Lørdag den 14. september 2024 havde Historisk Forening en udflugt til Brønshøj. Vi var blevet inviteret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.
Vi mødtes ved Bellahøj Skolen på Svenskelejre 18 i Brønshøj og blev modtaget af Helge Baun Sørensen, som er næstformand i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev og vores guide på hele turen.
Vi startede inde på Bellahøj Skolen i forhallen. Her er en kæmpe frise, som viser Svenskernes store lejre, som de oprettede under Svenskekrigene i Brønshøj. Den rummede 30.000 personer, hvoraf de 10.000 var egentlige soldater. Resten var civile, der understøttede den Svenske hær. De 30.000 personer svarer nogen lunde til det tilsvarende antal beboere inden for voldene i København. Lejren var således af en anseelse størrelse, som dækkede hvad der svarer til Brønshøj i dag (cirka). Carlstad var omkredset af en 4 km. lang vold med forsvarsværker. Den bestod i ca. 2 år fra 1658-1660. Lejren blev kaldt Carlstad efter den Svenske konge Carl den 10. Gustav.
Fra Bellahøj Skole gik turen så til fods via stisystemet ned i Bellahøjparken til Bellahøjgaard. Stedet går langt tilbage i tiden og har været en slags herregård. Familien Lütken havde den i over 100 år. I starten af 1900-tallet overtog Københavns kommune mere og mere af området og fra 1932 ejer Københavns kommune hele området. I 1938 blev Bellahøjgaard omdannet til restauration og det er den stadig.
Helge fortalte også, at de første dyrskuer på Bellahøj startede i 1935. I 1938 var et kæmpe dyreskue med udstiller fra hele Danmark. Både Kong Christian X og Thorvald Stauning besøgte dyreskuet. Vi kunne stå ved Bellahøjgaard og kigge ned på området, hvor der blev holdt dyreskue. Der var også en flot udsigt indover København fra stedet, som ligger temmelig højt (over 30 meter over havet).
Så gik turen op bag ved Bellahøjgaard til Bellahøjparken. Parken er faktisk den gamle have til Bellahøjgaard. Der ligger 3-4 bronzealderhøje (menes at være fra bronzealderen) i parken, men de er ikke udgravet, så man ved ikke rigtig noget om dem. De højeste punkter i parken ligger 38 meter over havet.
I Bellahøjparken er også en friluftsscene. Et amfiteater med plads til næsten 2000 tilskuer. Det er dannet af jord fra byggeriet af Bellahøjhusene. Her arrangeres koncerter, båltaler, osv.
Bellahøj Friluftsscene – amfiteater. Foto Georg Strong
Så gik turen igennem villakvarteret bag Bellahøjparken via små stier og villaveje til Brønshøj Torv. Her gik vi ind på Brønshøj Bibliotek og ned i kælderen, hvor Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev har lokaler og arkiv. Helge fortalte om de mange dokumenter, aviser, osv., de opbevarer der. De har ingen genstande, for det er der ikke plads til.
Brønshøj_H_U_Historisk_selskabs_kælderlokale. Foto Georg Strong
Vi fortsatte over Brønshøj Torv til rytterskolen på torvet. Her besøgte vi først 1. salen, hvor der en meget flot udstillinger af dioramaer (små modeller) af Svenskelejren og stormen på København samt andre aktiviteter omkring Svenskekrigen. Dioramaerne fortæller meget pædagogisk om begivenhederne omkring Svenskekrigene.
Storm på København. Foto Georg StrongStorm på København Foto Georg StrongSvenskerne sælger krigsbytte. Foto Georg Strong
Turen sluttede af med, at vi alle samles til kaffe og kage. Helge viste en masse billeder/malerier fra Brønshøjs historie og fortalte historier bag billederne.
Udenfor, ovenpå bunkeren ved Brønshøj Torv er i 2009 opsat 3 bronzestatuer (udført af kunstneren John Cornelius Rægaard), der skal minde om Svenskelejren Carlstad og da København modstod belejringen og stormen fra den Svenske hær.
Mindesmærke for Svenskelejren Carlstad ved Brønshøj. Foto Georg Strong
En stor tak til Helge Baun Sørensen for en indholdsrig og informationsrig eftermiddag i Brønshøj samt til de søde damer, der sørge for kaffe og kage til os.
Når vejret er godt, er det dejligt at cykle. Men hvorfor ikke få lidt historie med på vejen. Jeg har sammensat en tur rundt i Smørumnedre, hvor forskellige historiske steder passeres på turen. Det meste af turen foregår på cykelstier. Husk at for 60-70 år siden, var dette område marker og mosehuller. I dag er der boliger m.m. på hele området. En kikkert med på turen kan være en god ide, da der er flere flotte udsigter undervejs. Kort over ruten er sidst i indlægget.
Turen starter ved Smørum Centret, hvor der også er parkeringsmulighed, hvis du kommer i bil med cyklen. Turen er på 14,5 km (hvis du kører hele turen) og tager cirka 1½ time afhængig af, hvor mange stop du laver.
Inden Smørum Centret kom, var der en Irma i en barak. I 1975 indviedes Smørum Centret og Irma flyttede ind i centret.
Smørum Center 2024. Foto: Georg StrongDet tidlige Smørum Center. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Sportshal og Boesagerskolen kom til i 1972. Det tidligere Ledøje-Smørum rådhus bag Smørum Centret blev taget i brug i 1981. I dag er det omdannet til boliger.
Tidligere rådhus – nu boliger. Foto: Georg StrongLedøje-Smørum rårdhus. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Men vi må op på cyklen. Kør forbi lægehuset ad stien og hen til fodgængerfeltet. Træk over og fortsæt af stien. På din venstre side er boldbaner til sportscenteret. Lidt fremme deler cykelstien sig i 2 og du tager den venstre (med hajtænder). Du skal fortsat have boldbanerne på din venstre side. Lige inden du kommer til Skebjergvej, ligger en stor sten på venstre side.
Svenskestenen 2024. Foto: Georg StrongSvenske Slaget – model – bønder begraver de Svenske soldater. Foto: Georg Strong
Det er Svenskestenen. Her ligger 10 Svenske soldater begravet. Under Svenskekrigene terroriserede de den lokale befolkning. Det blev til sidst for meget for bønderne, så de slog dem simpelthen ihjel. Hvert år i juni måned holdes et stort arrangement ved Kulturhuset i Smørumnedre til minde om den episode. Hvis du ser til venstre over boldbanerne, kan du se en skorsten. Det er Smørum Kraftvarmeværk. Det lå oprindeligt på Blomsterhaven og blev oprettet i 1967.
Drej nu til højre ad Skebjergvej og bliv på cykelstien. Ret hurtigt passerer du Genbrugspladsen på højre side. Fortsæt ned til lyssignalet, hvor Råbrovej krydser Skebjergvej. Du kører lige over krydset og fortsætter ad Skebjergvej.
Lige efter krydset på højre side ligger den tidligere Søagerskole, som startede som centralskole i 1959, da de små landsbyskoler blev nedlagt. Skolen er lukket og det er tanken, at der skal være boliger på området fremover.
Søagerskolen – 2024 – forladt. Foto: Georg Strong
Fortsæt af Skebjergvej og på højre side ligger Netto, men på venstre side kan du se resterne af Smørum Mølle. Den blev opført i 1884, som en Hollandsk vindmølle, som den type kaldes. Møllen blev opgivet i 1939.
Smørum Mølle 2024. Foto: Georg StrongSmørum Mølle 1937. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Kort efter kommer en sti til højre (der hvor husene slutter), som du drejer ned af. Lidt nede af stien følger du den til højre. Kører over Dyvelåsen (vej) og fortsætter af stien ca. 100-150 meter og følger så den sti, som går til venstre. Ca. 200 meter nede af stien kommer nogle opretstående sten.
Bautastenene ved Gyveløsen. Foto: Georg StrongDe runde ringe marker – her har stået en bautasten. Foto: Georg Strong
Det er bautasten, som stammer fra vikingetiden. Der har været flere bautasten i området. Der er en info-tavle ved stedet, hvor du kan læse mere.
Kort efter er en sti (der står en affaldskurv) til højre ind til Råbroparken. Drej til højre ind på stien og fortsæt på vejen ligeud. For enden af vejen, drej til højre ad Råbrovej og kort efter skal du over vejen mod venstre ad Rytterparken. Følg vejen ligeud (næsten) til du kommer til et grønt område med stier. Drej til venstre ad stien og følge den. Den drejer til højre efter lidt tid og ender ved Flodvej.
Træk over fodgængerovergangen og fortsæt af stien langs børnehuset Mælkebøtten. Den drejer hurtigt til højre og lige efter kommer en sti på venstre side, som du drejer ned ad. Drej til venstre, når stien ender. Fortsæt ad vejen og når den deler sig i 2, holder du til højre. I lige i det kryds på venstre side var en smedje tidligere.
Smørum smedje, da den stadig var i brug. Foto: Lokalarkivet i Smørum
Fortsæt af Rendebæksvej og på venstre side kommer et stråtækt hus (23). Der har været en købmand tidligere.
Kort efter på højre side ses et stort rødt hus i flere etager. Det er hovedhuset på den tidligere Langdyssegård.
Følge vejen ud til Smørumnedrevej og drej til højre.
Kort efter skal du til venstre ad Kong Svends Vej. Den er cykelsti nu. Du fortsætter ad Kong Svends Vej. Læg mærke til, at du kører på kanten af et plateau. Du kryds en anden sti og fortsætter til stien slutter, men fortsætter som vej (Kong Svends Vej). Drej til højre, når du når T-krydset. Området til venstre er det nye Schæfergårds kvarter. Her har alle vejene navne med relation til fåreavl. Lidt længere frem kan du se et hvidt hus. Det er Schæfergårdens hovedhus. Den går tilbage til 1811 (oprette af Edelgave Gods) og var den største gård i området. Navnet Schæfergård hentyder til, at der har været avlet får, på gården indtil 1906, herefter almindeligt landbrug.
Her drejer vi til venstre ad cykelstien. Hvis du ikke vil køre de ekstra 2 km, det giver på turen, så skal du til højre. Du kommer tilbage hertil. Der køres under Tværvejen og op til Kildedalsvejen, som du fortsætter ad (til venstre). Følg Kildedalsvejen langs jernbanen. Den lille flyveplads med flyveklubben Albatros kommer på venstre side. Fortsæt ned ad Kildedalsvejen og nyd den fine udsigt over marken og Værebro å området. Kryds den lille vej og stien langs jernbanen ned til den lille bro, som går over Værebro å. Det er Snydebro.
Snydebro over Værebro å. Foto: Georg StrongVærebro å. Foto: Georg StrongBavnehøj set med kikkert. Foto: Georg Strong
Dette sted er et meget gammelt vadested over Værebro å, så her er historiens vingesus. Desuden har der været en vandmølle (Viksø Bromølle) lige på den anden side af Frederikssundsvej. Der er et lille spor af en mølledam tilbage. Værebro å har spillet en stor betydning i gamle dage og den var meget mere vandrig end i dag. Hvis du kigger mod syd, kan du måske se en gravhøj – Maglehøj (lidt svær at se) eller Bavnehøj (bedst med kikkert). Der er gjort mange fine fund i hele Værebro å området.
Vend cyklen og kør samme vej tilbage til Kildedal Station. Fortsæt forbi grusstien ad cykelstien og kør langs jernbanen. Kort efter kommer en sti til højre. Der drejer du til højre. Det går stejlt opad her, så du må nok af cyklen og trække op. Gør en holdt oppe for enden af trappen. Kig tilbage og nyd den faktiske udsigt, der er over landskabet her. På den anden side af jernbanen, kan du se et større hvidt bygningskompleks. Det er det gamle Cheminova, inden den flyttede til Harboøre.
Tidligere Cheminova hvide bygninger, sort bagved er Eva Solo og helt til højre Novo. Foto: Georg StrongUdsigten fra Kongebakken. Foto: Georg Strong
Fortsæt af ad stien og kør over vejen, den krydser. Du har Oticon på den venstre side. På højre side lå tidligere Alpegården (der er jo bakket i området).
Alpegården lå ved træerne. Foto: Georg Strong
Kort efter er et T-kryds. Her skal du til højre. Men du kan eventuelt gøre et stop og nyde den flotte Kong Svends Høj. Hvis du har tid, så gå op på toppen af Kong Svends høj. Udsigten er anstrengelsen værd. Du kan f.eks. se Hersted Høje, Roskilde domkirke, Veksø, og meget andet. Fortsæt så ad stien og hold til højre. Hvor stien drejer til venstre, møder du et Panoptikon. Udsigten er også flot her og du kan bruge Panoptikonets sigtehuller, til at lokalisere de forskellige fundsteder i området. Dronning Margrethe har besøgt stedet, da Panoptikonet blev indviet.
Panoptikon med udsigt. Foto: Georg StrongPanoptikon inde i buen med sigteskår. Foto: Georg Strong
Kør samme vej tilbage ad stien. Hvis du har lyst, kan du køre højre om Kong Svends Høj, ellers kører du venstre om Kong Svends Høj og fortsætter af stien, så du har Oticon på din venstre side. Området ved Kong Svends Høj indeholder mange spor fra fortiden. Flere udgravning har givet masser af fund. Selve højen er dog ikke udgravet.
Kong Svends Høj. Foto: Georg Strong
Når stien slutter i et T-kryds, drejer du til venstre. Du kommer forbi FDF’s klubhus på venstre side. Lige efter kommer en ny bebyggelse. Her lå før Smørum Friskole fra 1987 til 2002. Bygninger blev revet ned i 2004. Skolen blev startet i 1975 på Hindbærvangen 1 i barakker.
Kort efter bebyggelsen kommer en sti til venstre, som drejer ned ad. Den ender kort efter i et T-kryds. På den anden side lå i gamle dage gården Askebjerg. Den stod tom i en periode og nogen flyttede ind på gården. Men de blev sat på gaden og gården nedrevet.
Askebjerggård lå inde i mellem træerne. Foto: Georg Strong
Drej til højre ad stien. Lidt længere fremme kommer et kryds, hvor du drejer til højre. Den store bygning skråt til venstre er Falcks tidligere vagtcentral. Fortsæt af stien, som munder ud i Frugtvangen. Bliv på cykelstien. Smørumvej krydser Frugtvangen, men du fortsætter lige ud. Området på din venstre side er Smørumvang, også kaldet Smørumnedre over Smørumnedre. Smørumvang som boligområde går helt tilbage til 1940’erne. Det havde også sit ejet vandværk indtil 2013, hvor Forsyning Ballerup købte det.
Ved fodgængerovergangen (og børneinstitution) går en sti til højre. Den skal nu ned af. Følg stien. På venstre side har du Balsmosen.Balsmosen. Foto: Georg Strong
Når stien ender i et T-kryds, drejer du til venstre og følg stien, til du når en lille rundkørsel. Her drejer du til venstre igen. Hele tiden har du Balsmosen på din venstre side. Kør ad gangbroen over Frugtvangen. På den anden side af broen lå Buhl Olsens store gartneri inden Frugtvangen og bebyggelserne kom til. Boligen til gartneriet findes stadig bevaret til venstre for stien.
Stien drejer til venstre, men i svinget ligger en sti til højre. Den skal du køre af ned ad til Pærevangen. Drej til venstre ad Pærevangen. I dette område lå gartneriet. For enden af Pærevangen kan du komme op til en sti (den første af dem), hvor du drejer til højre og følger stien. Hele området her og på den anden side af Frugtvangen er den tidligere Stormosen. Hold til venstre når stien deler sig og følg den venstre rundt og kør ”igennem” 2 bygninger. Lige efter er en sti skrå bagud til højre. Den skal du køre af nu. Det er resterne af den gamle Stormosevej. Hurtigt er du ude på Smørum Parkvej. Lige på den anden side af den, kan du se resterne af den gamle Stormosevej.
Hullet i mellem træerne er resterne af den gamle Stormosevej. Foto: Georg Strong
Kør til højre af cykelstien på Smørum Parkvej. Ved lyssignal (Frugtvangen) fortsæt lige ud. Inde bag træerne på venstre side ligger den tidligere Boesagergård. En af de store gårde i Smørumnedre førhen. Har også givet navn til skole af samme navn.
Ved næste lyssignal (Blomsterhaven) skal du lige over og fortsætter af Smørum Parkvej. Ved næste lyssignal (Flodvej) drejer du til højre. Lige efter skal du over Flodvej og til venstre op mod Smørum Kulturhus. Drej til højre ved Kulturhuset og kør langs med dette. Bag Kulturhuset holdes hvert år i maj/juni måned eventet Svenskeslaget. Du kommer lige ud i en sti, som du følger. Den fører dig forbi Smørum Sportscenter og ender ved fodgængerovergangen over Flodvej, og på den anden side ender turen ved Smørum Center.
På et kort set ruten således ud (rød streg. Startsted markeret med sort pil):
Kort fra Open Street map.
På hjemmesiden, hvor du er nu, kan du læse mere om mange af de steder, som du har passeret på din cykeltur.
