kunne f.eks. betyde, at der var brand. Hvilket var en meget alvorlig fare førhen. Gårdene lå tæt og med stråtækte tage, som meget let kunne gå i brand. Der har været lidt forskellige signalgivninger rundt i landet. Men så længe alle i landsbyen var enige om signalet, fungerede det jo fint.

Eksempel på lyd fra kohorn:

Lyden fra et kohorn

Byhornet var typisk lavet af et horn fra kvæg (køer/tyr). På mange byhorn er der inskriptioner riset i hornet. Det kan f.eks. være årstal.

På museet i Smørum gl. Skole er vi så heldige, at have 7 byhorn. Faktisk er der byhorn fra alle 5 landsbyer i Smørum sogn. Nemlig Nybølle, Hove, Ledøje, Smørumovre og Smørumnedre. Dette gør samlingen særlig interessant.

2 byhorn fra Hove er i samlingen.
Dette byhorn er fra Thorsøgård ved Hove:

Byhorn fra Hove (252/92). Foto Georg Strong

Byhornet har været brugt af Hoves gårdmænd og er skænket til museet i 1992. Det har været brugt i over 150 år (formentlig fra 1840) i Hove. Wilhelm Nielsen har brugt hornet som oldermand i Hove Bylag.

Det andet byhorn fra Hove har været brugt af husmændene (gårdmændene). Der er inskription på byhornet, der viser, at det i hvert fald har været brugt fra 1843. Byhornet er doneret til museet i 2009.

Byhorn fra Hove (2424/13). Foto Georg Strong

Et enkelt byhorn kommer fra Nybølle. Det bærer inskriptioner. Til gengæld er der mærker efter et tilhørende mundstykke. Det er lavet af et studehorn og er det største i samlingen. Byhornet er skænket af Ballerup Museum i Pederstrup i 2008.

Byhorn fra Nybølle (1007 D.9.b). Foto Georg Strong

Fra Ledøje er et enkelt byhorn. Der er en del inskriptioner på byhornet. De viser, at byhornet har været i brug siden 1832. Det skulle have været brugt af husmændene (bylag). Byhornet er overdraget til museet fra Ballerup Museum i Pederstrup i 2008.

Byhorn fra Ledøje (1003 D.9.d). Foto Georg Strong

Fra Smørumnedre er 2 byhorn.
Et byhorn fra husmændene og med en del inskriptioner. Blandet andet årstal, hvor det ældste læsebar fra 1850, viser at byhornet har været i brug i hvert fald fra 1850. Byhornet er i 2008 overdraget museet fra Ballerup Museum i Pederstrup.

Byhorn fra Smørumnedre (1004/D.9.b). Foto Georg Strong

Det andet byhorn fra Smørumnedre har også en del inskriptioner. Heraf kan udledes, at byhornet har været i brug fra 1869. Dette byhorn er også overdraget til museet fra Ballerup Museum i Pederstrup i 2008.

Byhorn fra Smørumnedre (1005.D.9.b). Foto Georg Strong

Endelig er der et byhorn, som må tilskrives Smørumovre. Har været brugt af husmændene. Der er mange initialer indridset i byhornet. Desværre vides ikke hvem de står for. Byhornet har blandt andet været hos klokker ved Smørum kirke Viggo Kristian Alfred Bagge, da hans var oldermand for bylaget. Elvine Bagge donerede byhornet til museet i 1999.

Byhorn fra Smørumovre (959/99). Foto Georg Strong

Alle 7 byhorn er udstillet i en montre i salen på Smørum gl. Skole.

Historisk Forenings Årsskrift har 2 gange beskæftiget sig med byhorn.
Årgang 2003 på side 30 “Byhornet kalder til samling“.
og årgang 2008 på side 33 “Byhorn på rette hylde“.

Endelig skal nævnes, at ordet “lav” også ses stavet som “lag” eller “laug”.

Opdateret 08-01-2024

Page 3 of 18

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén