Glimt af lokalhistorien

Af Line Ludvigsen

Ledøje-Smørum Historisk Forening udgav i dec. 2020 en helt ny bog om Ledøje og Smørums historie. I flotte billeder og i et nutidigt sprog bliver der fortalt om de mange spændende fund, der er gjort på egnen, helt tilbage fra de meget fine og talrige oldtidsfund, og illustreret med flotte billeder af fund og landskaber.  Desuden trækkes mange interessante begivenheder og gamle sagn frem i lyset. Bogen er kronologisk opbygget og knytter tråde fra lokalhistorien til Danmarkshistorien. Bogen strækker sig over tiden fra den sidste istid og helt frem til 1. Verdenskrig.

Bogen er forfattet af Inga Nielsen, og udarbejdet i samarbejde med Holger Agerskov og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for henholdsvis fotos og layout.

Alle med bopæl i området og alle, der er født og opvokset her, vil uden tvivl have stor glæde af bogen, men også alle med interesse i den danske historie generelt. Bogen er derfor en glimrende gaveidé til unge såvel som til ældre.

På grund af nedlukning af foreningens aktiviteter i vintermånederne har det ikke været muligt at få solgt så mange eksemplarer som planlagt. Vi har på nuværende tidspunkt halvdelen af oplaget liggende. Vi vil derfor opfordre alle, der allerede har erhvervet bogen og har været glade for den, til at gøre lidt reklame for bogen blandt venner og bekendte, og måske også overveje at købe et eller flere eksemplarer som gave fx til de unge mennesker i familien.

Den koster stadig kun 125 kr. (medlemmer af Historisk Forening 100 kr.).

Bogen kan købes hos formanden for Historisk Forening Finn Sølvbjerg (i Ledøje) efter forudgående aftale på telefon 44659927 eller mobil 20575887.

Eller hos kassereren for Historisk Forening – ring/skriv gerne inden:

Niels Henrik Rank,
Hyldekær 29,
2765 Smørum,
mobil: 20274070,
mail: kasserer@lshist.dk

Betaling kan ske ved
Mobile Pay  20274070
eller bank 0320 5498 961039
kontant betaling også muligt

Opdateret 03-03-2021

Byvandring i Ledøje ca. 1920

Digital Byvandring i Ledøje ca. 1920

Af Georg Strong

Vi går ca. 100 år tilbage i tiden til ca. 1920.
Brug fantasien og gå med på denne digitale vandretur i det gamle Ledøje.

Vores byvandring starter på Nybøllevej, lige inden den går over i Ledøje Bygade.

Nybøllevej 4

Vi kigger på Nybøllevej 4. Kaldet “Sikker Hansens Hus”. Vi er i udkanten af Ledøje, og her er åbent land. Vi går ned mod Ledøje Bygade, til vi når Kirkevej. Vi stopper op på hjørnet af Ledøje Bygade og Kirkevej med kig mod kirken lidt til venstre.

Kirkevej 4 og 2 samt Ledøje Bygade 4

Her kan vi fra venstre mod højre se husene på Kirkevej 4 og 2 samt Ledøje Bygade 4.
Ledøje kirke kan ses bag huset på Kirkevej 4. Der er ikke megen trafik, vi skal holde øje med (i 1920 var der ca. 22.000 automobiler i Danmark eller 6,8 per 1000 indbyggere i 2020 var tallet 530 per 1000 indbyggere).

Så går vi ned ad Kirkevej og får hurtigt gadekæret på vores venstre side. Fuglene synger i den friske landluft. Hurtigt er vi ved hjørnet af Kirkevej og Ledøje Søndre Gade. På vor venstre side ligger Ledøje Smedje.

Ledøje Smedie

Vi kan høre smeden arbejde i smedjen – dunk dunk, når hammeren falder. Smeden var en vigtig person i lokalsamfundet, som man helst skulle være gode venner med.

Vi drejer til venstre ned ad Ledøje Søndre Gade med gadekær på vores venstre hånd. Ænderne svømmer lystigt rundt i gadekæret. For enden af gadekæret drejer vi til venstre og går et kort stykke og stopper op.
Vi kigger over gadekæret mod Ledøje kirke, og nyder det idylleriske sted.

Ledøje gadekær

Ledøje kirke er fra ca. 1225 og meget speciel, da den er i 2 etager. Den eneste af sin art i Danmark. Den øverste etage er dog en restaurering, da denne etage – formentlig i 1500-tallet blev fjernet. Men så genskabt i årene 1887-1892 under arkitekt H.B. Storcks ledelse. Den øverste etage var oprindelig forbeholdt det fine herskab. Bønderne måtte kun komme i nederste etage.


Vi går tilbage til Ledøje Søndre gade og så til venstre et kort stykke og stopper op. Vi vender os om og kigger tilbage. Vi ser ned ad Ledøje Søndre gade. På højre side kan pumpehuset ses (lille bygning med brandsprøjte). De mange stråtækte tage var en stor udfordring i tilfælde af brand. Så det var vigtigt med udstyr til brandslukning.

Ledøje Sønder gade sprøjtehus

Vi vender os om og går lidt opad mod Ledøje Bygade. Mod højre ser vi Ledøje skole under opførelse. Den stod klar i 1924 og erstattede rytterskolen på Ledøje Bygade.

Ledøje skole opførelse

Vi overlader skolen til håndværkerne og forsætter ad Ledøje Søndre Gade mod Ledøje Bygade.

Vi kommer forbi gymnastikpladsen på venstre side, lige inden vi når Ledøje Bygade.

Vi går til højre ad Ledøje Bygade til vi når Øbakkevej, hvor vi går ned ad den (svinger til højre).
Hurtigt kommer vi frem til Ledøje forsamlingshus på højre side.

Ledøje forsamlingshus

Forsamlingshuset blev indviet i 1904 og har huset mange forskellige arrangementer ude over fest og sammenkomster, f.eks. skoleundervisning, kommunevalg, fugleskydningskonkurrence, gymnastik m.v.
Lidt morsomt er det, at den gamle Ledøje Krogård tidligere lå på samme sted. Måske vi kan høre lidt fest og bæreklang fra forsamlingshuset.

Vi går videre ned ad Øbakkevej og efter kort tid, kan vi se dette hus på venstre side:

Øbakkevej 7 Ledøje

Vi hilser pænt på folkene foran huset, inden vi vender om, og går tilbage mod Ledøje Bygade.

Oppe ved Ledøje Bygade drejer vi til højre og går videre ud af Ledøje Bygade.

Ved Øtoftegård (grusvej der går til højre), kigger vi over på venstre side af Ledøje Bygade.

Ledøje Bygade 27

Vi hilser pænt på folkene, som står foran nr. 27, og fortsætter ad Ledøje Bygade. Kort efter – på venstre side – kan vi se Lars Peter Hansens hus. Han kaldtes Lille Lars.

Lille Lars hus Ledøje Bygade 41

Vi fortsætter ad Ledøje Bygade.
Det er lidt støvet, så halsen er ved at blive tør. Så det er heldigt, at vi inden længe når frem til købmanden.

Købmand Ledøje Bygade 34

Så nogle af os går ind i butikken, og køber lidt drikkelse. Medens vi får lidt at drikke, falder vi i snak med folkene foran butikken. Hos købmanden er der altid gode historier om, hvad der sker i den lille by.
Pludselig hører vi en lyd, og bussen kommer kørende.

Ledøje bus til Ålholm plads

Det er bussen Sengeløse-Ledøje-Ålholm Plads. Bussen stopper op, da nogle skal af. Det er den behagelige bus. Der har også været en bus fra Ledøje til Vesterport, som så sådan ud:

Ledøje bus til Vesterport

Nå det var et sidespring.

Vi har fået skyllet støvet væk fra halsen og forsætter vores tur ud af Ledøje Bygade.

Vi skal gå lidt, til vi når ned til hjørnet af Ledøje Bygade og Ledøjetoften, som kommer på venstre side.
Der stopper vi op, og ser på Vognmand Jens Mogensens hus, som ligger lige på hjørnet (vores venstre side).

Jens Morgensens hus hjørnet Ledøje Bygade / Ledøjetoften

Jens Mogensen blev også kaldt ”Op-Ned” og var lillebilsvognmand. Konen har en lille slik og isbod ud til vejen. Det summer af insekter i luften.

Det er tid til at vende om, så vi går tilbage ad Ledøje Bygade. Kort efter kommer vi forbi disse huse:

Ledøje Bygade 47 og 49

Det er Ledøje Bygade 47 og 49. Folkene kigger nysgerrigt på os, medens vi vandrer forbi. Der kommer ikke så tit helt fremmed i byen.

Vi går forbi husene og drejer til højre ad Ledøje Nordre Gade. Og efter lidt tid kommer vi forbi dette hus.

Ledøje Nordre Gade 11

Vi vender os om og kigger på nr. 11. Her boede Margrethe Nielsen – byens rulle- og strygekone.

Turen forsætter ad Ledøje Nordre Gade ned til Ledøje Bygade, hvor vi drejer opad vejen til præstegården, lige inden vi når helt ned til Ledøje Bygade. Vi kan hurtig se præstegården.

Ledøje præstegård

Måske kan vi se storken i storkereden på præstegården (kan ikke ses på billedet).
Præstegården er fra ca. 1840. Vi tillader os at gå lidt tættere på, og kigger ind ad et vindue.

Stue Ledøje præstgård

Præsten er en belæst herre, må vi tro med alle de bøger.

Vi skynder os videre, inden nogle bliver sure på vores vindueskiggeri.
Tilbage ad vejen op til præstegården, går vi ned mod Ledøje Bygade og drejer til højre, da vi når den.
Vi kommer forbi gymnastikpladsen på vores venstre side, og kort efter kan vi se Rytterskolen på venstre side.

Ledøje rytterskole

Elever og personale er ude og få frisk luft, så vi vinker og hilser på dem.
Rytterskolen er bygget som rytterskole i 1722-25 på foranledning af Frederik den Fjerde. Den nye skole, som vi gik forbi tidligere, er ikke helt færdig endnu. Så rytterskolen bruges stadigvæk.

Vi fortsætter ad Ledøje Bygade, mod vest, og er hurtigt fremme ved Ledøje Brugsforening på højre side.

Ledøje Brugsforening

Ledøje Brugsforening er allerede startet i 1874, men hed en husholdningsforening i starten.
Her slutter så vores tur rundt i Ledøje.

Turen vi gik:

Kort digital vandretur Ledøje ca 1920

Meget har ændret sig, og en del findes ikke mere i dag 2021.
Tak for interessen og kom godt hjem.

Skulle du få lyst til at gå turen på egen hånd,
så klik på > herunder på billedet. Du kan gå tilbage med <

  • Ledøje Smedie
  • Ledøje gadekær
  • Ledøje Sønder gade sprøjtehus
  • Ledøje skole opførelse
  • Ledøje forsamlingshus
  • Ledøje Bygade 27
  • Købmand Ledøje Bygade 34
  • Ledøje Bygade 47 og 49
  • Ledøje Nordre Gade 11
  • Ledøje præstegård
  • Ledøje rytterskole
  • Ledøje Brugsforening

Kilder:
Ledøje-Smørum sogns hjemmeside
Ak, hvor forandret! Ledøje Landsby fra 1930’erne-1980’erne – udgivet af Ledøje Smørum Historisk Forening 2014
Hjemmesiden voresegedal.dk
Hjemmesiden landsbyhistorier.dk
Hjemmesiden egedalleksikon.dk
Lokalhistorisk arkiv

Opdateret 03-03-2021

Har du noget vi mangler?

 

Af Line Ludvigsen

Når du besøger Smørum gl. Skole, kan du se en række fine udstillinger (se evt. en smagsprøve her på hjemmesiden under Udstillinger). For at kunne skabe så gode indholdsrige og beskrivende udstillinger har Ledøje-Smørum Historisk Forening igennem mange år modtaget genstande fra medlemmer og øvrige borgere i området. For det meste har det været en såkaldt passiv indsamling, hvor borgere er kommet med tingene uopfordret. Men der er også eksempler på aktive indsamlinger, hvor vi har efterspurgt bestemte ting, fx til indretning af 70’er drengeværelset. Vi har igennem årene modtaget rigtig mange ting, og det har vi altid været meget taknemmelige for. Udover, hvad man kan se i selve udstillingerne, er der også et propfyldt lager på skolens førstesal.

Men hvordan afleverer man ting til museet, og hvad sker der egentlig med tingene?

Har man ting og sager, man tror vi kan bruge, kan man komme op på skolen i åbningstiden (se her på hjemmesiden) og vise det frem. Der er nogle krav hertil. For det første skal genstanden have en tilknytning til vores område, dvs. typisk sige have været anvendt her. Desuden skal der – helst – være knyttet en historie hertil. Hvad er det, hvad er det brugt til, hvem har brugt det og hvornår (gerne cirka årstal) og hvor? Når man afleverer, besvares der på et ark papir nogle spørgsmål herom.

Der spørges også om man ønsker genstanden retur, hvis vi ikke kan bruge den eller om vi evt. må give den videre til andre samlinger eller kassere den. Det kan jo nemlig være, at vi har andre eksemplarer og derfor ikke har brug for og plads til den. Det kan også ske, at man med det samme får at vide, at desværre kan vi ikke bruge genstanden.

Når vi så har taget imod genstanden og har udfyldt papiret derom, bliver den i første omgang anbragt på en modtagelseshylde på 1.sal. Derpå får genstanden et registreringsnummer (fx 3107/21, 3107 for nummeret i samlingen og 21 for årstallet). På et tidspunkt er der så kyndige registreringsfolk, der tager genstanden frem og skriver den ind i et registreringsprogram (Sara hedder vores nye program). Der bliver her skrevet en beskrivelse af genstanden, herunder materiale, mål, anvendelse og oplysninger om bruger (hvem har brugt tingen) og brugssted (hvor) og en evt. tilknyttet historie og så datering. Endelig bliver genstanden tilføjet en bestemt registrantgruppe (fælles system for alle museer, er det fx en ting under Indbo?). Til sidst findes en plads til genstanden på lageret (indtil den evt. skal anvendes i en udstilling). Alt dette ligger elektronisk, så man kan finde de forskellige oplysninger (fx alle de ting, der har haft anvendelse på Skebjerggård eller fx alle samlingens strygejern).Vi er netop nu ved at gennemgå alle vores ting på det store lager (især værktøj og større brugsgenstande), herunder også en frasortering af dubletter.

Vi har indkøbt nye reoler og arbejder med at få placeret genstandene på en mere overskuelig måde. Det er et større arbejde, men vil fremme arbejdsgangene i fremtiden. Vi har på samme måde allerede været alle tekstiler, småting og bøger igennem.

Så ja, har du noget vi mangler, så kom endelig.

Opdateret 24-02-2021

Da røvere kom til Hove Mølle

Et historisk drama i lyd

Af Georg Strong

Hove Mølle var et fredeligt sted, men ikke da der kom røvere.

Hør historien – mest for børn – men voksne må gerne lytte med.

Brug din fantasi og kig på billederne, medens du hører historien.

Klik på den hvide trekant i den sorte bjælke, for at høre historien.

Hove Mølle

Hvorfor hedder pigen i historien mon Tara? Kan du gætte det?
Se løsningen her – brug et spejl til at læse teksten:

Og det var så den historie, lidt frit fortalt.

Opdateret 17-02-2021

Kilder til historien:
“Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” udgivet af Ledøje-Smørum Historisk Forening
Hjemmesiden egedalleksikon.dk

Nonnehøj

En underjordisk gang i Smørumovre?

Af Inga Nielsen

Nonnemosen går fra Smørumnedre til Hove, og ca. halvvejs ligger Nonnemosegård. I Smørumovre ligger Nonnegården og tæt ved lå Nonnehøj. Hvorfor er der så mange stednavne i Smørumovre, hvori ”nonne” indgår?

Jo, det er ganske vist. Et sagn fortæller, at Nonnehøj fik sit navn, fordi der herfra var en fin udsigt til et nærliggende nonnekloster, og at en underjordisk gang forbandt højen med klostret, som lå på den anden side af gaden i skolelærerens have. Det påstås, at man har fundet flere munkesten her. Forklaringen på sagnet kan være, at St. Agnete Klostret i Roskilde en overgang ejede en gård i Smørumovre og dermed gav anledning til stednavne i området. Nogle arkæologer mener, at munkestenene kan stamme fra en storgård, der en gang lå her. Måske er det den, der i urolige tider i 1300-tallet blev flyttet til Smørholmen? Her blev den opført på en borgbanke i et fugtigt område med volde og voldgrave omkring, samt et forsvarstårn, så man bedre kunne forsvare sig i ufredstider.

Nonnegården1936-38. Til højre ses træbevoksningen, som skjuler resterne af Nonnehøj. Bag gården ligger Smørum gl. Skole. Den hvide bygning mellem gården og højen er revet ned, og en vej giver nu adgang til bagvedliggende parceller.

I 1889 besøgte Nationalmuseet Nonnehøj, fordi det forlød, at der var forsvundet en genstand fra den. Museets folk konstaterede, at højen var stærkt ødelagt og beplantet med træer, og at der var indrettet en kartoffelkælder i den.

Om Nonnehøj skrev Slots- og Kulturstyrelsen i 1938, at den oprindelige høj var delt i to ved en fire meter bred udgravning tværs gennem højen i øst-vestlig retning, og at et vandværk var bygget op ad dens sydside. Desuden fortælles det, at resterne af Nonnehøj i 1950’erne blev brugt til opbevaring af gamle brugte landbrugsredskaber. Nationalmuseet opgav fredningen af højen i 1989.

Hvor Nonnehøj ligger, kan ses på dette kort:

Opdateret 10-02-2021

Indlæg under Corona-nedlukningen 2021

Hvor finder jeg indlæg, der er bragt under Corona-nedlukningen 2021?

Som en kompensation for manglende fysiske arrangementer under Corona-nedlukningen 2021, bliver der hver onsdag bragt et indlæg på Historisk Forenings hjemmeside. Typisk bliver de lagt på sidst på formiddagen.
Da indlæggene bliver erstattet af nyt hver onsdag, kan det måske være svært, at finde de tidligere bragte indlæg. Alle indlæg forbliver på hjemmesiden, og kan findes i menuen – typisk under “Om Ledøje-Smørum” – undermenu “Lokalhistorien”.

Men som en særlig service, vil indlæggene blive listet op her, med direkte link til dem.

20-01-2021 Panoptikon

27-01-2021 Skæve eksistenser

03-02-2021 Strygejern igennem tiderne

10-02-2021 Nonnehøj

17-02-2021 Da røvere kom til Hove Mølle

24-02-2021 Har du noget vi mangler?

03-03-2021 Digital byvandring i Ledøje ca. 1920

Opdateret 03.03.2021

Strygejern igennem tiderne

Strygejernets historie

Af Line Ludvigsen

En hurtig gennemgang af strygejernets historie i en lille udstilling i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek (opsat 28. januar 2021).
Udstillingen kan også ses udefra igennem vinduet.
Biblioteket er for tiden lukket på grund af 
corona-pandemien.

Strygejern

De ældste strygejern herhjemme er fra 1600-tallet og var massive jern af jernmalm eller messing, fortil spidst og med plan- og blanksleben bund, så jernet kunne glide hen over tøjet. De var forsynet med et håndtag. Først omkring 1700-tallet bliver strygejern almindeligt i husholdningen.

Boltjern var strygejern, hvor man skød en ophedet jernbolt ind bagfra i jernet. Havde man to bolte, kunne man udskifte bolten, når varmen var aftaget, og sætte en ny varm bolt ind.

Massive jern (a) blev opvarmet over ilden eller på komfuret. De gamle støbejernskomfurer kunne have en jernplade til at sætte over komfurets ildhul. Der kunne stå indtil flere strygejern til opvarmning her. Det var en fordel med flere jern til at skifte imellem.

Havde jernet et håndtag af træ, kunne det blive nødvendigt at udskifte trædelen med tiden. Andre jern havde ligefrem et aftageligt håndtag (b) med fjederlås, så håndtaget kunne betjene flere jern.

Senere kom høje, hule jern (c) med trækhuller (eller ”skorsten”), som kunne fyldes med glødende trækul. Jernet åbnedes og kullene blev anbragt på en lille indvendig rist, der gjorde det muligt for asken at falde ned.

Gasstrygejern (d), hvor gassen tilføres via en slange, er nok især blevet anvendt på større vaskerier o.l.

