Ryttergården i Smørumnedre væk

Af Georg Strong

Så skete det. Nedrivningen af ryttergården i Smørumnedre begyndte 17. januar 2022.
Så det tilfældigvis, da jeg kom forbi.
Kom så forbi igen 18. januar 2022 og fik taget et par billeder. Der er ikke meget tilbage nu.

 

Ryttergården har en lang historie i Smørumnedre. Oprindelig var det en fæstegård under kronen, og hed dengang “Storegården”. Men kronen valgte at mageskifte med Edelgave gods. Edelgave havde to gårde i Ganløse, som passede kronen bedre. Så de 2 to gårde blev mageskiftet med “Storegården og “Kildebakkegård”. Derved kom “Storegården” under Edelgave som fæstegård. Navnet “Storegården” kommer af, at jordtilliggende til gården svarede til 2 bøndergårde.

Ejerlavkort 1808-1856. Ryttergården markeret med rød cirkel:


Edelgave gods behandlede ikke gårdfæsterne særlig godt. Der blev anlagt sag mod Edelgave gods af gårdfæsterne, som de vandt. “Storegården” blev frikøbt fra Edelgave gods i 1797 af Lars Pedersen. Ryttergården var i rigtig mange år i den samme slægts ejerskab.

Med nedrivningen af Ryttergården er endnu et pejlemærke fra Smørumnedres historie forsvundet. Lidt vemodigt. Min søn har været spejder, som holdt til på Ryttergården. Om nedrivningen er godt eller skidt, kan man have forskellige meninger om. Men hver gang en historisk bygning forsvinder fra et gammelt landsbymiljø, ændre stedet og området karakter. Vores fortid bliver mindre synligt i bymiljøet.

Der blev drevet landbrug fra Ryttergården i mange år. Her et luftfoto af Ryttergården fra 1950:

Luftfoto Ryttergården af Sylvest Jensen Luftfoto fra 1950

Lad mig slutte med et billede af Ryttergården, medens den stadig var fin.

Ryttergården i Smørumnedre. Foto Egedal arkiver og museum

Kilder:

Bogen “Fra fæstebonde til selveje” skrevet af N.O.Riis-nielsen og udgivet af ledøje-smørum Historisk forening og arkiv 1991

Opdateret 19-01-2022

Uden en varm stue – kulde førhen

Af Georg Strong

Vinteren kom til Danmark op til jul 2021.
Sne og kulde i høj solskin og blå himmel. Totter af rimfrost tåge.
Et fantastisk landskab viste sig i Ledøje-Smørum.
På en vandretur fra Smørumnedre til Smørumovre faldt mit blik
på gravhøjene, som kan ses fra Kirkevangen (Ørkenhøj, Bavnehøj, og
lidt ude i horisonten Maglehøj og Kong Svends høj.

De var selvfølgelig smukke i sneen og solskinnet. Men det var koldt, selvom solen skinnede.
Så jeg kom til at tænke på, hvordan det mon har været, når mennesker
skulle klare sig i kulde og frost i gamle dage. I dag har vi opvarmede huse,
varme i bilen, varme i den offentlige transport, osv.

Det er selvfølgelig svært at sige noget helt præcist om fortiden, specielt når
vi er tilbage i stenalderen. Men der er heldigvis materiale, som kan belyse visse aspekter. Gravhøjene jeg så, er tilbage fra en periode i bondestenalder til bronzealder.
Så vi er næsten 6000 år tilbage i tiden. Iskerner fra Grønlands indlandsis kan fortælle om klimaet langt tilbage i tiden. Derfor er det muligt, at sige noget generelt om klima/temperatur tilbage i tiden, selvom der ikke har været egentlige målinger længere en 150 år tilbage.