Rigtig god fornøjelse med din cykeltur rundt i Smørumnedre.
Historisk Forenings montre på Smørum Bibliotek har i februar 2024 fået fornyet udstillingen. I montren kan du se forskellige slags hovedbeklædninger. Montren står lige inde til venstre ved indgangen.
Så hvis du ikke kender en Chapeau Claque. Så bør du lægge vejen forbi montren på Smørum Bibliotek. Du kan også se det meste af montren udefra gennem vinduet ved indgangen.
Her er hvad du kan se i montren:
Kyse til dåbskjole. Anvendt af tre generationer, 4.3.1900 i Gladsaxe Kirke, 18.6.1933 i Smørum Kirke og 4.4.1965 i Garnisons Kirke. Syet af tyndt lærred og påsyet to stykker bindebånd. Rød fløjlshue. Med røde bindebånd og to guldbånd. Brugt af giver i 1930’erne som 3-4-årig. Strikket barnehue. Nok fra 1960’erne.
Rød barnekyse, syet. Bøllehat, hæklet i striber af Mayflower-garn. Elastiktråd trukket igennem til at fastholde hatten. Den hæklede fra "hønsestrik perioden" i 60-70’erne. Bøllehatten var inspiration fra sømandslivet til sommerhat til alle aldre! Kasket til skoledreng. Ny, brugt ved skolebørns besøg i Smørum gl. Skole, men typen anvendtes fra starten af 1900-tallet. Vi kender den fra Emil fra Lønneberg og Børnehjælpsdagen, som startede i 1904 i København.
Grøn filthat, syet til en frakke af samme stof til en konfirmand i 1940’erne. Med to hattenåle. Vedlagt handsker og lommetørklæde. Lommeur med øje til kæde. Armbåndsur med sølvlænke. Damehat, blommefarvet, pyntet med påsyede blade.
Høj herrehat, en cylinderhat med 5 cm’s skygge. Beklædt med hvid silke indvendigt. Her ses også fabrikantens logo. Fra København. Hatten har et svedebånd af fint, lysebrunt læder. Hatten har tilhørt Aksel Viggo Herrmann (1873-1960), lærer og organist i Ledøje og Smørum. Hatteæske til den høje herrehat.
Chapeau Claque. En hat, der kan klappes sammen og opbevares i den flade æske.
Bowlerhat. Den 5 cm brede skygge bøjes let op i siden. Hatten er foret med silke påtrykt firmalogo. Fremstillet i London.
I dag er is noget alle kan købe. I mange hjem ligger der is i fryseren, klar til at blive spist i sommervarmen. Men sådan har det ikke altid været. Ved et tilfælde fandt jeg en brochure fra Hellerup Is i min afdøde mors papirer.
Jeg tænker, at ældre mennesker sikkert har hørt om eller har smagt Hellerup Is. Det var nemlig Hellerup Is, som fik gjort is tilgængeligt for almindelige Danskere. En Lauritz Jensen var i 1906 begyndt at lave is af skummetmælk tilsat essenser og kartoffelmel. Den blev solgt ved Svanemøllen i en bod. Der var også afsætning på isen, men Lauritz Jensen havde hørt om, at de lavede en meget bedre is i USA. Det kunne han også godt tænke sig gøre. Så han drog til USA og efter nogle år lykkedes det ham at blive ansat på Trojan Ice Cream Co. Han fik han den nødvendige viden om is-fremstilling. Han fik sin forlovede Agnes til USA og de blev gift. Lauritz og Agnes fik også en søn. I 1912 vendte de tilbage til Danmark og startede en is-produktion med den nye viden. Lauritz stod for indfrysningen af isen og Agnes sørgede for at lave vafler til isen. Det startede i en kælder på Østrebro, men hurtigt efter flyttede de produktionen til Hellerup på Onsgårdsvej 1. Heraf kommer navnet Hellerup Is. Der var afsætning på isen og allerede i 1919 flyttede produktionen til Onsgårdsvej 3 i større lokaler. Her var kommet bedre maskiner til, så der dagligt kunne fremstilles 2-3000 liter flødeis og 2 tons råis. I løbet af 1920’erne begyndte fabrikken også at lave is i bægre. Isens popularitet gjorde, at fabrikken måtte udevide med flere moderne maskine i 1934-35. Flødeis var blevet en sællert og andre is-fabrikker kom til, så der i 1930’erne var 162 iskremfabrikker i Danmark.
Under 2. verdenskrig fortalte en avis, at der var blevet spist 2,5 millioner iskager på en weekend. Hellerup Is fabrikken blev schalburgteret 17. januar 1944 (dvs. sprængt i luften af Tyske håndlangere). Så den må have haft en stor betydning, siden fabrikken blev sprængt i luften. Men allerede efter få dage fik Hellerup Is gang i produktionen igen. 1950’erne blev højdepunktet for Hellerup Is med en produktion af 180.000 ispinde på et døgn (ind i mellem endnu højere produktionstal 75.000 ispinde i timen). Ib Schønberg (kendt og populær skuespiller i perioden) medvirkede i Hellerup Is reklamer.
I 1960 valgte Hellerup Is at flytte til Tureby syd for Køge, for der var brug for endnu mere plads til produktionen af is. På det tidspunkt var det Lauritz og Agnes søn Gustav Remy-Jensen, der havde overtaget ledelsen af Hellerup Is.
Eventyrede sluttede i 1969, da Hellerup Is blev slået sammen med flere andre isproducenter under navnet Sol Is. Men kort efter blev Sol Is overtaget af Frisko Is. Senere en del af Unilever.