Det elektriske strygejern blev opfundet i 1882 af Henry W. Seeley fra New York. Det vejede dog 6,5 kg og var længe om at blive varmt. Fra ca. 1910 blev elstrygejern (e) almindeligt,

og fra 1950’erne fik de tilført termostat (f). De var ikke længere fremstillet af jern, men af aluminium eller rustfrit stål, og blev derved meget lettere at bruge.

Dampstrygejern kom frem i løbet af 1950’- og 60’erne. Her opvarmes vand til damp, der gør presning og strygning nemmere, idet tøjet fugtes af dampen gennem huller i bunden. Det kunne være i form af en dampfod (g), hvorpå jernet blev spændt fast eller et jern med en indbygget vandbeholder, som er det mest almindelige strygejern i dag.

De små bogstaver i teksten henviser til udstillingens eksempler.

Opdateret 03-02-2021

Skæve eksistenser

Skæve eksistenser (Ledøje)

Mange interessante personer har levet i vores lokalområde. Nogle har også været “skæve”, lidt anderledes end de fleste.
Michael Vesterskov fra Ledøje har lavet en podcast, hvor Lilli og Bent i Ledøje fortæller om nogle af de skæve eksistenser, de har mødt i deres mange år i Ledøje. Michael har også sørget for lidt musik i podcasten.
Michael Vesterskov har været så venlig at tillade, at vi må linke til hans podcast Skæve eksistenser.
Så lyt med og få nogle sjove historier om skæve eksistenser i Ledøje.

Michael Vesterskov laver også familiefortællinger for andre, hvis man gerne vil have fortalt sin familiehistorie.  Læs mere om Familiefortællinger.

Opdateret 27-01-2021

Kender du Panoptikonet i Smørum?

Panoptikonet – en hilsen fra forhistorien

Af Inga Nielsen

Besøg Panoptikonet, et udsigtspunkt bag bebyggelsen Kongeskrænten i Smørum.
Herfra er der en storslået udsigt ud over Værebro Ådal.


Gennem mange tusinde år har mennesker færdedes i området. Her er der tabt en fin hjortetaksøkse, her er der nedlagt et offer i form af ti store, fint slebne flintøkser, og her er landets største bronzealderdepot blevet gemt af vejen. Danmarks tungeste guldarmring er blevet ofret få km herfra, og I Brøns Mose ved Veksø blev de helt unikke Veksøhjelme fra bronzealderen fundet under tørvegravning i 1942.

Fra Panoptikonet er der udsigt til de steder i Ådalen, hvor disse fine og meget vigtige historiske fund er gjort.

Panoptikonet er en del af projektet ”Danmarks oldtid i landskabet”, som formidler de 83 mest unikke forhistoriske steder i Danmark ude i selve landskabet.

Læs mere i brochuren om Panoptikonet, som du kan se her (klik). Den fortæller også, hvordan du finder Panoptikonet.

Opdateret 20-01-2021

Aktiviteter 1. kvartal 2021

Aktiviteter i 1. kvartal 2021

Historisk Forening har været nød til at aflyse sine arrangementer – foreløbig frem til midten af april 2021 på grund af corona-restriktionerne.

Som en lille erstatning for de aflyste arrangementer, vil der blive bragt mindre indlæg her på hjemmesiden.
Det første indlæg kommer onsdag den 20. januar 2021.


Kig under “Nyt på siden”, for at komme til indlægget.
Det er tanken, at der så mindst hver anden onsdag, vil blive lagt et nyt indlæg på hjemmesiden.
Foreløbig er det planen,  at der kommer indlæg følgende datoer: 20/1, 3/2, 17/2 og 3/3.

OBS Nyt 26.1.2021: der er nu også planlagt indlæg til datoerne:  27/1, 10/2, 24/2.
Det udelukker ikke, at der kan komme flere indlæg.
Så hold øje med hjemmesiden – lshist.dk

Bemærk, at indlæg skiftes ca. hver uge. De tidligere indlæg kan stadig ses. Du bruger så menuen, “Om Ledøje-Smørum” og vælger “Lokalhistorien”. Der ligger alle indlæg.

Fanelogo_lshist

Opdateret 10-02-2021

Page 1 of 3

2021 © Ledøje-Smørum Historisk Forening