I bondestenalderen, hvor f.eks. Bavnehøj regnes fra, har den generelle temperatur været 2-3 grader højere end i dag. Der har selvfølgelig været forskelle over årene, ligesom vi oplever nu om stunder med nogle år kolde vintre og andre milde vintre.
Så jeg tænker, at mennesker i gravhøjenes tid har haft et mildere klima end i dag. Men kulde med frost og sne har de formentlig skulle leve med fra tid til anden.
Med koldt vejr kræves beklædning af en slags, for ikke at fryse ihjel. Der er meget få fund, som kan belyse det. Men et mosefund fra Als har givet et fingerpeg. Skind, læder og plantefiber har været brugt til at lave beklædning med. Fundet af manden Ötzi i alperne, kan give lidt mere viden. Han
er dateret til samme periode. Han havde benvarmere af skind, og et lændeklæde af læder. På overkroppen en kofte af skind. En kappe over skulderen af flettet græs. Bjørneskind til en hue. På fødderne en slags sko af læder og foret med græs.

Voldsomt varmt kan det nemme have været, men har nok kunne holde den værste kulde væk fra kroppen. Men at færdes udendørs i koldt vejr, har formentlig ikke været nogen fornøjelse.
Heldigvis for menneskene i bondestenalderen, kunne de bygge huse. Det var trækonstruktioner. En aflang bygning med tag. Vægge af pileflet og lerklinet. Husene har kunne været af ganske pæn størrelse. Der har formentlig boet flere sammen i et hus. Det har givet læ for vind og vejr. Et ildsted har sikkert
hjulpet på varmen. Men næppe hvad vi vil kalde for et varmt indeklima.


Museet Kroppedal har lavet udgravninger af den slags huse i forbindelse med Frederikssundsvejens anlæggelse. Du kan se lidt mere her Kroppedal udgravning.

Hvis du vil vide mere om klima tilbage i tiden, kan du læse mere her (Jordens klimahistorie).

Men min tur fortsætter videre og op forbi Smørum kirke.


En pudsig lille detalje for mit vedkommende er, da jeg ser kirken fra vest, går det op for mig, at kirken danner et kors. Jeg er kommet forbi der mange gange, så det er morsomt, at det først nu går op for mig.
Men det var ikke det, som jeg ville fortælle om. Smørum kirke er fra ca. 1170. Dvs. middelalderen.
Hvordan mon klimaet var dengang?
Der er ikke voldsom mange kilder, som kan belyse det, men dog flere end fra bondestenalderen.
F.eks. har Tycho Brahe lavet en meteorologisk dagbog på Hven i årene 1582-1597. Thomas Bartholin den Ældre har i 1671 lavet en meteorologisk dagbog og Ziegenbalgs noget lignende i årene 1745-1748. Fra 1751 blev startet en slags meteorologiske observationer daglige, men ikke med særlig god pålidelighed.
Generelt må siges, at klimaet i middelalderen var næsten som i nutiden. Der tales om middelaldervarmen fra 1100-1400, men der er næppe tale om temperaturer meget højere end i dag. Det samme gælder for den ”lille istid”, som toppede i 1600-tallet. De fleste har hørt om den Svenske hærs overgang over isen i 1658 fra Fyn til Sjælland. Så man kunne godt tro, at det har været meget koldt i den ”lille istid”. Men der har nærmere været tale om nogle meget kolde vintre. F.eks. som også skete i 1940’erne.
En anden faktor omkring klima i middelalderen er tørke og megen regn. Det har skabt en alvorlig situation i fødevareproduktionen. Tørke eller megen regn i længere tid, kan ødelægge høsten og skabe mangel på mad. Der er flere kilder, som sandsynliggør, at det har skabt store problemer mange gange i løbet af middelalderen.
Meget regn, og specielt i længere perioder, må have været en stor udfordring. Afgrøder bliver ødelagt. Markerne er meget svære at dyrke under våde perioder. Korn kan være svært at holde tørt. Det samme kunne gælde brænde.
Den Danske historiske forening har lavet en flot afhandling af klimaet og hungersnød i middelalderen. Den kan du læse her ”Klima og hungersnød i middelalderen”.

Desuden har beklædningen ikke været særlig god, så risikoen for at blive våd i længere tid har været oplagt. Dette kunne igen føre til sygdom, og problemer med at holde varmen.