Men tilbage til den lille pjece fra Hellerup Is, som jeg fandt i min mors papir. Du kan se den hele pjece nedenstående (klik på pjecen, så kan du bladre/scrolle i den):
Området ved Kong Svends Høj – undersøgelser af Kroppedal Museum
Området omkring Kong Svends Høj i Smørumnedre rummer mange spor fra vores forfædres færden i området. Heldigvis har Kroppedal Museum igennem en årrække foretaget udgravninger og arkæologiske undersøgelser i området, så de mange genstande og informationer i jorden sikres for eftertiden. En vigtig viden om fortiden i området.
I 2021 besluttede Egedal kommune at flytte det arkæologiske ansvar til ROMU (Roskilde Museum), så ROMU fremover står for dette i stedet for Kroppedal Museum.
Kroppedal Museum har i 2024 lavet en sammenfattende artikel, hvor resultatet af mange års (over 20) arkæologisk arbejde i Kong Svends Høj området fremlægges.
Nutidigt kort over Kong Svends Høj området – Kort: OpenStreetMap
Det der slår en umiddelbart, er mængde af fund, der er gjort i området igennem tiden. Der er ingen tvivl om, at området har været attraktivt for vores forfædre. Det er der flere grunde til. F.eks. løber Værebro å forbi tæt ved. Den har tidligere været betydelig større og vandrig. Det har været muligt at sejle på den i hvert fald frem til Snydebro, måske helt til Knardrup. Snydebro er et gammelt vadested, faktisk det sidste inden Værebro å ender i Roskilde fjord. Så det viser, at sejlads må have været muligt frem til Snydebro. I gamle tider var det meget besværligt, farligt og langsomt, at skulle færdes igennem landskabet. At sejle var nemmere, En anden faktor for områdets popularitet er jorden. Den er meget frugtbar, hvilket gav gode muligheder for landbrug. Desuden har der været mange vådområder, som har givet mulighed for fiskeri. Moser har desuden været genstand for kult og religion. At området ligger højt, kan også have været en fordel.
I området hvor Sørup Renden løber ud i Værebro å, blev der i 1851 fundet det største bronzealderdepot i Danmark. 163 genstande kom for dagen, blandt andet våbenpålstave (økser og spydspidser). Genstandene blev indleveret til kongen (Frederik d. 7). De endte på Frederiksborg Slot, men det meste gik tabt i 1859, da slottet brændte. Der er lidt navneforvirring om dette fund. Nogle kalder til Smørumnedredepotet, andre Smørumovrefundet.
I området findes også flere gravhøje. F.eks. den meget flotte Kong Svends Høj, som stadig ikke er udgravet og Maglehøj som formentlig har indeholdt en stormand fra området. Det tyder fundene i gravhøjen på.
Der er i området gjort fund fra Stenalderen og op til vikingetid. Masser af spor efter huse, grave, store gruber, en ovn, kogegrubefelt med over 1000 anlæg. Den flotte Wendelring er også fundet i området.
Wendelring. Foto Kroppedal Museum
Desuden er fundet genstande, som har været brugt til fremstilling af bronze ting.
En anden interessant opdagelse fra udgravninger er, at flere af de store gruber, kan være bryggegruber. Det vil sige ølbrygning. Der er nemlig fundet brændt korn og sten fra hvidtjørn (kan bruges som gær, da der er vildtgær på bærrene).
Spor efter hulveje fandtes også på området. Nogle er dateret med C14 til germansk jernalder, men mange er formentlig fra meget nydere tid. Nogle af hulvejene føre ned mod Sørup Renden. Måske der har været et vadested der. Sørup Renden har givet været mere vandfyldt tilbage i tiden, så et vadested har været en hjælp, for at krydse Sørup Renden.
Det er interessant, at området omkring Kong Svends Høj har været beboet og meget aktivt igennem meget lang tid. Det viser udgravningerne. Det må have været et godt sted at bo og have sine aktiviteter ved. Så når det hedder Smørum (kommer fra Smør-hem) i dag, er det nok ikke nogen tilfældighed. Læs mere om smørum-navnet:
Hvis du vil vide mere om Smørumovrefundet (Smørumnedredepotet), så læs Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift fra 2006, side 18. Side 4 i Årsskrift har mere fra området.
Historisk Forening besøgte på sin sommertur 12. maj 2024 Stevnsfortet og Højerup gl. kirke på Stevns.
Turen startede fra Smørum Kulturhus i bus med chauffør Kaj Clausen ved rattet.
Klar til afgang fra Smørum Kulturhus – sommertur 2024
På turen ned til Stevnsfortet blev det flotte Sjællandske landskab nydt med gule rapsmarker, vindmøller, romantiske huse, osv. Vel fremme ved Stevnsfortet blev de 37 deltagere delt i 2 hold og de fik hver sin guide. Hold 1 fik en højtråbende guide med majortitel fra hæren. Hold 2 (som jeg var med på) fik en knap så råbende guide, som havde været teknisk chef på Stevnsfortet og med en fortid i søværnet. Holdene blev sendt af sted med 15 minutters mellemrum, så vi ikke gik i vejen for hinanden. Stevnsfortet blev taget i brug i 1953 under den kolde krig. Det blev taget ud af brug i 2000. I dag er det museum og fungere ikke som militærinstallation mere. Den tilhørende kaserne er i dag ungdomsfængsel.