Desværre vides ikke meget om den almindelige befolknings beklædning. Men lidt fund kan give en ide. F.eks. Bocksten-fundet i Halland, hvor en person med fuld beklædning blev fundet i en mose. Beklædningen er fra midten af 1300-tallet. En stor kappe, knælang kjortel, et læderbælte, lange bukser (hoser), lædersko og en hætte. Beklædningen var af vadmel (fåreuld). De forskellige del var formentlig farvet i hver sin farve. Måske har der været undertøj af hørlærred, men det forgår nemt, da det er lavet af plantefiber.
Den ydre beklædning var som nævnt vadmel. Uld er vandafvisende til en vis grad og varmt. Det har givet været en fordel i vådt eller køligt vejr.

I Sydvestgrønland ved Herjolfsnæs er også fundet nogle dragter fra 1300-tallets Nordboere. Lavet i uld.
Bønderne har i mange perioder været så fattige, at de ikke havde råd til meget tøj. De har sikkert tit måtte gå i slidt og hullet tøj. Det hjælper jo ikke så meget på varmen og vådt vejr.
Nationalmuseet har lavet en bog ”Den farverige middelalder”, hvor der på side 18 og frem fortælles om beklædning i middelalderen. Men primært om adelens og fyrsternes beklædning. Har du lyst til at se i bogen, kan du klikke på læs ”Den farverige middelalder”.

Husene udviklede sig fra vikingehuset og til bindingsværkshuset.  Men mange forskellige byggeteknikker fortsatte i flere hundrede år. F.eks. begyndte man at lave bindingsværkshuse. Økonomi har sikkert betydet en del for, hvad der valgtes af byggemetode. Bindingsværkshuset gav mulighed for at bygge på en syldsten, da det var stærkt nok i konstruktionen af bjælker til at stå alene. Det løste problemet med råd i stolper, som tidligere var sat ned i jorden. I middelalderen begyndte man også at adskille stald og lade fra beboelse, så flere sektioner eller huse udgjorde ejendommen. Men igen har økonomi spillet ind, i de enkeltes situation, for valget af byggemetode og omfang. Nogle har måtte vælge en billig løsning. Så gamle byggemetoder holdt i en lang periode.

Tænkt middelalderhus – vist på Rubjergknude.dk

Men ved at have en sektion eller hus, som var forbeholdt menneskene, kunne der gøres mere for, at ly for vind og vejr samt kulde kunne forbedres. Den lidt dyrere afdeling behøvede ikke være så stor og dermed mere økonomisk overkommelig. Men varmt indendørs, som vi kender det nu om stunder, var der næppe tale om. Specielt om vinteren. Tænk bare vores tidlige sommerhuse. Der er en grund til, at det hed sommerhus. Om vinteren var der bidende koldt i sådan et ”sommerhus”.
Ofte har man opholdt sig ved ildstedet i køkkenet, hvor der dog var noget varme. Så jeg tænker, at middelalderens folk har kendt til at fryse. Selv adel og fyrster har kæmpet mod kulden. Store kolde stenhuse/borge har været kolde om vinteren. Det er ikke uden grund, at de rige havde gobeliner på væggene. Datidens isolering.

Kulde har mange gange været en udfordring for befolkningen. Tænk bare på de kolde vintre under Svenskekrigene, hvor der var mangel på mange ting (mad f.eks.), og huse blev udsat for ødelæggelser af besættelsesmagten.
Jeg har også mange gange hørt fra mine forældre og bedsteforældre, at de frøs under 2. verdenskrig. Her var også mangel på mange ting. Brændsel var en af dem. Så det var ikke nemt, at varme op i stuerne. Historier om løbesod fra tørv har jeg også hørt flere gange. Vinduer der var is på – indvendig, når man stod op om morgenen. Ja endda at dynen kunne være frosset i hovedenden på grund af ånde fra den sovende. Så kulde har været et vilkår igennem mange tusinde år for mennesker.
Det glemmer vi måske en gang i mellem, når vi sidder i vores huse, opvarmet til sommertemperaturer. Eller når vi er ude i kulden med vores vind og vandtætte tøj med termoeffekt.

Kilder:
Bogen ”Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”
https://dandebat.dk/dk-historie8.htm
http://bondestenaldern.weebly.com
https://www.dendanskehistoriskeforening.dk/pdf_histtid/102_2/265.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderens_kl%C3%A6dehistorie_i_Danmark
https://issuu.com/nationalmuseet/docs/denfarverigemiddelalder
https://tidskrift.dk
http://rubjergknude.dk

Opdateret 04-01-2022

Julehilsen 2021 til medlemmerne

Historisk Forenings bestyrelse vil gerne ønske alle foreningens medlemmer en rigtig God Jul og et Godt Nytår.

Året 2021 blev igen præget af corona. Det gav en masse udfordringer og aflysninger. Men heldigvis har I – foreningens medlemmer – taget det med godt humør og den fornødne fleksibilitet. Så det lykkedes alligevel at få en del arrangementer afviklet.

En lille kavalkade over året 2021 – den får I her.

Salget af bogen “Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie” fortsatte heldigvis i starten af 2021 på trods af restriktioner. Bogen blev præsenteret på den årlige bog-reception 3. december 2020. Det nåede vi lige inden alt blev lukket ned. Bogen kan stadig købes – link til boglisten.

Med restriktionerne kom aflysningerne:
Åbent hus 3.1. 2021 – aflyst
Foredrag om Ledøje-Smørums historie 11.1.2021 aflyst
Tur til Ledøje Kirke 28.1.2021 aflyst
Foredrag af dommer Bromann 11.2.2021 aflyst
Generalforsamling 6.3.2021 aflyst
Tur til Københavns museum 26.3.2021 aflyst
Tur til Olgas Lyst, Legetøjsmuseet 7.4.2021 aflyst
Tur i Lise Nørgaards fodspor i Roskilde 20.4.2021 aflyst
Tur til Roskilde domkirke 5.5.2021 aflyst
Svenskerslaget 30.5.2021 aflyst

Som en lille kompensation for de mange aflysninger, blev der bragt en række indlæg på foreningens hjemmeside. Hvis du ikke fik læst alle indlæggene eller har lyst til at se dem igen, kan du får en oversigt her.

Generalforsamlingen blev gennemført på Balsmose skolen den 12. juni 2021

Heldigvis kunne en række arrangementer gennemføres.
Her lidt billeder fra nogle af dem.

Der var også foredrag 9.9.2021 med dommer Bromann og igen den 7.10.2021 med Pia Dahl, som talte om Musikalitet.
Tur til Københavns museum 28.10.2021 og til Frihedsmuseet 26.11.2021.

Det må også nævnes, Inga Nielsen fik Den Folkeoplysende Frivillingshedspris af Egedal kommune 7.10-2021. En stor dag for hende og foreningen.

Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek har også haft forskellige udstillinger i 2021 om strygejern, personlig pleje, fotoapparater og jul.

Og så nåede vi lige at få den årlige reception med den 3. december 2021. Her blev årsskriftet præsenteret og den flotte bog “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”. Bogen kan købes, hvis du har brug for flere eksemplar. Se nærmere her.

Tak til alle som bidrager til foreningen ved at deltage i arrangementer eller
hjælper til som frivillig.

God Jul til alle

Opdateret 17.12.2021

Bogudgivelser – “Smørumovre” og Årsskrift 2021

Bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt” og Årsskrift 2021

Af Line Ludvigsen

Ledøje-Smørum Historisk Forening har i december 2021 udgivet hele to bemærkelsesværdige bøger, begge med udgangspunkt i Smørumovre. Professor Emerita Lise Drewes Nielsen har skrevet bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt”.

Her beretter hun om sin barndom og opvækst i landsbyen i 1950’erne og 1960’erne. Dengang en levende landsby med et vigtigt fællesskab. Vi hører om arbejdet i landbruget, om årstiderne, om familien, om venner og veninder, om foreninger, fester, sogneråd og menighedsråd, om landsbyskolen, om familierne på de enkelte gårde og om stort og småt i livets gang på landet i en tid, der ellers næsten er glemt. Bogen er på 119 sider, let læst og illustreret med en lang række fotos.

Samtidig udgiver Ledøje-Smørum Historisk Forening et årsskrift, Årsskrift 2021, der netop i år handler om Smørumovre. Vi hører bl.a. om gravhøjene, om forholdene under svenskekrigene, og om en slægtsgård, Hovholm, gennem 250 år, samt en beretning om livet i byens mindre huse i 1950’erne, fortalt af John Worm Pedersen, der selv voksede op dér.