Første del af rundturen foregik på terrænet ovenpå fortet. Her så vi køretøjer til kommandostyring og facilitering af misilsystemerne. Desuden så vi Hawk-misiler, der var placeret rundt i området. Der var også kanoner til beskydning af fjendtlige skibe i farvandet ud for fortet. Kanonerne var fra tidligere krigsskibe, f.eks. fra lommeslagskibet Gneisenau (Tysk krigsskib fra 2. verdenskrig). Vi var inde i sådan en kanon. Efter vi var kommet rundt i området, gik turen ned i selve det underjordiske fort. Det er sprængt ind i kalklagene 18-20 meter under overfladen. Der var en lang trappe, som vi gik ned ad, for at komme ned i fortet. Der var et væld af lange gange hernede. Der var også køligt (ca. 10 grader), så en ekstra trøje var på sin plads. Vi fik set kontorerne, opholdsrum, generatorrum, overvågningsrum (af Danske farvande), ammunitionsrum (granater), m.fl. Vi fik også en tur ud på stranden ved fortet ad en hemmelig dør (?). Meget flot sted med blåt vand, hvide kalkklipper og masser af solskin. I gangene fandtes også grotte-edderkopper – en Dansk edderkoppetype som har en pæn størrelse. Du kan læse om edderkoppen her. Vil du læse om Stevnsfortet er her nogle link: Wikipedia Stevnsfortet, Danmark under den kolde krig – Stevnsfortet, og Stevnsfortets hjemmeside – Stevnsfortet. Så gik turen tilbage til overflade og solskinnet. Tiden var ved at nå busafgang, men nogle stykker af os, nåede at se 2 bisonokser, som gik i en indhegning ved fortet. Så kørte bussen os til Højerup, hvor frokosten blev indtaget på Traktørstedet Højeruplund Stevns Klint. En dejlig buffet i øvrigt. Efter frokosten kunne vi på ejen hånd gå rundt i området. Blandt andet kunne vi se den berømte Højerup gl. kirke, hvor koret styrtede i havet i 1928. Kirken ligger med en fantastisk udsigt over Østersøen. Den lille kirke indeholder blandt andet nogle flotte kalkmalerier. Læs om kirken her.
Ved kirken er også en mindelund for kendte Danskere – f.eks. Absalon, Scavenius, Martin A. Hansen, m.fl. Læs om Højeruplund mindelund her. Nogle af os gik en tur ad Trampestien til Stevns fyr (små 2 km) og nød den flotte udsigt fra fyrtårnet. Vi kunne f.eks. se Sverige, Øresundsbroen, Møns Klient, Stevns Kridtbrud. Læs om Stevns fyr her. Så der var rig mulighed for at opleve og se spændende ting ved Højerup. Efter at have nydt solen og lidt at drikke, kørte bussen os tilbage til Smørum Kulturhus, som vi nåede før tidsplanen.
En dejlig tur var slut og med perfekt vejr til udflugt.
Se billeder fra turen nedenstående:
Bussen læsses med drikkevare og andet
Flot landskab
Jernbanen til Rødvig bliver nylagt
Lille Heddinge mølle
Vi så masser af gule rapsmarker
Vi er nået frem til Stevnsfortet
Ved indgangen til Stevnsfortet så dette misil
Hold 2 venter på at komme på rundtur
Rundturen er startet for hold 2
Sporingsradar
Hawk misiler
En kanon
Hawk misiler klar til operation (men nu bare til udstilling)
Hawk misiler dækket til (for beskyttelse på vind og vejr)
Kort over Stevnsfortet
Kanonstilling – kanonen er fra skibet Gneisenau
Inde i kanonen – 38 mand skulle der til at betjene den
Udsigten fra kanonen
“Paddehatte” luftindtag til underjordisk fort
Stevnsfortet taget i brug 1953
Ved indgangen til det underjordiske Stevnsfort
Vi er nede gangene på Stevnsfortet
Et kontor i det underjordiske Stevnsfort
Kontor med uniform
Hvad man kunne fordrive tiden med i pauserne
Fjernskrivere – send og modtage desuden hulstrimmel
Computerne kom til Stevnsfortet i starten af 1980-erne
Overvågningsrum og skærme
Opholdsrum til soldaterne – ikke så spændende
Der ses flint i kalkvæggende
Krudt – drivmiddel til granater
Granater til kanonen – farverne angiver typen af granat
Værktøj til klargøring af granat
Klargøringsbord af træ til granater
Elevator til at hæve granater og drivmiddel op til kanonen
Generator ved granatrum
Håndvask og kogeplade i gangen i fortet
Hovedgeneratorrum – elforsyning til fortet
Der er lange gange nede i fortet
Køjer i gangen på Stevnsfortet
Maskine der manuelt kan beregne indstilling af kanonen – retning og højde
Den “hemmelige” dør ud til vandet og stranden
Udenfor Stevnsfortet på stranden set mod syd
Undenfort Stevnsfortet på stranden – set mod nord
Havet æder sig ind i kalkklippen nedefra
Spor efter kalkblokke udvindning på stranden ved Stevnsfortet
Her ses “hulet” ind til Stevnsfortet
Sejlskib på det blå hav set fra stranden foran Stevnsfortet
Trappen op og ud af Stevnsfortet tog lidt på benene, så et lille hvil var på sin plads
Så er vi på vej ud af Stevnsfortet område
Mellem Stevnsfortet og den nedlagte kaserne gik 2 bisonokser
Fremme ved Traktørstedet Højeruplund Stevns Klint
Længden i Traktørstedet Højeruplund, hvor vi spiste frokost
Frokosten indtages i Traktørstedet Højeruplund med flag på bordet – mors dag
Højerup gl. kirke
Højerup gl. kirke set nordfra
Sideindgang til Højerup gl. kirke
Inde i Højerup gl. kirke med prædikestol til højre
Kalkmaleri i Højerup gl. kirke
Mere kalkmaleri og svalerde i Højerup gl kirke
Altertavle Højerup gl. kirke
Udsigten mod nord fra den lille altan udenpå Højerup gl. kirke
Udsigten mod syd fra den lille altan udenfor Højerup gl. kirke
Planche om nedstyrtningen af kirken
Mindesten for Christian Richardt – præst og digter
Mindeanlæg for Absalon i mindelunden Højerup
Udsigten fra trampestien mod Stevns fyr
Højerup gl. kirke set nordfra på trampestien
Trampestien mellem Højerup og Stevns fyr (det kan skimtes på billedet)
Stevns gl. fyr til venstre og nye til højre
Udsigt fra Stevens fyr
Møns klint set fra Stevns fyr
Øresundsbroen set fra Stevns fyr
Stevns kridtbrud set fra Stevns kirke
Linsen på Stevns fyr
Trappen ned øverst på Stevns fyr – typisk for Danske fyr
Maskinrum i fyrhus til Stevns fyr
Telefon set i udstillingen på Stevns fyr
Udsigten fra det gl. Stevns fyr
Mindehøj i mindelunden for Scavinius familien
Læsestof på herretoilet på traktørstedet Højeruplund – kræver nok et længere toiletbesøg
Oversigtskort over Højerup området
Lidt væde indtages i varmen, inden bussen kører til Smørum
Husk at besøge Svenskeslaget søndag den 2. juni 2024
På det grønne område bag Kulturhuset i Smørumnedre, Flodvej 68, 2765 Smørum.
Der er aktiviteter fra kl. 11:30 – 16:00.
Husk Historisk Forening har sit eget telt med aktiviteter – f.eks. fremstilling af prangerpunge, møntslagning og savning, samt en salgsbod med historiske effekter og bogudgivelser. Men derudover foregår der en masse spændende aktiviteter på pladsen. Læs mere i folderen.
Datidens hovedvej fra Stevns, via Roskilde igennem Smørum til Nordkysten af Sjælland. Mange gravhøje ligger tæt ved Vandskels vejen. Læs mere i ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 15. Eller på nettet "Vandskels vejen"
-1800
Yngre bronzealder
Ormehøj - gravhøj
Ormehøj (gravhøj) på Smørum Golf – den eneste af 7, der er overlevet til i dag i det område. Læs mere her
-1700
Ældre bronzealder
Religion
Foto Jens Henrik Jønsson, Kroppedal Museum
Spor af religion i Ledøje-Smørum – Skåltegn i sten fundet mange steder, f.eks. ved Hove Møllegård. Formentlig soldyrkelse eller frugtbarhedskult.
Gravpladsen indeholdt mange grave og en masse fund i gravene. Læs mere her Læs udgravningsrapport her
1100-1350
Tidlig middelalder
Smørholm voldsted
Foto: Georg Strong
Smørholm voldsted er resterne af en middelalder borg, som har tilhørt Hvideslægten. Læs mere her
1085
Tidlig middelalder
Smørumnedre
Smørumnedre omtales i kilderne. Læs om Smørumnedre.
1300-1660
Middelalder
Rompe landsby
Rompe landsby eksisterer ikke mere. Blev ødelagt under Svenskekrigene og aldrig genopført. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 55. Eller læs mere her
1170
Tidlig middelalder
Smørum kirke
Foto: Georg Strong
Smørum kirke ligger ved Smørumovre. Kirken er bygget omkring 1170. Læs mere her.
1225
Høj middelalder
Ledøje kirke
Kirken ligger i Ledøje og er opført omkring 1225. Den er opført af en stormand og formentlig fra Hvideslægten. Kirken er en sjældenhed i Danmark, da den er i 2 etager.
Læs mere i bogen ”Ledøje kirke” af Jens Jørgen Nygaard eller læs mere her.
Lokale bønder tager affære imod Svenskernes hærgen. Læs mere her.
1643-1740
Nyere tid
Værebro mølle konflikten
Foto: Lokalarkivet
Konflikt mellem Værebro mølle og bønderne langs åen. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 100. Eller på nettet her.
1666
Nyere tid
Herregården Edelgave
Foto fra Wikimedia Commons
Herregården Edelgave bliver opført af Henrik Bielcke og hustru. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 103 eller på nettet her
1680
Nyere tid
Smørum kro
Smørum kro i Smørumovre ophørte i 1992 som kro. Læs mere her eller i Historisk Forenings Årsskrift 1992 ”Smørum kro – en kgl. Privilegeret kro” side 9.
1722
Nyere tid
Rytterskole i Ledøje
Foto: Lokalarkivet
Rytterskolen i Ledøje opføres fra 1722-1725. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 111. Eller læs i Historisk Forenings Årsskrift 2000 side 31.
1737-1825
Nyere tid
Krogården i Ledøje
Der har været en krogård i Ledøje. Læs mere om den i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 91.
1742/1860
Nyere tid
Smørumovre skole
Foto: Georg Strong
I Smørumovre har der været en skole helt til Centralskolen blev taget i brug i Smørumnedre i 1959. Læs mere her eller i Historisk Forenings Årsskrift 1994 ”Smørum gl. Skole” side 29.
1768
Nyere tid
Kvægpesten
Billedet er fra Sydafrika i 1896. Foto fra Wikimedia Commons.
Kvægpest er en alvorlig sygdom, som ofte tager livet af dyret. Læs mere om kvægpesten i Smørum i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 111. Du kan også læse lidt om kvægpest.
1781
Nyere tid
Udskiftning af landbrugsjord
Foto: Georg Strong
Udskiftning af landbrugsjord - dvs. jordstykker samles i et jordlod, så jorden ikke er spredt over flere stykker. Desuden flyttes gårdene fra landsbyen og ud til den tilhørende mark. Læs og udskiftningen i Ledøje-Smørum i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 109. Du kan læse generelt om udskiftningen.
1803
Nyere tid
Bonderevolten i Smørum
Bønderne i Smørum rejste sig i en revolte (oprør) i 1803. Det blev temmelig dramatisk. Læs om bonderevolten i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 120.
1834/1868
Nyere tid
Fattighus i Ledøje
Der oprettes et fattighus i Ledøje. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 124. Du kan også læse i Historisk Forenings Årsskrift 1995 ”Hospital, fattighus, kommunehus” side 34.