De to bøger, der supplerer hinanden ganske godt, giver læseren et fint samlet billede af livet i 50’erne på landet. Begge udgivelser er blevet til i samarbejde mellem forfatterne til teksterne og Inga Nielsen, som redaktør, og Fredi Paludan Bentsen, der har stået for det fine layout. Egedal Kommune, Dansk Lokalhistorisk Forening og en række lokale firmaer har sponsoreret udgivelserne.

Bogen ”Smørumovre. Et landsbysamfund der forsvandt” kan købes for 100 kr., og Årsskrift 2021 for 60 kr. ved henvendelse til foreningens formand, Finn Sølvbjerg Hansen, på 44659927, til næstformand Line Ludvigsen, på 26273547, på Ledøje-Smørums bibliotek, eller ved fremmøde på Smørum gl. Skole, når der er åbent hus i museet eller på arkivet.

Opdateret 10-12-2021

Reception 3. december 2021

Historisk Forenings reception 3. december 2021

Præsentation af bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”
og Årsskrift 2021.

Af Georg Strong

Historisk Forening afholdt sin årlige reception den 3. december 2021 i Smørum gl. Skole i Smørumovre.
Her blev – traditionen tro – præsenteret Årsskriftet, men igen i år også endnu en bog-udgivelse fra Historisk Forening.
Havde du ikke mulighed for at deltage i receptionen, kan du her få et lille indtryk af, hvad der skete.

Der er klar til gæsterne ved receptionen. Foto: Georg Strong

Ude i køkkenet, var de klar med kransekagen til senere.

Dejlig kransekage og chokolade til gæsterne

Der var noget ventetid, så jeg gik lidt på opdagelse i museet. Her er hvad jeg så (alle fotos af Georg Strong):
Først gik jeg ind i Stadsstuen.

Så fortsatte jeg til det gamle køkken, med en række ting fra Skebjerggaard:

Jeg sluttede i skolestuen:

Jeg vente tilbage til salen, og blev opmærksom på de fine juleting i lokalet.
Se bare her (alle fotos af Georg Strong):

Nu var gæsterne ved at indfinde sig.

Der blev ringet på klokken, og formanden Finn Sølvbjerg Hansen indledte receptionen med en lille tale.
Hør hans tale her:

Formand Finn Sølvbjerg Hansens indledning til reception 3-12-2021

Formanden gav derefter ordet til Lise Drewes Nielsen, som har skrevet årets bogudgivelse fra Historisk Forening. Den hedder “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”. Hun fortalte om bogen.


Hvis du vil høre, hvad hun fortalte, så kan du høre det her:

Lise Drewes Nielsens indlæg om den nye bog
Lise Drewes Nielsen fortæller om bogen, hun har skrevet

Endelig fortalte Inga Nielsen om Årsskrift 2021.


Du kan høre hendes indlæg her:

Om Årsskrift 2021 af Inga Nielsen
Inga Nielsen ved receptionen 3. december 2021 fortæller om Årsskriftet.

Derefter blev der skålet og der blev delt kransekage ud.

Kransekagen kommer ind

Gæsterne fik derefter udleveret Årsskrift 2021, Smånyt nr. 3 December 2021, samt bogen “Smørumovre – Et landsbysamfund der forsvandt”.

Kuverten med de 3 materialer blev hurtigt åbnet og gennemset.

Der kastes en blik i de nye udgivelser

Den officielle del af receptionen var slut, og snakken mellem gæsterne gik om de spændende udgivelser.

Med til receptionen deltog også de personer, som havde bidraget med indlæg og andet til udgivelserne. Desuden var Egedal kommunes arkivar Rolf Kjær-Hansen og Egedal kommunes kulturudvalgsformand Charlotte Haagendrup tilsted.

Opdateret 3-12-2021

Jul i montren 2021

Af Line Ludvigsen og Georg Strong

Så er der kommet nyt indhold i Historisk Forenings montre på Smørum bibliotek. Montren kan også ses udefra igennem vinduet.

Og da julen nærmer sig, er temaet selvfølgelig jul.
Her en lille billedkollage fra montren. Efter billederne kan du læse lidt om julens ting.

Foto: Georg Strong

Tidslinje over julepynten

1811:  Pynten på træet er i høj grad spiselig i form af æbler, honningkager og marcipanroser, der pryder træet. Lysene på træet er desuden med de holstenske farver, rød, hvid og blå, da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk. Første gang i København i 1811.

1848: Juletræet fra 1848 er som taget ud af Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’. Det er flot pyntet med papirklip i form af musetrapper, en jakobsstige og kræmmerhuse. Gaverne hænger på træet og er ikke pakket ind. Det tager måske en lille smule af spændingen, men børnene vidste ikke, hvilke gaver der var til hvem.

1873: Det første flettede julehjerte.

1895: Juletræet fra denne tid er opgraderet i forhold til pynt. Der er danske flag og figurer og kugler i glas.

1914: Julehjerter, elektriske lys og fehår har fundet deres vej til juletræet. Til gengæld er brugen af danske flag dalet en smule. Juletræet bliver i 1910’erne desuden så almindeligt, at stort set alle familier har et træ, og det er ikke længere forbeholdt det bedre borgerskab.

1927:  Flagene pryder igen træet, men pynten forbliver næsten den samme, der er kun enkelte tilføjelser i form af knallerter fra England og glimmer fra Tyskland.

1930’erne: Kalenderlys, en dansk opfindelse.

1974:  Julen breder sig fra træet og rundt i hele huset. Borde, kommoder, vindueskarme og vinduer pyntes med juledekorationer og kravlenisser, men juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.

Kilde: www.videnskab.dk

Julekort og julemærker

Julekort opstod i England i 1843. Umiddelbart herefter begyndte dronning Victoria at sende officielle julekort, og så bredte skikkens sig hurtigt.

Danmarks første julekort kom fra Tyskland i 1870’erne.

De første danske julekort blev udsendt i 1880’erne. De blev hurtigt meget populære. Motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber og tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.

Julemærket blev opfundet af en dansker i 1903.

Postekspedient Einar Holbøll fik i 1903 en god ide under arbejdet med juleposten på Købmagergades postkontor i København: Hvis afsenderen af hver forsendelse forsynede den med et ekstraindkøbt 2-øres specielt julemærke, ville man kunne indsamle mange penge til støtte for syge børn. Ideen vakte stor begejstring – og allerede året efter udkom verdens første julemærke.

Kilder: www.berlingske.dk

Blog.dengamleby.dk

Opdateret 19-11-2021

Historisk Forening med ved Kirsten Hansdatter

Af Georg Strong

Egedal kommunes arkiv havde en aften om Kirsten Hansdatter på Egedal rådhus torsdag den 11. november 2021. Den blev arrangeret i samarbejde med de 3 historiske foreninger i Egedal kommune.

Egedal kommunes leder af arkivet Rolf Kjær-Hansen bød velkommen.
Derefter fortalte etnolog Carsten Hess om Kirsten Hansdatter fra Knardrup, og den spændende historie om, hvordan dagbogen blev reddet for eftertiden.
Skuespiller Marianne Mortensen læste op fra Kirsten Hansdatters dagbog, og fik virkelig givet dagbogen liv. Undervejs i oplæsningen bad Marianne Mortensen Carsten Hess om at forklare nogle af de gamle begreber og ting, som er omtalt i dagbogen. Den er jo skrevet i 1863, så mange ting har forandret sig siden da. 
I pausen var der mulighed for at smage på æbleskiver og medisterpølse. Specielt æbleskiver er ofte omtalt i Kirsten Hansdatters dagbog. 
Der var også mulighed for at se på udstillet ting, som de 3 foreninger havde opstillet. 

Ting fra museet på Smørum Gl. Skole udstillet 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong

Ledøje-Smørum Historisk Forening havde et flot bord med museumsgenstand. Mange var henne og se på dem, og snakken, om hvad tingene var brugt til, gik flittigt. 
Desuden havde Ledøje-Smørum Historisk Forening også et bord med bogudgivelser o.l., man kunne se på – og købe bøger.