1800-tallet
Nyere tid
Færgefart Værebro å
Foto: Georg Strong
Billedet viser Værebro å ved Snyde Bro, hvor åen løber under Frederikssundsvej.
Der har været en slags færgefart over Værebro å ved Lunde Bro. Læs mere i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 117. Du kan også læse mere i Historisk Forenings Årsskrift 2008 side 9.
1842-2006
Nyere tid
Ledøje-Smørum kommune
Indtil 1970 bestod kommunen af de 2 sognekommuner Ledøje og Smørum. De blev slået sammen til Ledøje-Smørum kommune i 1970. I 2007 blev Ledøje-Smørum kommune samlet med Ølstykke og Stenløse kommuner til Egedal kommune.
1862
Nyere tid
Ledøje mølle
Foto: Lokalarkivet
Ledøje mølle (findes ikke mere). Læs om Ledøje mølle.
1862
Nyere tid
Ledøje-Smørum skytteforening
Ledøje-Smørum Skytteforeningen oprette i 1862. Læs mere om foreningen i Historisk Forenings Årsskift 2012 "Ledøje-Smørum Skytteforening 150 år i 2012" side 13.
1865
Nyere tid
Fattighus i Smørum
Foto: Lokalarkivet
Smørum fik et fattighus i 1865, som lå ved Smørum kirke på Kirkevangen. Læs om fattighuset i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 124. Eller i Historisk Forenings Årsskrift 1995 ”Hospital, fattighus, kommunehus” side 34.
1874
Nyere tid
Hove skole
Foto: xxx
Hove skole havde også børn var Nybølle. Læs om Hove skole. Desuden i Historisk Forenings Årsskrift 2016 "Hove skole" side 50.
1884
Nyere tid
Smørum mølle
Foto: Lokalarkivet
Resterne af Smørum mølle kan stadig ses på Skebjergvej lige overfor Netto. Læs om Smørum mølle.
Læs om Ledøje Vandværk i Historisk Forenings Årsskrift 1997 "Kommunale og private vandværker" side 15.
1907/1925
Nyere tid
Smørumnedre Forskole
Foto: Lokalarkivet
Smørumnedre fik sin første forskole i 1904, men bygningen var af ringe kvalitet, så kommunen byggede en ny i 1925. Læs om Smørumnedre Forskole.
1910-1969
Nyere tid
Smørumnedre vandværk
Læs om Smørumnedre Vandværk i Historisk Forenings medlemsblad 1988 side 4.
1911
Nyere tid
Smørum Fodboldklub
Smørum Fodbolklub stiftes i 1911. Læs om klubben i Historisk Forenings Årsskrift 2022 "Fodboldens historie i Ledøje-Smørum" side 39.
1916
Nyere tid
Brand i Smørumovre
Der udbrød en stor brand i Smørumovre i 1916. Læs om den i bogen ”Glimt af Ledøje-Smørums tusindårige historie” side 125.
1924
Nyere tid
Ledøje skole
Ledøje skole opføres i 1924.
1952
Nyere tid
Cheminovas store forurening
Fabrikken Cheminova lå i nogle år i Måløv. Den forårsagede en voldsom forurening i lokalområdet. Læs om Cheminovas store forurening.
1959
Nyere tid
Centralskolen (Søagerskolen)
Centralskolen bliver taget i brug i 1959. Den bliver senere omdøbt til Søagerskolen. Læs om Søagerskolen.
1960'erne
Nyere tid
Smørumnedre udbygges
Smørumnedre udvides kraftig med salg af byggegrunde og den nuværende plan for området etableres.
1963
Nyere tid
LSSI oprettes
Ledøje-Smørum Skytte- og Idrætsforening blev dannet i 1963. Læs mere her.
1967
Nyere tid
Smørum Kraftvarmeværk
Smørum Fjernvarmeværk oprettes i 1967 på Åkandehaven. Flytter til Skebjergvej 25 i 1996 og udbygges til et kraftvarmeværk. Læs lidt om Smørum Kraftvarmeværk.
1970 cirka
Nyere tid
Ledøje - parcelhuse
Udstykning af 60 grunde nord og øst for Ledøje til parcelhuse.
1972
Nyere tid
Boesagerskolen
Boesagerskolen kommer til i 1972. Læs om Boesagerskolen.
1972
Nyere tid
Historisk Forening
Ledøje-Smørum Historisk Forening bliver dannet i 1972. Du kan læse om foreningens første 25 år i Årsskrift 1997 side 21.
1972
Nyere tid
Sportshal
Sportshallen i Smørumnedre kommer til.
1973
Nyere
Ledøje-Smørums frihedskamp
Ledøje-Smørum kæmper for sin selvstændighed som kommune og vinder. Læs om "frihedskampen". Læs også i Historisk Forenings Årsskrift 2004 side 4.
1974
Nyere tid
Skoletandklinik
I 1974 oprettes en skoletandklinik på Boesagerskolen.
1975
Nyere
Smørum Centret
Smørum Centret bliver indviet i 1975. Læs om Smørum Centret.
1977
Nyere tid
Balsmoseskolen
Balsmoseskolen i Smørumnedre kommer til. Læs om Balsmoseskolen.
1980'erne
Nyere tid
Stormosen bebygges
Boligkvarterne omkring Frugtvangen i Smørumnedre bygges på jordene i den tidligere Stormose.
1981
Nyere tid
Ledøje-Smørum rådhus
Det nye rådhus for Ledøje-Smørum tages i brug i 1981 i Smørumnedre.
1999
Nyere tid
Smørum Bibliotek
Smørum Bibliotek indvies i 1999 i Smørumnedre. Du kan læse om Ledøje-Smørum kommunes biblioteksvæsen i Historisk Forenings Årsskrift 2003 side 14.