Udgivelser fra Ledøje-Smørum Historisk Forening vist 11-11-2021 på Egedal rådhus. Foto: Georg Strong

De andre foreninger havde også udstillet ting.

Der blev også givet prøver på skillingsviser, som var populære på Kirsten Hansdatters tid.

Aftenen blev sluttet af med et kort indlæg fra Carsten Hess. Det handlede om Kirsten Hansdatters søster – Ane Marie. Hun blev en flittig og anerkendt kunstmaler, som bestemt også er en fortælling værd.

Opdateret 19-11-2021

Fotoserie Blicher-tur 2021

Af Georg Strong

Her en fotoserie med lidt af det, jeg så på Historisk Forenings Blicher-tur 12-14. oktober 2021.

Turen gik til det Midtjyske med besøg på Mosgård, Herningsholm (museum), Hald Hovedgård, Dollerup bakker, Lyshøjgaard kirke, E Bindstouw,  Vium og kirke, mindesten for Kaj Munk,  Himmelbjerget, heden ved Kongens Mindepark,  Øm kloster, Skanderborg slotskirke, Bindeballe Købmandsgård.

Opdateret 20-10-2021

Kirsten Hansdatters dagbog fra 1863

Kirsten Hansdatter fra Knardrup skrev i 1863 en dagbog om dagenes arbejdsopgaver, dans og fester og gæster, og hvad hun serverede for sine indbudte; og det kan allerede nu røbes, at det ikke mindst var æbleskiver, der året rundt sprang af panden, når Kirsten havde gæstebud.

I sin dagbog giver hun indblik i familielivet og forholdet til de andre i landsbyen og kommer med betragtninger om sin oplevelse af naturen m.m.

Endda set på landsplan er dagbogen helt unik, og den giver os i tilgift et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters lille unikke dagbog fortjener derfor at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.

Læs hendes dagbog her: Kirsten Hansdatters dagbog 1863

Opdateret 15-10-2021

Inga Nielsen modtager pris 2021

Af Georg Strong

Torsdag den 7. oktober 2021 modtog Inga Nielsen Egedal kommunes “Den Folkeoplysende Frivillighedspris” i sit hjem i Smørumnedre.
Denne hæder og anerkendelse tilkommer Inga Nielsen, fordi hun igennem mange år har bidraget med viden og information om Ledøje-Smørums historie. Det er sket ved bogudgivelser. F.eks. bøgerne “Ledøje-Smørum 1960-2006” og “Glimt af Ledøje og Smørums tusindårige historie”. Hun har også bidraget i Årsskrifter fra Ledøje-Smørum Historisk Forening igennem mange år. Ledøje-Smørum Historisk Forenings hjemmeside har også nydt godt af Ingas viden ved en række indlæg på hjemmesien. Rundvisninger i Ledøje-Smørum er det også blevet til. Dertil kommer, at Inga Nielsen har været og er en stor drivkraft i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Mange gange tillykke med den fortjente pris Inga.

Historisk Forening var selvfølgelig tilstede ved prisoverrækkelsen. Så her kommer en lille billedkavalkade fra prisoverrækkelsen.

 

 

Repræsentanter for Historisk Forening venter på borgmesterens ankomst

Borgmester og kulturudvalgsformand ankommer

Inga tager imod delegationen
Egedal kommune havde medbragt champagne og chokolade – flaskerne skal åbnes
Champagnen er på vej og Inga er glad
Borgmester Karsten Søndergaard holder tale for Inga og begrunder prisen
Formand for kultur- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup overrækker prisen
Inga sender en tak til borgmesteren for prisen
Der skåles i champagne og ønskes tillykke med prisen
Inga fik også blomster af Egedal kommune – her flankeret af borgmester og udvalgsformand
Formand for Historisk Forening Finn Hansen overrakte også en gave til Inga og holdt en lille tale
Blomster fra Historisk Forening til Inga for hendes store indsats
Udvalg af publikationer Inga Nielsen har været med til at lave
Denne statuette er “Den Folkeoplysende Frivillighedspris 2021”

Opdateret 08.10.2021

Page 1 of 6

2022 © Ledøje-Smørum Historisk Forening